Spm. nr. S 219

1) Til finansministeren af:

Jens Joel (S) :

Hvorfor insisterer ministeren på at finansiere merudgifterne for dansk politi med et omprioriteringsbidrag på ungdomsuddannelserne, og ikke som Socialdemokraterne har foreslået, ved at annullere genindførelsen af formueskattekursen, hvilket vil gøre det muligt at prioritere 100 mio. kr. ekstra til politiet?

Værsgo for en begrundelse.

Tak for det, formand. Jeg læser mit spørgsmål op. Hvorfor insisterer ministeren på at finansiere merudgifterne for dansk politi med et omprioriteringsbidrag på ungdomsuddannelserne, og ikke som Socialdemokraterne har foreslået, ved at annullere genindførelsen af formueskattekursen, hvilket vil gøre det muligt at prioritere 100 mio. kr. ekstra til politiet?

Finansministeren.

Regeringen har styrket de offentlige finanser med 5 mia. kr. i 2016. Det har været nødvendigt, fordi kasseeftersynet fra august 2015 viste, at de offentlige finanser var svækket med 3 mia. kr. i 2016 og hvert af de følgende år frem mod 2020.

Samtidig ønsker regeringen at få Danmark væk fra grænserne i budgetloven. Det mindsker risikoen for, at der skal foretages betydelige og pludselige stramninger af den offentlige økonomi, som det var tilfældet i sommer. Opstramningen af de offentlige finanser betyder helt konkret, at alle nye initiativer på finansloven for 2016 skal finansieres krone til krone gennem omprioriteringer. Derfor ligger der budgetforbedringer i forslaget på i alt 6,7 mia. kr.

Det giver sig selv, at finanslovsforhandlingerne ikke er et tag selv-bord. Partier kan ikke bare vælge at være med til at dele penge ud uden samtidig at tage et politisk medansvar for budgetforbedringerne. Derfor har vi lagt op til, at der skal være en adgangsbillet til de decentrale forhandlinger, der kræver ny finansiering, og det gælder bl.a. det, vi taler om her, nemlig den nye flerårsaftale for politiet.

Spørgsmålet er så, hvordan vi konkret vil finansiere den nye politiaftale, og der har vi fundet at det var rigtigt at pege på omprioriteringsbidraget på 2 pct. på uddannelsesområdet. I forbindelse med finanslovsforslaget gennemførte vi jo et omprioriteringsbidrag på 2 pct. på hele statens område. Hidtil havde undervisnings- og kulturområdet været undtaget, men vi mente, at i den nuværende situation var det nødvendigt også at pege på undervisning og kultur.

Tak. Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Tak til finansministeren, også selv om jeg ikke helt synes, det var et svar på spørgsmålet. Vi Socialdemokrater ved selvfølgelig godt, at det ikke er et tag selv-bord, og at tingene skal finansieres. Jeg spørger konkret om noget. Man har et forslag om formueskattekursen, som, hvis man fulgte vores forslag, ville indbringe 600 mio. kr. Så ville man ikke skulle finde 600 mio. kr. Det er et forslag, som skatteministeren har svaret ikke har nogen effekt på arbejdspladserne i landet. Det er altså ikke noget, der har en samfundsgavnlig effekt. Så siger vi så, at uddannelse jo har en samfundsgavnlig effekt.

Så spørger vi bare: Hvorfor vælger regeringen at bruge pengene på noget, som ingen arbejdspladser og ingen samfundsgevinst giver? Hvorfor tager man pengene fra uddannelse, som man jo må sige er en investering i vores fælles samfund?

Tak. Ministeren.

Til det er der to ting at sige. Den første ting er, at vi prøver at gå på to ben i vores politik. Det ene ben er at lette erhvervslivet for omkostninger, og jeg er ikke enig i, at formueskattekursforslaget ikke har en gavnlig effekt på beskæftigelsen. Det er jo klart, at hver gang man beskatter nogle områder, jamen så trækker man penge ud af virksomhederne. Den anden begrundelse for, at vi tager ungdomsuddannelserne, er jo, at ungdomsuddannelsesområdet generelt har en god økonomi med løbende overskud, i 2014 havde institutionerne næsten 700 mio. kr. i overskud, og den gode økonomi skyldes bl.a., at ...

Tak! Taletiden er ved at være stærkt overskredet. Det er den som oftest, hvis formanden rejser sig op, i hvert fald begynder tampen at brænde.

Så er det spørgeren. Værsgo.

Tak for det. Altså, man må gå ud fra, at finansministeren er enig i det spørgsmål, som skatteministeren har tilbagesendt svar på, om der er en samfundseffekt, altså i forhold til flere beskæftigede, og der svarer skatteministeren: Nej, det er først og fremmest svært at vurdere, men der er ingen grund til at tro, at det faktisk er samfundsgavnligt. Så forstår jeg på finansministeren, at han ikke er sikker på, at det er samfundsgavnligt at lave uddannelse, men det ændrer stadig væk ikke på, at jeg gerne vil have at vide, hvorfor man insisterer på en prioritering, hvor man tager fra noget, som er en investering i samfundet, og giver det til noget, som ingen arbejdspladser giver.

Tak. Ministeren.

Hvis vi tager hele ungdomsuddannelsesområdet, vil vi se, at de i 2014 havde et overskud på næsten 700 mio. kr. Hvis vi så ser på erhvervsskolernes økonomi, ser vi, at de generelt også har en god økonomi. I perioden fra 2010-2014 har erhvervsskolerne i gennemsnit årligt realiseret et overskud på 190 mio. kr. svarende til en gennemsnitlig overskudsgrad på 1,4 pct. Og der ligger også en større analyse af erhvervsskolernes drift, der konkluderer, at erhvervsskolerne kan effektivisere for i størrelsesordenen 0,5 mia. til 0,7 mia. kr. årligt alene på de ikke undervisningsrelaterede områder. Derfor synes vi det har været fornuftigt at pege på den finansiering.

Tak. Så er det spørgeren, sidste spørgsmål.

Man forstår, at regeringen synes, det er fornuftigt at skære ned på uddannelse. Det kan jeg så være uenig i. Men lad mig så som det sidste her spørge om, hvem det er, man mener der vinder med det finansieringsforslag, som regeringen ikke vil have, altså formueskattekursen. Når det nu ikke er samfundet i form af flere arbejdspladser, hvem er det så, regeringen prøver at hjælpe?

Værsgo, ministeren.

Dem, der vinder ved den her finanslov, er jo det danske samfund. S-regeringen kørte tidligere på grænsen, altså EU's 3-procentsgrænse, med det faktiske underskud, og man kørte på grænsen med 0,5 pct. i budgetloven. Der har vi for det danske samfunds skyld prioriteret at komme i sikker afstand af de her ting.

Jeg erindrer om, at vi i år 2015 passerer EU's underskudsgrænse på 3 procent – den bliver i størrelsesordenen 3,25 pct. – og at vi nærmer os en risiko for at komme ind i EU's procedure for underskud.

Derfor synes vi, at vi gør det danske samfund en tjeneste ved at prioritere at have en sund økonomi.

Tak for det. Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til udenrigsministeren, og det er af fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet.