Spm. nr. S 355

5) Til justitsministeren af:

Merete Dea Larsen (DF):

Hvordan forholder ministeren sig til, at man kan idømmes flere betingede udvisninger uden at blive udvist, og at der således afsiges betingede domme uden reel konsekvens?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet stilles bl.a. på baggrund af artiklen »Betinget udvist for anden gang« i Dagbladet Roskilde torsdag den 25. oktober 2012, hvoraf det fremgår, at en voldsdømt indvandrer slap for ubetinget udvisning, selv om han allerede var betinget udvist.

Værsgo.

Hvordan forholder ministeren sig til, at man kan idømmes flere betingede udvisninger uden at blive udvist, og at der således afsiges betingede domme uden reel konsekvens?

Ministeren.

Tak for det, formand. Jeg kan som justitsminister ikke kommentere den konkrete sag, som der henvises til i begrundelsen for spørgsmålet, nærmere. Men jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er regeringens linje, at udvisningsreglerne skal være stramme, og at kriminelle udlændinge som udgangspunkt skal udvises. Udvisningsreglerne er derfor også udformet sådan, at udlændinge, som begår kriminalitet, der giver mulighed for udvisning, skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Domstolene foretager en afvejning af kriminalitetens grovhed over for udlændingens forhold for at vurdere, om udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. I den forbindelse vurderer domstolene særligt udlændingens tilknytning til Danmark.

Når den afvejning, som domstolene foretager, fører til, at der ikke kan ske udvisning af udlændingen, fordi det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal den pågældende udvises betinget med en prøvetid på 2 år. En betinget udvisning er et tydeligt signal om, at begået kriminalitet i sig selv giver anledning til udvisning.

Samtidig er en betinget udvisning en klar advarsel til den kriminelle om, hvad konsekvenserne af næste skridt på den kriminelle løbebane vil være. Det er sådan, at hvis en udlænding, der er betinget udvist, begår ny kriminalitet inden for prøvetiden, ja, så skal det vurderes, om udvisningen fortsat vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller om sagen har ændret sig, så den betingede udvisning nu kan udløses.

Hvis den nye kriminalitet f.eks. er så grov, at afvejningen fører til, at udvisning ikke længere vil stride mod de internationale forpligtelser, så skal der ske udvisning, men der skal også ske udvisning, hvis den nye kriminalitet sammenholdt med den tidligere begåede kriminalitet efter en samlet afvejning fører til, at udvisningen ikke vil stride mod de internationale forpligtelser.

Så populært sagt kan vægtskålen altså tippe, så de begåede kriminelle forhold samlet set nu vejer tungere end de forhold, der tidligere har betydet, at udvisningen i en sag ikke kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.

Fru Merete Dea Larsen.

Det var en lang omgang. Så er spørgsmålet, om jeg kan huske alle detaljerne her. I bund og grund: Hvad er justitsministerens holdning til en betinget udvisning? Jeg tror, den helt almindelige dansker har den samme opfattelse som undertegnede, nemlig at det, når man får en betinget dom, er for at give et signal om, at hvis den dømte inden for en periode igen begår kriminalitet, så kender man allerede konsekvensen deraf. Det er nu engang sådan, jeg mener det må forholde sig, nemlig at man derved kender konsekvensen, og det vil så også sige, at bliver man dømt igen, vil jeg mene, at så burde det jo blive lavet om til en ubetinget dom og dermed en udvisning. Men justitsministeren kunne måske oplyse, hvor mange betingede domme der skal til, før det automatisk bør medføre en ubetinget dom.

Justitsministeren.

Reglerne er, som jeg her har oplyst. Der er regler om betinget udvisning, og der er redegjort for, hvordan det forholder sig med dem. Det er domstolene, der træffer den afvejning, og sådan håber jeg også at Dansk Folkeparti trods alt er enig i at det skal være, og den afvejning kan jo så f.eks. føre til, at der ikke kan ske udvisning af en udlænding, fordi det er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Fører den til, at det ikke er i strid med det, ja, så skal man udvises. Det er det, der er regelgrundlaget for udvisning af kriminelle udlændinge i Danmark.

For Merete Dea Larsen.

I juni 2011 blev der vedtaget en række stramninger, som man allerede her i juni i år så har lavet om og lempet på igen fra Justitsministeriets side; det blev vedtaget her i Folketingssalen. Det var jo netop nogle stramninger, der dengang blev lavet med henblik på alle de her gråzonesager. Man strammede op og sagde, at såfremt der er en gråzonesag, så skal domstolene udfordre de forskellige forpligtelser, vi har.

Den lempelse, man så har lavet, har fjernet den her sætning igen, dvs. domstolene ikke længere er forpligtet til at udfordre de forskellige forpligtelser. Mener justitsministeren, at denne lempelse ikke har nogen indflydelse på de domme, der i dag bliver afsagt?

Justitsministeren.

Der er ikke ændret på den stramme linje i udvisningssagerne. Den er fortsat den samme, og det betyder, at personer, der kunne udvises før ændringerne, også vil blive udvist i dag. Det er sådan set meget enkelt, og derfor er det meget klart. Altså personer, der kunne udvises før ændringen, vil også kunne udvises i dag. Sådan er det.

Fru Merete Dea Larsen.

Men er det ikke korrekt forstået, at der er fjernet en sætning, ifølge hvilken domstolene før juli måned i år var forpligtet til at udfordre de forpligtelser, vi har? Er det ikke korrekt, at man har fjernet den sætning?

Justitsministeren.

Det, regeringen har gjort, er, at man har skabt klarhed, således at det er understreget, at det er domstolene, der træffer afgørelsen om, hvorvidt en person skal udvises eller ej, og det, der er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, er meget, meget klart, nemlig at personer, der kunne udvises før ændringen, også vil kunne udvises efter ændringen. Det er sådan set meget klart, og det behøver man ikke at skabe polemik om. Man kan starte med at læse, hvad der står i lovforslaget, så vil man kunne se, at det står der.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Det var slut på spørgsmål 5.

Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren, og det er stillet af hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.

Det, regeringen har gjort, er, at man har skabt klarhed, således at det er understreget, at det er domstolene, der træffer afgørelsen om, hvorvidt en person skal udvises eller ej, og det, der er understreget i bemærkningerne til lovforslaget, er meget, meget klart, nemlig at personer, der kunne udvises før ændringen, også vil kunne udvises efter ændringen. Det er sådan set meget klart, det behøver man ikke at skabe polemik om, man kan starte med at læse, hvad der står i lovforslaget, så vil man kunne se, at det står der.

Tak til fru Merete Dea Larsen. Det var slut på spørgsmål 5.

Det næste spørgsmål er stillet til justitsministeren, og det er stillet af hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.