Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 186:

Forslag til lov om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Videreførelse af igu-ordningen, mulighed for igu-forløb for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og videreførelse af egu-fgu-bonusordningen).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 28.04.2022).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kasper Sand Kjær, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Med lovforslaget her foreslår regeringen at udmønte en trepartsaftale fra februar i år om at videreføre igu-ordningen og forlænge den til den 1. januar 2024. Samtidig foreslås det i lovforslaget at lade de afghanere med ophold efter særloven for personer, der har hjulpet danske myndigheder i Afghanistan, være omfattet af igu-ordningen.

I Socialdemokratiet ser vi igu'en som et vigtigt værktøj til at hjælpe flere udlændinge ind på det danske arbejdsmarked. Igu'en bidrager til at løfte en vigtig integrationsopgave, og den fungerer som en trædesten til arbejdsmarkedet. Igu'en gør det nemlig muligt for udlændinge, der har svært ved at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, at blive opkvalificeret, så de kan komme til at matche de krav, som det danske arbejdsmarked kræver af arbejdstagere i dag. Det er jo vigtigt, at vi holder fast i det, for der er alt for mange personer med oprindelse i ikkevestlige lande, som står uden for vores arbejdsfællesskab. Beskæftigelsesfrekvenserne er for lave, og det skal der rettes op på. Selv om det går fremad, går det for langsomt.

Med lovforslaget foreslås det desuden, at staten fortsat skal kunne udbetale en bonus på op til 40.000 kr. til private arbejdsgivere, der ansætter elever, der er tilmeldt et igu-forløb i perioden den 1. august 2019 til den 31. december 2023.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning. Fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. I lyset af at danske virksomheder skriger efter arbejdskraft og at der er utrolig mange af de mennesker, der er kommet hertil som migranter særlig fra muslimske lande, og som står uden for arbejdsmarkedet, mener Socialdemokratiet så virkelig, at det er rimeligt, at danske skatteborgere skal betale virksomhederne en bonus for at tage de her mennesker i arbejde? Jeg kunne forstå det, hvis der var høj arbejdsløshed. Så kunne jeg forstå, at man sagde: Vi er nødt til at gøre noget ekstraordinært. Men vi står jo i en situation, hvor virksomhederne skriger på arbejdskraft, og så skal danskerne, i en tid, hvor danskerne virkelig må spænde livremmen ind, fordi priserne stiger – energipriser stiger, fødevarepriser stiger osv. – bruge deres skattekroner på at udbetale en bonus til de virksomheder, der tager arbejdskraft fra de muslimske lande. Det giver simpelt hen ikke mening. Men det gør det måske for Socialdemokratiet.

Ordføreren.

Vi er enormt optaget af, at der bliver stillet meget hårde krav til dem, som har ophold i Danmark, om, at man skal bidrage, man skal være en del af fællesskabet, man skal gøre sin pligt, man skal gøre alt, hvad man kan for at forsørge sig selv. Men vi er også nødt til at erkende, at der er grupper, som i dag er meget langt væk fra det danske arbejdsmarked, fordi de ikke har kvalifikationerne til at tage et job. Så er det jo rigtigt, at virksomhederne efterspørger arbejdskraft. Men hvis den meget lille ledige, tilgængelige arbejdskraft, der er, reelt ikke er tilgængelig, fordi folk ikke har de rette kompetencer til at bestride de stillinger, som virksomhederne har svært ved at besætte, er vi jo også nødt til at gøre en indsats for at uddanne dem og give dem kompetencer, så de faktisk kan blive en del af den arbejdskraft, som virksomhederne efterspørger.

Pernille Vermund.

Jamen det er jo skørt. Prøv at høre her: Nogle af dem, som mangler arbejdskraft, er bl.a. vores hoteller. Vi ved, at mange af de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, fra MENAPT-landene er kvinder. Det er rigtig mange kvinder, som går derhjemme til hverdag og passer børn og passer hus og passer hjem. Selvfølgelig kan de komme ud og gøre rent, rede en seng, passe et arbejde, som man kan, når man er filippiner eller thai, eller hvad man ellers er – de mange mennesker, der er på vores hoteller i forvejen, og som knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Mit spørgsmål går på: Er det rimeligt, at danske skatteydere skal betale en bonus til de arbejdsgivere for at tage medarbejdere?

Tak for det. Værsgo, ordføreren.

Jeg synes, fru Pernille Vermund skal passe meget på med at tale ned til alle dem, der arbejder i hotel- og restaurationsfaget og sige, at det er jobs, man bare kan besidde uden kompetencer. Det synes jeg faktisk ikke er rimeligt. Det kræver bestemt også kompetencer at være på et hotel eller være på en restaurant. Derfor er der også nogle af dem, som i dag står uden for arbejdsmarkedet, som vi har brug for at opkvalificere, også til, at de kan bestride de jobs som f.eks. er med rengøring på hoteller. Det er jo derfor, vi har brug for både at forlænge igu-ordningen, men også at fortsætte den her bonusordning, så vi sikrer, at virksomhederne også har incitament til at bidrage til opkvalificeringen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre i den rigtige rækkefølge nu til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet. Jeg er glad for, at vi skal stemme om en forlængelse af igu-ordningen, som den tidligere Venstreregering var med til at etablere efter trepartsaftaler mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om bedre integration på arbejdsmarkedet tilbage i 2016. I Venstre mener vi, at det at få et arbejde og være selvforsørgende er en central del af det at bo i Danmark. Dette er, uanset om man er flygtning med midlertidig status i landet, eller om man opholder sig i landet permanent. Alle skal arbejde og bidrage til det danske samfund, hvis de kan. Desuden er det helt afgørende for integrationen, at man som flygtning eller familiesammenført i Danmark kommer ud på en dansk arbejdsplads, får danske kollegaer, lærer det danske sprog og deltager i det samfund, som vi alle er en del af. Det er den rette måde at tage Danmark til sig på.

Derfor bakker vi op om forslaget om at forlænge igu-ordningen, der er med til at sætte rammerne for en vellykket integrationsproces i Danmark, og som er en vigtig trædesten ind på det danske arbejdsmarked for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som ikke har fået de tilstrækkelige kvalifikationer til at kunne stå på mål for det, der kræves på det danske arbejdsmarked. Sidst vi videreførte igu-ordningen i 2019 var der registreret knap 2.000 igu-forløb. I dag er der registreret knap 3.000 aftaler siden 2019. Der har været en svag stigning i antallet af aftaler om igu-forløb bl.a. grundet corona. Derfor er vi endnu ikke i mål med ordningen. Vi skal fortsætte med at styrke indsatsen over for den her gruppe i den kommende periode. Der lægges op til, at ordningen også skal omfatte personer, der har midlertidig beskyttelsesstatus i Danmark, fordi de bistod danske myndigheder i Afghanistan. Denne gruppe er endnu ikke en del af ordningen, og det skal de selvfølgelig være. Derfor bakker Venstre også op om denne del af forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke noget ønske om korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Halime Oguz, SF.

Tak for det, og tak for ordet. I dag skal vi behandle en lovændring af ordningen for integrationsgrunduddannelsen, som ønskes videreført. Aftalen så første gang dagens lys i 2016 som en forsøgsordning og som en central del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration. For SF er det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter tager et medansvar for integrationen, da vi på den måde opnår gode resultater og får en integration, som virker. Derfor støtter vi fortsat op om ordningen, der øger flygtninge og familiesammenførtes muligheder for job, og som har vist sig at styrke målgruppens faglige, sproglige og sociale kompetencer samt kendskabet til det danske arbejdsmarked – alt det, der er med til at styrke integrationen, og det vil vi selvfølgelig gerne bakke op om. Jeg kan på den baggrund meddele, at SF støtter op om forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Integrationsgrunduddannelsen er et rigtig godt og vigtigt redskab i forhold til at øge beskæftigelsen blandt flygtninge og familiesammenførte, og dermed er det også et rigtig godt redskab til at integrere mennesker i Danmark. Integrationsgrunduddannelsen indeholder både en virksomhedsrettet del, der er fokus på sprog, og der er fokus på opkvalificering. Så vi er i Radikale Venstre rigtig glade for at kunne fortsætte den her ordning, og vi er også glade for at kunne udvide den, så de mennesker, der blev evakueret fra Afghanistan og har ophold efter en særlov, også er omfattet.

Som det er i dag, omfatter den jo flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år, der har været i landet under 10 år. I Radikale Venstre kunne vi egentlig godt tænke os at udvide målgruppen yderligere, fordi vores oplevelse er, at der også er mennesker, der har været her i mere end 10 år, og der er mennesker uden for den her afgrænsede aldersgruppe, der også kunne have godt af en integrationsgrunduddannelse, som er en rigtig god måde at få foden indenfor på arbejdsmarkedet på. Vi bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Mange tak. Jeg havde jo håbet på lidt større ambitioner, når vi nu skulle revidere igu'en. Jeg synes, det er fint, vi forlænger, og jeg synes også, det er fint, at vi inddrager afghanerne og ukrainerne, men vi burde have en igu, som havde en mere direkte indgang til arbejdsmarkedet i form af nogle kompetenceangivelser, en slags certifikater eller beviser for deltagelse eller/og en kompetence, som kunne føre en videre ind i et uddannelsessystem. Derfor synes jeg stadig væk, der er nogle mangler, og igu'en kan nemt blive en blindgyde for nogen, og det synes jeg vi skal gøre noget ved.

Desuden mener jeg, at vi også har brug for en vigu – voksenintegrationsuddannelse – og det synes jeg vi skal tage hul på. Så når det bliver ministerens tur, kan jeg lige så godt nu afsløre, at jeg har tænkt mig at spørge om, om der ligger planer for at forbedre den slags ting, på det tidspunkt. Det vil jeg nysgerrigt afvente hvad ministeren til den tid svarer på.

Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi så videre i ordførerrækken til hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det var os, der indførte integrationsgrunduddannelsen for 5, 6, 7 år siden, og den har jo været en forholdsvis stor succes i det meget bureaukratiske og bøvlede system, vi havde i forhold til at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Med den her ordning er der meget kortere tid, meget mindre bureaukrati, når man kommer ud i kommunen, for man skal ud på arbejdsmarkedet, man skal ikke igennem lange, tunge danskkurser, hvor man bare sidder og er på sociale ydelser og får penge ind på bankkontoen uden selv at bidrage. Vi synes, det giver rigtig god mening at forlænge den, og vi er glade for, at det er et af de gode initiativer, vi havde på hele integrationsområdet, som Socialdemokratiet fører videre.

Så er der den del omkring de afghanske evakuerede, som jo er kommet hertil på en særordning, en særlov, og derfor har langt størstedelen af dem, i hvert fald sidst jeg tjekkede, ikke asylstatus og er derfor ikke indbefattet af igu'en, men det giver selvfølgelig god mening, at de også kan gøre brug af igu'en.

Så havde Pernille Vermund en rigtig god betragtning, for vi indførte jo netop en jobbonus som en ekstra gulerod, for at danske virksomheder kan tage flygtninge ind på deres arbejdsplads, men det blev altså indført på et tidspunkt, hvor der ikke var den massive efterspørgsel på arbejdskraft, som der er i dag. Så jeg synes, det er en rigtig god pointe, og tak til Pernille Vermund for det. Jeg synes, vi skal spørge ministeren, om det egentlig stadig væk er rettidig omhu med danskernes penge, eller om det er sådan, at erfaringerne viser, at de danske virksomheder vil tage folk ind alligevel. For hvis det er tilfældet, er der jo ikke nogen grund til også at gøre brug af en bonus. Så det synes jeg helt klart er et spørgsmål, vi skal forfølge. Men overordnet set bakker vi op om lovforslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Det, vi hørte her til sidst, synes jeg da var interessant, og jeg er også spændt på at høre ministerens besvarelse på det. Måske skulle man i virkeligheden indføre en bonusordning for mange ældre, der gerne vil ind på arbejdsmarkedet, for der er desværre stadig væk virkelig problemer, selv om det burde være helt naturligt. Nå, men det er en anden snak.

Vi vil da også gerne høre ministerens svar på det sidste spørgsmål fra fru Pernille Vermund, og som blev gentaget af hr. Marcus Knuth. Det er overhovedet ikke, fordi vi ønsker at støtte forslaget, men derfor er det jo interessant lige at høre, hvor langt vi kan komme.

Dansk Folkeparti har, fra integrationsgrunduddannelsen blev sat i verden i 2016, været modstandere af ordningen, og det er der flere årsager til. En af hovedårsagerne er, at udlændinge, der har fuldført en integrationsgrunduddannelse, opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge en måned efter gennemførelsen af uddannelsen, der som bekendt varer 2 år med en skoledel på 23 uger.

Integrationsgrunduddannelsen er en genvej til at opnå dagpengeret. Da integrationsgrunduddannelsen blev indført, mente den daværende regering og arbejdsmarkedets parter, at nu havde man knækket koden til, hvordan man fik flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet. Jeg tror bare, at man må sige, at det ikke er tilfældet. I 2018, da de første var kommet igennem igu-ordningen, var 45 pct. af de 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte med mindst 3 års ophold i Danmark på arbejdsmarkedet. I fjerde kvartal af 2021 var det tal faldet til 41 pct., så igu har altså ikke været nogen succeshistorie. Ved udgangen af 2021 var der registreret 2.742 aftaler om et igu-forløb. Før denne behandling tjekkede jeg de aktuelle tal, og ved udgangen af marts 2022 var der kommet 27 aftaler mere til, så det går altså ikke særlig hurtigt. Det er måske lidt kedeligt med alle de her tal, men faktisk ret nyttigt i den her debat.

Nu vil man så videreføre uddannelsen, så den fortsætter frem til den 31. december 2023, og lade de personer, der er omfattet af særloven om afghanske tolke, omfatte af den, og det kan vi ikke støtte.

Tak til fru Pia Kjærsgaard. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak. Vi har i Danmark et utrolig rummeligt arbejdsmarked – et arbejdsmarked, som det er meget let at integrere sig på. Hvordan kan jeg sige det? Det kan jeg ved at kigge ud på de mange udlændinge fra rigtig mange gode lande, som kommer hertil, arbejder, bidrager, både folk, som er eksperter inden for deres fag, og også folk, som kommer med ikke ret mange evner andet end en vilje og et gåpåmod og lysten til at stå op om morgenen, forsørge sig selv og gøre en reel indsats. Der kommer folk hertil fra Østeuropa, fra Sydeuropa, fra Sydøstasien, fra fjerne egne, som integrerer sig på vores arbejdsmarked, og som bidrager positivt i alle sektorer. Så kommer der desværre også mennesker hertil fra de muslimske lande, de såkaldte MENAPT-lande. Rigtig mange af dem er kommet enten som asylansøgere, som har fået asyl, eller som familiesammenførte, og de boner voldsomt ud i arbejdsløshedsstatistikkerne. Det har de gjort fra første dag, og det gør de stadig væk. Det gør de i Danmark, og det gør de i andre vestlige lande. Man har prøvet alt muligt forskelligt for at integrere dem på det danske arbejdsmarked, men det er ikke lykkedes. Når jeg siger »dem«, er det selvfølgelig vigtigt at sige, at der også er mennesker fra MENAPT-landene, som er på vores arbejdsmarked, og der er selvfølgelig gode, velintegrerede folk. Men alt, alt for mange lever derhjemme på passiv forsørgelse, særlig blandt kvinderne.

Man har så fundet på det her sidste nye krumspring, og så nyt er det måske heller ikke, altså igu-ordningen og igu'en og også en bonusordning til danske virksomheder for at tage de her mennesker ind på arbejdsmarkedet. Der er ikke ret meget, der tyder på, at det har været en stor succes, i hvert fald ikke når man kigger på arbejdsløshedsstatistikkerne i den årlige gyserudgivelse om indvandrere i Danmark.

Så hvorfor bruger vi pengene på det her? Hvorfor siger vi ikke bare én gang for alle: Hvis man er udenlandsk statsborger og bor i Danmark, skal man forsørge sig selv, og kan man ikke det, må man rejse ud? Vi kunne se, da der blev indført en 225-timersregel, at den tilpassede man sig. Lige pludselig var det sådan, at den her gruppe, som ikke var på arbejdsmarkedet, arbejdede lige præcis så meget, som der skulle til, for at de kunne få en ydelse ved siden af. Så mon ikke også de tilpasser sig, hvis man én gang for alle siger: Hør her, venner, i har 2 år til at skabe jer et arbejde, skaffe jer et arbejde eller planlægge jeres udrejse.

Jeg er ret sikker på, at langt, langt de fleste ville blive selvforsørgende relativt hurtigt, for det er jo ikke sådan, at man kan leve på passiv forsørgelse i de lande, de kommer fra. Sådan er det ikke.

Vi har i øvrigt, som jeg indledte med at sige, en situation i dag, hvor vi har et arbejdsmarked, der skriger på arbejdskraft, og i det lys, og i lyset af at uanset hvad vi gør af krumspring for at forsøge at integrere folk på vores arbejdsmarked, som ikke vil det, har det ikke virket, er det for mig og Nye Borgerlige helt vanvittigt, at vi skal bruge danske skattekroner på at betale bonusser til danske virksomheder, der skal tage imod arbejdskraft. Hvis vi vitterlig ville det, kunne vi sætte de her mennesker stolen for døren og sige: Nu er det nu, der er ikke en krone til dig, hvis ikke du kommer ud af vagten. Hvis man kan, så skal man, og det er, uanset hvor man kommer fra, og hvis man er udenlandsk statsborger, har man da en særlig forpligtelse til at gøre en ekstra indsats, hvis man gerne vil blive her. Det må være vejen frem.

Nye Borgerlige kan naturligvis ikke støtte forslaget om at bruge endnu flere penge på at forsøge at integrere nogle mennesker på vores arbejdsmarked, som åbenlyst hverken har viljen eller evnen til at komme op om morgenen og passe deres arbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det nu udlændinge- og integrationsministeren.

Tak til ordførerne for modtagelsen af lovforslaget. Jeg er glad for, at der er opbakning til og et flertal for at videreføre igu-ordningen. Den blev skabt i 2016 som en forsøgsordning, og det var på baggrund af den trepartsaftale, der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om integration på arbejdsmarkedet. Den skulle dengang som i dag sikre muligheden for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke stod mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Udlændinge i igu-forløb får en regulær ansættelse, men på elevløn. De kommer ud på en arbejdsplads, møder danskere, lærer mere dansk, får et større kendskab til danske normer og danske værdier, og samtidig indgår egentlige rettigheder til uddannelse f.eks. inden for amu-systemet i forløbet.

Det lovforslag, som vi førstebehandler i dag, udmønter trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter fra februar i år, og med lovforslaget videreføres igu-ordningen i yderligere 1½ år til den 1. januar 2024. Lovforslaget vil også give mulighed for igu-forløb til udlændinge, som har opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., og som i øvrigt falder inden for målgruppen. Endelig medfører lovforslaget, at bonusordningen for private arbejdsgivere, der ansætter elever i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse, forlænges parallelt med igu-ordningen.

Jeg er som sagt glad for, at der lader til at være opbakning til lovforslaget, særlig i lyset af at Folketinget tidligere i år også vedtog at give personer, som er fordrevet fra Ukraine, mulighed for at deltage i igu-forløb. På den måde vil ordningen også kunne indgå som en lille del af svaret på de udfordringer, som den helt ekstraordinære situation i Ukraine har medført for vores samfund. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning. Først er det fra fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Tak for det. Som jeg stillede et spørgsmål til ordføreren, vil jeg også gerne stille samme spørgsmål til ministeren: I en tid, hvor virksomhederne skriger efter arbejdskraft, og hvor vi har mennesker, der har fysikken til at være på arbejdsmarkedet, selv om det godt kan være, at de kan passe ind i alle jobs – de er altså hverken syge eller nedslidte, men er mennesker, som burde komme ud at bestille noget et af de mange steder, hvor der er behov for hjælp – er det så virkelig socialdemokratisk politik, at danske skatteborgere nu skal betale en bonus for at få de her mennesker i arbejde, når der er sådan en ekstrem mangel på arbejdskraft? Er det rimeligt?

Ministeren.

Jeg synes, det er rimeligt over for arbejdsgiverne, at man kompenserer dem for noget af det bøvl, der kan være, når man får folk, som måske har sværere ved at forstå sproget, eller som har nogle andre udfordringer. Jeg har selv arbejdet på arbejdspladser, hvor man fik folk med udenlandsk baggrund fra kommunen, som kom ud i arbejdsprøvning og i forskellige forløb, og det er tit langt mere besværligt, end hvis det er folk, der taler dansk og har en indgroet forståelse af danske værdier. Derfor koster det ekstra.

I forhold til de store hjul i udlændingepolitikken og de omkostninger, der er forbundet med det, er det her en meget lille del af det. Det er ca. 40.000 kr. over 2 år, så man får altså 1.700 kr. om måneden. Jeg synes, at hvis det er prisen for, at vi så også lykkes med rent faktisk at få folk i arbejde, sådan at de også kan betale noget skat og selvfølgelig også være med til at sikre, at det hele løber rundt, og at de i øvrigt bliver selvstændige individer med egen indtjening og al den selvrespekt, som det giver, så er det en pris, der er værd at betale.

Pernille Vermund.

Vi har masser af brancher, ikke mindst restaurationsbranchen, hvor folk kommer hertil uden at kunne dansk. De tager jobs som opvaskere, som rengøringspersonale osv., og stille og roligt lærer de sproget, fordi de har kolleger, fordi de har en interesse i at komme ind på det danske arbejdsmarked, så de kan forsørge sig selv, og fordi de har nogle – hvad skal man sige – normer, som siger, at når man vil nyde, må man også yde. Men her har vi at gøre med en gruppe, som jo bliver nurset; uanset hvor i den vestlige verden de befinder sig, bliver de nurset fra hoved til bagdel. Er det virkelig rimeligt?

Så får vi svar fra ministeren. Værsgo.

Jamen jeg har tilfældigvis selv prøvet at arbejde i restaurationsbranchen, hvor vi fik folk ud. Uanset at man kan sige, at det at vaske op kan alle finde ud af, så er det bare bøvlet, når folk f.eks. ikke kan sproget. Der er nogle ekstra udgifter forbundet med det. Så kan man synes, det er forkert, at folk er her, og at man vil lave om på, hvordan tilstrømningen er. Vi bestræber os på, at der er så lav en tilstrømning som overhovedet muligt, men det er uomtvisteligt, at der for en arbejdsgiver er noget bøvl forbundet med det, og det synes jeg er fair nok at man kompenserer folk for også. Det er ikke af hensyn til den enkelte, der skal ud – det er af hensyn til dem, som skal tage imod dem

Fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Jeg er bange for, at igu'en kan blive en blindgyde, og derfor vil jeg spørge, om der er overvejelser om en mulighed for en systematisk indgang, enten til arbejde i form af f.eks. certifikat eller uddannelsesbevis eller til uddannelse i form af meritoverførsel og den slags.

Så vil jeg spørge, om der er overvejelser om at indføre en v-igu, en voksenintegrationsuddannelse.

Ministeren.

Nej, der er ikke overvejelser om at lave, kan man sige, nye forgreninger inden for igu-ordningen. Jeg tror, det er vigtigt, og at vi skal være klar over, at igu-ordningen er et afgrænset system, som er bygget oven på den store tilstrømning, der kom i 2015, og at vi, hvis vi udvider det alt for meget, risikerer, at det reelt kommer til at fungere som løndumping, at man trykker de vilkår, som folk er på, og derfor er jeg også meget påpasselig med at gå ned ad den sti.

I forhold til om det bliver en blindgyde, synes jeg jo ikke, at det at få et job er en blindgyde, men det er jo en fantastisk mulighed for at blive herre i sit eget liv og være en aktiv og deltagende samfundsborger og svare enhver sit, og jeg tror, det er det vigtigste, at vi får folk i job. Og så er jeg sikker på, at folk, den dag, de har lyst til at tage et amu-kursus eller en egentlig faglig uddannelse eller for så vidt tage en boglig uddannelse, så nok også er klar til at gå videre til det.

Så er det hr. Marcus Knuth, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Hvis jeg må følge op på det, fru Pernille Vermund spurgte ind til, er det netop den her bonusordning. For en bonusordning til virksomhederne kan give god mening, hvis det er sådan, at der har været en stor tilstrømning til Danmark og det er svært at få mange ud på arbejdsmarkedet på kort tid. Men lige nu er vi jo lidt i en anden situation, hvor der igennem et stykke tid, bl.a. også på grund af corona, ikke har været en stor tilstrømning til Danmark, og hvor arbejdsmarkedet om noget virkelig mangler arbejdskraft.

Så har man fra ministeriets side rent faktisk gjort sig den umage at undersøge, om det stadig væk er relevant med den her bonus? For hvis det er det, kan det jo godt give god mening, men hvis det er noget, der har udlevet sin tid, kunne det jo måske være et spild af skatteborgernes penge.

Ministeren.

Jeg skal nok sende et svar over i forhold til, om det er blevet undersøgt; det er jeg ikke hundrede procent nede i endnu. Men jeg vil sige det sådan, at jeg synes, det giver mening at have en bonusordning, uanset at der også er et tryk på arbejdsmarkedet. Der er ekstra barrierer, som er forbundet med det her, og hvis de her ordninger skal virke, kræver det jo selvfølgelig, at der er enkeltpersoner, som går ind i dem, men det kræver også, at der er arbejdsgivere, som finder det attraktivt, og der er det her jo en del af den samlede pakke, man siger ja til, når man som arbejdsgiver tager imod folk, og jeg tror selvfølgelig, det betyder lidt, i forhold til hvordan man ser på det. Det svarer jo så til 1.700 kr. om måneden, og nu kan jeg ikke huske det præcise lønningsniveau, men det er måske 8-9 pct. af den samlede løn, der ligger der, så det er jo ligesom ikke det, der gør forskellen, tror jeg. Men det kan være en kompensation i forhold til det.

Men jeg skal nok sende det over, hvis der har været noget, og det er ikke, fordi jeg ikke godt kan forstå synspunktet. Men jeg tror, der er ekstraopgaver med at tage folk på den her ordning.

Hr. Marcus Knuth.

Tak. Men bare lige for en god ordens skyld: Enhver krone, man kan spare af skatteborgernes penge, er jo godt sparet på vegne af borgerne. Så selv om det ikke er en kæmpe udgift, er det jo stadig væk noget, som vi skal være opmærksomme på. Og der er jo masser af andre ordninger. Der er Working Holiday – og det er også typisk folk, der ikke taler dansk – og det er jo ikke sådan, at virksomhederne, der bruger den ordning, bare får en bonus, hver gang de ansætter en fra, lad os sige Argentina.

Men i hvert fald tak til ministeren for lige at undersøge det nærmere, og jeg er selvfølgelig klar over, at det her lovforslag er blevet udarbejdet, længe inden ministeren selv kom til, så vi vil se frem til det svar.

Værsgo, ministeren.

Tak for det. Det er selvfølgelig fuldstændig rigtigt, at man ikke skal bruge én 5-krone mere end det, som vi har brug for, men omvendt vil jeg også sige, at hvis vi får folk i job, som det jo sker i vid udstrækning i øjeblikket med folk, der har udenlandsk baggrund, så sparer vi jo altså også nogle penge på lang sigt eller får i hvert fald nogle flere indtægter ind. Så det skal man selvfølgelig også have øje for.

Så vil jeg jo sige i forhold til Working Holiday, at det som regel er folk, der taler engelsk, i hvert fald dem fra USA og Australien osv., men nok også dem fra Sydamerika. Så de har i hvert fald nogle forudsætninger for at komme bedre ind.

Den næste korte bemærkning er til fru Pia Kjærsgaard. Værsgo.

Tak for det. Jeg sagde jo selv i min ordførertale, at det med at stå og læse tal op er sådan ret kedeligt, men det er jo alligevel meget relevant, kan man sige, i forhold til det her, og man kan jo bare konstatere, at det ikke har været nogen succes. Altså, det har det ikke, og derfor undrer det mig, at man fortsætter. For det har ikke umiddelbart været en succes med de tal, som er helt åbenlyse. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Værsgo.

Jeg mener, det er omkring 2.700, der er kommet igennem det her forløb, og det er jo alligevel nogle, hvis man ser på, hvad deres alternativ havde været, hvis de ikke var kommet i job, hvis de havde haft svært ved at få et job til den løn, som vi betaler i Danmark, hvis de ikke har kvalifikationer til det.

Så er det rigtigt, at det lige nu ligger meget lavt, men vi har jo også en stor gruppe af fordrevne fra Ukraine i øjeblikket, og vi håber jo selvfølgelig på, at de kommer hjem til deres land og er med til at genopbygge det, men at de, mens de er her, også kan indgå på vores arbejdsmarked og være med til at bidrage, ligesom vi hjælper dem med at være i beskyttelse her i landet.

Værsgo til spørgeren.

Det tror jeg såmænd sagtens de kan, også uden den her ordning. Det tror jeg slet ikke vil være noget som helst problem, specielt ikke for ukrainere. Men det er jo faktisk ikke det, vi taler om. Det er jo slet ikke det, vi taler om, og jeg nævnte det lidt i min ordførertale, og jeg sidder sådan lidt i mit hoved og tænker: Hvorfor gør man egentlig ikke det? Altså, det var ligesom, at jeg, da jeg sagde det, så bare sagde det, og at det så har formet sig i mit hoved, at der er mange ældre medborgere, som har utrolig svært ved at komme på arbejdsmarkedet, og der kunne man måske lige overveje, at man også kunne lave en ordning, så man kunne få folk ind. For der er rigtig mange, der gerne vil, men arbejdsmarkedet er jo ikke altid helt tilpas ved det.

Værsgo.

Jeg er i hvert fald enig i, at der er mange ældre, som bliver diskrimineret på deres alder, og det er jo helt urimeligt, ligesom det er at blive diskrimineret på andre ting. Men jeg oplever nu også, at der er mange ældre, også folk, der egentlig er pensionerede, som i de her måneder bliver kaldt tilbage på arbejdsmarkedet og får jobs i kortere timetal rundtomkring i samfundet.

Så jeg er enig i, at vi ikke er i mål med at sikre, at ældre folk på arbejdsmarkedet også har de samme vilkår som alle andre, men det er ikke mit område at ordne det.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.