Det er uhyggeligt at høre om de forbrydelser, der bliver begået på ukrainsk jord lige nu, og de fleste bliver jo formentlig begået fra Ruslands side, men vi finansierer ikke de russiske styrker. Vi er med til at finansiere de ukrainske styrker, og derfor bør det jo være noget, som vi går ekstra meget op i, når vi nu fra FN's kontor i Ukraine får at vide, at der er pålidelige oplysninger om, at der bliver begået tortur, henrettelser, voldtægter, drab på civile af ukrainske styrker, som vi altså støtter med våben og penge. Og gør det så os til medskyldige? Det er det, som jeg har spekuleret over, og det er der også nogle fra Københavns Universitet, der har, og der bed jeg mærke i en artikel i Berlingske den 10. maj, hvor professor Jon Heller og en medhjælper, Lena Trabucco, skriver:
»Danske beslutningstagere skal gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at danske våben ikke anvendes til at begå krigsforbrydelser. Hvis de får kendskab til en sådan brug og alligevel fortsætter våbenforsyningerne, kan de holdes ansvarlige under international strafferet«.
Det, jeg hører udenrigsministeren fortælle mig, er, at man er interesseret i at styrke de internationale straffesystemer og overvågningen, og det synes jeg er rigtig godt. Men det er jo lidt grotesk, hvis det er udenrigsministeren selv, der kommer på anklagebænken, og derfor synes jeg, at vi lidt mangler et værn imod, at de her våben, der er blevet sendt, og de penge, der er blevet sendt til at finansiere våben, som bruges af ukrainske soldater, faktisk bliver brugt til krigsforbrydelser. Hvorfor sender man ikke folk ud på jorden til at sige stop? Hvorfor har man ikke en masse systemer, som vi har, når vi selv sender vores egne soldater ud, hvor man overvåger og rapporterer på jorden? Hvorfor forsøger man ikke at undgå, at det bliver begået? Hvorfor er det kun det strafferetlige system, man er optaget af? Det kan jeg ikke helt forstå.