Det synes jeg jo egentlig er svært at sige, altså om det kan misforstås. Jeg tror ikke, at der er nogen, der på noget tidspunkt har stillet nogen i udsigt, at en del af det at tage sin ungdomsuddannelse er at tage et kørekort. Der kan jo være alle mulige spændende ting, man gerne vil, som ligger ud over det, der står i ens skolepensum. Det må man jo så gøre i sin fritid, og hvis det ikke kan lade sig gøre, må man vente, til man er færdig med at tage den uddannelse, man er i gang med. Jeg går ikke ind for, at det står mejslet i beton, i menneskerettighederne eller nogen andre steder, at man skal kunne tage et kørekort, mens man er i gang med at tage en skattefinansieret uddannelse. Det gør jeg ikke. Og jeg får lyst til at sige til de unge mennesker – det kan spørgeren næsten også høre på den måde, som jeg siger det på – og jeg ville sige det, hvis det var min egen, der kom hjem og sagde det: Okay, er der en lille smule forkælethed her? Kunne det tænkes, at man, når samfundet stiller gratis uddannnelse til rådighed, var blevet en lille smule privilegieblind, hvis man synes, at det største problem i verden er, at man må udskyde at få sit kørekort, til man har sommerferie?
Jeg er overhovedet ikke indstillet på at ændre på reglerne. Det kunne faktisk heller ikke falde mig ind at begynde at genere landets rektorer ved at spørge, om kommunikationen er i orden. Jeg mener simpelt hen, at vi her har at gøre med et fænomen, hvor nogen må fortælle de unge mennesker, at vi er i gang med at betale for deres uddannelse, så den må de sådan set gerne koncentrere sig om, og så må de gøre de andre ting i deres fritid.