Spm. nr. S 311

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Morten Dahlin (V):

Hvad tænker ministeren om kommentaren fra DI’s underdirektør, Steen Nielsen, der til Berlingske den 2. oktober 2019 siger, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage betyder, at »virksomhederne kan være tilbageholdende med at ansætte nye i nogle situationer«, og at virksomheder, »som har taget nogle af dem fra kanten af arbejdsmarkedet ind, får en ekstra regning«, som vil gå ud over virksomhedernes »lyst til at tage et socialt ansvar«?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til Berlingske den 2. oktober 2019: »En regning på 500 mio. kr. kan ramme de svage på arbejdsmarkedet«.

Værsgo at læse op

Hvad tænker ministeren om kommentaren fra DI’s underdirektør, Steen Nielsen, der til Berlingske den 2. oktober 2019 siger, at regeringens forslag om at forlænge arbejdsgiverperioden i sygedagpengeloven med 10 kalenderdage betyder, at »virksomhederne kan være tilbageholdende med at ansætte nye i nogle situationer«, og at virksomheder, »som har taget nogle af dem fra kanten af arbejdsmarkedet ind, får en ekstra regning«, som vil gå ud over virksomhedernes »lyst til at tage et socialt ansvar«?

Tak. Værsgo, minister.

Med forslaget om at forlænge arbejdsgiverperioden ændrer vi ikke på de ordninger, der gælder i dag, og som gør, at arbejdsgiverne kan føle sig trygge ved at ansætte borgere med øget risiko for sygdom. Lønmodtageren, arbejdsgiveren og kommunen vil f.eks. fortsat kunne indgå en såkaldt § 56-aftale. Det betyder, at personer, der har forøget risiko for sygefravær på arbejdspladsen på grund af langvarig eller kronisk sygdom, kan indgå en aftale, som betyder, at arbejdsgiver kan få refusion allerede fra første fraværsdag.

Arbejdsgivere, der ansætter folk i fleksjob, vil også fortsat kunne få refusion fra første sygedag. Derfor mener jeg heller ikke, at forslaget bør påvirke arbejdsgivernes lyst til at tage socialt ansvar og ansætte medarbejdere med forhøjet risiko for sygefravær.

Værsgo.

Tak til ministeren for svaret. Det hænger bare ikke sammen, for hvis det her forslag medfører, at der er flere, der ønsker en § 56-aftale, øger det sådan set de økonomiske udgifter. Så får regeringen ikke de penge ind, man vil have, ved hjælp af lovforslaget, og så hænger regeringens økonomiske politik ikke sammen.

Derudover kunne ministeren måske fortælle, hvor lang tid det tager at få sådan en § 56-aftale godkendt, og hvor mange procent af dem, der søger om en § 56-aftale, der rent faktisk får det tildelt. Hvis ministeren ikke kan svare på det, må han meget gerne svare senere, ellers hænger hans argumentation jo ikke sammen.

Ministeren har også flere gange sagt, at det her handler om at nedbringe sygefraværet. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren om, hvad ministeren tror der har ændret sig siden 2012, fordi fraværsrapporten fra 2017 fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser jo krystalklart, at langtidssygefraværet gik op, da man i 2012 satte den arbejdsgiverbetalte sygeperiode op med 10 dage. Dengang kom der mere sygefravær ud af det her forslag. Hvad har ministeren fundet ud af, der gør, at det den her gang skulle have den modsatte effekt, og at der kommer mindre sygefravær?

Ministeren.

Til at starte med vil jeg sige, at jeg meget gerne vil svare skriftligt på hr. Morten Dahlins spørgsmål. De første er dem i hvert fald. Det andet, jeg vil sige, er det, som jeg har sagt flere gange til både hr. Morten Dahlin, til hans partifælle Hans Andersen og i debatten generelt, nemlig at vi lytter til de bekymringspunkter, der er.

Jeg noterer mig også, at de bekymringspunkter, der har været for både private og offentlige arbejdsgivere, også var der dengang, som ordføreren henviser til, nemlig sidst da man forlængede den arbejdsgiverbetalte sygeperiode. Det betød ikke, at der var færre mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, der fik beskæftigelse. Bekymringerne var der også i forbindelse med fleksjobreformen, hvor man sagde, at nu betyder det, at vi ikke kommer til at tage flere fleksjobbere ind. Det havde den modsatte effekt. Det er svært at se, at det har haft en effekt, i forhold til at virksomheder ikke har lyst til at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet, i hvert fald.

Spørgeren.

Nu var det jo ikke det, jeg spurgte ind til hos ministeren. Jeg spurgte ind til det med, at ministeren har stået her i Folketingssalen i dag og sagt, at regeringen fremsætter det her lovforslag bl.a. for at nedbringe sygefraværet.

Sidst man gennemførte et lignende lovforslag, steg langtidssygefraværet. Det har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø dokumenteret sort på hvidt. Hvad er det præcis, der er sket, siden ministeren nu forventer, at præcis det samme lovforslag vil få den modsatte effekt og nedbringe sygefraværet, når det sidst rent faktisk fik langtidssygefraværet til at stige?

Ministeren.

Jeg er ikke sikker på, at der nødvendigvis er en kausal sammenhæng mellem, at man forlænger den arbejdsgiverbetalte sygedagpengeperiode, og at sygefraværet stiger. Jeg vil meget gerne kigge ind i det og svare ordføreren skriftligt eller vende tilbage her i salen. Jeg er ikke sikker på, at man kan sige, at der er en kausal sammenhæng mellem de to ting.

Jeg tror måske, at der på det tidspunkt tværtimod var en lang række andre omstændigheder, der gjorde, at sygefraværet steg. Derudover handler det her jo grundlæggende om, at vi kan se, at vi stadig væk har et for højt sygefravær mange steder i samfundet, navnlig i den offentlige sektor, hvor vi gerne vil gøre mere for at give et økonomisk incitament til at nedbringe det.

Spørgeren.

Lad mig starte med at sige, at jeg er helt enig med ministeren i, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at nedbringe sygefraværet. Derfor undrer det mig bare også, at regeringen fremturer med et lovforslag, som sidste gang, det blev gennemført, fik langtidssygefraværet til at stige; men sådan kan der jo være så mange ting, der kan være svære at forstå.

FOA har været ude at sige, at regeringen vil straffe samfundsansvar og gøre det sværere for folk på kanten af arbejdsmarkedet at komme ind. Kan ministeren ikke her i dag ganske kort forklare, hvorfor FOA tager fejl?

Ministeren.

For som vi har set, både sidste gang, man forlængede den arbejdsgiverbetalte periode, og da man indførte fleksjobreformen, hvor man også bad arbejdsgiverne om at betale lidt mere, mindskede det rent faktisk hverken den offentlige sektors eller private arbejdsgiveres lyst til at tage et socialt ansvar og ansætte folk, som enten kan være præget af længerevarende sygdom, eller som har andre problemer, som gør, at de kan være fraværende. Og det synes jeg er positivt, og jeg synes, at de virksomheder og de offentlige arbejdsgivere skal have utrolig stor ros for det. Derfor tror jeg heller ikke, som FOA-formanden siger, at det her vil mindske lysten til at ansætte folk på kanten af arbejdsmarkedet.

Tak til ministeren, tak til spørgeren. Spørgsmålet er besvaret.

Og det næste spørgsmål er nr. 12, og det er også til beskæftigelsesministeren af fru Anne Honoré Østergaard fra Venstre.

(Talen er under udarbejdelse)