Tak for det, formand, og tak for ministerens svar.
Jeg har forståelse for, at ministeren gerne vil fastholde armslængdeprincippet – det vil vi alle sammen – men nu er det sådan, at vi har en ret alvorlig situation.
Det her handler om ca.
33.000 kvinder, der årligt udsættes for partnervold.
2.000 kvinder kommer hvert år på et krisecenter.
Og her har vi et sekretariat, der er bindeled mellem krisecentrene, kommunerne og staten og formidler den nødvendige koordinering og hjælp, og som både gavner krisecentrene og ikke mindst kommunerne, men faktisk også dem, det handler om, nemlig kvinderne – de udsatte, sårbare kvinder og deres børn.
Nu er det sådan, at 41 kvindekrisecentre er medlem af LOKK, og LOKK er landsdækkende og tilbyder jo de her telefonsamtaler, personlig rådgivning og konfliktmægling til unge med minoritetsbaggrund, der er udsat for æresrelateret vold.
Og når sekretariatet lukker, har det en særlig konsekvens for alle de her parter, jeg nævnte i min indledning.
Det er lidt tankevækkende, at de har været ude med bl.a.
en pressemeddelelse og sige:
Hvis vi ikke fortsætter, hvis sekretariatet lukker, har det en konsekvens.
Det har en konsekvens for samarbejdet mellem stat, kommuner og krisecentre, og det har også en konsekvens for kvinder og børn.
Så jeg vil egentlig gerne høre:
Når konsekvenserne er så tydelige og det direkte har indflydelse på nogle af de mest udsatte, sårbare mennesker – altså voldsramte kvinder og deres børn; og vi snakker om, at ca.
2.000 kvinder hvert år kommer på et krisecenter, og at 33.000 kvinder er berørt af partnervold – synes ministeren så ikke, at det er rimeligt at forholde sig til, at et vigtigt sekretariat er lukningstruet, og at det har konsekvenser for nogle af de mest udsatte grupper i det her samfund, nemlig voldsramte kvinder og deres børn?