Spm. nr. US 24

Tak for det. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at spørge ministeren om, hvilket lønniveau der skal være i de offentlige hverv. Det kunne f.eks. være i bestyrelsen for et affaldsselskab. Vi ved, at der i hvert fald er tanker om at lave om på affaldssektoren, og vi har jo set, at da vi lavede det om i vandsektoren, er der sket nogle enormt store lønstigninger på det her område. Jeg vil gerne spørge ministeren: Hvordan kan vi sikre, at det her ikke løber løbsk, altså at man først laver et selskab – det skal altså selskabsgøres, og det koster en masse penge i advokatomkostninger – og så stiger lønningerne?

Det, der egentlig var meningen, dengang man lavede noget om, var jo, at det skulle blive billigere for borgerne. Hvordan vil ministeren sikre, at det også bliver billigere i den sidste ende? Og har ministeren på nuværende tidspunkt en opgørelse over, hvor mange penge borgerne har sparet på det her område? Tak.

Ministeren.

Nu var der vist gang i både omlægningen af affaldssektoren og vandsektorloven. Så jeg vil sige, at generelt mener jeg ikke, at jeg som minister skal stå og afgøre, hvad der kan være af lønninger i hverken private eller halvoffentlige selskaber. Men vi skal selvfølgelig lave nogle strukturer, der sikrer, at borgerne får de bedste priser; der sikrer, at der er et incitament for virksomhederne, ligegyldigt om de er offentlige eller private, til at give den bedste pris, men jo også inden for nogle helt klare miljøkrav. Det er det vigtigste, ikke bare i forhold til den vandsektorlov, som både hr. Jørn Dohrmann og jeg måske mener kunne have været lavet lidt mere hensigtsmæssig – og vi kan jo forhåbentlig i fællesskab få rettet lidt op på nogle af de uhensigtsmæssigheder i den, når vi nu skal evaluere den – men jo også i forhold til den omlægning i affaldssektoren, som vi ser på i øjeblikket.

Hr. Jørn Dohrmann.

Det er også derfor, jeg gerne vil spørge om ministerens holdning til, hvor niveauet skal ligge henne. For vi har jo desværre set, at nogle – som før i tiden sad i en bestyrelse i kommunerne til f.eks. 5.000 kr. om året eller deromkring i bestyrelseshonorar – nu har givet sig selv et bestyrelseshonorar op til 125.000 kr. Det er bare i vandsektoren.

Nu tænker jeg på affaldssektoren, som er det næste regeringen jo gerne vil gøre noget ved. Hvordan vil ministeren sikre, at det samme ikke sker en gang til, altså at man først giver en masse penge til de advokater, der bliver forgyldt hele vejen hen til deres kontorer, og så samtidig åbner muligheden for, at de her bestyrelsesmedlemmer får et stort honorar efterfølgende?

Det gælder vel om at sikre, at vi får det billigst muligt for borgeren. Det er i hvert fald derfor, at Dansk Folkeparti var med til den aftale om vandsektoren. Vi ønsker ikke at lave den samme fejl i affaldssektoren. Derfor vil vi gerne have en tilkendegivelse fra ministeren om, hvordan vi sikrer, at det her ikke sker. Eller er ministeren ligeglad med det og synes, at de her honorarer er o.k., altså at det er helt fint, at de er steget så meget?

Ministeren.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi, når vi laver affaldssektoren om, har nogle helt klare prioriteringer og målsætninger med det, vi gør politisk, i stedet for at sidde og rode nede i de sidste paragraffer, som vi gjorde, da vi lavede det med vandsektoren. Jeg tror, at vi skal holde os på det politiske niveau og udstikke nogle klare retningslinjer. For mig handler de retningslinjer om, at vi skal blive bedre til at genanvende i Danmark. Det betyder også, at vi faktisk skal brænde mindre af på sigt, fordi ressourcerne vil stige mere og mere i pris, og derfor vil det være mere og mere tåbeligt at brænde dem af i stedet for at genanvende dem. Det vil sige, at vi skal have nogle meget, meget effektive selskaber, der oven i det her med at kunne løse de opgaver ved at sikre innovationen også kan sikre, at borgerne får en ordentlig pris.

Hvad der så kommer ud til bestyrelsesmedlemmerne i den anden ende, skulle gerne være afhængigt af, at de faktisk har leveret de nævnte ting: en billig pris til borgeren og løsning af nogle store miljøopgaver. Hvis de kan levere det, så synes jeg måske, det er mindre afgørende, hvad de får i honorar. For selvfølgelig er det vigtigt at holde priserne nede, men hvis man kan gøre det, samtidig med at man kan give nogle penge til sine bestyrelsesmedlemmer, fordi det er dygtige og professionelle mennesker, der kan få ting til at fungere, skal jeg jo ikke sidde som minister og sige, at det kan man ikke.

Hr. Jørn Dohrmann.

Så må jeg forstå det sådan, at ministeren synes, det er helt i orden, at man har hævet sit bestyrelseshonorar fra 5.000 kr. til 125.000 kr., og at ministeren fremover ikke vil blande sig i det. Det kan godt være, at jeg har misforstået det, men så vil jeg godt have, at ministeren forklarer, hvordan det ellers skal opfattes. For det, der ligesom bliver sagt her, er, at man ikke vil gå ind og blande sig i bestyrelseshonorarer. Er det ikke rimeligt nok, at man fra lovgivningens side sikrer, at der ikke sker en eksplosion i honorarer ude i de enkelte selskaber? Er det ikke rimeligt nok, at man ligesom siger: Vi har jo førhen leveret vand til alle borgere, og det gør vi stadig væk, og vi sikrer, at det er rent drikkevand. Derfor behøver honoraret jo ikke at stige helt vildt.

Det samme må vi også kunne gøre på affaldssiden. Vi sikrer, at affaldet kommer væk, og at det ikke bare bliver dumpet ude i naturen. Men derfor behøver honoraret vel ikke at stige, ja, mange hundrede eller tusinde procent, hvis man regner det sådan. Så jeg vil bare spørge, om ministeren er enig i, at det skal vi i hvert fald have med i den her aftale på et eller andet niveau, nemlig at de her honorarer ikke løber løbsk.

Ministeren.

Det er jo så heldigt, at hr. Jørn Dohrmann kan være med til at evaluere vandsektorloven og se på, om der er kommet nogle uhensigtsmæssigheder, der faktisk gør, at der er nogle steder, hvor der er helt urimelige honorarer. Det vil da være en af de ting, man vil kunne kigge på i en evaluering, og en af de ting, hr. Jørn Dohrmann som forligspart har mulighed for at kigge godt i kortene.

Det andet er affaldsområdet. Der vil jeg egentlig gerne prøve at lave en bred aftale. Så der kan hr. Jørn Dohrmann jo finde sin velvillighed frem og møde frem til forhandlingerne og sige, at det er en af de ting, han fokuserer på, altså at honorarerne ikke bliver for høje. Så må vi se, om vi kan lave en selskabskonstruktion, der kan tilfredsstille ham. For mig er det vigtigste, at borgerne får en lav pris, samtidig med at vi får sikret mere genanvendelse i Danmark. Det bliver mine politiske prioriteter. Og så kan man jo komme med sine, hvis man gerne vil være forligspart.

Tak til hr. Jørn Dohrmann.

Det sidste spørgsmål i dag er til miljøministeren af hr. Thomas Danielsen.