Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre erstatning til naboer ved voldsomme støjgener fra offentlige byggerier som letbanebyggeriet.

Af Rasmus Jarlov (KF) m.fl.

(Fremsættelse 23.02.2022).

Forhandlingen er åbnet. Transportministeren.

Støj kan være til stor gene for dem, der bliver ramt af den, især hvis støjen når inden for hjemmets fire vægge, og derfor har jeg også stor forståelse for den frustration, de danskere, der bliver berørt af støj, kan opleve, og jeg mener, at der skal gøres en indsats for at reducere støj, f.eks. gennem brug af mobile støjskærme.

Men det er uundgåeligt, at store anlægsprojekter medfører støj, især når de anlægges i bynære områder, og derfor er der også regler, der regulerer, hvor meget der må støjes. Som udgangspunkt er det kommunerne, der regulerer, i hvilket tidsrum der må arbejdes, og hvor meget der må støjes. Det gør kommunerne i henhold til reglerne i miljøbeskyttelsesloven og reglerne udstedt i henhold til denne lov. Dette udgangspunkt bør opretholdes, som det også er på anlægget af letbanen på Ring 3, hvor anlægget styres af kommunale påbud.

En af årsagerne til, at vi i dag behandler B 107, er, at Lyngby Taarbæk Kommune havde tilladt, at kommunens forsyningsselskab måtte arbejde indtil kl. 22.00, fordi de var blevet forsinket med arbejdet med ledningsomlægninger, som de vidste skulle være færdigt, inden Hovedstadens Letbane kunne gå i gang med deres anlægsarbejder i kommunen. Letbaneselskabets arbejder foregår derimod inden for normal arbejdstid.

Alle anlægsprojekter forsøges tilrettelagt, således at projektet ikke medfører unødige miljømæssige gener for omgivelserne, og at det i videst muligt omfang foregår i dagtimerne. Det er et godt udgangspunkt for f.eks. støjgener, der er meget belastende for dem, der rammes, og derfor skylder vi også at gøre en indsats for at minimere generne. Det er imidlertid vigtigt, at der sikres en god balance mellem fremdriften i store anlægsprojekter på den ene side og hensynet til naboerne på den anden side. En sådan balance er opnået med de regler, som det er blevet kutyme at indsætte i anlægslove, og hvor der skabes mulighed for, at der kan fastsættes særlige regler om støj og forurening og tilhørende regler om muligheden for kompensation til berørte naboer. Hjemmelen til at fastsætte sådanne særlige regler skal kun benyttes, hvis det konkret viser sig, at reguleringen af det konkrete anlægsprojekt efter den almindelige miljøretlige regulering kan føre til væsentlige forsinkelser eller fordyrelser af anlægsprojektet. Det var i forbindelse med anlægget af Cityringen, at der første gang blev indsat et specifikt regelsæt om mulighed for at fastsætte regler om forurening og støj fra anlægget og tilhørende regler om mulighed for kompensation til beboere, der udsættes for gener som følge af de fastsatte regler. Der blev ligeledes indsat regler om mulighed for genhusning og overtagelse af boliger. Regelsættet blev udmøntet i to bekendtgørelser, umiddelbart efter at det blev indsat i Cityringloven.

I lov om letbanen på Ring 3 er der indsat det samme regelsæt, som der er i Cityringloven, men der er ikke udstedt bekendtgørelser. Det skyldes, at anlægsarbejderne foregår inden for rammerne af den almindelige miljøretlige regulering. Det kan i den forbindelse nævnes, at Hovedstadens Letbane, der er ansvarlig for anlægget af letbanen på Ring 3, ikke har henvendt sig til Transportministeriet med et ønske om, at der fastsættes sådanne særlige regler, idet der ikke har været brug for det. Ud over Cityringen er der også udstedt bekendtgørelse om forurening og gener og tilhørende regler om kompensation i forbindelse med anlægget af Femern Bælt-tunnellen. Dette regelsæt blev fastsat i sommeren 2021 efter anmodning fra anlægsselskabet.

Det er regeringens opfattelse, at det fortsat bør være Folketinget, der med vedtagelse af konkrete anlægslove fastsætter, om et anlægsselskab skal have mulighed for at bede transportministeren om at fastsætte særlige regler om støj og forurening fra et anlæg mod at betale kompensation til de støjplagede naboer, og at det fortsat skal være undtagelsen, at disse regler finder anvendelse. Vi bør derfor ikke fastsætte generelle regler herom. Det bør fortsat være den almindelige miljøretlige regulering, der som udgangspunkt skal finde anvendelse også ved store anlægsprojekter, og af de grunde kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for redegørelsen for, hvorfor regeringen ikke vil støtte vores beslutningsforslag her om at give erstatning til naboerne til letbanen. Vi mener i Konservative, at når fællesskabet, samfundet, pålægger en gruppe af borgere nogle meget store gener, så skal man også give en erstatning for det. Jeg er helt enig med ministeren i, at det er uundgåeligt at der kommer til at være støj og gener, når man skal bygge store anlægsprojekter – det kan ikke være anderledes – og selv om vi er uenige i byggeriet af letbanen i det hele taget, anerkender vi, at fællesskabet, Folketinget, har ret til at beslutte den slags ting.

Men vi synes også, det må være sådan, at når fællesskabet træffer den slags beslutninger, som i en periode går ekstremt hårdt ud over en gruppe borgere, som ikke har kunnet passe deres hverdag, og som i den grad har fået forstyrret deres liv, så er det rimeligt, at man betaler en bod for det. Jeg synes, det er skuffende, at regeringen ikke vil være med til det. Vi må notere os en blank afvisning, og det synes jeg er urimeligt over for naboerne derude.

Værsgo.

Jamen som jeg sagde i min tale, findes der jo allerede de fornødne hjemler i lov om letbanen på Ring 3 til fastsættelse af særlige regler om forurening og gener fra anlægget af letbanen, og det er jo det, der er baggrunden for afvisningen af forslaget. Det er jo ikke, at der ikke er en forståelse for de borgere, som er udsat for støjen, men det handler om, at der allerede findes de fornødne hjemler i lov om letbanen på Ring 3.

Værsgo, hr. Rasmus Jarlov.

Naboerne får ikke nogen erstatning. De kan ikke bruge det til noget, at der findes nogle regler. Det, vi beder om, er, at de får en erstatning, og reglerne er åbenbart sådan, at de ikke får en erstatning. Vi mener, at de skal have en erstatning, og vi mener derfor, det er utilfredsstillende, at regeringen ikke vil lave reglerne om, så det bliver muligt at give dem den erstatning.

Jeg har jo været i dialog med ministerens forgænger om det her og fik at vide, at der ikke var lovhjemmel til at udbetale erstatning, og det var derfor, regeringen ikke ville gøre det. Nu må regeringen så stå ved, at regeringen heller ikke ønsker at lave reglerne om, så der kommer en lovhjemmel til at gøre det, og det er vi jo selvfølgelig ærgerlige over.

Værsgo.

Som jeg forstår det, handler det jo om den lokale tilrettelæggelse af arbejdet og ikke om, at hjemlerne ikke findes. Det handler om den lokale tilrettelæggelse, der har været i forbindelse med det her konkrete projekt, og det handler jo ikke om, at der ikke er forståelse for de borgere, men det handler om, at dem, der er ansvarlige for det konkrete projekt, skal bruge de hjemler og den lovgivning, der findes. Men jeg kan godt have en bekymring om, at vi, hver gang der er nogle borgere, der i forbindelse med et konkret projekt er udsat for støj, så skal enkeltsagsbehandle det herinde i Folketinget. Jeg synes, det vigtige er, at vi har hjemlerne, at vi har rammerne for det, og at de så bliver brugt derude.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går til ordførerrækken. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Vi skal her i dag behandle et beslutningsforslag om en lovændring, som ifølge forslagsstillerne vil gøre det muligt for staten at betale erstatning til naboer til letbanebyggeriet i Københavns omegn og i forbindelse med andre lignende situationer, hvor borgere udsættes for voldsomme støjgener ved offentlige byggerier. Støj fra veje og jernbaner er et stigende problem. Derfor har et bredt flertal af Folketingets partier i fællesskab med infrastrukturaftalen fra sidste år sikret en historisk stor pulje til støjbekæmpelse langs de danske veje og jernbaner. Det er godt, og vi vil løbende kunne iværksætte projekter, der bekæmper støj, til gavn for mange borgere rundtomkring i landet.

I samme infrastrukturaftale har vi besluttet at anlægge en lang række veje, cykelstier og jernbaner, og anlægsarbejdet vil nogle steder udsætte naboerne for støj i kortere eller længere perioder. Det understreger vigtigheden af at have en god lovgivning om støjgrænser og eventuel kompensation til gavn for naboerne. Den lovgivning har vi heldigvis allerede. I Socialdemokratiet synes vi, at forslagsstillernes ønske om kompensation ved heftige støjgener uden tvivl er sympatisk. Jeg tror, at der er bred enighed om, at der skal ydes kompensation, i tilfælde af at et anlægsarbejde bryder med grænsen for, hvad der er tåleligt af støj. For det har unægtelig stor betydning for borgernes hverdag, hvis de over en længere periode bliver generet af støj.

Sandheden er, at forslagsstillerne med det her forslag sparker en åben dør ind. For det er nemlig sådan, at der i loven om letbanen på Ring 3 allerede er de fornødne hjemler til at fastsætte særlige regler omkring forurening og støj fra anlægget af letbanen. Som det er nu, har det ikke været aktuelt at fastsætte særlige regler og dertilhørende mulighed for kompensation af naboerne i forbindelse med anlæg af letbanen på Ring 3, simpelt hen fordi anlægsarbejdet håndteres inden for den gældende miljøretlige regulering, ligesom baneanlægget følger den fastlagte tidsplan og forventes at stå færdigt i 2025.

Det betyder, at naboernes mulighed for erstatning for midlertidige støjgener vurderes på baggrund af de naboretlige regler. Her har vi fastlagt en grænse for, hvad der er rimeligt at tåle. Men det er klart, at hvis denne grænse overskrides, kan naboerne have krav på erstatning. En sådan vurdering vil bero på, om ulemperne kan siges at overstige, hvad der med rimelighed kan påregnes fra projektets begyndelse. Ifald projektet mod forventning bliver forsinket på grund af den aktuelle situation med mangel på arbejdskraft eller besvær med leverancer af materialer, kan det i sagens natur blive nødvendigt at udføre aften- og natarbejde. I sådanne tilfælde vil der være tale om en afvigelse fra den gældende miljøbeskyttelseslov, og så vil det måske være nødvendigt med særlige regler, hvilket vil betyde, at anlægsarbejdet vil være forpligtet til at udbetale kompensation.

Så for at samle op har vi fra Socialdemokratiets side stor sympati for de naboer, som gennem en periode bliver generet af støj i forbindelse med udvikling af både vej- og baneprojekter. Det gælder både naboer til letbanen på Ring 3, men også i den kommende årrække, hvor flere vil blive generet af støj, når infrastrukturaftalens mange gode projekter udmøntes og igangsættes. Heldigvis har vi den fornødne lovhjemmel på plads, som sikrer, at sådanne projekter holder sig inden for støjgrænsen, og som sikrer, at naboer har krav på erstatning, ifald anlægsarbejdet overskrider denne grænse. På den baggrund finder vi ikke grund til at støtte det her beslutningsforslag.

Jeg skal hilse fra Enhedslistens myreflittige transportordfører, hr. Henning Hyllested, som passer sit arbejde i et af Folketingets udvalg og derfor ikke kan være til stede her i salen, og sige, at Enhedslisten heller ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg tror, vi taler lidt forbi hinanden, og jeg håber ikke, det er bevidst. Det tror jeg faktisk heller ikke det er. Socialdemokraterne siger, at der allerede findes regler, som gør det muligt at give erstatning. Det er rigtigt, hvis der er tale om natarbejde. Her er der ikke tale om natarbejde. Det har været holdt inden for tidsrummet kl. 7.00-22.00, og det er derfor, naboerne ikke kan få erstatning. Det, vi ønsker, er, at det bliver muligt at betale erstatning, når der er arbejdet dag ud og dag ind fra kl. 7.00 om morgenen til kl. 22.00 om aftenen, for det er faktisk også meget rart at kunne være i sit hjem i tidsrummet kl. 7.00-22.00. Og hvis man i ugevis er udsat for, at der lige uden for ens hoveddør er konstant larm i den periode, er det ikke muligt at have en ordentlig hverdag, og vi mener, det er så stor en gene, at det så også er rimeligt, at man giver en bod til de mennesker, der er udsat for det, som de så enten kan beholde eller bruge på at overnatte et andet sted i en periode, indtil det bliver til at holde ud at være i sit eget hjem igen. Og det undrer mig, at Socialdemokraterne ikke er enige i det. Jeg synes, det er meget hårde byrder at pålægge nogle konkrete borgere på fællesskabets vegne. Vi er jo ikke enige i, at man skulle bygge letbanen, men det er helt i orden og en legitim demokratisk beslutning, at man vælger at bygge den. Men så må der også være en erstatning til de mennesker, som er udsat for store gener, som der har været tale om her.

Værsgo.

Jeg vil lige indlede med at prøve at få opklaret noget. Nu har hr. Rasmus Jarlov to gange sagt, at Det Konservative Folkeparti ikke er enig i at bygge letbanen. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre en ting. Nu får ordføreren jo muligheden for om et øjeblik at stille mig et spørgsmål igen, men måske også for lige at give mig et kort svar. Hvad har Det Konservative Folkeparti stemt i forhold til de tre lovgivninger, der er lavet omkring letbanen i Ring 3? Det kunne jeg godt tænke mig at høre. Derudover vil jeg sige, at det er meget præcist gengivet i ministerens tale, mere præcist end i min egen tale. Der synes jeg, at der er redegjort godt for, hvad det er for nogle regler, der allerede er. Derfor er der faktisk mulighed for, hvis man kommer til en situation, hvor de borgere, der bor langs anlæggelsen af letbanen i Ring 3, bliver udsat for nogle gener, at de så også kan få en kompensation. Og det er jo ligesom det, vi så, dengang man lavede metroringen, altså at det var der, man udviklede de her kompensationsordninger, og på den måde vil de borgere, der bliver generet langs Ring 3, også kunne få sådan en kompensation.

Værsgo.

Det sidste er ikke korrekt. Så har regeringen i hvert fald løjet over for mig, for jeg sad med transportminister Benny Engelbrecht og fik at vide, at der ikke er mulighed for at give kompensation til naboerne. Det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, nemlig fordi vi ønsker, at der skal blive mulighed for det. Hvis man kunne gøre det allerede nu, havde vi slet ikke fremsat beslutningsforslaget; så havde de allerede fået kompensation. Det har de ikke fået. Der er et forlig omkring letbanen, som vi har arbejdet i hvert fald siden 2015 på at få lavet om. Det er ikke Konservatives skyld, at letbanen blev bygget. Det var, fordi Socialdemokraterne insisterede på, at den skulle bygges. Det er rigtigt, at vi stemte for, fordi vi er bundet af et forlig, men det er uærligt af Socialdemokraterne at stå og få det til at lyde, som om vi var tilhængere af at få bygget letbanen. Vi har været loyale over for et forlig, som blev indgået i 2009, men det her er et af danmarkshistoriens dårligste trafikprojekter, når man kigger på det samfundsøkonomisk, og derfor har vi i lang tid forsøgt at overbevise Socialdemokraterne om, at vi skulle lave forliget om. Og havde Socialdemokraterne sagt ja til det, havde vi ikke bygget letbanen. Så det er Socialdemokraterne, der er årsagen til, at letbanen blev bygget, og ikke Det Konservative Folkeparti. Men det er jo en sideting. Nu arbejder vi for at gøre det så tåleligt for naboerne som muligt, så det slagsmål har vi jo tabt, for I har jo et flertal til at presse det her igennem.

Tak. Værsgo.

Der er en uskik, der er ved at brede sig her på det transportpolitiske område, nemlig at man sådan kan pick and choose i de aftaler, vi laver. Vi har lige for nuværende også spørgsmålet omkring brugerbetaling på Storebæltsbroen, hvor der også er et parti, som tror, at de kan være med i en aftale, der bliver finansieret af brugerbetaling på Storebæltsbroen, og så vil man samtidig stå udenfor. Altså, man har stemt for fra Konservatives side. Man må lægge hånden på kogepladen, hvis man vil være med til at beslutte det her. Og ja, i forhold til det, vi taler om i dag, tror jeg, at vi taler lidt forbi hinanden. Jeg vil henvise til, at i det, som transportministeren redegjorde for var reglerne, er der jo faktisk en hjemmel i den her lov om letbanen i Ring 3 til, at der kan gives sådan en kompensation. Så som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, at man med forslaget sparker en åben dør ind.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, og vi går videre i ordførerrækken. Hr. Peter Juel-Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Med dette beslutningsforslag foreslås det, at loven ændres således, at der gives hjemmel til, at staten kan udbetale erstatninger til naboer, der udsættes for voldsomme støjgener ved offentlige byggerier, herunder f.eks. naboer til letbanebyggeriet i Københavns omegn. Det foreslås også, at regeringen pålægges, inden et sådant lovforslag fremsættes, at fremlægge og drøfte forskellige modeller til erstatning med Folketinget og herunder oplyse, hvor meget hver model vil koste, så Folketinget kan tage stilling til omkostninger og ikke mindst finansiering.

Det er vigtigt, at vores infrastruktur udvides og vedligeholdes, og dette medfører naturligvis, at der til tider skal bygges – og ja, byggeri kan larme, og ja, det kan være generende, men det er nødvendigt for at sikre den fornødne infrastruktur til gavn for os alle. Der kan ikke herske tvivl om, at letbanebyggeriet, som startede i 2018, udsætter borgere, hvis bolig ligger tæt på byggeriet, for støjgener, og derfor kan jeg sagtens forstå den utilfredshed, som borgerne i de otte kommuner, som den 28 km lange letbane skal løbe igennem, må føle. Vi kan forstå på et oversendt notat fra Transportministeriet, at der allerede eksisterer en hjemmel, hvor ministeren kan fastsætte regler for kompensation, som følge af at der måtte støjes højere og udføres aften- og natarbejde. Dette ændrer dog ikke ved, at vi i Venstre ser positivt på, at der kigges på mulige modeller for at kompensere de berørte borgere.

De bedste beslutninger træffes nu engang på et oplyst grundlag, og derfor støtter vi op om Det Konservative Folkepartis forslag om, at vi får lagt de forskellige modeller til finansiering frem, herunder også, hvordan omkostninger og finansiering af sådanne modeller vil tage sig ud. På den baggrund kan vi jo tage den bedst mulige beslutning. Vi håber derfor, at beslutningsforslaget nyder den fornødne støtte, så vi kan få drøftet mulighederne for at hjælpe disse generede borgere.

Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Den næste er fru Anne Valentina Berthelsen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er Socialdemokratiet, der er årsag til letbanen, sagde hr. Rasmus Jarlov. Jeg kunne nu ellers godt vove at påstå, at vi er andre partier, der også har en aktie i det projekt, men lad nu det ligge. Jeg synes egentlig, at det er en lidt interessant dialog, der udspiller sig her, især mellem regeringen og Socialdemokratiets ordfører og hr. Rasmus Jarlov fra Konservative. Altså, vi bliver jo nødt til at have udredt i udvalget, hvad der er op og ned i de her hjemler, for jeg bliver ærlig talt en lille smule forvirret af at høre den her dialog. Min opfattelse, kan jeg så sige til hr. Rasmus Jarlov, er sådan set også, at der er hjemmel allerede, men det kunne vi jo måske bore lidt i i udvalgsarbejdet.

Så vil jeg sige, at jeg sådan set synes, at forslaget er sympatisk. Jeg synes bare, at hr. Rasmus Jarlov og Konservative har et lidt forkert fokus. Kompensation skal vi jo kunne give, når det er absolut nødvendigt og man ikke kan undgå at støje for meget, og det vil vi generelt i SF sådan set gerne snakke om. Men det, der er virkelig interessant, er vel at sørge for, at de ikke støjer så meget. Hvordan kan vi gøre det? Hvordan kan vi mindske støjen fra anlægsprojekter, og hvordan kan vi gøre det her på en mere hensigtsmæssig måde? Jeg fløj lige hen forbi embedsmandslogen på vej herover og spurgte, om man kunne have valgt fra bygherres side at gøre det her på en måde, som støjede mindre, have gjort det på et andet tidspunkt, og om der er muligheder dér. Det må vi jo undersøge.

Det synes jeg sådan set er det væsentlige i diskussionen om støj. For vi ved jo, at støj er sundhedsskadeligt, enormt sundhedsskadeligt, for at det ikke skal være løgn, og vi er utrolig optaget i det her lille lukkede rum af transportordførere af trafikstøj og dens påvirkning på sundheden blandt de borgere, der udsættes for den langvarigt. Jeg tror også, det kunne betale sig, at vi interesserede os lidt for den lidt mere kortvarige, men om ikke andet voldsommere støjpåvirkning, der kommer fra anlægsarbejde.

Så vi synes egentlig, at man burde have en drøftelse i udvalget af forslaget her, måske navnlig den sidste del, hvor vi fra vores side gerne vil have en diskussion af, hvordan vi mindsker støjpåvirkningen. Og så skal vi jo så have udredt, om der er hjemmel, eller om der ikke er hjemmel. Men foreløbig vil jeg sige, at jeg synes, at det er et sympatisk forslag af hr. Rasmus Jarlov, men umiddelbart kan SF ikke støtte det, som det ligger her.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg tror, at man vil være ked af ude i Lyngby – Sigurd Agersnap og andre gode folk fra SF, som færdes derude – at Socialistisk Folkeparti ikke vil være med til at give en erstatning til de naboer, som er så hårdt ramt. Det må jeg sige.

Jeg skal gerne give SF sammen med Socialdemokratiet og de andre partier, som har insisteret på at gennemføre aftalen, æren for letbanen. Det vigtige for mig er bare at forsvare mig mod den anklage, der kom fra Socialdemokratiet om, at det var Det Konservative Folkeparti, der var skyld i letbanen, for vi har siden 2015 tilbudt alle de andre partier at lave aftalen om. Vi kan jo ikke gøre det alene, for når man har lavet en aftale, skal man stå ved den. Men man kan godt lave aftaler om, hvis man bliver klogere, og det er det, vi i hvert fald er blevet. Når vi ser på beregningerne, viser det sig, at det her sådan samfundsøkonomisk er et af danmarkshistoriens dårligste trafikprojekter, og at det skaber mere trængsel, end det skaber fremkommelighed, og derfor synes vi, at det vil være fornuftigt at droppe projektet.

I forhold til hjemmelen er det min klare opfattelse, også ud fra notatet, at der er hjemmel til at give erstatning, hvis arbejdet foregår på bestemte måder – bare ikke på den måde, det har foregået på ude i Lyngby-Taarbæk, og derfor er der i dag ikke hjemmel til at give erstatning til de naboer.

Tak, og værsgo.

Hr. Rasmus Jarlov pointerer jo så ganske rigtigt, at hvis transportprojekter er for dårlige, bør man droppe dem. Jeg kan komme i tanke om en motorvej eller to, hvorom jeg ville have samme indvending, men nu er det jo nu en gang sådan, at vi laver forlig og brede aftaler på transportområdet, hvor nogle får noget, og andre får noget andet.

Det er sådan set ikke sådan, at SF ikke gerne vil være med til at kompensere folk, der rammes af ekstraordinær høj støj. Det vil vi gerne være med til at diskutere. Men lige i øjeblikket er der sådan set tvivl om, om det overhovedet er tilfældet i den her situation. Det bliver vi nødt til at have udredt.

Så synes jeg jo som sagt, at det væsentlige må være, at vi finder ud af, hvordan vi støjer mindre, og ikke bare, hvordan vi kompenserer dem, der bliver udsat for støj.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det må i hvert fald være sikkert at konkludere, at eftersom naboerne ikke har fået nogen erstatning, må det være sådan, at hvis der i dag er hjemmel, må det være manglende vilje til at give dem en erstatning, der gør, at de ikke har fået nogen. Det er jo ligesom de to muligheder, der er, for enten er der ikke hjemmel, eller også er der ikke vilje til at udnytte den hjemmel, der allerede findes.

Jeg har som sagt været i dialog med den foregående transportminister hr. Benny Engelbrecht om det her og fået klart at vide, at han ikke mente, at der var mulighed for at give nogen erstatning; at det ikke ville være lovligt. Det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget. Jeg synes, det er fint at få det udredt. Hvis notatet fremstår uklart, synes jeg, det er fint at få det gjort. Så tak for viljen til det i hvert fald.

Tak for det. Værsgo.

Nu hørte jeg faktisk transportministerens ordvalg på den måde, at man ikke havde fået nogen henvendelse. Så måske vi også skal have udredt, om det er tilfældet, og i så tilfælde, hvad der vil ske, hvis der kom sådan en henvendelse. For så er der måske en mulighed inden for de nuværende rammer, som endnu ikke er blevet udnyttet. Men lad os tage det i udvalget.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi går videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Og tak til De Konservative for forslaget, som vi ikke kan støtte fra radikal side.

Arbejdet på det konkrete projekt, der har givet anledning til forslaget, bliver jo gennemført inden for reglerne, hvorfor det ikke udløser kompensation, selv om det har været til gene for borgerne. Der kan man så sagtens diskutere, om man fremadrettet skal have nogle andre regler, hvis man synes, det har været for meget. Men jeg er glad for fra radikal side at stå sammen med De Konservative i at have vedtaget det her letbaneprojekt; det står vi sammen om. Hvis man så synes, at det i praksis har vist sig at være nogle regler, der ikke er tilfredsstillende, så lad os ændre dem fremadrettet. Men det konkrete projekt kører inden for de gældende regler, det er vedtaget inden for, og der er endda hjemmel til, hvis man overtræder de grænser, der er sat op for projektet, at søge om kompensation, og det har man ikke valgt at gøre fra projektets side.

Jeg er af den principielle opfattelse, at når vi laver de her store projekter, er det, fordi vi ønsker at gøre noget, som er til samfundsnytte, og det gælder også det her projekt. Og de borgere, der lige nu oplever gener ved projektet, vil også senere have nytte af det infrastrukturprojekt, vi gennemfører til fælles gavn. Det giver gener, og jeg synes faktisk også, at vi fra Folketingets side skal være robuste i forhold til at sige, at når vi gennemfører sådan nogle ting, så vil der være folk, der bliver generet, men vi gør det for det fælles bedste, og vi skal selvfølgelig nok søge at minimere det.

Vi vil gerne deltage i en diskussion om, hvordan vi fremadrettet kan se på støjgener, men vi ønsker ikke at støtte det konkrete forslag.

Hr. Rasmus Jarlov.

Det, der er forslaget her, er, at vi får lavet reglerne om. Så jeg undrer mig lidt over, at man afviser at lave reglerne om, med henvisning til at projektet er foregået inden for de eksisterende regler. Det er jo rigtigt. Men grunden til, at vi har fremsat et forslag, er, at vi gerne vil lave reglerne om, så det bliver muligt at give erstatning i situationer som den her. Så jeg synes, det var sådan lidt en ikkebegrundelse fra Radikale for, hvorfor man ikke vil lave reglerne om, nemlig at det er, fordi reglerne er blevet fulgt. Det forstod jeg ikke helt.

Så vil jeg spørge Radikale, om Radikale Venstre vil være med til at stoppe letbanen, for så kan I bare sige til. Vi vil gerne gå ned i forligskredsen og sige: Vi vil gerne stoppe letbaneprojektet. Hvis Radikale er med på det, kan vi jo bare gøre det i morgen. Vil Radikale gerne være med til det sammen med Konservative?

Værsgo.

Nej, jeg kan klart afvise, at vi ønsker at stoppe projektet. Tværtimod synes jeg, det er en rigtig god idé med den letbane, og det gør mit parti også. Vi er glade for, at den bliver bygget, og jeg tror, den bliver til almindelig gavn og glæde, når først den kører, selv om vi skal igennem nogle gener her i anlægsfasen. Og vi er som sagt glade for at stå i samme forligskreds som De Konservative bag denne letbane. Vi vil som sagt også gerne se fremadrettet på reglerne, men det er nu mit indtryk fra forslaget, som er blevet fremsat af De Konservative, at det overvejende drejer sig om, hvordan man kan give kompensation til de borgere, der bliver berørt af letbaneprojektet i Ring 3.

Hr. Rasmus Jarlov.

Godt – det er jo fint at få afklaret, at Radikale Venstre ikke ønsker at stoppe letbaneprojektet og aldrig nogen sinde har ønsket det, mens vi i lang tid har forsøgt at overbevise Radikale og andre partier om, at vi skal stoppe letbaneprojektet. Det er bare, så vi er ærlige om, hvem der støtter projektet, og hvem der ikke støtter projektet, i stedet for at Radikale Venstre forsøger at forvirre vælgerne ved at påstå, at partier mener noget andet, end de egentlig gør.

Værsgo.

Næh, mit ærinde var alene at sige, at Konservative jo er en del af det forlig, der bygger letbanen, og vi er selvfølgelig glade for at være en del af det forlig sammen med De Konservative. Så det var såmænd almindelig politisk drilleri, når jeg siger det sådan her, fordi Konservative netop står i en mærkelig situation, hvor man faktisk lægger stemmer til det her projekt, som man nu også tordner imod.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Vi går videre til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for beslutningsforslaget. Vi synes faktisk, det er et godt forslag, selv om man selvfølgelig også kan begræde, at det måske har et lidt storkøbenhavnsk, snævert udsyn, for der er jo også andre projekter uden for Storkøbenhavn, der volder borgerne besvær: Aarhus, Odense og andre steder. Dem kunne man godt med held have inddraget i beslutningsforslaget. Men det er bare en mindre ting.

Da jeg læste det igennem, tænkte jeg: Ja, det skal vi faktisk støtte. Det er en god ting, at vi passer på borgerne; det er en god ting, at de får mulighed for erstatning, for, som andre også har sagt i salen, støj er farligt for helbredet.

Så modtog vi notatet fra Transportministeriet for et par dage siden, eller var det i går, og det gjorde mig lidt usikker. Og debatten her i dag med ministeren i spidsen har også gjort mig usikker. Jeg er simpelt hen i tvivl om, hvorvidt der virkelig er hjemmel til at give erstatning, og hvis der er hjemmel, hvorfor har man så ikke fået erstatning? Det er derfor, jeg egentlig synes, at beslutningsforslaget er et godt forslag, fordi det så kaster lys over det problem. Der er åbenbart et problem.

Det gjorde mig også lidt usikker, at notatet fra ministeriet sagde, at hvis vi skaber de her regler, vil der ske en automatik både med hensyn til erstatning og med hensyn til forsinkelse af projekter, hvilket så vil gå ud over projektets pris. Det vil blive fordyret, hvilket så vil gå ud over skatteborgerne. På den anden side er der, påstår man, i dag mulighed for det – hjemmel – og dermed også for erstatning. Så selv om vi i Dansk Folkeparti er meget positive over for forslaget, bliver vi nødt til i udvalget at få det afdækket. Jeg kan se, at hr. Rasmus Jarlov nikker.

Jeg ved ikke, om vi skal have en eksperthøring i udvalget. Det kunne måske være meget rart, at vi fik afdækket, hvad der er op og ned i denne sag. For én ting er sikker: Borgerne skal ikke lide under den voldsomme støj i så mange timer. Det er der ingen, der kan holde til. Så vi er på borgernes side, og vi er som sagt meget positive over for forslaget, hr. Rasmus Jarlov, og så må udvalgsbehandlingen afdække den eventuelle usikkerhed, så vi i Dansk Folkeparti kan blive fuldstændig sikre og dermed også stemme ja til forslaget under en eventuel andenbehandling.

Hr. Rasmus Jarlov.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen og Dansk Folkeparti for at støtte beslutningsforslaget. Det er meget glædeligt, at Dansk Folkeparti vil være på borgernes side i en sag, som betyder så meget for nogle borgere, der bliver utrolig hårdt ramt. Og jeg skal være ærlig og sige, at jeg jo selv er valgt i Københavns omegn og blev valgt i Lyngby sidste gang, og derfor har letbanebyggeriet i Københavns omegn selvfølgelig mit fokus. Hr. Alex Ahrendtsen er valgt et andet sted i landet og har fokus på andre projekter. Det er jo det smukke ved Folketinget, at vi repræsenterer vores del af landet og kan bringe problemerne ind i Folketinget.

Vi er selvfølgelig helt klar over, at vi ikke kan lave regler, der kun gælder specifikt for et letbanebyggeri i Københavns omegn. Hvis vi skal lave reglerne om, skal det gælde for alle byggeprojekter i Danmark, for vi skal selvfølgelig behandle folk ens. Så det er bestemt ikke vores intention, at det skal være sådan en særlov, og det står også i beslutningsforslaget, at vi mener, at der skal være nogle generelle regler – det er bare, så der ikke er nogen misforståelser her. Vi ønsker ikke særbehandling; vi ønsker, at reglerne bliver sådan, at hvis man er udsat for noget, der er meget voldsomt, også i dagtimerne, så kan man få en erstatning. For det er utrolig ødelæggende for folks hverdag.

Men tusind tak for at være positiv over for beslutningsforslaget. Og jeg synes, det er fornuftigt, hvis vi lige får en redegørelse for, hvad der er det gældende regelsæt. Jeg vil i hvert fald sige, at jeg jo har talt med regeringen og har ikke fået overbevist regeringen om, at den havde en mulighed for at give erstatning. Det er derfor, vi har fremsat forslaget.

Værsgo.

Altså, det er i hvert fald afgørende, at vi får afdækket den usikkerhed, der åbenbart er. Der er jo ingen grund til at beslutte noget, hvis man i forvejen kan det, men der er noget, der tyder på, at vi ikke kan, for ellers ville De Konservative ikke have foreslået dette i salen. Og det gør mig bare lidt usikker. Vi bliver nødt til at have det afdækket.

Vi forventer, at vi kommer til at stemme ja til det her forslag, men hvis det viser sig under behandlingen og en eventuel eksperthøring i udvalget, at man kan, er det store spørgsmål: Hvorfor i alverden har man så ikke udbetalt erstatning, når man allerede kan? Det er jo det, der er grundlaget for beslutningsforslaget. Så vi er som udgangspunkt meget positive over for forslaget.

Tak for det. Der er en kommentar fra hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen bringer et forslag frem her om at lave en høring i Transportudvalget, og det er jo sådan et lidt omfattende projekt at sætte i gang, så mit forslag vil være, og det vil jeg høre hr. Alex Ahrendtsen om han er enig i, at vi laver et ekspertmøde, hvor vi inviterer Transportministeriets dygtige medarbejdere over, sådan at vi kan få gennemgået reglerne og alle sammen på den måde kan få klarhed om det. Det kan godt virke lidt kompliceret, hvilket vi også har kunnet høre på debatten her i dag. Så det handler altså om at få klarhed om, hvad søren det egentlig er, der er i den gældende lovgivning, og hvordan det er, den vil kunne bringes i spil i forhold til f.eks. naboer til letbanen i Ring 3.

Værsgo.

Altså, jeg er positiv over for hvad som helst. Jeg synes, det skal være beslutningsforslagsstillernes endelige afgørelse, hvad angår spørgsmålet om, hvad man egentlig ønsker, altså, om man ønsker en eksperthøring, eller om man vil nøjes med eksperterne ovre fra ministeriet, eventuelt nogen fra nogle transportforeninger, der så dukker op og forklarer. Jeg er ret åben. Jeg synes, vi skal aftale det med hr. Rasmus Jarlov. Jeg er glad for, at man i Socialdemokratiet er åben over for at gøre os klogere på det her. Det tror jeg vil gavne sagen og borgerne. Så tak for det.

Værsgo.

Velbekomme, og jeg vil sige helt præcist, hvad det var, jeg ville foreslå: Det er at få en teknisk gennemgang i Transportudvalget, så vi kan få den hurtigt arrangeret, måske allerede i den kommende uge, hvor vi i forvejen har travlt. Så kan vi få en bedre klarhed omkring det her, sådan at vi kan få behandlet det her beslutningsforslag færdigt, inden vi går på sommerferie. Tak.

Tak, og værsgo.

En teknisk gennemgang er for mig også en god ting. Det har vi jo for vane i Folketinget, så hvis hr. Rasmus Jarlov er med på det, er vi det såmænd også. Det kan han måske selv svare på.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Da der ikke er nogen ordførere fra Nye Borgerlige, LA eller fra de øvrige partier, er det derfor ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for Tingets behandling af vores beslutningsforslag om at give erstatning til naboerne til letbanebyggeriet og andre rundtomkring i Danmark, som måtte komme i lignende situationer, hvor de er ekstremt plaget af støj gennem en længere periode, hvilket gør det meget svært for dem at få en velfungerende hverdag.

Historikken om letbanen er jo den, at det blev aftalt i trafikforliget i 2009. Når man laver de her trafikforlig, er de meget, meget store, og der vil være ting i sådan et forlig, som partier går ind for, og ting, som partier ikke går ind for. Vi har også for nylig, her sidste år, lavet et meget stort trafikforlig for Danmark for de næste 15 år, og der vil også være projekter der, som enkelte partier går ind for, og projekter, som de ikke går ind for. Man tager den samlede pakke, og derefter er man nødt til at stemme for gennemførelsen af alle projekter, også de projekter, som man synes er ufornuftige. Det vedstår Det Konservative Folkeparti sig, og derfor har vi også stemt for letbanen hele vejen igennem, for vi har været bundet af det her forlig.

Men det er tilladt også undervejs at forsøge at overbevise de andre partier i en forligskreds om at skifte mening. For hvis alle kan indse, at det er ufornuftigt at gennemføre et projekt, så kan man stoppe projektet, også selv om det måtte være aftalt i et stort forlig. Det er det, som Det Konservative Folkeparti har forsøgt, i hvert fald siden 2015, hvor jeg blev transportordfører og kom ind i Folketinget. For beregninger har vist, at letbaneprojektet er en dårlig investering. Det er et projekt, som samfundsøkonomisk er utrolig dårligt. Samfundsøkonomisk er det et af de dårligste trafikprojekter, der nogen sinde er blevet gennemført i Danmark. Vi synes altså, det er ufornuftigt at gennemføre projekter, som giver mindre fremkommelighed, end hvis man ikke byggede projekterne. Og når masser af trafikforskere har kigget rigtig grundigt på det her og sagt, at det ville være mere fornuftigt ikke at bygge letbanen, selv hvis man fik den gratis, så synes vi, det er ærgerligt, at der har været så meget stædighed, at man ikke har villet lave projektet om. Men sådan er det.

Nu er vi så overgået til, at det bliver gennemført, og vi må jo erkende, at vi har tabt det slag. Det er demokratiets vilkår, og det accepterer vi, selv om vi er uenige, men så gælder det om at forsøge at gennemføre projektet så rimeligt og lempeligt som muligt med færrest mulige gener for naboerne. Der synes vi, at det, når man er udsat for meget store støjgener, og når fællesskabet pålægger enormt store gener for en lille gruppe borgere, må være rimeligt, at man også får en erstatning. Vi synes, det er utilstrækkeligt, at man kun kan få erstatning, hvis der er tale om natarbejde, og at man ikke kan få erstatning, når der bliver arbejdet fra kl. 7.00 om morgenen til 22.00 om aftenen gennem en længere periode. For det er altså også meget rart at kunne være i sit hjem mellem kl. 7.00 og kl. 22.00.

Jeg synes, det er vigtigt, at regeringen står ved, at den ikke ønsker at give erstatning til naboerne. Enten gør man det, eller også gør man det ikke. Altså, man kan ikke sidde og sige: Der er hjemmel, men vi vil ikke stemme for beslutningsforslaget, og så vil vi i øvrigt ikke give erstatning til naboerne. Hvis der er hjemmel, må regeringen til lommerne, og så må den give den erstatning, for så har regeringen mulighed for det. Der er jo kun de to muligheder: Enten er der hjemmel, og så er det, fordi regeringen ikke vil, eller også er der ikke hjemmel, og så er det, fordi regeringen ikke må give erstatning til naboerne. Andre muligheder synes jeg det er svært at få øje på. Det kan jo ikke være sådan, at der er hjemmel og regeringen har vilje til at give erstatning, men at der alligevel ikke kommer nogen erstatning. Altså, det giver ikke mening.

Den tidligere transportminister hr. Benny Engelbrecht sagde jo til mig i efteråret, at der ikke er hjemmel, og det er derfor, vi har fremsat beslutningsforslaget. Jeg antager jo, at når regeringen siger det til et folketingsmedlem som mig, er det rigtigt. Derfor ville det undre mig gevaldigt, hvis man nu lige pludselig vendte om og sagde: Jamen der er faktisk hjemmel; vi kan godt give erstatning til naboerne. Men det ville glæde mig, og så ville det også glæde mig, hvis regeringen kom i gang med at give den erstatning til naboerne, som der måtte være mulighed for at give. Men jeg er ret sikker på, at situationen er den, at der ikke er hjemmel. Og når jeg læser notatet fra Transportministeriet, synes jeg faktisk også, det er det, der står. Der står, at man godt kan give erstatning, men kun hvis der er natarbejde, og eftersom der ikke er natarbejde, kan man ikke give erstatning. Jeg er rimelig sikker på, at det er sådan, juraen skal forstås.

Jeg vil foreslå, at ministeren kommer over i Transportudvalget og redegør for det, for så har vi det i hvert fald også på bånd, og så kommer det ud i det åbne, så alle kan høre, hvad det er op og ned, så der ikke er nogen, der sidder derude og er uafklarede, i forhold til hvad der egentlig er af muligheder, og hvad der ikke er af muligheder. Vi skal i hvert fald træffe beslutningen med åbne øjne, og vi skal være ærlige over for borgerne, når vi siger, at vi vil eller ikke vil give dem en erstatning. Der er ikke nogen, der sådan kan sidde herinde og undskylde sig med jura, for i Folketinget kan vi lave juraen om. Så hvis der ikke er hjemmel i dag, kan vi jo ændre reglerne, og det er jo præcis det, vi har foreslået her med beslutningsforslaget.

Jeg vil gerne takke Venstre og Dansk Folkeparti for at være positive over for forslaget. Jeg vil ikke takke Socialdemokratiet, regeringen og SF for ikke at være positive over for forslaget, men jeg vil se frem til, at vi holder et samråd, hvor ministeren forhåbentlig vil komme med en redegørelse til os,så vi i hvert fald alle sammen er sikre på, hvad der er op og ned, om der er hjemmel, om det er vilje, eller om det er jura, der stopper os, og om det i så fald så er viljen eller juraen, vi skal lave om. Så tak for behandlingen. Vi ser frem til en yderligere afklaring fra transportministeren.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transportudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.