Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 9. juni 2020

Forslag

til

Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love

(Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses- og betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst og regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.)

§ 1

I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr. 572 af 5. maj 2020, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 10. september 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 12. oktober 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 10. november 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 29. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 31. maj 2021.«

2. § 2 affattes således:

»§ 2. For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april 2020 den 31. august 2020, for maj 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. september 2020, for juni 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 30. oktober 2020, for august 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. januar 2021, for september 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 16. marts 2021, og for oktober 2020 er den sidste rettidige betalingsdag den 17. maj 2021.«

3. I § 5 indsættes efter »afgiftsperiodens udløb«: », for juli 2020 udskydes fristen til den 9. september 2020, og for august 2020 udskydes fristen til den 2. oktober 2020«.

4. I § 7 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. For virksomheder, der i medfør af momslovens § 57, stk. 3, anvender kvartalet som afgiftsperiode i tredje og fjerde kvartal i kalenderåret 2020, sammenlægges tredje kvartal med fjerde kvartal, således at angivelsesfristen for den samlede periode udløber den 1. marts 2021, medmindre virksomheden angiver et momstilsvar for tredje kvartal 2020 senest den 1. december 2020.«

§ 2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1686 af 26. december 2017, § 27 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 5 i lov nr. 1130 af 11. september 2018, lov nr. 1432 af 5. december 2018, § 4 i lov nr. 84 af 30. januar 2019 og § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og senest ved § 4 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 1, indsættes som 6. pkt.:

»Skattepligten omfatter endvidere vederlag omfattet af den midlertidige ordning som nævnt i § 7, stk. 1, 3.-6. pkt.«

2. I § 2, stk. 9, indsættes to steder efter »stk. 1, nr. 1,«: »1.-5. pkt., og nr.«

3. I § 7, stk. 1, indsættes som 3.-6. pkt.:

»Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, hvis overskridelsen skyldes ophold her i landet i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020. Der kan udføres arbejde under opholdet her i landet i den angivne periode, uden at der indtræder skattepligt her til landet efter § 1, stk. 1, nr. 1. Tilvælges ordningen efter 3. pkt., er der fortsat pligt til at svare indkomstskat til staten af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold og honorarer, der kan henføres til den angivne periode, i det omfang personen opholder sig her i landet. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.«

4. I § 48 E indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Hvis ansættelsesforholdet, jf. stk. 1, er indgået senest den 8. marts 2020, ses der bort fra følgende forhold vedrørende perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020:

1) Ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1, ved vurderingen af, om en person er skattepligtig til Danmark, jf. stk. 1.

2) Ophold uden for Danmark, der medfører, at beskatningsretten overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland for mere end 30 arbejdsdage, jf. stk. 2.

3) Vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten, jf. stk. 3, nr. 3.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

5. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Nyt ansættelsesforhold, der i medfør af 2. pkt. skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, kan beskattes efter stk. 1, såfremt ansættelsesforholdet tiltrædes senest den 1. august 2020.«

§ 3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 13 i lov nr. 739 af 30. maj 2020, foretages følgende ændring:

1. I § 33 A indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved anvendelsen af stk. 1 kan personen vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Valget medfører, at arbejde her i riget, der ikke er nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ikke afbryder udlandsopholdet. Nedsættelsen af den samlede indkomstskat efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til den angivne periode. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.«

§ 4

I lov nr. 1291 af 21. november 2018 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst og tilhørende protokol mellem Danmark og Armenien, som ændret ved § 7 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:

1. I bilag 1, artikel 3, stk. 1, indsættes som litra d:

»d) Udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.«

2. Bilag 1, artikel 9, stk. 1, affattes således:

»1. Hvis

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.«

3. Bilag 1, artikel 27, stk. 7, affattes således:

»7. Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en kontraherende stat efter stykke 3 eller 4, og før den anden kontraherende stat har inddrevet og overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat, ophører med at være

a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan inddrives efter denne stats lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsigelse mod inddrivelsen, eller

b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,

skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente myndighed i den anden stat herom, og efter den anden stats valg skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen i bero eller trække den tilbage.«

4. Bilag 1, artikel 27, stk. 8, affattes således:

»8. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,

b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),

c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse henholdsvis sikring af skattekravet, som kan iværksættes efter denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis,

d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart ikke står mål med de fordele, som den anden kontraherende stat vil opnå.«

§ 5

I lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak), som ændret ved § 9 i lov nr. 168 af 29. februar 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 25, 1. pkt., ændres »1. oktober 2020« til: »1. oktober 2019«.

2. I § 3, stk. 31, 1. pkt., ændres »30. april 2021« til: »31. marts 2021«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2020.

Stk. 2. § 2, nr. 1-3, og § 3 har virkning fra og med indkomståret 2019.

Stk. 3. § 2, nr. 4, har virkning for personer, der var omfattet af forskerskatteordningen den 9. marts 2020.

Stk. 4. § 2, nr. 5, har virkning for ansættelsesforhold, der skulle være tiltrådt i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.

Stk. 5. § 4 har virkning fra og med den 1. januar 2020.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016 som ændret bl.a. ved lov nr. 1432 af 5. december 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af kildeskattelovens § 48 E, stk. 8.