Tak. Vi har i Danmark et utrolig rummeligt arbejdsmarked – et arbejdsmarked, som det er meget let at integrere sig på. Hvordan kan jeg sige det? Det kan jeg ved at kigge ud på de mange udlændinge fra rigtig mange gode lande, som kommer hertil, arbejder, bidrager, både folk, som er eksperter inden for deres fag, og også folk, som kommer med ikke ret mange evner andet end en vilje og et gåpåmod og lysten til at stå op om morgenen, forsørge sig selv og gøre en reel indsats. Der kommer folk hertil fra Østeuropa, fra Sydeuropa, fra Sydøstasien, fra fjerne egne, som integrerer sig på vores arbejdsmarked, og som bidrager positivt i alle sektorer. Så kommer der desværre også mennesker hertil fra de muslimske lande, de såkaldte MENAPT-lande. Rigtig mange af dem er kommet enten som asylansøgere, som har fået asyl, eller som familiesammenførte, og de boner voldsomt ud i arbejdsløshedsstatistikkerne. Det har de gjort fra første dag, og det gør de stadig væk. Det gør de i Danmark, og det gør de i andre vestlige lande. Man har prøvet alt muligt forskelligt for at integrere dem på det danske arbejdsmarked, men det er ikke lykkedes. Når jeg siger »dem«, er det selvfølgelig vigtigt at sige, at der også er mennesker fra MENAPT-landene, som er på vores arbejdsmarked, og der er selvfølgelig gode, velintegrerede folk. Men alt, alt for mange lever derhjemme på passiv forsørgelse, særlig blandt kvinderne.
Man har så fundet på det her sidste nye krumspring, og så nyt er det måske heller ikke, altså igu-ordningen og igu'en og også en bonusordning til danske virksomheder for at tage de her mennesker ind på arbejdsmarkedet. Der er ikke ret meget, der tyder på, at det har været en stor succes, i hvert fald ikke når man kigger på arbejdsløshedsstatistikkerne i den årlige gyserudgivelse om indvandrere i Danmark.
Så hvorfor bruger vi pengene på det her? Hvorfor siger vi ikke bare én gang for alle: Hvis man er udenlandsk statsborger og bor i Danmark, skal man forsørge sig selv, og kan man ikke det, må man rejse ud? Vi kunne se, da der blev indført en 225-timersregel, at den tilpassede man sig. Lige pludselig var det sådan, at den her gruppe, som ikke var på arbejdsmarkedet, arbejdede lige præcis så meget, som der skulle til, for at de kunne få en ydelse ved siden af. Så mon ikke også de tilpasser sig, hvis man én gang for alle siger: Hør her, venner, i har 2 år til at skabe jer et arbejde, skaffe jer et arbejde eller planlægge jeres udrejse.
Jeg er ret sikker på, at langt, langt de fleste ville blive selvforsørgende relativt hurtigt, for det er jo ikke sådan, at man kan leve på passiv forsørgelse i de lande, de kommer fra. Sådan er det ikke.
Vi har i øvrigt, som jeg indledte med at sige, en situation i dag, hvor vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, og i det lys, og i lyset af at uanset hvad vi gør af krumspring for at forsøge at integrere folk på vores arbejdsmarked, som ikke vil det, har det ikke virket, er det for mig og Nye Borgerlige helt vanvittigt, at vi skal bruge danske skattekroner på at betale bonusser til danske virksomheder, der skal tage imod arbejdskraft. Hvis vi vitterlig ville det, kunne vi sætte de her mennesker stolen for døren og sige: Nu er det nu, der er ikke en krone til dig, hvis ikke du kommer ud af vagten. Hvis man kan, så skal man, og det er, uanset hvor man kommer fra, og hvis man er udenlandsk statsborger, har man da en særlig forpligtelse til at gøre en ekstra indsats, hvis man gerne vil blive her. Det må være vejen frem.
Nye Borgerlige kan naturligvis ikke støtte forslaget om at bruge endnu flere penge på at forsøge at integrere nogle mennesker på vores arbejdsmarked, som åbenlyst hverken har viljen eller evnen til at komme op om morgenen og passe deres arbejde. Tak for ordet.