Regeringen har styrket de offentlige finanser med 5 mia.
kr.
i 2016.
Det har været nødvendigt, fordi kasseeftersynet fra august 2015 viste, at de offentlige finanser var svækket med 3 mia.
kr.
i 2016 og hvert af de følgende år frem mod 2020.
Samtidig ønsker regeringen at få Danmark væk fra grænserne i budgetloven.
Det mindsker risikoen for, at der skal foretages betydelige og pludselige stramninger af den offentlige økonomi, som det var tilfældet i sommer.
Opstramningen af de offentlige finanser betyder helt konkret, at alle nye initiativer på finansloven for 2016 skal finansieres krone til krone gennem omprioriteringer.
Derfor ligger der budgetforbedringer i forslaget på i alt 6,7 mia.
kr.
Det giver sig selv, at finanslovsforhandlingerne ikke er et tag selv-bord.
Partier kan ikke bare vælge at være med til at dele penge ud uden samtidig at tage et politisk medansvar for budgetforbedringerne.
Derfor har vi lagt op til, at der skal være en adgangsbillet til de decentrale forhandlinger, der kræver ny finansiering, og det gælder bl.a.
det, vi taler om her, nemlig den nye flerårsaftale for politiet.
Spørgsmålet er så, hvordan vi konkret vil finansiere den nye politiaftale, og der har vi fundet at det var rigtigt at pege på omprioriteringsbidraget på 2 pct.
på uddannelsesområdet.
I forbindelse med finanslovsforslaget gennemførte vi jo et omprioriteringsbidrag på 2 pct.
på hele statens område.
Hidtil havde undervisnings- og kulturområdet været undtaget, men vi mente, at i den nuværende situation var det nødvendigt også at pege på undervisning og kultur.