Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) Forespørgsel nr. F 38:

Forespørgsel til finansministeren:

Hvad kan regeringen oplyse om satspuljens fremtidige finansiering, og vil regeringen overveje at ændre på ordningen, så puljen fremover finansieres via finansloven?

Af Karin Nødgaard (DF), René Christensen (DF) og Martin Henriksen (DF).

(Anmeldelse 02.04.2013. Fremme 04.04.2013).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 2. maj 2013.

Fru Karin Nødgaard som ordfører for forespørgerne.

Jeg vil gerne udtrykke tilfredshed med, at vi i dag kan have en debat her i Folketingssalen med finansministeren om satspuljen og dens fremtid. Det ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, at vi i Danmark har ordninger og støttemuligheder, som skal være med til at hjælpe de svageste og mest udsatte grupper i vores samfund. Det er mennesker, som af den ene eller anden årsag ikke har haft samme muligheder for et godt liv med den livskvalitet, som de fleste af os andre har haft.

Dansk Folkeparti ønsker at bevare satspuljen som en pulje, der efter politisk aftale hvert år kan anvendes til særlige tiltag på social-, sundheds-, beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet for at give visse modtagere af overførselsindkomster og udsatte grupper et løft. Men Dansk Folkeparti finder det dog forkert, at finansieringen sker gennem en regulering af overførselsindkomsterne. Vi mener, at midlerne til satspuljen skal tilvejebringes på det, jeg vil kalde den store finanslov. På den måde vil alle danskere være med til at bidrage til satspuljen. Det finder vi rimeligt, da vi mener, at det er urimeligt, at puljen finansieres ved at tage fra de udsatte grupper, som tilfældet er i dag.

Det er derfor vores holdning, at der fremover på finansloven bør afsættes midler til en satspulje, som ikke svinger meget i beløbsstørrelse. Vi foreslår herefter, at det vil være naturligt, at de partier, som stemmer for årets finanslov, eller de partier, som stemmer for finansieringskilderne til satspuljen, efterfølgende er med til at fordele puljen. Så vidt jeg har erfaret, er satspuljeforliget i forbindelse med regeringens skatteaftale fra juni 2012 med Venstre og Det Konservative Folkeparti opsagt med virkning fra efter næste folketingsvalg. Hvis det er korrekt, vil det jo være oplagt, at vi nu benytter os af muligheden for at nytænke til gavn for de udsatte grupper i Danmark.

Det er selvfølgelig mit håb, at finansministeren vil bidrage til det og er villig til at gøre satspuljen levedygtig på et sundere og mere rimeligt finansieringsgrundlag. Det mener Dansk Folkeparti at vi skylder de udsatte borgere i Danmark, da midlerne i satspuljen faktisk er med til at gøre en stor forskel for modtagergrupperne. Denne fremtidssikring håber jeg selvfølgelig at den socialdemokratisk ledede regering og også den socialdemokratiske finansminister vil være interesseret i at være med på.

Jeg har også stillet et par spørgsmål til finansministeren, og jeg må indrømme, at de svar, jeg har fået, ikke gør min bekymring mindre. De viser jo netop, at der er nogle dystre fremtidsprognoser for satspuljen. Vi har set, at der i 2011 og 2013 ikke er blevet tilført nogen midler, og forventningerne til 2014-2017 er, at der heller ikke bliver afsat nogen midler. Så derfor håber jeg selvfølgelig, at vi kan få en god debat i dag om satspuljens fremtid. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det finansministeren.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at dem, der vil stille spørgsmål, først kan gøre det i næste omgang.

Det er godt med myndig mødeledelse.

Afsættelsen af midler til satspuljen er et led i bestemmelsen om satsreguleringen som sådan i Danmark, og den ordning, vi har nu, og som vi i dag diskuterer, har med mindre ændringer, der ikke har vedrørt hovedprincipperne, eksisteret siden 1991. Det er en ordning, der har fungeret tilfredsstillende. Den har sikret en rimelig balance mellem hensynet til overførselsmodtagernes og de svage gruppers indkomst, tilskyndelser på arbejdsmarkedet og hensynet til de offentlige finanser. I dag står alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten bag ordningen med satsreguleringen og satspuljen. Som sagt har ordningen virket tilfredsstillende, og regeringen har derfor ingen ønsker eller planer om at foretage ændringer i loven om satsreguleringen og satspuljen.

Satspuljen vil dermed fremover blive finansieret på samme måde som hidtil. Det vil nemlig ske, ved at der hvert år afsættes en procentdel til det såkaldte puljebeløb. Afsættelsen af et puljebeløb forudsætter, at den stigning i årslønnen, der lægges til grund for fastsættelsen af satsreguleringsprocenten, er større end 2 pct. Hvis stigningen i årslønnen er mindre end 2 pct., afsættes der ikke noget puljebeløb.

Historisk har det været hovedreglen, at der er blevet afsat den maksimale procentdel på 0,3. Det svarer til et årligt puljebeløb i størrelsesordenen 0,750 mia. kr. i dagens pris- og lønniveau. Afsættelsen af de årlige puljebeløb har ført til, at den samlede akkumulerede satspulje i dag udgør 12,6 mia. kr., og anvendelsen af de meget betydelige midler indebærer jo en væsentlig forbedring af de svage gruppers levevilkår.

Imidlertid er det jo også sådan, at lønstigningen efter finanskrisen har været så lav, at der i 2011 og igen i år ikke er blevet afsat noget puljebeløb. Og den nuværende konjunkturvurdering indebærer, at det skønnes, at der heller ikke vil blive afsat noget puljebeløb i 2014. Jeg kan oplyse, at der med de nuværende beregningstekniske forudsætninger om de mellemfristede udsigter – og det er beregningsteknisk, vi her taler om – igen vil blive afsat et puljebeløb for 2017 og frem.

De manglende puljebeløb i de år, vi her taler om, medfører jo, at den samlede akkumulerede satspulje er uændret, og at der derfor alt andet lige vil være færre midler at fordele ved den årlige udmøntning af satspuljen. Det er en konsekvens af den lave lønstigningstakt efter finanskrisen. Men som jeg har nævnt, anvendes der hvert år under alle omstændigheder et meget betydeligt beløb på i alt knap 13 mia. kr. til forbedring af svage gruppers levevilkår i medfør af satspuljen og aftalen om satspuljen.

Til afrunding vil jeg gentage, at regeringen mener, at loven om satsreguleringen og den deraf følgende finansiering af satspuljen virker tilfredsstillende, og at regeringen ikke har nogen ønsker eller planer om at ændre ved den ordning.

Tak til finansministeren. Så går vi over til forhandlingen, og den første taler er ordføreren for forespørgerne, fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne indledningsvis prøve at komme med lidt historik om satspuljen. Satspuljen blev etableret efter et syvkantet politisk forlig ved lov i 1990, og det var med deltagelse, som også finansministeren sagde, af alle Folketingets daværende partier undtagen et. Den er så siden blevet ændret nogle gange og senest ved lov i 2003, hvor Dansk Folkeparti var med i forligskredsen. I 2008 tilsluttede Liberal Alliance sig, hvorimod Enhedslisten fortsat ikke er med i forligskredsen.

Satspuljeordningen indebærer, at overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af årslønudviklingen på arbejdsmarkedet. Reguleringen fastsættes efter en gennemsnitlig LO-arbejders lønudvikling 2 år forinden, og når lønnen for LO-arbejdere stiger, følger overførselsindkomsterne tilsvarende med 2 år senere. Hvert år tages der så 0,3 pct. af overførselsindkomsterne, såfremt der er lønstigninger, og pengene samles i det, vi kalder satspuljen. De grupper, der tages fra, er kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, dagpengemodtagere, folkepensionister, sygedagpengemodtagere, og det er også barselsdagpenge og efterløn, der bliver taget fra.

Ser vi på de forgangne års udvikling af puljen, kan man altså konstatere, at der bliver færre penge at dele ud af og dermed færre mennesker og organisationer, der kan hjælpes. Fra at have været en anledning til at dele ud og gøre andre glade har det nu nærmest udviklet sig til, at flere bliver skuffede over afslag, og at noget, der jo egentlig kunne gøre en forskel for nogle mennesker, må droppes eller reduceres kraftigt.

Dansk Folkeparti mener grundlæggende, at målet med satspuljen er rigtigt, men at finansieringen af satspuljen er forkert på grund af den førnævnte teknik. I takt med at lønnen ikke stiger så meget, vil der blive en mindre pulje at dele ud af, og det er årsagen til, at vi mener, at der bør kunne opnås en politisk enighed om, at der ændres på finansieringen af satspuljen.

Dansk Folkeparti mener, at midlerne til satspuljen skal tilvejebringes på det, som jeg kalder den store finanslov. På den måde vil alle skatteborgere være med til at bidrage til satspuljen, hvilket Dansk Folkeparti finder rimeligt, hvorimod det ikke er rimeligt, at puljen finansieres ved at tage fra de udsatte grupper. Et velfærdssamfund som det danske er netop kendetegnet ved, at dem, der kan ressourcemæssigt, både økonomisk og menneskeligt, tager hånd om de mennesker, der ikke kan klare sig selv. Derfor bør vi fra Folketingets side gøre alt, hvad vi kan, for at tilgodese den her gruppe af medborgere og sikre, at det også i årene fremover er muligt at have et samfund, som værner om dem, der på grund af f.eks. sygdom, misbrug af den ene eller den anden art eller som følge af årsager, som man ikke selv er herre over, ikke kan klare sig selv.

Fremover bør der på finansloven afsættes midler til en satspulje, som ikke svinger meget i beløbsstørrelse, og det vil være naturligt, at de partier, som f.eks. stemmer for finansloven, eller de partier, som er med til at acceptere finansieringskilderne til satspuljen, efterfølgende er med til fordelingen af puljen. Jeg mener, at det er tid til, at vi nytænker, og at vi nytænker til gavn for de udsatte grupper i Danmark.

Det kan selvfølgelig være, at der nu er nogle, der sidder og tænker, hvorfor Dansk Folkeparti egentlig er med i satspuljekredsen, når vi ikke er tilhængere af finansieringsmodellen. Men her er det vigtigt for mig at slå fast, at det netop er finansieringsmodellen, vi ikke synes om. Dansk Folkeparti vælger at være med til at tage drøftelserne og også at være med i beslutningerne om, hvem der skal tilgodeses og være puljemodtager. Det mener vi er meget ansvarsfuldt, og vi ønsker ikke stå ude på sidelinjen. Det ligger os meget fjernt.

Der er også mange initiativer og satspuljeansøgninger, der er blevet imødekommet efter anbefaling af Dansk Folkeparti. På samme vis har det også været sådan, at de andre satspuljepartier har kunnet sige det, når der var projekter, som de primært har ønsket at støtte. Jeg finder, at det er meget sundt, at vi har en masse gode diskussioner, men at vi altid ender med at være enige om udmøntningen af puljen.

Sådan håber jeg selvfølgelig også, det vil være fremover, men som følge af en anden finansieringsmodel. Det håber jeg selvfølgelig at finansministeren lytter til og imødekommer og ikke blot afviser. Jeg håber selvfølgelig, at vi lidt senere får en debat med finansministeren, så vi også kan få lov til at stille spørgsmål. Det mener jeg faktisk at vi skylder de udsatte borgere i det danske samfund.

Jeg synes, det er problematisk, at vi nu ser en pulje, der bliver reduceret, og som jeg også nævnte i min begrundelse for denne forespørgsel, kan vi se af de svar, som finansministeren har givet, at det faktisk ikke ser så godt ud fremadrettet. Jeg mener, at vi skal værne om satspuljens grundidé om, at vi skal passe på de udsatte, og at vi skal sørge for at sætte nogle gode og nye initiativer i værk for at støtte disse målgrupper. Men jeg ser frem til debatten og selvfølgelig også på sigt til debatten med finansministeren. Dansk Folkeparti har et:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at indkalde Folketingets partier til drøftelser og forhandlinger om en fremtidig finansiering af satspuljen, så den fremover vil blive finansieret direkte via finansloven og ikke som i dag gennem en andel af reguleringen af overførselsindkomsterne.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 60).

Tak. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse. Det vil indgå i den videre debat.

Tak til ordføreren. Undskyld, der er en kort bemærkning. Det er hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren for at rejse det her vigtige spørgsmål. Jeg har to spørgsmål.

Jeg skal sige, at vi i hvert fald er enige i hensigten i det der beslutningsforslag , omend vi ikke er helt enige i teksten, men det vender jeg tilbage til.

Det ene spørgsmål drejer sig om, om Dansk Folkeparti har gjort sig nogle tanker om, hvordan man vil finansiere de mange satspuljeprojekter. Som finansministeren sagde, er den akkumulerede værdi af satspuljen jo 12,6 mia. kr. Det er jo trods alt en sjat penge, som vi er nødt til at have nogle overvejelser om hvordan vi vil finansiere, hvis satspuljeprojekterne skal over på den store finanslov.

Det andet spørgsmål er, at jeg ikke er helt klar over, om Dansk Folkeparti vil være med til at afskaffe satspuljereguleringen. Det står der nemlig ikke noget om i forslaget. Der må jeg jo høre ordføreren, om ordføreren er enig med Enhedslisten i, at det er en uretfærdig form for regulering.

Så jeg vil gerne høre, om ordføreren vil være med til at afskaffe satspuljereguleringen, som jo betyder, at det er folk på overførselsindkomster, der betaler til andre fattige.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke helt med på, hvad det er for et beslutningsforslag, som hr. Finn Sørensen nævner. Jeg tror, hr. Finn Sørensen mener forespørgslen, ikke? Og det er klart, at en forespørgsel har en tekst, og sådan er det også i dag.

Der må jeg indrømme, at jeg er bekymret for, at vi tager fra dem, der er på overførselsindkomster. Jeg mener, at vi andre, som har nogle gode indtægter, faktisk også skal bidrage til en pulje, som kan sikre, at vi stadig har et velfærdssamfund, og at vi tager hånd om de svage grupper i vores samfund. Og det er jo sådan, at dem har vi.

Nu kan jeg så i modsætning til hr. Finn Sørensen sige, at nu har jeg prøvet at sidde med som socialordfører i 2 år – det blev jeg udpeget til efter valget i 2011 – og jeg kan helt klart fornemme, at der er sket en forandring i forhold til tidligere, hvor man jo faktisk havde temmelig mange midler at dele ud af, og hvor man oplevede, at mange var meget glade for det, de modtog.

Nu er det enormt svært, det er virkelig, virkelig en hård proces, for man ved faktisk, at man også må sige nej til rigtig mange.

Hvis vi formentlig får det over på den store finanslov, er det min forhåbning, at vi trods alt kan få en mere stabil pulje, og så ved vi, hvad vi har at gå efter, sådan at den også er fremtidssikret. For det er meget, meget vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi har noget, der er fremtidssikret.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen jeg må nok spørge igen. Altså, det første spørgsmål var, om ordføreren og ordførerens parti har gjort sig nogle tanker om, hvordan man vil finansiere overførslen af projekterne til finansloven. Som finansministeren oplyste, er den aktuelle værdi af dem 12,6 mia. kr.

Det andet spørgsmål fik jeg heller ikke rigtig svar på. Vil ordføreren være med til at afskaffe den uretfærdige satspuljeregulering, hvad der jo svarer til at fodre hunden med dens egen hale? Hvis man gerne vil det, hvorfor opsagde man så ikke satspuljeforliget inden det sidste folketingsvalg? For så kunne vi jo have gjort rent bord og taget en helt ny diskussion i Folketinget om reguleringen af overførselsindkomsterne og hele økonomien i satspuljen.

Ordføreren.

Jeg vil lige sige til det sidste, at nu synes jeg vi skal kigge fremad. Og der er det bare jeg siger: Jeg ved nu, at man har i forbindelse med den skatteaftale, der blev lavet i juni 2012, så har opsagt det, netop for at det kan få virkning fra efter næste valg.

Der er det jeg så siger, at Dansk Folkeparti er meget optaget af at gå i dialog og være med. Og der må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke helt forstår, at Enhedslisten vælger at stå ude på sidelinjen gang på gang på det område, som Enhedslisten siger betyder så utrolig meget for dem.

Der vil vi gerne være med. Det vil vi gerne fortsat gerne. Vi siger også i vores forslag til vedtagelse, og det er så svar på det andet spørgsmål, at vi gerne vil gå ind i drøftelser om, hvordan den fremadrettet kan finansieres.

Det kunne være oplagt at gå ind at kigge på, om der skal ske noget med satspuljereguleringen. Det kunne selvfølgelig også være oplagt at gå ind og kigge på hele finansloven og se, om der er nogle områder, som man måske kunne skære lidt i. Og det har jo aldrig været nogen hemmelighed, at Dansk Folkeparti altid kommer med et fuldt finansieret finanslovsforslag.

Så vi er meget optimistiske på det her område. Det kræver bare, at der er flertal for, at vi ændrer på finansieringsmodellen.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Tak. Og tak for, at vi har mulighed for at have den her forespørgsel. Jeg synes jo, det er et interessant emne.

Jeg bliver sådan lidt bekymret: Når det ligger ordføreren for Dansk Folkeparti meget på sinde at beskytte de udsatte grupper, synes jeg jo, det er værdigt og rigtigt, og jeg er på mange måder enig. Men derfor undrer det mig også, at Dansk Folkeparti jo har været med til at indføre kontanthjælpsloftet og har været med til at fjerne de muligheder, der var for specielt udsatte grupper for også at hæve sig lidt og have lidt ekstra på kistebunden, også sidst på måneden. Det var jo Dansk Folkeparti, der sammen med V og K fjernede de muligheder og indførte de såkaldte fattigdomsydelser. Hvordan i alverden harmonerer det med, at Dansk Folkeparti nu gerne vil beskytte de udsatte grupper?

Ordføreren.

Jamen jeg synes også, det er en oplevelse at komme og have sådan en debat om satspuljen med finansordførerne primært. Jeg tror kun, vi er to socialordførere til stede, og det er jo selvfølgelig lidt specielt. Men når jeg valgte at rette den mod finansministeren, er det selvfølgelig, fordi jeg ved, at finansministeren sidder på den store kasse og kan være med til at ændre på det her – og forhåbentlig også i samarbejde med hr. John Dyrby Paulsen som ordfører på området for Socialdemokraterne.

Men jeg vil nok sige, at jeg måske ikke helt synes, at det, hr. Dyrby Paulsen siger om det, som Dansk Folkeparti har været med til, helt harmonerer. Vi vedkender os fuldt ud de aftaler, vi har indgået. De står fuldt ud ved magt. Vi har hele vejen igennem sagt, at vi vil have, at der bliver ført en socialt ansvarlig politik i Danmark. Vi skal tænke på, at i Danmark er der nogle udsatte grupper. Jeg ved ikke, om hr. Dyrby Paulsen er klar over, hvilke projekter det faktisk er, vi tilgodeser med det her – det kan jeg vente med at finde ud af, til jeg har muligheden for at stille ham spørgsmål – men det er altså de virkelig udsatte borgere i Danmark, vi tilgodeser. Og vi er altså vældig, vældig glade for, at vi kan lave en pulje for dem, og derfor er vi også nødt til at tage den her debat i dag for at se, hvordan vi kan fremtidssikre den pulje.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jo, det sidste er jeg sådan set enig med ordføreren i. Man kan jo gå ind på ministeriets hjemmeside og se de mange værdige formål. Vi har jo selv lavet en aftale nu her for nylig, og vi skal revurdere den i juli 2013, med henblik på at se hvordan det så går i år. Det er fint nok, og jeg er også enig i, at det er gode projekter.

Jeg synes nu stadig, at ordføreren kommer let omkring det der med, at Dansk Folkeparti jo i virkeligheden har forringet vilkårene for udsatte grupper, da Dansk Folkeparti havde muligheden for at have indflydelse på den tidligere borgerlige regering, men lad nu det ligge.

Jeg har i dag bemærket, at Venstre – det må man forstå af det, der er kommet frem i medierne – foreslår, at hvis man skal øge satspuljen, kunne man jo ændre de satser, der indgår i reguleringen af satspuljen. Altså, skal det være mere end de 0,3 pct.? Skal grænsen være lavere end de 2 pct.? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan Dansk Folkeparti stiller sig til den mulighed. Det vil jo alt andet lige tendere mod at tilføre satspuljen flere penge, men det vil vel også have nogle negative konsekvenser. Så hvordan stiller ordføreren og Dansk Folkeparti sig til det forslag, vi har hørt fra Venstre i dag?

Ordføreren.

Jamen jeg er utrolig glad for, at partierne bredt i Folketinget går konstruktivt ind i den her debat og kommer med nogle udmeldinger og nogle forslag. Jeg har set, at de fleste partier faktisk har været ude med det i dag, fordi åbenbart også medierne har været lidt opmærksomme på, at nu kom den debat i dag.

Jeg vil sige, at Dansk Folkeparti faktisk er åbne over for rigtig mange ting. Vi skal have en god og grundig debat, og det er derfor, jeg faktisk opfordrer, også i forslaget til vedtagelse, finansministeren til at indkalde partierne i Folketinget, så vi kan få en god debat om, hvordan vi fremtidssikrer det her bedst muligt uden også at ramme andre grupper unødigt.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil bare spørge ind til det med reguleringen – og det kan godt være, at ordføreren har sagt det og jeg ikke har hørt det, så beklager jeg. Men Dansk Folkeparti vil gerne beholde reguleringen, altså det, at overførselsindkomsterne ikke stiger lige så hurtigt som lønningerne, og det er jo den måde, satspuljen er finansieret på i dag. Vil Dansk Folkeparti gerne beholde det element?

Ordføreren.

Nej, jeg har jo netop lige sagt, at vi indgår i enhver debat om den fremtidige finansiering, og der kan det være, at vi skal gå ind og kigge på den her reguleringsfaktor. Det kan også være, det bliver nogle andre ting.

Det, der er det primære for mig som socialordfører på det her område, er, at vi sikrer en vis del af den danske befolkning, og her synes jeg det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at nu skal hjertet altså være på rette sted.

Jeg ved godt, at hr. Joachim B. Olsen måske har en anden holdning. Men hvis Liberal Alliances ordfører på socialområdet havde været til stede, tror jeg måske nok, vi havde hørt noget andet.

Jeg vil gerne have, at vi har en saglig debat om de udsatte grupper i dagens Danmark og også sikrer dem fremadrettet. Vi vil indgå i enhver dialog og debat om, hvordan vi finansierer satspuljen fremadrettet.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg kan forsikre ordføreren om, at Liberal Alliances socialordfører og undertegnede er fuldstændig på samme linje, så der er ingen grund til at mane et eller andet billede frem af, at vi ikke skulle være det.

Det, jeg spørger ind til, er: Vil Dansk Folkeparti beholde den regulering, der er i dag, der altså medfører, at overførselsindkomsterne ikke stiger lige så hurtigt som lønningerne? Det er bare det, jeg spørger ind til. Det handler ikke om, hvad pengene skal bruges til, eller om, hvordan man skal finansiere de tiltag, som er i satspuljen i dag. Den diskussion er rigtig spændende og rigtig god, og vi vil også gerne være med til at finansiere de ting. Jeg spørger bare ind til: Vil Dansk Folkeparti beholde reguleringen?

Ordføreren.

Der vil jeg bare sige, som jeg også sagde, før jeg faktisk besvarede spørgsmålet, at vi er åbne over for enhver debat. Og i forhold til det her kan det godt være, at der skal ændres på det, men det kan også være, at der skal være en helt anden konstruktion af satspuljen fremadrettet. Det er det, vi håber vi kan få en god dialog om.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg synes jo, det er en rigtig god og spændende debat, men jeg synes ikke, at man, når vi taler om over 12 mia. kr., kan sige, at det vil man se på. Man må vel enten sige, at man gerne vil have det på finansloven, og så må man finde pengene et sted. Eller også må man sige, at vi fortsat skal have den regulering. Jeg synes ikke, man kan lade det stå hen i det uvisse, når det er så mange milliarder kroner, der er tale om.

Ordføreren.

Så tror jeg måske ikke, fru Lisbeth Bech Poulsen helt hørte min ordførertale, for jeg sagde faktisk, at vi var interesseret i at få det flyttet over på den store finanslov, hvis det kan lade sig gøre. Og det er faktisk ikke noget nyt, det har Dansk Folkeparti faktisk meldt ud tidligere.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

»Hvis det kan lade sig gøre« – altså, det må vel være en principiel betragtning, om man synes, det skal på finansloven eller ej. Og hvis man skal finde så mange penge, må man jo også sige, hvor de skal findes henne. Man finder jo ikke så mange milliarder kroner i de sidste dage af en finanslovsdebat eller i delaftalerne, når det handler om det. Så jeg synes i forhold til det, som hr. Ole Birk Olesen spurgte om og også hr. Finn Sørensen, at man bliver nødt til at komme lidt nærmere ind på, hvad der skal ske. Hvis DF's ordfører mener, at det skal sættes på finansloven, hvor skal de penge så findes henne?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at hr. Ole Birk Olesen deltager i debatten i dag, men det er så i orden. Jeg vil sige, at når jeg bruger udtrykket kan lade sig gøre, er det jo et spørgsmål om, at der skal være flertal for det, og at Dansk Folkeparti er med i de forhandlinger, der nu skal finde sted. Så det er det, jeg mener med udtrykket.

I forhold til finansieringen vil jeg sige, at jeg ved ikke, om ordføreren fra SF tidligere har set Dansk Folkepartis finanslovsforslag, men vi har dem altid fuldt finansieret, og det skal vi nok også sørge for på det her område. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at det, der bliver lagt frem, vil være fuldt finansieret.

Tak til ordføreren.

Jeg kan se, at SF's ordfører selv udreder det vedrørende navn med Liberal Alliances ordfører.

Så er det hr. Eyvind Vesselbo fra Venstre som ordfører.

Jeg vil godt sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat om satspuljen, selv om vi jo ikke er helt enige i nogle af punkterne. I forhold til det punkt, der bliver rejst om finansiering og placering af satspuljen, mener jeg, det er vigtigt at få drøftet indholdet af satspuljen, altså den måde, satspuljen fungerer på på nuværende tidspunkt, og den måde, satspuljen udmøntes på.

Derfor vil jeg bede finansministeren om at lytte meget nøje efter, hvad der bliver sagt i den her debat, for finansministeren har jo ikke så lang parlamentarisk erfaring og har derfor ikke rigtig været nede i detaljerne i værktøjskassen i forbindelse med arbejdet om satspuljen. Derfor mener jeg, det er vigtigt, at finansministeren hører de ord, som kommer nu, for finansministeren sagde: Det fungerer jo tilfredsstillende, så derfor kører vi bare videre.

Når man kan sige sådan noget, hænger det jo meget godt sammen med den profil, finansministeren har, nemlig en ikke særlig fokuseret opfattelse af, at man skal gøre noget for de udsatte grupper. Den empati, som der skulle være for de udsatte grupper, har finansministeren åbenbart ikke, så derfor: Lyt godt efter.

For det, der sker, lige efter vi har været ovre til sættemøde og fordelt pengene i satspuljen til de forskellige områder, er noget, som jeg ikke er helt sikker på, at finansministeren er helt klar over. Så begynder embedsmændene nemlig i bl.a. Socialministeriet at fordele pengene på nogle andre grupper, nemlig noget der hedder udviklings-, overgangs- og driftsbevillinger. Så fastlægger man, hvor meget der skal være af økonomi i dem, og så ved man også på det tidspunkt, hvem man ønsker skal have pengene.

Det er jo ikke særlig smart, når vi skal forhandle om de her ting, at man fra Socialministeriets side har låst sig fast både på økonomi og på, hvem der skal have pengene. Det betyder – og det er jo det, der er et af de store problemer, og det er vigtigt for finansministeren at vide det – at de penge, som skulle gå til de udsatte grupper, ikke går til de udsatte grupper for størstedelens vedkommende; de går til embedsmænd i ministeriet. Pengene bliver udbetalt til Socialministeriet og til de andre ministerier, og så er pengene dér, plus at der ud over det er nogle konsulentfirmaer, som får nogle penge til at lave nogle undersøgelser for.

Jeg har selv lavet en undersøgelse på baggrund af nogle spørgsmål til socialministeren om Barnets Reform. Den viste, at to tredjedele af pengene i Barnets Reform er placeret hos embedsmænd i ministeriet. Det er 200 mio. kr. ud af 300 mio. kr. Så vil nogle sige: Nå ja, men embedsmændene bruger vel også pengene til at hjælpe de udsatte? Jamen pengene skulle jo gå til de udsatte, vil jeg sige til finansministeren. De skulle jo ikke gå til, at embedsmændene sidder og fedter med pengene. Når jeg siger »fedter med pengene«, er det, fordi det er sådan, at det tager ustyrlig lang tid, før pengene kommer ud.

Jeg har et godt eksempel: I november 2011 bevilgede vi 46 mio. kr. til et projekt, der hedder »Exit Prostitution«, som skulle hjælpe prostituerede ud af prostitution. Halvandet år efter er der stort set ikke udbetalt en krone til de udsatte grupper, altså til dem, der er omfattet af det her. Der er udbetalt nogle penge til noget planlægning. Ministeriet har siddet og arbejdet med det, men de fire kommuner, som skulle arbejde med det her og give pengene videre, er pengene ikke kommet ud til. Det er ikke særlig smart, og det er ikke særlig godt, at pengene går til bureaukrati og bare venter. Der laves 4-årige projekter, og når man ikke er kommet i gang halvandet eller to år efter, kan man godt sige, at så er der to år tilbage. Det vil sige, at de projekter, vi bevilger penge til, ikke får pengene, og dermed lever man ikke op til det, der er vedtaget.

Venstre har ikke sagt nej til at forlænge satspuljeaftalen. Vi har lavet nogle aftaler, men vi har ikke sagt, hvad der skal ske fremover. Men jeg kan forstå, at finansministeren er meget skråsikker, og det er man jo, når man ikke har været herinde så længe. Men det kan være, at man kommer til at revidere sin opfattelse, for man kan jo ikke være så skråsikker på, hvad der sker i 2022, 2023 og 2024, for der kan tingene udmærket have ændret sig.

Jeg forstår, at finansministeren mener, at der stort set ikke kommer penge mere før i 2017, og så ved man ikke, hvad der sker fremover. Men det er jo meget svært at sige, hvordan udviklingen vil være i årene fremover, så jeg synes ikke man skal være så forbandet skråsikker på det her.

Når jeg nævner, at man fordeler pengene i nogle bestemte puljer, inden vi andre i satspuljekredsen har haft mulighed for at tage stilling til det, så kan jeg også nævne et godt eksempel på, at de netop ikke går til de udsatte grupper. F.eks. havde vi her til sidst, da vi skulle uddele et beløb, den situation, at en meget stor del af den private pulje gik til Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. En tredjedel af pengene gik til dem, og det er jo ikke nødvendigvis udsatte grupper.

Tak til ordføreren. Der er tre til korte bemærkninger. Den første er hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren. Jeg kan forstå, at ordføreren har et stort hjerte, der banker for de socialt udsatte grupper. Det er jo en god ting. Derfor er jeg jo spændt på at høre, hvordan ordføreren vil finansiere, at der kommer nogle flere midler i den her satspulje. Jeg vil gerne lige læse et lille citat op, som ordføreren er refereret for i et indslag på TV 2/Østjylland. Jeg citerer:

»Der er jo en model for, hvor pengene til satspuljen skal komme fra, og den kan man jo bare ændre på, så der kommer flere penge. Man kan bruge samme model, men regulere satserne«.

Oversat til dansk betyder det, og det er spørgsmålet, at folk på overførselsindkomst, altså de arbejdsløse, pensionisterne osv., skal betale mere til satspuljen, med den virkning at de får mindre i overførselsindkomst. Er det det, som ordføreren mener med det her?

Ordføreren.

Jeg forstod, at hr. Finn Sørensen svarede på det spørgsmål, han stillede mig, men det er også fint nok, fordi det var sådan set korrekt gengivet.

Sagen er, at hvis man vil have flere penge i satspuljen, kan man jo ændre den måde, man beregner de penge på, der skal i satspuljen. Det kan være ved at få ændret satsen, så vil der jo komme flere penge i satspuljen.

Det, som hr. Finn Sørensen glemmer at sige, er jo, at man ikke tager af de penge, som der udbetales på nuværende tidspunkt. Man tager af stigningen – af stigningen.

Jeg vil meget hellere have, at man har satspuljen og regulerer den på den måde, end jeg vil overlade det til den nuværende regering at placere nogle penge på finansloven, fordi med den holdning, den her regering har til de udsatte, ville der ikke blive afsat ret mange penge. Men på den anden måde her bliver der jo afsat rimelig pæne beløb, og der er afsat pæne beløb, og derfor er det jo forkert, når finansministeren får det til at lyde, som om der ikke er nogen penge de næste år. Jeg kan også se, at finansordføreren for Socialdemokratiet irettesætter finansministeren og siger: Jo, der er penge.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg takker for det ikke helt klare svar og for den indrømmelse, at det, som ordføreren mener, er, at det problem, vi har, nemlig at der fremover ikke kommer nogen penge ind i den satspulje, skal man løse ved, at man tager endnu mere fra mennesker på overførselsindkomst, og det vil sige, at deres overførselsindkomst bliver reguleret endnu dårligere, end tilfældet har været siden begyndelsen af 1990'erne.

Så synes jeg bare, at ordføreren skulle holde op med at fremstille sig selv som en, der har en stor social profil. Det var sådan set bare det, jeg gerne ville sige. Tak for ordet.

Ordføreren.

Det var sådan set ikke nogen indrømmelse, jeg kom med her, for jeg har jo foreslået på Venstres vegne, hvordan man kunne skaffe nogle flere penge til den samlede satspulje. Og jeg har ikke hørt nogen andre her i salen foreslå, hvordan der skulle komme flere penge til satspuljen, fordi det, der er problemet, er jo, at der er to måder at gøre det på.

Enten kan man gøre det, som jeg foreslår på Venstres vegne, eller også kan man jo med Enhedslistens enorme indflydelse på regeringen, som de har i øjeblikket, forhandle med finansministeren om at få sat nogle penge af på finansloven. Det er jo ikke lykkedes. I de halvandet år, der har været en ny regering her, er det ikke lykkedes for Enhedslisten at få en eneste krone igennem til de udsatte grupper. Se, dét er pinligt.

Vi kommer med et forslag, der er reelt og gennemførligt, men det er klart, at vi skal være enige om det i satspuljen, og der er Enhedslisten jo ikke med.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Det er jo lidt besynderligt at skulle stå og høre på Venstres ordfører her. Nu har Enhedslistens ordfører ikke mulighed for at komme til orde, så må jeg lige minde ordføreren om, at med den første finanslov, som den her regering lavede, fjernede vi fattigdomsydelserne, som Venstre havde været med til at indføre, og som gik ud over udsatte grupper. Så er det simpelt hen direkte forkert, lodret forkert at stå og beskylde Enhedslisten for, at de ikke har fået noget i de her finanslovforhandlinger. Jeg er stolt af, at vi fjernede de fattigdomsydelser, jeg tror, det var godt, jeg tror, det var rigtigt. Det kom meget, meget ubehageligt til at ramme nogle udsatte grupper, da ordførerens eget parti var med til at indføre de her regler. Så skal man også høre det fra et parti, som nu går ud og lancerer, at de vil have nulvækst i den offentlige sektor. Hvad er det for nogen grupper, der skal betale den nulvækst – Venstres nulvækst? Det kan vi ikke få noget som helst at vide om. Bliver det de udsatte grupper? Ja, det tror jeg roligt man kan bide spids på.

Derfor synes jeg, det er lige flot nok af Venstres ordfører at sidde og beskylde Enhedslisten for ikke at have fået noget ud af den her finanslov. Jeg er ganske uenig i det, og jeg mener tværtimod, at Venstre er nogle af dem, man kan kritisere allermest for at have ramt de udsatte grupper, uanset hvad hr. Eyvind Vesselbo står på talerstolen og siger, og uanset om hr. Eyvind Vesselbo var enig med sit eget parti eller ej.

Ordføreren.

Jeg forstår, der er en stor forbrødring mellem Enhedslisten og Socialdemokratiet. Man kunne jo håbe – i hvert fald på Enhedslistens vegne – at denne forbrødring kunne gøre, at de på et tidspunkt kunne få noget indflydelse. Det er jo ikke lykkedes endnu, og derfor er det jo nemt at stå her i salen og sige: Nu vil vi gerne have det på finansloven. Man ved jo, at der ikke bliver en krone til Enhedslisten, når finansministeren træder i karakter.

Så vil jeg sige, at det, det drejer sig om her, ved at vi har reguleret på nogle af ydelserne, er jo, at det skal kunne betale sig at arbejde. Jeg vil sige til hr. John Dyrby Paulsen, at det jo gerne skulle kunne betale sig at arbejde, og derfor skal der være en forskel mellem det, man får for at arbejde, og det, man får i sociale ydelser. Derfor regulerede vi.

Hr. John Dyrby Paulsen.

Jeg kan forstå, at Venstre så vil regulere yderligere i forhold til overførselsindkomster, og samtidig står man og snakker om at beskytte de udsatte grupper, og det er jo et paradoks.

Jeg vil godt gå tilbage til noget andet, for den her forespørgsel, som jo er stillet af Dansk Folkeparti, har jo også betydet, at Dansk Folkeparti har fremsat et forslag til vedtagelse, og det nævnte hr. Eyvind Vesselbo ikke med ét ord i sin ordførertale. Derfor vil jeg godt meget enkelt spørge: Det forslag til vedtagelse, som Dansk Folkeparti nu har fremsat, er det et, som Venstre kan støtte?

Ordføreren.

Det er jo synd, at hr. John Dyrby Paulsen ikke hører efter, hvad der bliver sagt, for jeg startede faktisk med at rose Dansk Folkeparti for at stille den her forespørgsel, så vi kunne få en diskussion og få ryddet op i det morads, der er med den måde, regeringen administrerer satspuljen på. Så sagde jeg også: Og jeg siger det, på trods af at vi ikke kan støtte de intentioner og den måde, som Dansk Folkeparti vil administrere og finansiere de her ting på. Det sagde jeg ganske klart, så jeg forstår faktisk ikke spørgsmålet. Derfor er et klart svar, at vi ikke kan støtte Dansk Folkepartis forslag til vedtagelse.

Fru Karin Nødgaard.

Tak. Jeg har også hørt, at hr. Eyvind Vesselbo i dag har været ude at sige, at hvis der skal flere penge til, så er Venstre med på at finde dem. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for, og derfor vil jeg gerne høre hr. Eyvind Vesselbo, om man vil uddybe lidt mere, hvor de penge så skal findes, for det synes jeg jo er meget interessant.

Så vil jeg egentlig også godt høre ordføreren, i forbindelse med at vi i Dansk Folkeparti jo nok får et ret tæt samarbejde med Venstre – det har vi også nu, men altså også senere hen, og måske også efter et kommende valg – om Venstre måske vil være interesseret i, at vi indgår i en lidt tættere dialog og prøver at kigge på, hvordan hele satspuljen skal være fremadrettet, faktisk for at fremtidssikre den. Her tænker jeg egentlig også på, om Venstre måske kunne være med på en idé om, at vi gik ind og kiggede på de områder, der får tildelinger på satspuljen. For ordføreren var jo i sin ordførertale selv inde på, at der faktisk er lidt voldsomme problemstillinger i forhold til, at det er temmelig mange områder, der skal deles om den samme pulje, og at det måske ender med, at én pulje får noget mere end en anden.

Vi ved, at det er både sundheds-, at det er social-, at det er beskæftigelses-, og at det er integrationsområdet, som i dag får. Kunne ordføreren være med på, at vi måske sagde, at vi var nødt til at dele det op, så vi faktisk får en integrationsdel i forhold til satspuljen og vi får en del til de øvrige områder?

Ordføreren.

Vi vil meget gerne være med til at have en dialog og en snak med Dansk Folkeparti – men også med andre partier her i salen – om at gøre det bedre med hensyn til udmøntningen af satspuljen. For det er jo dér, problemet er. Altså, det kan på en måde være ligegyldigt, hvor satspuljen er placeret strukturelt. Det, det drejer sig om, er, at de her penge, som der er i satspuljen, kommer ud til dem, som de er tiltænkt, nemlig de udsatte grupper. Det sker i øjeblikket ikke i det omfang, det skal. Man kunne så bare sige, at nej, man vil ikke være med, for man skal jo være enige, og derfor kunne man blokere. Men sådan arbejder vi jo ikke i Venstre; vi vil selvfølgelig gerne være med til at få de her penge ud. Så derfor gør vi det, og vi når så langt, vi overhovedet kan. Men vi vil meget gerne være med til at drøfte de her ting med Dansk Folkeparti og med de andre partier.

Det, der er det vigtige, er, at de mange, mange penge, der ligger, kommer ud til tiden, at de kommer ud, når de bliver bevilget, og at de kommer ud til dem, som de er tiltænkt, nemlig de udsatte.

Fru Karin Nødgaard.

Det er jeg rigtig glad for at høre, især det der med, at pengene skal ud at arbejde, og at de skal gå til dem, som de er tiltænkt. Og her kunne jeg sådan set godt tænke mig lige at høre ordføreren meget kortfattet sige noget om det der med driftsmidler. Er ordføreren ikke lidt bekymret for, at der faktisk er temmelig mange midler fra satspuljen, der går til drift og ikke går til, hvad skal vi sige, de mere menneskenære, de mere varme områder og nye initiativer? For vi har jo egentlig som grundidé bag satspuljen, at det skal være nye initiativer, der skal sættes i gang.

Afslutningsvis: Har ordføreren nogle tanker om, hvordan vi sikrer, at vi fremover bliver ved med at kunne have nogle nye ting, som så selv kan finde deres egen finansiering, så de ligesom kan klare sig selv på sigt? For det er jo det, der egentlig ville være det optimale.

Ordføreren.

Til den sidste del af det, nemlig hvordan vi kan finde ud af, hvordan vi skal finansiere det fremover, altså også det, der er nye ting, kan jeg sige, at satspuljens formål fra begyndelsen var, at man skulle have nogle bevillinger i en periode på op til 4 år, og så skulle det overgå til og forankres i kommunerne. Det er ikke så tit, det sker, og derfor er der nogle, der bliver ved med at få bevillinger, og de bliver gjort permanente. Det var det, jeg nævnte, bl.a. i forbindelse med driftsbevillingen, nemlig at et meget, meget stort beløb, 40 mio. kr. ud af 130 mio. kr., gik til drift af Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Det var altså næsten en tredjedel af beløbet. Det var en driftsbevilling, som ministeriet indstillede, og ministeren ville stort set ikke give sig på at få det reduceret, så de udsatte grupper kunne få noget.

Se, det er jo en af pointerne. Vi kan sige, at der bliver færre og færre penge, men der er jo en anden måde at løse det her på, nemlig ved at de penge, der så er, kommer ud til dem, der er udsatte, og ikke til andre grupper. Så derfor bør de permanente ting ligge i finansloven, hvorimod det, der er nyt og kan pege fremad, skal ligge i satspuljen.

Tak til ordføreren, der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. John Dyrby Paulsen, Socialdemokratiet, som ordfører.

Tak. Og tak til Dansk Folkeparti for at rejse forespørgslen i dag, hvor vi jo får mulighed for at drøfte satspuljen. Spørgsmålet fra Dansk Folkeparti i forbindelse med forespørgslen er jo – til regeringen i virkeligheden: Hvad kan man sige om den fremtidige finansiering af satspuljen? Og der er svaret vel meget enkelt, at regeringen ikke har nogen intentioner om at ændre på reglerne vedrørende satspuljen, hvilket finansministeren jo ganske rigtigt gjorde rede for, og det kommer næppe som nogen overraskelse, at vi Socialdemokrater er fuldstændig enige med finansministeren.

Den anden del af forespørgslen går jo på, om man kunne forestille sig, at satspuljen sådan for fremtiden bliver finansieret via finansloven, som Dansk Folkeparti formulerer det i forespørgslen. Og der må man jo tage til indtægt, at Dansk Folkeparti dermed indirekte foreslår, at man får en finansiering af satspuljen direkte via finansloven nærmest som sådan et fast årligt beløb.

Det er jo sådan, at satspuljen finansieres i forhold til lønudviklingen, og er lønudviklingen på over 2 pct., går der penge af til satspuljen, og er den på under 2 pct., går der ingen penge af til satspuljen. Der er også et maksimum for, hvor mange penge der kan overføres til satspuljen, nemlig omkring 700 mio. kr. om året, hvis lønstigningerne er tilstrækkelig store. Og det har jo betydet – i og med at vi har en satspuljeaftale, der er over 20 år gammel – at det samlede beløb omkring satspuljen i dag akkumulerer sig til næsten 13 mia. kr. Det er immer væk en slat, som det også er blevet sagt af ordførere i forbindelse med debatten indtil nu.

Så det er jo ikke sådan, at der ikke er nogen penge i satspuljen. Det er jo heller ikke sådan, at der ikke kommer penge til nye projekter, i og med at der er et tilbageløb fra nogle af projekterne – enkelte af projekterne bliver ikke til noget, og pengene kan derfor bruges til noget andet. Den aftale, der netop er lavet, dækker jo årene 2013-2016, og der er der på socialområdet, så vidt jeg husker, lidt over 700 mio. kr., der er fordelt. Så det bliver jo trods alt til noget.

Det, der jo bekymrer mig lidt i den her sammenhæng, er, at det virker lidt som en gratis omgang for Dansk Folkeparti. Jeg har fuldstændig forståelse for, at socialordføreren for Dansk Folkeparti kerer sig om de udsatte grupper og bekymrer sig, og den bekymring deler jeg til fulde. Men derfor kan det jo undre lidt, at Dansk Folkeparti har været med til at etablere de såkaldte fattigdomsydelser, bl.a. med loft over kontanthjælpen, og i øvrigt støtter Venstre, der jo går ind for nulvækst i den offentlige sektor frem til 2020. Man kan vel ikke fuldstændig afvise, at den nulvækst går ud over de udsatte grupper; Venstre har jo ikke villet fortælle, hvordan de ville finansiere det, men fuldstændig afvise det kan man vel næppe.

Der savner jeg jo lidt hos Dansk Folkeparti, at de i forbindelse med satspuljen og i forbindelse med det indirekte forslag om at finansiere satspuljen via finansloven også træder i karakter og fortæller, hvor pengene skal komme fra, og ikke bare som et skud fra hoften, men at de giver sådan en realistisk mulighed for at finansiere det. Jeg må jo i den sammenhæng opfordre Dansk Folkeparti til måske at sætte sådan realistisk handling bag ordene og gå aktivt ind i en drøftelse om finansloven og se på, hvor Dansk Folkeparti kan bidrage og derved også få noget igen. Og det gælder selvfølgelig først og fremmest finansieringen i forbindelse med satspuljen.

Det er jo sådan, at hvis sådan noget skal finansieres via finansloven, så skal det ind i finanslovsforhandlingerne, og der bliver man altså nødt til at spille aktivt med i finanslovsforhandlingerne. Det har vi ærlig talt ikke set endnu fra Dansk Folkepartis side, men det kan være, vi ser det i forbindelse med finansloven for 2014. Så derfor skal min opfordring til Dansk Folkeparti være – hvis man virkelig mener det her – at sætte handling bag ordene og gå konstruktivt til værks, også i de kommende finanslovsforhandlinger.

Der er tre korte bemærkninger, måske flere. Fru Karin Nødgaard.

Det var en rigtig finansordførertale, må jeg sige. Der var ikke ret meget socialt. Der var noget med, at ordføreren siger, at man kerer sig også om de udsatte i samfundet, men ellers var der ikke så meget andet. Det havde jeg håbet vi kunne få lidt mere af i dag. Det kunne også være, at hr. John Dyrby Paulsen kunne komme ind på det nu.

Jeg står her med en udskrift af svaret på et spørgsmål, jeg stillede til socialministeren for et par uger siden her i salen. Hun siger, at det er rigtig svært at skulle sidde og ikke have nogen penge, når man sidder med utrolig mange kvalificerede ansøgninger, hvori det beskrives, hvordan de udsatte mennesker i Danmark på en eller anden måde kan hjælpes. Det var et citat. Senere siger hun også, at hun går ind for, at man i de kommende finanslovsforhandlinger vil prioritere socialområdet højt. Der vil jeg sige, at der ikke er noget, jeg hellere vil, for jeg synes virkelig, at det sociale område i den grad trænger.

Jeg vil sige, at det er en fra ordførerens eget parti, det er socialministeren, der siger, at der mangler penge til det her område. Derfor vil jeg utrolig gerne høre ordføreren om, hvorvidt man ikke godt kan sige, at det ikke er helt usandt, når jeg et andet sted siger, at S og ordføreren nedtoner konsekvenserne af nulvækst i satspuljen osv. Det er overskriften, jeg håber, det er citeret korrekt. Men har vi ikke et problem med de udsatte grupper i Danmark med at finde nogle midler, så vi fremtidssikrer dem, så de også får en god tilværelse?

Ordføreren.

Jo, men lad mig først tage fat i det. Det er rigtigt, at jeg er finansordfører, og at jeg også har nævnt finansieringen i forbindelse med forespørgslen. Det er jo ikke så underligt, når man ser på forespørgslen, for i den forespørgsel, Dansk Folkeparti har stillet, drejer det sig om oplysninger om satspuljens fremtidige finansiering og overvejelser om at ændre på finansieringen. Det drejer sig kun om finansiering og ikke om noget som helst andet, så derfor er det lidt underligt, at jeg nu bliver beskyldt for at svare på det spørgsmål, der er indeholdt i forespørgslen.

Så er jeg jo enig med min socialminister. Det var også det, som Dansk Folkepartis socialordfører indikerede, nemlig at vi sagtens kunne forestille os, at der var flere penge til socialt udsatte, og jeg tror, når alt kommer til alt, at både finansordførere og andre ordførere, specielt måske socialordførere, i Folketinget kan skrive under på, at der er mange gode og værdige ting, vi kunne bruge pengene på. Sandheden er bare, at vi har overtaget et meget stort underskud på de offentlige finanser. Sidste år var det i nærheden af 100 mia. kr. I år bliver det knap så meget, men alligevel meget stort, omkring 30 mia. kr. Det er altså ikke noget, man bare lige kan se bort fra, når vi skal finansiere de mange gode initiativer, vi gerne vil. Det skorter ikke på gode initiativer i Danmark, heller ikke på socialområdet, men det skorter på finansieringen, og det er derfor, vi bliver ved med at spørge ind til, hvad Dansk Folkepartis forslag til finansiering er.

Fru Karin Nødgaard.

Ordføreren siger, at det skorter på finansieringen, men kunne ordføreren så måske komme med nogle forslag til, hvordan vi kunne ændre på de midler, vi har, så vi sikrer en pulje til udsatte grupper? Det kunne være en mulighed, at man brugte kreativ tænkning og så sagde, at vi lige må prøve at ryste posen og prøve at finde ud af noget andet. Det er fint, at ordføreren svarer på det spørgsmål, der er stillet som forespørgsel, men der er faktisk ikke noget, vi behandler her i Folketinget, der ikke koster penge. Så derfor er det fint nok også at få den del, men jeg synes også, når vi har den debat i dag om satspuljen, at det ville være rart at få lidt mere hjerte med, end jeg måske hører ordføreren have. Men jeg håber, det er på rette sted.

I den forbindelse vil jeg gerne høre ordføreren, om ordføreren er bekendt med nogle af de projekter, som vi faktisk har givet penge, også projekter, som nu står for at måtte lukke og slukke, fordi der faktisk ikke er fundet medfinansiering fra eventuelle fonde eller i kommunalt regi. Det har jeg i hvert fald været ude at opleve, og jeg synes, det er utrolig svært at sige, at det simpelt hen er, fordi vi ikke kan fremtidssikre det, vi kan ikke finde flere midler til det. Så måske ordføreren kunne komme med nogle kommentarer til det. Tak.

Ordføreren.

Enhver kan gå ind på ministeriets hjemmeside for at se på de aftaler, der er lavet om satspuljen. Der er nogle udmærkede oversigter og forklaringer om de enkelte projekter. Jeg synes da, alle projekter er værd at støtte, og at formålene er rigtige og gode. Jeg tror, at mit hjerte sidder på samme sted som også socialordførernes i den her sal. Men det korte af det lange er, at det nogle gange ikke er nok at have hjertet på rette sted. Man skal også have penge i pungen. For at vi kan sikre, at der er penge i pungen, skal vi også sørge for, at der er finansiering til det, vi laver, og ikke bare bruge løs. Det nytter ikke noget, at vi har større og større underskud, for så bliver det nogle af de her områder, der skal holde for i længden, og det er der ingen, der kan have en interesse i.

Jeg synes, det er et udmærket område at tage op. De midler, som bruges i satspuljen, diskuteres af satspuljepartierne hvert år. Det bliver man enige om, det er en smuk demokratisk tradition, en politisk aftale, efter hvilken man fordeler midlerne. Det er jo rigtigt, som jeg sagde i min ordførertale, at der stadig er midler at fordele, fordi der er nogle projekter, der løber ud, og det synes jeg da man skal holde fast i. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der er mange gode projekter i satspuljen, og det vil der såmænd også være de næste 4 år.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Men ordføreren må vel erkende, at hvis der ikke tilføres yderligere midler til satspuljen de næste 4 år, så får vi et problem. Det kan godt være, at man måske det første års tid eller to kan bruge nogle uforbrugte midler og flytte lidt rundt på pengene, men de bliver jo så bare brugt, de kommer jo ikke igen, så ordføreren må vel indrømme, at vi får nogle problemer med satspuljeprojekter, der løber ud, som der ikke er penge til, og at man bliver nødt til at sige nej til en lang række ansøgninger? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Hvornår skal vi regne med, at Socialdemokratiet, og nu er de jo kommet i regering, efterlever den kongresbeslutning, der blev truffet på Socialdemokratiets kongres i 2008 om, at man skulle afskaffe den uretfærdige satspuljeregulering, der jo betyder, at det er de fattige, om man så må sige, der betaler til sig selv?

Ordføreren.

Lad os starte med det første. Jo, det er jo fuldstændig rigtigt, at hvis man har en pulje som satspuljen, og at der af forskellige årsager ikke tilføres nye midler til puljen et enkelt år eller to, så er der ikke så mange penge i puljen, som der ellers ville være. Nu er meningen med satspuljen jo, at ministeren er fødselshjælper til projekter, og derfor er der også en tidsbegrænsning på, og meningen er så, at der er nogle andre, der skal overtage finansieringen, eller hvad man kan finde ud af. Det afgøres jo mellem satspuljeforligets partier.

Så det er der sådan set ikke noget mærkeligt i, men det betyder jo ikke, at der ikke er penge i satspuljen. Der er nogle projekter, der løber ud, og der er nogle penge, der er løbet tilbage, og den aftale, der netop er indgået, fordeler jo mere end 700 mio. kr. på socialområdet i årene 2013-2016, og det er immer væk også en sjat. Som finansministeren gjorde meget klart, synes vi egentlig, at satspuljen og de regler, der gælder i forbindelse med satspuljen, er ganske udmærkede og afvejer de hensyn, man skal tage i den sammenhæng, og derfor har vi ikke planer om at ændre den.

Hr. Finn Sørensen.

Bare ordføreren så lige vil bekræfte, at der ikke kommer nye penge i satspuljen. Det skal vi ikke forvente med den lønudvikling, der er, og som reglerne er skruet sammen de næste 4 år. Det er i hvert fald finansministerens udmelding. Så vil jeg gerne have, at ordføreren så er lidt ærlig og siger, at så får vi da nok et problem i forhold til projekter, der løber ud, og i forhold til mange nye ansøgninger. Det vælter jo ind med ansøgninger hvert år til den der satspulje. Så kan ordføreren ikke bare i det mindste indrømme, at vi får et problem, og så måske også komme med et bud på, hvad vi gør ved det.

Det andet spørgsmål fik jeg ikke svar på. Det er: Hvornår kan vi forvente, at Socialdemokratiet som regeringsbærende parti efterlever den kongresbeslutning, man traf i 2008, hvor man var enige om – jeg ved ikke, om man var enige, men der var i hvert fald et flertal – at satspuljereguleringen, hvor man simpelt hen tager fra nogle af dem, der har mindst i det her samfund, for at putte penge i satspuljen, skal afskaffes? Hvornår kan vi forvente et initiativ fra Socialdemokratiets side, hvad det angår? Tak.

Ordføreren.

Det var jo så de samme to spørgsmål, som jeg fik i den første korte bemærkning. Det er også fair nok. Nu skal jeg prøve at svare, så det står meget klart, nemlig det samme, som jeg sagde i mit første svar: At det jo er rigtigt, når der ikke tilføres nye penge til puljen, bliver der nogle ting, man er nødt til at sige nej til. Det er indiskutabelt. Det betyder jo ikke, at der ikke er midler, der kan flyttes rundt. Vi har lige fordelt over 700 mio. kr. i årene 2013-2016. Men det er jo ikke sådan, at alle initiativer til udsatte grupper skal gå gennem satspuljen. Man kan udmærket i finanslovsforhandlingen rejse ønsket om det. Det kan Enhedslisten jo også gøre ved de kommende finanslovsforhandlinger og har jo også gjort det tidligere, og vi har jo sammen afskaffet kontanthjælpsloftet og de øvrige fattigdomsydelser, og det synes jeg er en god ting. Så man kan godt lave andre ting, der ikke nødvendigvis går over satspuljen.

Så med hensyn til om vi ændrer reglerne for satspuljen, må jeg henholde mig til det, finansministeren sagde meget klart: Det er en udmærket aftale, og det afbalancerer de forskellige hensyn, der er i forbindelse med satspuljen, og derfor bliver reglerne, som de er, og vi har ingen intentioner om at ændre dem i den her regering.

Hr. Eyvind Vesselbo.

Jamen det står jo ganske klart, at det er finansordføreren, der taler, og at det også var finansministeren, der talte. Så det er jo sådan set ikke de udsatte grupper, der er i fokus her, det er nogle helt andre ting. Det er ikke det at ville gøre noget for de udsatte grupper, der er i fokus; det er ganske klart.

Derfor er det jo også ganske klart, at når Venstre så kommer med et konkret forslag ved at sige, at hvis der skal flere penge i satspuljen, så kan man gøre det på den og den måde, bl.a. ved at justere på taksterne, satserne, så siger Socialdemokratiet: Nej, nej, det vil vi ikke. Men der kommer ikke noget andet forslag, end at der bare ikke kommer flere penge til de udsatte grupper, og det er jo et klart svar.

Det er jo et klart svar. Det her drejer sig ikke om de udsatte grupper. Det drejer sig ikke om det, som Socialdemokratiet ellers har slået sig op på, nemlig at forsvare de svage i det danske samfund. Nej, det dér er finansordføreren, der taler.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt og meget skarpt observeret, at jeg har titel af finansordfører i Socialdemokratiet, og det er meget skarpt observeret, at finansministeren er finansminister i den her regering, og at det er os, der taler.

Så må jeg endnu en gang minde en af oppositionens ordførere om, at emnet for den her forespørgselsdebat altså er satspuljens finansiering, fremtidige finansiering, og eventuelle ændringer af den nuværende finansiering, ikke noget som helst andet. Jeg beklager, at vi svarer på de spørgsmål, der bliver stillet i forespørgslens tekst, altså i den direkte ordlyd. Det synes jeg da vil være rimeligt at vi gør, og jeg synes, det er rimeligt, at vi holder os til det emne.

Så synes jeg i øvrigt, at Venstre skal passe på med at slå sig op på det der med – ordføreren har sagt det mange gange – at man kerer sig og værner om de udsatte grupper. Det er jo ikke det, vi har set fra Venstres side. Venstre har indført kontanthjælpsloftet og de øvrige fattigdomsydelser, og nu benytter Venstre enhver lejlighed til at snakke om nulvækst i den offentlige sektor. Og jeg siger endnu en gang, at jeg godt kan forestille mig, hvad for nogle grupper det kommer til at gå ud over, også selv om Venstre ikke vil tale om det. Jeg frygter alvorligt, at det bl.a. bliver de udsatte grupper, der kommer til at betale prisen for Venstres nulvækst.

Hr. Eyvind Vesselbo.

Man kan jo godt snakke om økonomi, som ordføreren gør, men det, det drejer sig om, er, at de penge, der er til rådighed for de udsatte grupper, skal komme de udsatte grupper til gavn, og det sker ikke i øjeblikket. Det, der sker, er, at pengene går over i Socialministeriet, når det er socialområdet, og bliver administreret af Socialministeriet i stedet for at komme ud at arbejde.

Det var sådan set ikke for at konstatere, at ordføreren var finansordfører, og at finansministeren var finansminister – det ville selvfølgelig være skarpt, hvis jeg havde gjort det – næh, det var for at påpege, at der ikke var nogen social indignation, ikke noget, der overhovedet kunne appellere til ordførerens sociale sindelag.

Derfor vil jeg gerne spørge: Er ordføreren enig i, at det er et problem, at de penge, vi bevilger i satspuljen, ikke kommer ud, før 1½-2 år efter at de er bevilget, når de faktisk er bevilget til at komme ud ganske få måneder efter?

Ordføreren.

Ja, det er jeg enig med ordføreren i, hvis det er tilfældet. Og så har jeg tiltro til, at satspuljeordførerne også kan tage det problem op. Der er jo sandt at sige ikke noget, der er ændret, efter at regeringen blev skiftet i efteråret 2011. De problemer har været der før, og Venstre kunne have taget dem op for lang tid siden, da man selv stod ved rorpinden og havde statsministerposten, men det gjorde man ikke fra Venstres side.

Må jeg så ikke lige endnu en gang sige, at det der med, at hr. Eyvind Vesselbo gerne vil slå sig op på, at Venstre er de svages beskytter, altså ikke helt holder, når man ser på, hvad Venstre har været med til. Kontanthjælpsloftet, fattigdomsydelserne har vi måttet fjerne – har vi måttet fjerne, vil jeg sige til hr. Eyvind Vesselbo. Og som sagt tidligere tror jeg med hensyn til den nulvækst i den offentlige sektor, som Venstre nu slår sig op på, ikke, at nogen som helst vil afvise, at det bl.a. bliver de udsatte grupper, der kommer til at finansiere den nulvækst. Venstre har jo indtil nu ikke villet mæle ét eneste ord om, hvordan den nulvækst skal finansieres. Jeg forstår, at det er et af kernepunkterne i Venstres politik fremadrettet, men man vil altså stadig væk ikke fortælle noget om, hvem det er, der skal finansiere den nulvækst. Det synes jeg er bundærgerligt, for der er ingen tvivl om hos mig, at det bl.a. bliver de socialt udsatte grupper.

Hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren står og siger, at de borgerlige partier er hykleriske, fordi de har indført et kontanthjælpsloft, for det er et angreb på de socialt udsatte. Dermed må man jo forstå, at ordføreren mener, at jo flere penge man giver i kontanthjælp, jo mere værner man om de socialt udsatte. Det er jo den helt klare logik. Når man har et kontanthjælpsloft og giver lidt færre penge, så værner man ikke om de socialt udsatte, når man fjerner det og giver flere penge, så værner man om de socialt udsatte. Så logikken er, at jo flere penge man giver, jo mere værner man om de socialt udsatte. Det må ordføreren kunne være enig i er konklusionen på den logik, han fremfører.

Ordføreren.

Nej, ikke nødvendigvis. Nu skal hr. Joachim B. Olsen jo høre efter, hvad der bliver sagt heroppe. Der, hvor jeg har været lidt efter specielt Venstres ordfører, er jo i forbindelse med det, at Venstre slår sig op som beskytter af de socialt udsatte og samtidig har indført en masse tiltag, der i virkeligheden går ud over nøjagtig de samme grupper. Det er derfor, jeg siger, at det måske er lige spidst nok.

Nu erindrer jeg ikke, at jeg sådan direkte har kaldt nogen for hyklere her fra talerstolen. Det ord synes jeg heller ikke man skal bruge her fra talerstolen. Men det er rigtigt, at jeg har påpeget det skisma, der er, at man gerne vil slå sig op som værende socialt ansvarlig, specielt med hensyn til de udsatte grupper, og det, vi bare har set i realiteten den ene gang efter den anden, er, at man har lavet tiltag, der er gået ud over de samme grupper. Og der synes jeg simpelt hen at det bliver lige spidst nok.

Hr. Joachim B. Olsen.

Ordføreren må kunne stå ved sin egen logik. Ordføreren siger, at Venstre og herunder alle de borgerlige partier, som gerne ønsker et kontanthjælpsloft, ikke har værnet om de socialt udsatte, og så henhører ordføreren bl.a. til kontanthjælpsloftet. Så må logikken jo være, at hvis man fjerner kontanthjælpsloftet og dermed giver flere penge, så er man mere socialt ansvarlig. Altså jo flere penge man giver i kontanthjælp, jo mere socialt ansvarlig er man. Det er ordførerens logik, og jeg vil bare gerne have bekræftet, at det er ordførerens logik.

Ordføreren.

Nej, det er ikke ordførerens logik, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen. Det, der var logikken, var, at vi fjernede kontanthjælpsloftet. Vi har jo ikke forhøjet kontanthjælpen på den måde, tværtimod har vi lavet en kontanthjælpsreform. Derfor kan man ikke lave den logik. Der springer kæden altså fuldstændig af.

Det, der var pointen, var jo, at vi fjernede kontanthjælpsloftet. Det var en del af det, vi kaldte de såkaldte fattigdomsydelser, og de går jo bl.a. til udsatte grupper. Og det er jeg glad for at vi fjernede. Det fjernede vi sammen med Enhedslisten i den første finanslov, vi lavede. Derfor er det jo underligt, at Venstre så slår sig op på at være de socialt udsattes beskytter, når Venstre i virkeligheden var dem, der indførte fattigdomsydelserne. Det har ikke noget at gøre med hverken den ene eller den anden effekt, det er bare en kold konstatering af, at det er lidt underligt, at man som parti slår sig op på at ville værne om de udsatte grupper og så i virkeligheden har lavet nogle regler, der lige nøjagtig rammer de udsatte grupper.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg fra De Radikale som ordfører.

Finansministeren har redegjort for regeringens holdning til denne forespørgselsdebat og den tekst, der er blevet fremlagt som forslag. Vores finansordfører, fru Sofie Carsten Nielsen, kan ikke være her i dag, og derfor har jeg fået til opdrag at læse hendes ordførertale op, og det vil jeg gøre nu.

Satspuljeordningen med den særlige satsregulering har eksisteret siden 1991. Formålet med ordningen er at sikre en rimelig balance mellem hensynet til overførselsmodtagernes og svage gruppers indkomst, tilskyndelse til at finde et arbejde og selvfølgelig hensynet til de offentlige finanser. Alle partier undtagen Enhedslisten står bag ordningen og er årligt med til at dele midler ud fra satspuljen.

Satspuljen finansieres ved, at der årligt afsættes en procentdel til puljen. Afsættelse af et beløb forudsætter, at den gennemsnitlige årsløn stiger med mere end 2 pct., da den er grundlaget for fastsættelse af satsreguleringsprocenten. Hvis stigningen i årslønnen er mindre en 2 pct., afsættes der ikke noget puljebeløb. Det har været tilfældet siden finanskrisen. Alligevel er der i dag 12,6 mia. kr. i satspuljen til årlige forbedringer af udsattes vilkår som følge af afsættelsen af de årlige puljebeløb i de gode år. Det er netop den sikring, som satspuljen giver.

Udover det vil vi gøre opmærksom på, at regeringen har taget en række andre initiativer for at forbedre socialt udsattes vilkår, bl.a. da vi som det første afskaffede fattigdomsydelserne i den første finanslovsaftale med Enhedslisten.

Med de ord kan vi ikke støtte den tekst, Dansk Folkeparti har fremlagt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti som ordfører.

Satspuljen har igennem årene sikret midler til mange gode projekter og tiltag. Med puljen har det været muligt på tværs af partifarve at have et særligt fokus på vilkårene for både dem, der modtager overførselsindkomster, og svage og udsatte grupper i samfundet. Mange gode tiltag og forsøg er dermed blevet sikret med puljen. SF og regeringen har derfor ingen planer om at ændre på de nuværende regler.

Men omvendt er det også vigtigt at fremhæve, at satspuljen ikke står alene i forhold til at forbedre forholdene for dem, der har mindst – langtfra. Og det har denne regering om nogen vist. Når regeringen med skattereformen f.eks. forhøjede ældrechecken med 5.000 kr., forbedrede vi de økonomiske forhold for folk på overførselsindkomster, ud over hvad der ligger i satspuljen. Det samme var f.eks. tilfældet, da vi afskaffede kontanthjælpsloftet, starthjælpen osv.

Det psykiatriske område er også et område, der er blevet løftet gennem satspuljen. I 2013 er der øremærket 300 mio. kr. til området gennem aftalen med regionerne om deres økonomi. Det er alt sammen penge, der er bevilget ud over satspuljen.

Med finansloven for 2013 lavede regeringen sammen med Enhedslisten en social pakke på 1,1 mia. kr., som omhandlede bl.a. gratis tandbehandling til de økonomisk dårligst stillede i det her land; børnecheck til flygtninge; et særligt børnetilskud til eneforsørgere; et sundhedstjek af flygtninge for at tjekke, om de havde været udsat for tortur; hjælp til økonomisk trængte lejere, der stod for at blive smidt ud af deres lejebolig; og en ændring af optjeningsprincippet for flygtninge, så de ikke skal optjene retten til børnepenge først.

Så der er en række gode tiltag på socialområdet ud over satspuljen. Det skal vi selvfølgelig også se på, og jeg vil da fra talerstolen opfordre til, at de partier, der vil indgå i diskussioner om næste års finanslov, også får set på, hvilke områder man kan støtte via finansloven.

Regeringen forsøger også at finde nye veje i den kommunale opgaveløsning via frikommuneforsøg, regelsanering, evaluering af kommunalreformen, psykiatriudvalg m.m., så vi på den måde kan finde nye og bedre måder at hjælpe socialt udsatte på.

Men satspuljen har været begrænset i de senere år, og det skyldes den lavere lønudvikling på arbejdsmarkedet. Det er trist, at der er færre penge at fordele, men samtidig er det også strengt økonomisk betragtet et udtryk for, at en mindre regulering af overførselsindkomsterne får mindre reel betydning.

Med disse ord kan SF ikke støtte DF's forslag til vedtagelse.

Der er indtil videre tre, der har stillet spørgsmål. Den første er fru Karin Nødgaard.

Jeg synes, det var positivt at høre i ordførerens tale, at der måske kom lidt mere »menneske« med i det, der blev sagt om de udsatte grupper i vores samfund. Det er sådan, at fru Anne Baastrup, der er socialordfører for Dansk Folkeparti, faktisk også har udtrykt sin bekymring for, at der ikke bliver tilført flere penge. Fru Anne Baastrup har sagt, at hun forventer, at kommunerne holder hånden under de trængende.

Nu er ordføreren inde på noget med frikommuner osv., hvor der er nogle muligheder, men vi har jo mange kommuner, og der er udsatte borgere i alle kommuner, og derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, som jeg egentlig også tror har en nutid som kommunalordfører – er det ikke korrekt? – og som måske derfor kan komme lidt nærmere ind på det, hvad det egentlig er, regeringspartierne forventer af kommunerne på det her område, når nu man ikke længere kan få midler fra satspuljen.

Det var det ene. Det andet er, at ordføreren er inde på nogle større områder, der er blevet tilgodeset. Det er sikkert også fint nok med mange af de områder, som ordføreren er inde på. Men satspuljen rummer jo mange små projekter, og hvordan vil deres fremtid være, hvis ikke der kommer flere midler i satspuljen?

Jeg er ret overbevist om, at spørgeren, fru Karin Nødgaard, mente, at fru Anne Baastrup hører til hos Socialistisk Folkeparti og ikke hos Dansk Folkeparti. Ellers er det i hvert fald en nyhed.

Ja, der kan ske en talefejl en gang imellem.

Men nu er det ordføreren for Socialistisk Folkeparti til at svare på fru Karin Nødgaards spørgsmål.

Jeg opdagede ikke, at ordføreren sagde det. Til gengæld fik jeg jo også tiltalt den forkerte ordfører for Liberal Alliance før. Sådan går det i dag med både socialordførere og finansordførere.

Det er rigtigt, at jeg tidligere har været kommunalordfører, og kommunerne har jo en række forpligtelser, både lovgivningsmæssigt og i henhold til kommuneaftale, på forskellige områder – psykiatri, indsats for hjemløse osv. Der er der jo ikke alene de lovgivningsmæssige rammer – netop når vi laver kommuneaftalerne om økonomien, om budgetterne, så aftaler regeringen i skikkelse af økonomi- og indenrigsministeren økonomien med kommunerne. Så kommunerne har helt klart en forpligtelse, og det er det, der bliver aftalt løbende.

Jeg ved også, at der er visse projekter, som ikke fortsætter i enkelte kommuner, hvor kommunerne har overtaget finansieringen af projekterne. Det kan være bl.a. Grønlandhuse, som der er i nogle byer. Der er nogle sociale projekter, som kommunerne enten overvejer eller har besluttet at videreføre på det kommunale budget.

Fru Karin Nødgaard.

Faktisk er det svært rundtomkring i kommunerne for mange af projekterne at finde forankring. Det må jeg så konstatere ud fra de tilbagemeldinger, vi får gennem Socialministeriet. Derfor vil jeg egentlig gerne høre ordføreren kommentere lidt på, at vi står med nogle små projekter, som, nu bruger jeg udtrykket gør en forskel i mange menneskers liv, øger en livskvalitet hos den enkelte borger, hos en gruppe af borgere osv. Min store bekymring ligger faktisk der. For jeg har jo læst i finansministerens svar til mig på mit spørgsmål, at det faktisk ser sort ud fremadrettet. Er SF ikke lidt bekymret? Jeg kan i hvert fald fornemme, at fru Anne Baastrup fra Socialistisk Folkeparti, som er ordfører på socialområdet, er bekymret.

Ordføreren.

Jo, og hvad angår SF's socialordførers udmeldinger i dag, understreger fru Anne Baastrup jo også, at vi fortsat må se på de ting, der i hvert fald lovgivningsmæssigt skal tages vare på med hensyn til de forpligtelser, kommunerne har, men at det selvfølgelig også vil gå ud over nogle projekter, når der ikke kommer nye bidrag til satspuljen – som jo har et puljebeløb sammenlagt, men hvor der altså ikke kommer nye penge til. Der er selvfølgelig også projekter, som det ikke giver mening at putte på finansloven. Det er jo en løbende diskussion, vi har, om, hvorvidt forskellige mindre projekter rundtomkring i landet skal på statens finanslov på den måde. I kommunerne har de jo også forskellige diskussioner om f.eks. frivillige tiltag, det kan være hjemløseherberg eller andet – om det er noget, der kommunalt skal betales for eller ej. Jeg kender i hvert fald til et par eksempler i Aalborg, hvor kommunen er gået ind og har sagt, at man her bidrager på det kommunale budget. Men det er selvfølgelig – ikke mindst i så trængt en økonomi, som vi har, også ude i kommunerne – noget, som man må diskutere om der er plads til i budgettet kommunalt.

Hr. Finn Sørensen.

Tak, og tak til ordføreren. Jeg hørte ordføreren sige, at ordførerens parti ikke har nogen planer om at ændre de nuværende regler. Så er det bare, jeg gerne vil høre: Hvornår har Socialistisk Folkeparti ændret politik på det her område? Jeg faldt over en artikel fra 2008, da man diskuterede satspuljen en hel del, bl.a. på Socialdemokratiets kongres, og der blev hr. Ole Sohn, den daværende ordfører, citeret for at sige:

»Vi vil gerne sikre overførselsmodtagerne en fuld regulering af deres indkomster, bevare satspuljen og samtidig sikre en permanent finansiering.«

Det er jo en politik, der til forveksling lignede den, Enhedslisten stod for på det tidspunkt og stadig står for. Så er det bare, jeg spørger: Hvornår har ordførerens parti ændret politik, siden man nu siger, at man ikke har nogen planer om at ændre på de nuværende regler, som jo betyder, at mennesker på overførselsindkomster finansierer satspuljen?

Ordføreren.

I forhold til satspuljen vil jeg sige, at da de tre regeringspartier lavede et regeringsgrundlag, blev det aftalt, at satspuljen skulle videreføres og reguleres på den måde, som det har været hidtil. SF har ikke gået ind for, at satspuljen skulle afskaffes, men det er rigtigt, at vi tidligere har fremsat et forslag om, at finansieringen kunne komme fra energiafgifter. Så det er helt korrekt, at der har været et forslag i 2008, vist af flere omgange, om at finansieringen skulle komme fra energiafgifter.

Hr. Finn Sørensen.

Det vil altså sige, at SF ændrer politik, i og med man kommer i regering. Det var sådan set det, jeg gerne ville have afklaret, altså at det var en del af prisen for at komme i regering. Man opgav sin hidtidige modstand mod, at det var mennesker på overførselsindkomster, arbejdsløse, pensionister osv., der skulle finansiere de sociale aktiviteter, de sociale projekter.

Så vil jeg bare spørge: Hvordan vil ordførerens parti forholde sig til den kendsgerning, at der ikke kommer flere penge i satspuljen de næste 4 år, hvis det går så galt, som finansministeren forventer? Hvordan vil ordførerens parti så skaffe midler dels til de fornødne sociale projekter, som udløber, dels til de mange nye ansøgninger, som vi jo ved kommer hvert eneste år. Er det på samme måde, som man skaffede penge til ældrechecken, nemlig ved at forringe overførselsindkomsterne yderligere, eller mener ordføreren det, som ordføreren sagde? Jeg opfattede det som noget i retning af, at den der satspuljeregulering ligger meget godt, hvor den ligger. Men er det ikke rigtigt, at ordførerens parti har været med til at forringe reguleringen af overførselsindkomsterne ganske drastisk i forbindelse med skatteforliget sidste år sammen med højrefløjen, hvor man jo forringede overførselsindkomsternes regulering yderligere med 5,1 pct.?

Ordføreren.

Jo, det er helt korrekt: Der blev lavet en skattereform, hvor beskæftigelsesfradraget f.eks. blev højere, og hvor der kom en ældrecheck på 5000 kr., og i den forbindelse blev stigningen i overførselsindkomsterne mindre. Det er helt korrekt forstået. Nu skal jeg se, om jeg kan huske alt, hvad der lå i den lange enetale fra hr. Finn Sørensen.

I forhold til reguleringen er det jo klart, at når man laver aftaler, må man stå bag dem. Og vi har lavet en aftale om en skattereform, vi har også lige lavet en SU-reform. Så husker hr. Finn Sørensen måske også, at vi lavede en socialpakke sammen med Enhedslisten på finansloven sidste år, altså finansloven for i år, på 1,1 mia. kr. Så i forhold til at det antydes, at alle sociale tiltag i det her land ophører, fordi vi desværre har økonomisk krise og lønningerne ikke stiger, vil jeg sige, at det håber jeg virkelig ikke. Det var jo den samme problemstilling, vi stod med sidste år, og der fandt vi 1,1 mia. kr. sammen med Enhedslisten til nogle rigtig gode sociale tiltag.

Så er det hr. Eyvind Vesselbo.

Jeg vil gerne sige tak til ordføreren, for jeg synes, der var meget mere menneskelighed i det og en menneskelig tilgang til at ville drøfte de her ting, også indholdsmæssigt, i forhold til finansministeren og ordføreren for Socialdemokratiet, som egentlig bare hældte vand ud af ørerne og kom med nogle kommentarer, som de ikke kunne forsvare bagefter. Derfor vil jeg bare stille et helt konkret spørgsmål til ordføreren. Før valget sagde SF og i øvrigt også Socialdemokratiet, at man ville have psykiatri ud af satspuljen. Hvorfor er det ikke sket? Det, man kunne sige, var, at så ville der blive nogle flere penge til nogle af de andre grupper.

Ordføreren.

Nu er jeg ikke psykiatriordfører, men som jeg har forstået det, har psykiatrien fået et permanent løft på 300 mio. kr.

Hr. Eyvind Vesselbo.

Det, der er problemet, er, at her er der igen en situation, hvor Socialdemokratiet og SF før valget argumenterer for – når man diskuterer satspulje – at psykiatrien ikke skal placeres i satspuljen, fordi den skal have en permanent bevilling på finansloven. Det kan godt være, at ordføreren ikke er så meget inde i det og ikke kan svare på det, men jeg vil bare spørge om, hvorfor det ikke er sket, når det var det, man argumenterede for og gik til valg på.

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, er der netop sket en permanent forøgelse på 300 mio. kr. Permanent betyder jo, at den er vedvarende, forhåbentlig, ellers skal ordet have en ny betydning. Men sundhedsministeren har jo netop gjort det her til et af sine kerneområder: punkt 1, at psykiatrien skal ligestilles med fysiske sygdomme, og punkt 2, at der skal være et ekstra fokus på psykiatrien også økonomisk, og det er her, det med den permanente forhøjelse på de 300 mio. kr. kommer ind i billedet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som ordfører.

Tak for det, tak, formand, tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at have rejst det her spørgsmål. Det er et meget vigtigt spørgsmål. Det handler om, hvordan vi behandler de mennesker i samfundet, som har mindst, og som meget ofte er i en meget svær situation menneskeligt og økonomisk.

Baggrunden for debatten er finansministerens oplysninger om, at der på grund af en ringe lønudvikling ikke bliver tilført nye midler til satspuljen i perioden 2013-2017. Det er en katastrofe for indsatsen i forhold til de udsatte grupper. Satspuljefinansieringen betyder allerede i dag, at mange sociale projekter lever et usikkert liv. Nu bliver det endnu værre. Mange sociale projekter vil udløbe i de kommende år, hvis de ikke finansieres via finansloven.

Det viser, at hele satspuljetankegangen er forkert. I forvejen er det asocialt, at overførselsindkomsterne skal finansiere de sociale projekter. Det er i virkeligheden en skjult brugerbetaling, som man pålægger nogle af de fattigste og mest udsatte borgere i samfundet.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for satspuljeforliget. Vi nægter at medvirke til dette tyveri fra de arbejdsløse, fra efterlønsmodtagerne, førtids- og folkepensionisterne m.fl. for at nævne nogle af de store grupper, der halter mere og mere bagud for lønudviklingen på grund af satspuljereguleringen. Det er helt utilstedeligt, hvis der ikke skaffes midler til den sociale indsats.

Det er dobbelt forkasteligt, at det sker i en situation, hvor regeringen og højrefløjen deler skattelettelser ud til de højtlønnede og til aktionærerne. Det er ubestridt, at uligheden vokser som følge af satspuljereguleringen. Her er nogle få eksempler fra finansministerens egne tal:

Den 5. marts fik vores finansordfører, hr. Frank Aaen, oplyst, at den akkumulerede satspulje er 12,3 mia. kr. Jeg har så fået at vide, at der er et lidt senere spørgsmål, hvor den siger 12,6 mia. kr., men den akkumulerede satspulje er det fine fremmedord for den samlede gæld, som samfundet siden 1994 har oparbejdet til mennesker på overførselsindkomst.

Hvis vi tager et par eksempler:

I 2012 var den enlige førtidspensionist sakket 6.804 kr. bagud, en gift folkepensionist var sakket 4.932 kr. bagud, en langtidssygedagpengemodtager 10.660 kr. bagud, en enlig kontanthjælpsmodtager 6.216 kr. bagud og en arbejdsløs på dagpenge 10.660 kr.

Hvis vi sammenligner udviklingen med den lønudvikling, som beskæftigede har haft i samme periode, er efterslæbet mange, mange gange større. Så skylder samfundet den enlige førtidspensionist 33.000 kr., den enlige folkepensionist 24.000 kr., dagpengemodtageren 49.000 kr. osv. osv.

Uligheden vil vokse dramatisk som følge af regeringens skatteforlig med højrefløjen i 2012, som betyder, at overførselsindkomsterne yderligere nedreguleres med 5,1 pct. i perioden 2016-2020. For en dagpengemodtager taler vi om et yderligere efterslæb på 13.000 kr. i løbende priser. For en enlig kontanthjælpsmodtager taler vi om et yderligere efterslæb på lidt over 10.000 kr. Det vil sige, at vi i de kommende år vil se uligheden vokse, samtidig med – samtidig med – at en lang række sociale projekter kommer til at mangle finansiering. Det er helt uacceptabelt.

Regeringen vil måles på, om den er i stand til at mindske ulighed og fattigdom. Her har den en chance for at vise, at den mener det. Regeringspartierne bør støtte Enhedslistens forslag til vedtagelse i Folketinget i dag, som sikrer finansieringen af den sociale indsats, og at overførselsindkomster reguleres på lige fod med lønudviklingen.

Det koster selvfølgelig en hulens masse penge at rette op på disse ting, men det burde der være råd til, når man ser på den rundhåndethed, som satspuljepartierne har udvist ved forskellige lejligheder over for andre samfundsgrupper gennem årene, specielt de højtlønnede, de multinationale, bankdirektører og aktionærer. Så det burde jo ikke være så svært. Vi kan jo ganske enkelt gå i gang med at rulle disse gigantiske skattelettelser tilbage, så bliver der råd til velfærd for de grupper i samfundet, der har mindst.

Så vil jeg gerne læse Enhedslistens forslag til vedtagelse op. Det lyder sådan:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at regeringen ifølge sit grundlag vil måles på, om den er i stand til at mindske ulighed og fattigdom.

Folketinget konstaterer, at satspuljereguleringen medfører voksende ulighed, og at uligheden vil vokse dramatisk i de kommende år som følge af regeringens skattereform, hvor yderligere nedregulering af overførselsindkomster finansierer store skattelettelser til de velbjergede.

Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til at fremlægge lovforslag i efteråret 2013, som sikrer, at overførselsindkomster fuldt ud følger indkomstudviklingen i samfundet, og at projekter, der i dag finansieres af satspuljen, fremover finansieres på samme måde som øvrige udgifter på finansloven.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 61).

Tak til ordføreren. Der er nu fremsat et forslag til vedtagelse, som indgår i den videre behandling af dagens punkt.

Der er indtegnet to til korte bemærkninger foreløbig. Den første er fru Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg er selvfølgelig også glad for, at Enhedslisten værdsætter, at vi tager den her debat, og jeg ved også, at Enhedslisten generelt har været optaget af det her område. Vi har måske en lidt forskellig indfaldsvinkel til nogle af delene på det, især det med, om man vil være med til at fordele eller ikke vil være med. Enhedslisten har helt bevidst, og det siger ordføreren jo også, valgt at stå uden for. Det var det udtryk, man brugte.

Men så kunne jeg jo egentlig godt tænke mig at høre ordføreren: I forbindelse med at vi om nogle måneder ser et finanslovsudspil fra regeringen, vil det jo være ret interessant at høre, da Enhedslisten jo er støtteparti for regeringen, om Enhedslisten har gjort sig tanker om nogle krav, man vil stille, om en fremtidig finansiering af satspuljen, for det kunne jo godt være, at det var noget, som kunne være relevant at bringe med ind.

Så siger ordføreren også, at det sådan set er tyveri. Der vil jeg bare godt lige sige, at det er et meget kraftigt udtryk at bruge ordet tyveri om nogle midler, som man giver til nogle udsatte grupper. Jeg er enig i, at der kan være nogle problemstillinger i det, men er det er tyveri, når man giver til udsatte grupper, f.eks. børn, som har været udsat for traumatiske oplevelser i forbindelse med forældre, der er døde, misbrugere, krisecentre osv.? Jeg kunne remse en hel masse op. Er det så tyveri? Det forstår jeg altså ikke rigtig.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, at Enhedslisten ikke er en del af satspuljeforliget, og det er selvfølgelig, fordi, som jeg sagde i min ordførertale, vi ikke vil tage ansvaret for dette tyveri. Jeg tror, det fremgik meget tydeligt af min ordførertale, at tyveriet jo består i finansieringen, hvor det er de selv samme grupper, som man vil hjælpe, som man tager pengene fra.

Hvad finanslovsudspil angår på det her område, har vi heller ikke på det her område for nærværende besluttet os for nogle konkrete krav, og hvilke krav vi vil stille, i forhold til finansloven, så det kan jeg ikke oplyse noget om.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Jamen jeg troede da, at man var på forkant i Enhedslisten og havde helt styr på tingene. Nu har man da også lige haft et stort møde her i weekenden, hvor man kunne have besluttet sådan nogle ting, hvis det betyder rigtig meget. Så det forstår jeg faktisk ikke.

Men kunne hr. Finn Sørensen så have med i sine overvejelser, om han for sit parti vil fremlægge, at det var en god idé at stille nogle krav i forhold til en fremtidig finansiering af satspuljen, og at man faktisk vil sige, at det er ret vigtigt at få det gennemført i forhold til så at støtte regeringens finanslovsudspil, når det kommer til efteråret. Det synes jeg kunne være ret interessant at høre.

Så synes jeg ikke, at ordføreren helt kom ind på det der med, at man ikke vil tage ansvar. Jamen helt ærligt, er politik ikke et spørgsmål om, at man skal tage ansvar, også når det engang imellem gør ondt? Det kunne jo være, at Enhedslisten så kunne lære af Dansk Folkeparti i den henseende. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan godt gentage, at også ordførerens parti jo på et tidspunkt vil blive bekendt med, hvilke krav Enhedslisten stiller til finansloven, og som jeg sagde: Det har vi ikke draget nogle konklusioner om. Så derfor kan jeg ikke gå længere ind i den debat.

Tag ansvar – ja. Det kommer jo an på, hvem man skal tage ansvar for at hjælpe, og hvad ansvarlighed består i. Enhedslisten har den opfattelse – og der vil jeg nok mene i modsætning til ordførerens parti – at vi har ansvarlighed, i forhold til at vi vil hjælpe de udsatte grupper her i samfundet. Det gør man nu engang ikke ved, at man tager deres penge, om man så må sige, til at finansiere sociale projekter med, da der er grupper i samfundet, der har – undskyld mig – tjent rigtig fedt, også under den økonomiske krise, og også under de mange års skattepolitik, som Dansk Folkeparti var medansvarlig for under den tidligere regering, og som jo betød enorme skattelettelser til de grupper i samfundet, der har allermest. Det er ikke en form for ansvarlighed, som Enhedslisten ønsker at dyrke, ligesom vi jo heller ikke ønsker at dyrke den – jeg vil hellere sige det ligeud – uansvarlighed, der ligger i den måde, som satspuljen er finansieret på.

Jeg forstår egentlig ikke helt ordførerens – hvad skal vi sige – lidt venlige kritik af Enhedslisten på det her område, fordi ordføreren jo samtidig i sin ordførertale sagde, at det ikke var en tilfredsstillende form for regulering, og at selv om det ikke stod i forslaget til vedtagelse, var man da meget interesseret i at kigge på at få afskaffet den satspuljeregulering, fordi det går ud over de svage grupper i samfundet. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor jeg pludselig skal kritiseres for, at jeg tager afstand fra den form for regulering og siger, at den vil jeg ikke tage ansvaret for.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Ordføreren opremser nogle konsekvenser, den her regulering har haft, i forhold til hvor store beløb der nu bliver udbetalt til borgere på overførselsindkomst. Vil ordføreren erkende, at havde man ikke haft den regulering, så havde der i dag været en større andel af personer, der var på overførselsindkomst, altså ikke var på arbejdsmarkedet, idet forskellen mellem at være i arbejde og på overførselsindkomst var blevet udvisket? I mange tilfælde ville man komme i en situation, hvor niveauet for overførselsindkomster ville overstige det, som mindstelønningerne er, altså mindstelønningerne på det danske arbejdsmarked indgået af fagforeningerne.

Ordføreren.

Ordføreren ved fra tidligere debatter, at Enhedslisten ikke hylder den økonomiske teori, som ordføreren hylder, og som går ud på, at jo færre penge man har i bunden af samfundet, jo flere kommer der i arbejde. Jeg mener også, at det er bevist med al ønskelig tydelighed, at den økonomiske teori ikke fungerer – det er et alt for fint ord om en ren politisk tilgang til omfordeling fra de fattige til de rige, men lad os kalde den det – ikke fungerer. Det kan vi jo se på det store antal arbejdsløse, vi har i dagens Danmark.

Så skal jeg lige minde ordføreren om en ting: at store dele af de grupper, vi taler om, er folkepensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere. Det er en meget stor gruppe, som jo pr. definition ikke er en del af arbejdsmarkedet, og som vi politisk har besluttet er helt i orden at de ikke er.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det er jo netop et bevis på, at den teori, som ordføreren ikke vil anerkende, virker rigtig godt, idet vi har det højeste niveau for overførselsindkomster i OECD og også har den største andel af befolkningen, som er på overførselsindkomster. Så teorien holder sådan set fint nok.

Men det her handler jo om, at havde man ikke haft den her regulering, så havde overførselsindkomsterne været meget højere. Men der anerkender ordføreren altså ikke, at det niveau, der er for overførselsindkomster, har betydning for, hvor mange mennesker der er på overførselsindkomst. Dermed vil ordføreren også sige, at om man fik 0,5 mio. kr. om året på kontanthjælp, så ville det slet ikke betyde noget for, hvor mange mennesker der var på arbejdsmarkedet, altså fordi økonomiske incitamenter overhovedet ikke spiller nogen rolle. Det er bare lige for at få det fastslået: Er det Enhedslistens tankegang?

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt forstået. Enhedslisten anerkender ikke, at størrelsen af overførselsindkomsterne har indvirkning på, hvor mange der er i beskæftigelse. Hvor mange der er i beskæftigelse, er et spørgsmål om, hvor mange arbejdspladser – rigtig levende arbejdspladser og ikke luftig snak om arbejdsudbud – der udbydes.

Nu har jeg været en hel del år længere på arbejdsmarkedet, end ordføreren har. Jeg har sammen med resten af befolkningen gennemgået et par økonomiske kriser. Jeg har også gennemgået perioder med økonomisk opsving, og jeg kan forsikre ordføreren om en ting: at hver eneste gang udbuddet af arbejdspladser har været der, så har den fornødne arbejdskraft også været til stede. Det er en ganske simpel logik i et samfund som vores, og sådan vil det også være fremover. Så derfor er jeg slet ikke bekymret for de økonomiske teorier, som Enhedslisten bygger på.

Der er endnu en til korte bemærkninger, hr. Eyvind Vesselbo, Venstre.

Det fremgår jo ganske klart, at Venstre og Enhedslisten ikke er enige om finansieringen af satspuljen. Jeg forstår også, at det bl.a. er derfor, Enhedslisten ikke er med i satspuljen.

Men det kunne jo være, at der var noget, vi var enige om, så det, jeg godt kunne tænke mig, var at høre: Er ordføreren enig i Venstres synspunkt om, at en meget lille del af satspuljen, som den udmøntes i øjeblikket, kommer ud til de udsatte grupper – altså en meget, meget lille del?

For man kan diskutere størrelsen, man kan diskutere finansieringen osv., men uanset hvordan de penge, der så er, findes frem til finansiering, om man har det på finansloven eller det sker på den måde, vi finder finansieringen på nu, er det primære vel, at pengene kommer ud til dem, de er tiltænkt: de udsatte grupper?

Så mit spørgsmål er helt kontant: Er ordføreren enig i, at der kommer en meget, meget lille del af de beløb ud til de udsatte grupper?

Ordføreren.

Jeg har selv tænkt mig i nær fremtid at stille nogle spørgsmål til finansministeren for at få opklaret, i hvilket omfang det eventuelt kunne være tilfældet. Jeg synes ikke, at jeg umiddelbart bare vil svare ja.

Det, vi kan konstatere, er, at en større og større del af den samlede satspulje er blevet det, man kan kalde faste bevillinger, og at en mindre og mindre del går til projekter, altså er midlertidige bevillinger. Jeg tror, at vi er oppe på, at omkring 90 pct. af den samlede satspulje på de 12,6 mia. kr. er faste bevillinger; det kan finansministeren så måske be- eller afkræfte, hvis han kan gøre det sådan på stående fod.

Vi kan også konstatere, at en stor del af de penge er lønkroner. Jeg tør ikke sige, hvor stor en andel det er, det er noget af det, vi må spørge til. Men derfra og så til at slutte, at pengene ikke kommer de udsatte grupper til gavn, er der et stykke. Det tror jeg vi er nødt til at undersøge lidt nærmere, for det er da ikke helt utænkeligt, at nogle af de her embedsmænd udfører et godt stykke arbejde med at hjælpe de udsatte grupper. Så jeg håber, at ordføreren kan fange den skelnen.

Men det er rigtigt, at en meget stor del af satspuljen er faste bevillinger, og det er jo kritisabelt, synes jeg. For så er det jo netop, diskussionen burde rejse sig. Den burde rejse sig, hvis det er sådan, at det er faste bevillinger og ikke til nogle konkrete projekter, hvor man siger: Lad os lige prøve noget af og binde nogle penge i halen på dem. Efterhånden som vi ser, hvor mange faste bevillinger der er, er det jo netop, at diskussionen om, at det bør finansieres via finansloven, har langt større aktualitet.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jamen jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at det da er klart, at nogle af de penge, der går ind til Socialministeriet, hvor embedsmændene sidder og administrerer de penge, selvfølgelig også kan bruges til og bliver brugt til at gøre noget for de udsatte grupper. Det er helt klart.

Men jeg synes, at vi da har et projekt med at finde ud af det meget komplekse system, der er i satspuljen, altså det, som, når man spørger ind til det, bliver et overvældende bureaukrati af svar og alle mulige forklaringer og bortforklaringer på, hvor pengene er blevet af.

Så er det bare, jeg spørger: Hvis man nu får udredt det her, med den holdning, som jeg kan mærke der er i regeringen til det her område på udsatteområdet, hvordan tror ordføreren så, at det vil blive forbedret, hvis man, jeg havde nær sagt flyttede administrationen over på den store finanslov? For det har jo noget gøre med holdninger. Det har jo noget at gøre med holdninger til, hvordan de her penge, man sætter af til det her område, skal bruges.

Tror ministeren virkelig – nej, det er ordføreren ikke blevet endnu, men det kan jo være, at det kommer – tror ordføreren virkelig, at det vil blive bedre, hvis det kommer over på den store finanslov og skal vedtages af det flertal, som i øjeblikket ikke er interesseret i det her område?

Ordføreren.

Den sidste bemærkning synes jeg måske var lidt utidig. Nu har min kollega fra Socialistisk Folkeparti jo gjort mig den tjeneste at remse den lange liste op, som ligger i den sociale pakke, som vi lavede ved den sidste finanslov. Og finansministeren har jo også mindet Venstre og de andre borgerlige partier om, at Enhedslisten startede med at fjerne nogle grimme fattigdomsydelser, som Venstre havde indført sammen med Dansk Folkeparti. Så den sidste bemærkning var måske ikke sådan helt passende, kan man sige. Så den vil jeg ikke skrive under på.

Men jeg vil gerne skrive under på, at alle Folketingets partier og regeringen benytter anledningen – den kedelige anledning der er, fordi det kniber med midlerne i satspuljen – til at få sat en grundig undersøgelse i gang af, hvordan den her satspulje egentlig hænger sammen.

Hvad er det, pengene bliver brugt til? Hvordan fungerer det med de her mange projekter, som nu også er kommet med som faste bevillinger? Hvordan evalueres der på projekterne osv.? Det håber jeg man kan få lov til at blande sig i, selv om man ikke lige er en del af satspuljeforligskredsen. Det har vi i hvert fald tænkt os at gøre.

Vi er nok uenige om finansiering og ting og sager, men jeg tror, at vi alle sammen har en interesse i at få opklaret, hvordan det rent faktisk fungerer.

Der er stadig væk en på til korte bemærkninger. Hr. John Dyrby Paulsen, værsgo.

Jeg skal gøre det kort. Jeg skal bare høre ordføreren sådan ganske kort og præcist: Mener ordføreren, at Enhedslisten havde større indflydelse på socialpolitikken, da Venstre sad på statsministerposten, eller nu hvor Socialdemokraterne sidder på statsministerposten?

Ordføreren.

Jamen tak for det stærkt ledende spørgsmål. Men det kan jeg bekræfte. Så har vi ikke sagt noget om størrelsen på den indflydelse, eller hvor tilfredse vi er.

Spørgeren til anden kort bemærkning.

Jeg skal bare lige bare for at gøre det fuldstændig klart: Altså det, som jeg hører ordføreren bekræfte, er, at Enhedslisten har større indflydelse under den nuværende regering, end man havde under den tidligere regering, og også, at man forventer, at når Venstre engang om mange år måske kommer til regeringsmagten igen, så vil Enhedslisten få langt mindre indflydelse, end Enhedslisten har nu. Var det ikke sådan, jeg kunne høre ordføreren?

Ordføreren.

Tak for endnu et ledende spørgsmål, som jeg også vil lade mig lede til at besvare med et ja.

Så ser jeg ikke flere for korte bemærkninger. Så vi går videre i ordførerrækken, og den næste taler er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak. Vi synes, det er fint, at vi får en debat om finansieringen af satspuljen. Den er jo indført, fordi man i 1980'erne anerkendte, at man var nødt til at gøre noget ved, at afstanden mellem at være på arbejdsmarkedet og være uden for arbejdsmarkedet var problematisk. Det, at forskellen var meget lille, hvilket den i øvrigt stadig væk er, medførte altså, at flere mennesker blev fastholdt på overførselsindkomst. Derfor lavede man den her satsregulering, hvor der så overføres nogle penge, som ellers har været brugt på overførselsindkomster, til forskellige sociale projekter.

I Liberal Alliance er vi af den holdning, at overførselsindkomsterne burde inflationsreguleres i al fremtid, sådan at de fulgte lønudviklingen. Det mener vi faktisk vil være ganske ansvarligt, også ud fra et socialt perspektiv. Det bygger vi på, at finansministeren har svaret, at gjorde man det, altså at prisregulerede man overførselsindkomsterne, så ville det medføre, at beskæftigelsen i 2020 blev øget med 9.100 personer og i 2030 med 21.000 personer. Og da vi er af den holdning, at den mest ansvarlige socialpolitik er at få folk i beskæftigelse, så ville det være et rigtig, rigtig godt skridt i den retning.

De færre udgifter, som staten ville få, hvis man gjorde det, mener vi burde gives tilbage til dem, som havde betalt overførselsindkomsterne til at starte med, nemlig dem, som er på arbejdsmarkedet. Det kunne man f.eks. gøre ved at hæve beskæftigelsesfradraget eller sænke bundskatten. Det ville yderligere øge beskæftigelsen, og det er jo værd at bemærke, at beskæftigelsen øges ikke, på grund af at folk med gode indkomster arbejder mere; den øges altså ved, at folk, der er på overførselsindkomst, kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det er ansvarlig socialpolitik.

Dermed ikke sagt, at det ikke er rigtig godt, at der også er en satspulje. Vi kan faktisk godt se en idé, at man flyttede satspuljen over på finansloven. Man kunne f.eks. gøre det, at man sagde, at de der 12 mia. kr., som blev brugt i de gode år, overførte man til finansloven, og så inflationsregulerede man dem og sagde: Det er det beløb, vi har, det er det, vi afsætter til den her pulje. Og så måtte man finde rammerne for det inden for den eksisterende finanslov. Finansieringen kunne f.eks. komme fra – og det ville være ganske muligt – at det, at man inflationsregulerede overførselsindkomsterne og brugte provenuet fra det til yderligere at sænke skatten på arbejde, sådan set gjorde, at der ville komme et merprovenu i statskassen.

Så ville vi få slået en masse fluer med ét smæk. Vi ville få folk ind på arbejdsmarkedet, og det tror jeg sådan set vi bredt anerkender er den bedste socialpolitik overhovedet. Og finansministeren har bekræftet, at en inflationsregulering af overførselsindkomsterne vil øge beskæftigelsen ganske markant. Så kunne vi flytte den her pulje over på finansloven, og så kunne partierne finde ud af, hvad pengene skulle bruges på.

Jeg vil så dog som en sidebemærkning sige, at som ny i Folketinget var den første type forhandling, jeg var med til, de her satspuljeforhandlinger, og de er, må jeg sige, en oplevelse. Altså, når man en gang har oplevet politikere fra hver deres parti og fra samme kreds blive enige om at skulle dele i porten, i forhold til hvad for nogle projekter man skulle sælge til medierne om, at det var det, man selv havde trukket hjem, må man sige, at det godt nok er lidt af et skuespil at overvære.

Men dermed ikke sagt, at der ikke er nogen fornuftige projekter, som bestemt er værd at støtte, og derfor er vi også med i den her forligskreds. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i ordførerrækken er hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti, værsgo

Tak for det, fru formand. I Det Konservative Folkeparti synes vi sådan set, at satspuljesystemet fungerer godt nok. Det har virket i lang tid, men alting kan jo trænge til en gennemgang, en evaluering, en modernisering, og i den sammenhæng medvirker vi gerne, og derfor er debatten jo også relevant. Vi vil gerne medvirke til at sikre, at de politiske aftaler, der bliver indgået, rent faktisk så også bliver udmøntet og effektueret på den måde, som det var hensigten i forligskredsen. Vi vil da gerne være med til at se på, om pengene rent faktisk bliver udmøntet, eller som hr. Eyvind Vesselbo siger, gemmes i lommerne på embedsmænd eller måske på nogle konti derovre. Det vil vi gerne være med til at kigge efter og på samme måde kontrollere, om pengene skulle blive brugt til administration i stedet for at gå til de reelle politiske ønsker, der er blevet aftalt.

Men man skal jo se, synes jeg, satspuljen i sammenhæng med den socialpolitik, der i øvrigt bliver ført. De to ting kan ikke adskilles, og derfor synes jeg heller ikke, at man skal gå alt for meget op i, hvor stort et puljebeløb der er, fordi hvis der ikke er mere end de 13 mia. kr., som i forhold til de forventninger, der tidligere har været, jo er lavt, det er jeg enig i, så må finanslovsforhandlingerne på det sociale område jo træde til, og så må man jo øge bevillingerne dér, hvis der mangler nogle penge, fordi vi skal bedømmes på, et flertal skal bedømmes på den samlede indsats på socialområdet og over for de udsatte.

Fra Konservative Folkeparti side er det vigtigt, at vi til enhver tid sørger for at prioritere de allermest udsatte, dem, der er svagest, dem, der har sværest ved at klare dagen, dem, som egentlig gerne vil, men ikke er i stand til det. Dem vil vi gerne hjælpe og medvirke til en fornuftig ordning på det.

Så synes vi i øvrigt også, at nogle af de ting, som satspuljen jo bruges til, er at sætte nogle ting i gang. Det er nogle prøveperioder og test af den ene eller den anden ting, nogle ting vi gerne vil løbe i gang. Når de så bliver permanente, bør de jo løftes ud og blive fast finansieret af finansloven, og der vil jeg gerne imødekomme fru Karin Nødgaard og Dansk Folkeparti. Det synes jeg er den rigtige måde at gøre det på, at når først tingene har vist sin værdi, og at det skal fortsætte i længere tid, så bør det være en fast del af finansloven.

Men samlet set synes vi altså, at den funktion og den metode og den ordning, vi har nu, er tilfredsstillende, og derfor kan vi ikke støtte forslaget til vedtagelse fra Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Systemet fungerer godt nok, siger ordføreren, men så siger ordføreren efterfølgende, at satspuljen skal ses sammen med det øvrige socialpolitiske område. Det synes jeg jo ville være rigtig godt, hvis man kunne gøre det. Bekymringen lige nu fra Dansk Folkepartis side er bare, at det faktisk bliver sværere og sværere at tilgodese de her områder. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre, om ordføreren ikke vil være indstillet på at indgå i en konstruktiv debat om, hvordan vi fremadrettet kan sikre netop de udsatte grupper, som ordføreren er inde på.

Det andet er, at jeg faktisk sad og fandt noget meget sjovt noget, som hr. Mike Legarths partifælle Henning Dyremose har sagt for flere år siden:

Satspuljen var det sukker, der fik den nye regulering til at glide ned hos os bredt. Indtil da havde det hvert år været et slagsmål, hvor mange penge der skulle afsættes til udsatte grupper, men nu blev der sikkerhed for en automatisk beløbstildeling, sagde han.

Det er jo ikke helt det, der er tilfældet i dag. Nu er der ikke så meget sukker at give ud af, det er lidt mere noget syrligt noget, så der kunne jeg egentlig godt tænke mig at høre: Kunne det ikke være, at De Konservative skulle ændre lidt opfattelse i forhold til indstillingen til satspuljen?

Ordføreren.

Næh, jeg er ked af det, men det er jeg altså ikke enig i. Jeg synes stadig væk, at Henning Dyremoses udsagn holder, for jeg mener jo, at det her er en ekstra pulje, som kommer på den måde, det nu er bestemt, og det er så det, man kan bruge til nogle særlige projekter til at løbe nogle ting i gang, som man synes har størst aktualitet i den forbindelse, man forhandler det. Men det er noget, man skal se ved siden af den faste daglige socialpolitik, og jeg synes, det er vigtigt at gøre det klart, at det her er noget ekstra, noget bonus, noget pulje, som skal bevilges ved siden af. Jeg ved godt, at det er blevet sådan en tendens, at man finansierer nogle permanente ting, som burde gøres under alle omstændigheder, og det mener jeg også er en fejl, for det burde jo flyttes over og være en permanent finansiering på finansloven. Så langt er vi enige. Men jeg synes stadig væk, det er udmærket, at man har det her puljesystem, som man så kan gøre noget ekstraordinært med.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

En bonus, en ekstra pulje osv. bliver der sagt, men der er jo en risiko for, at man ikke får en bonus, hvis det ikke går så godt, og det er jo den risiko, vi kan se for tiden. Det kan vi også i forhold til det svar, jeg har fået fra finansministeren på et spørgsmål om, at det altså nu ser ud, som om vi ikke skal forvente, at der bliver tildelt flere midler til satspuljen. Men det vil sige, at De Konservative så bare accepterer, at der ikke kommer flere penge til puljen i de kommende år.

Ordføreren.

Ja, det gør vi, og det gør vi ud fra den præmis, at det, der måtte mangle i puljen, så skal finansieres via den egentlige finanslov. Hvis der er nogle ting, som vi som politisk flertal eller det til enhver tid siddende flertal mener skal ydes og gøres for nogle bestemte befolkningsgrupper, der er svage og udsatte og ikke kan tage hånd om sig selv, og pengene ikke er i puljen, skal man selvfølgelig finde dem på den ordinære finanslov, så det samlede regnestykke passer, der er balance i tingene, og vi får gjort det, vi gerne vil, nemlig sørge for, at der til enhver tid er hænder under dem, som ikke kan klare sig selv, selv om de rigtig gerne vil.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er finansministeren, værsgo.

Mange tak for det og tak for debatten, som jo har været, synes jeg, interessant. Det kan man lægge forskellige ting i. Det har jeg i hvert fald tænkt mig at gøre i det, jeg nu vil sige i det kommende.

Først må man sige, at debatten er interessant, på den måde at den fuldstændig klart afdækker, at der ikke synes at være noget realistisk alternativ i Folketinget til den ordning, vi nu har haft siden 1991, og som efter min bedste vurdering har fungeret ganske udmærket. Skræller man alle de fine hilsner – som jo altid er pakket ind i solid politisk retorik – fra parti til parti af, synes jeg ikke, at der har været enighed om noget som helst andet end det balancerede kompromis, man i sin tid nåede frem til. Det er vel det første og vigtigste i forhold til den debat, vi har haft i dag.

Så vil jeg sige, og det er måske en personlig bemærkning, at jeg synes, der har været en helt usædvanlig travlhed her på talerstolen og fra pladserne, når man har haft ordet, i forhold til at fremstille sig selv som person, sin egen politik og sit eget parti som sådan særlig menneskelig, empatisk og godhjertet. Jeg kan forstå, at en del af optakten til den her forespørgsel har været, at stillerne af forespørgslen har udtalt, at de ville søge efter mit hjerte i forbindelse med debatten. Det sidder jo lige, hvor det skal, altså til venstre for midten, og har en størrelse, der svarer til min almindelige kropsvægt. Jeg har det bare sådan, at det står Folketingets medlemmer fuldstændig frit for at debattere, som de nu ønsker, men det der med at fremstille en selv som mere medmenneskelig, mere empatisk og dybest set et mere sympatisk menneske end ens kolleger her i Folketinget – på baggrund af en politik, der så i øvrigt ikke er voldsomt klar – synes jeg ikke, man løser ret mange konkrete problemer med. Men det er jo fuldstændig op til medlemmerne selv, om det er den måde, de vil gribe debatten an på.

Jeg vil særlig i forhold til forslagsstillerne sige, at det jo er spændende at få en debat om de her spørgsmål. Den tager vi gerne. Jeg har ikke hørt noget som helst konkret bud på, hvordan man vil finansiere det forslag, man selv er fremkommet med. Jeg har heller ikke hørt noget som helst konkret eller nogen ordentlig redegørelse for, hvordan man egentlig får det til at hænge sammen, at man selv er en del af det her satspuljeforlig, og at man ikke har opsagt det før et folketingsvalg, når man samtidig er grundlæggende er imod den måde, det finansieres på. Jeg synes, det er svært at få til at hænge sammen.

Jeg vil så sige særskilt til hr. Eyvind Vesselbo, at det dog alligevel var et festfyrværkeri, vi fik i ordførertalen i forhold til ting, jeg slet ikke kan få til at hænge faktuelt sammen. Jeg forstår, at en del af problemerne med satspuljen og satsreguleringen og de svageste grupper i Danmark skulle ligge i min manglende politiske erfaring. Det må jeg jo tage med fra en kollega, der har stået bag så massive resultater i sin tid i Folketinget. Jeg forstår også, at der skulle være et problem i den måde, satspuljen administreres på. Det må man jo i givet fald drøfte i kredsen af satspuljepartier. Jeg kender ikke til, at den skulle være væsentlig anderledes i forhold til de 10 år, hvor medlemmets eget parti havde regeringsansvaret. Man fremhævede det, der hedder Barnets Reform. Det er jo en glimrende reform, der er aftalt bredt i Folketinget, og jeg havde lige lejlighed til at blive helt sikker på fakta her, mens jeg sad og lyttede til debatten. Den trådte i kraft den 1. januar 2011. Hvem var det nu, der havde regeringsansvaret på det tidspunkt? Så vidt jeg husker, havde Venstre mulighed for at udøve regeringsansvar med en statsminister, der hed Lars Løkke Rasmussen, og jeg husker ikke hr. Eyvind Vesselbo rejse nogen kritik af Venstres politik i den periode – i hvert fald ikke på det her punkt. Så jeg synes ikke, det hænger meget godt sammen for nu at sige det mildt.

Jeg vil så sige til hr. Finn Sørensen, at det jo er velkendt, at vi er uenige om rigtig mange ting, både mig og hr. Finn Sørensen og Enhedslisten og regeringen, men jeg synes alligevel, at man må medgive hr. Finn Sørensen, at der er en konsistens i den måde, holdningerne lægges frem på, og der er klare svar i forhold til det, man bliver mødt med fra oppositionen. Der er også et klart bidrag til i den debat, vi har haft, at afdække den fuldstædig totale inkonsistens, der er i forsøget på at etablere et eller andet sammenhængende alternativ mellem de borgerlige partier i forhold til det, der foregår i øjeblikket.

I hvert fald for mig er det vel først og fremmest vigtigt med det, som jeg også synes SF's ordfører glimrende bidrager med i debatten, nemlig en opsummering af, hvad der rent faktisk er gennemført inden for socialpolitikken, ikke i medfør af satspuljemidler, men i medfør af finanslovsaftaler. Hvis man går tilbage til hr. Eyvind Vesselbo og den almindelige standard for korrekte oplysninger i den politiske debat, nemlig at der ifølge hr. Eyvind Vesselbo ikke skulle være bevilget så meget som 1 kr. til socialpolitiske formål uden for satspuljen i aftaler mellem Enhedslisten og regeringen siden regeringsskiftet, ja, så gør det også, at enhver jo må vide, at det er forkert. Tallet er de 1,1 mia. kr., SF's ordfører gjorde opmærksom på, og formålene er de formål, man gjorde opmærksom på. Det er i øvrigt glimrende formål, og det er ikke noget, de efter eget udsagn meget empatiske og menneskelige repræsentanter fra oppositionspartierne havde hverken lod eller del i.

Så det er vel situationen med det her område. Det er lige som alle andre store samfundsproblemer selvfølgelig værd at debattere. Det vil udvikle sig fremover, uden tvivl, og derfor er det godt, at debatten rejses. Men en vis rimelighed og redelighed, i forhold til hvordan debatten tages, tror jeg at vi alle sammen er bedst tjent med.

Der er foreløbig to, der er indtegnet til korte bemærkninger. Fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak til finansministeren. Enten har jeg misforstået noget, eller også har finansministeren misforstået noget. Det her drejer sig altså ikke om at komme med, hvem der har det største hjerte. Jeg siger bare, at det er meget vigtigt, at vi, når vi har en debat rettet til finansministeren, så også ved, at det her emne handler om mennesker, om sjæle, det handler om, hvordan vi kan tage vare på de udsatte grupper. Det drejer sig altså ikke om noget med at score på point eller noget som helst andet. Og det er hverken på den måde, som finansministeren nu står og agerer på, eller den måde, finansministeren bruger sin retorik på, eller den måde, hvorpå vi andre bruger vores retorik. Det vil jeg gerne lige slå fast.

Jeg synes, at vi altså nu skal sørge for, at vi husker, hvad hovedoverskriften er for det her. Det er, hvordan vi fremtidssikrer en satspulje. Derfor vil jeg gerne stille ministeren et spørgsmål. Jeg kan se det, når jeg også læser op af det fra den tidligere socialdemokratiske ordfører, altså det, som socialministeren har sagt. Nu har jeg ikke så meget tid, men jeg vil bare sige, at jeg håber, at ministeren kan huske det. Socialministeren er dybt bekymret for fremtiden. Det er noget med, at vi trænger til at få løftet det. Hun håber meget, at man, når hun sidder til finanslovsforhandlingerne sammen med sin partifælle i Finansministeriet, kan få lavet et løft til det her.

Er det ikke noget, som trods alt vækker et eller andet et eller andet sted hos finansministeren?

Ministeren.

Det her med de billige point er fuldstændig Dansk Folkepartis afdeling. Det er ikke mig, der får den her debat til at være, at jeg var på udkig efter andre politikeres hjerte. Det er Dansk Folkepartis ordfører. Man har formentlig selv opsøgt den avis, der skrev artiklen. Det tror jeg helt sikkert.

I forhold til spørgsmålet: Der blev gennemført ganske omfattende socialpolitiske indsatser ved sidste års finanslov med Enhedslisten, uden Dansk Folkeparti. Og hvis debatten i dag har vist noget med al ønskelig tydelighed, er det, at alle de ønsker, Dansk Folkeparti måtte have socialpolitisk, kan man jo da på ingen realistisk måde få gennemført sammen med partiet Venstre, som man ønsker at overlade regeringsmagten til. Så hvis der er noget i alt det der med menneskeligheden og hjertet og den store bekymring osv. osv., så må man jo gå hjem i sin gruppe og få taget en grundlæggende drøftelse om, hvad det er for en regering man støtter; hvad det er for partier, man peger på, og hvem det egentlig er, man samarbejder med. Det er vel det, man kan få med sig hjem fra den her debat, når man repræsenterer Dansk Folkeparti.

Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Dansk Folkeparti er fuldt ud bevidst om, hvem vi samarbejder med, og hvad vi får igennem. Og vi synes faktisk også, at vi har fået en hel del igennem på det sociale område. Jeg vil så sige, at jeg anerkender, at ministeren ikke helt vil svare på det i forhold til socialministeren og de fremtidige forhandlinger, sådan må det jo være. Det kan være, at det kommer i den næste ombæring.

Men så vil jeg gerne henlede opmærksomheden på det svar, som jeg har fået fra finansministeren i forhold til udviklingen, prognoser, som der så er. Vi ved jo allerede nu, at 2011-2013 er passé, der var ikke nogen tilførelser til puljen. Ministeren antager også, at der frem til 2017 ikke vil være nogen. Er det ikke noget, der kan bekymre en finansminister? Og så snakker vi ikke om hjerte eller noget som helst. Men det var faktisk finansministeren, der selv kom ind på noget omkring, hvordan man skulle agere her i salen.

Ministeren.

Jamen jeg er rigtig glad for, hvis man faktisk på den måde, ting nu bliver indrømmet på i Folketinget, tager til sig, at det måske ikke har været en super god måde at debattere på. Det er fint nok.

Det er rigtigt, at der ligger nogle tal i et svar fra Finansministeriet. De følger jo af de beregningstekniske skøn, der er for lønudviklingen i de kommende år. Det er beregningsteknik. Vi har en ret sikker idé om, hvad der sker i 2014, altså en teknisk fremskrivning af, hvad der vil ske i de kommende år. Så er det jo heldigvis sådan med satspuljen, at den er akkumuleret til de 12,6 mia. kr., vi har talt om, og der er et vist tilbageløb til puljen, når nogle af de projekter, man har kørt på forsøgsbasis, løber ud.

Men det er da klart, at i en økonomisk krise under det økonomiske pres, vi er i i øjeblikket, så er alle formål jo under pres i forhold til en økonomisk prioritering, også det socialpolitiske. Der har jeg bare den stille konstatering, at sådan som stillingerne står i dansk politik, så blev der sidste år aftalt sociale indsatser for 1,1 mia. kr. med Enhedslisten uden Dansk Folkeparti. Og spørger man det parti, Dansk Folkeparti ønsker at overlade regeringsansvaret til, så er svaret, at der skal være nulvækst i forhold til alt, hvad vi her taler om.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak til finansministeren for fremlæggelsen og også tak for, at finansministeren har opdaget, at der er konsistens i Enhedslistens synspunkter. Jeg takker da for komplimenten, hvad det angår.

Jeg er også glad for, at finansministerens hjerte er flyttet ud til venstre for midten. Jeg hørte ellers for ikke så længe siden, at finansministeren gav udtryk for, at han ikke sådan havde ambitioner om at være venstreorienteret, men hvis det er noget, der slår igennem i politikken, er jeg jo rigtig glad for det. Det synes jeg så bare ikke rigtig at det gør i det svar, finansministeren kommer med, for finansministeren siger, at der ikke er noget realistisk alternativ til den måde, tingene kører på i dag, hvad angår satspuljen. Jamen der er da et alternativ; jeg står jo lige her!

Jeg er parat til sammen med finansministeren at gennemføre og realisere finansministerens partis beslutning fra 2008 om, at den her satspuljeregulering skal afskaffes, fordi vi jo dengang var enige om, at det er en uretfærdig og asocial måde at finansiere sociale projekter på. Så jeg må altså dementere, at finansministeren ikke har mulighed for at gennemføre et realistisk alternativ. Nu ved jeg godt, at det vil finansministeren ikke, så jeg skal ikke spinde sådan en længere ende over det, men jeg føler bare lige trang til at gøre det klart, at der er mulighed for et alternativ.

Det, jeg vil spørge om, er: Hvad har finansministeren gjort sig af tanker om, hvordan vi skal finansiere de sociale projekter, der løber ud, og de mange ansøgninger, der helt givet kommer? Nu mener jeg jo ikke, at vi nødvendigvis skal finansiere alle ansøgninger, men erfaringen er jo, at der blandt ansøgningerne er mange til gode sociale formål og projekter. Hvordan skal vi finansiere dem, hvis man ikke længere kan hente penge i satspuljen?

Ministeren.

Jeg tror nu aldrig, at jeg har kritiseret Enhedslisten for ikke være konsistent. Sådan på egne præmisser vil jeg egentlig mene, at synspunkterne hænger ganske godt sammen. At jeg så er uenig i de præmisser og dermed også i mange af synspunkterne, har vi jo konstateret ved mange lejligheder. Det er i øvrigt en historie, der ikke bare handler om mig og hr. Finn Sørensen. Den går meget, meget langt tilbage i forhold til min bevægelse og den bevægelse, som hr. Finn Sørensen er en del af.

Et af de punkter, der tit skiller os, er jo netop det der med realismen, for nogle af de forslag, som hr. Finn Sørensen lægger frem, anser vi som socialdemokrater ikke for at være realistiske i en økonomisk sammenhæng og i en lang række andre sammenhænge.

Men når det alt sammen er sagt, er det her med socialpolitikken jo noget af det, vi har evnet at samarbejde om og gøre noget ekstra for, også ud over hvad man har kunne finansiere i medfør af satspuljen. Det gælder jo desværre ikke for det parti, der har rejst dagens forespørgsel.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak. Det er ikke, fordi det skal udvikle sig til en større debat så bare en kort kommentar. Jeg oplever jo desværre, at forskellen mellem vores holdninger til tingene aldrig har været større, end de er nu – i hvert fald ikke i min levetid, og det er da trods alt et par år.

Men det, jeg bare vil spørge finansministeren om en gang til, er, om finansministeren har gjort sig nogle tanker om, hvordan vi skal finansiere de gode sociale projekter, der løber ud, og de gode ansøgninger om sociale projekter, der også vil komme fremover, når det nu er sådan, at der ikke er flere penge i den der satspulje. Finansministeren vil sandsynligvis sige, at de skal findes på finansloven, men hvor skal vi skaffe pengene fra med den tilgang om en meget stram finanslov, som vi indtil nu har set regeringen have, og med den tilgang til dem, vi kalder de udsatte grupper i samfundet – mennesker på overførselsindkomster – som jo i finansministerens embedstid allerede for at sige det mildt har fået lov til at betale en hel del?

Ministeren.

Nu skal vi jo ikke spilde resten af Folketingets tid på en længere historisk gennemgang af forholdet mellem Socialdemokratiet og de partier, der ligger til venstre for Socialdemokratiet, men jeg husker nu en hel del brydninger gennem de sidste 50-100 år. Det må vi jo tage en særskilt drøftelse af en dag og måske helst alene til glæde for resten af medlemmerne af Folketinget.

Så vil jeg sige, at vi har en satspulje. Vi har et akkumuleret beløb på 12,6 mia. kr., og vi har et tilbageløb i satspuljen, som giver mulighed for løbende at finansiere nye tiltag og foretage en socialpolitisk prioritering. Så kommer jo vi til, når det gælder socialpolitikken som alle andre politikker, at prioritere, vi kommer til at diskutere, hvordan vi frigør midler fra noget, som vi mener har virket mindre godt, eller som vi anser for at være mindre vigtigt end andet. Sådan vil det være på ethvert område i en realistisk politisk fremtid.

Det, jeg bare kan sige, er, at den regering, vi har i øjeblikket, jo står for, at der skal være et rum til, at vi bruger flere ressourcer – fra et højt udgangspunkt – på vores fællesskab. Det er ikke tilfældet for de partier, der gerne vil have regeringsmagten i stedet for os.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Eyvind Vesselbo, værsgo.

Tak til finansministeren for svarene. Det kommer ikke bag på mig, at finansministeren følte et vist ubehag ved, at man snakker om menneskelighed og empati og social indignation. Det var netop det, jeg tog udgangspunkt i, da jeg i min ordførertale sagde, at finansministeren skulle høre efter, for det er der sådan set nogle partier der mener at man godt kan tale om. Men jeg forstår, at det er lidt et fyord, og at det er et spørgsmål om at ville promovere sig selv. Det kunne jo også være, vil jeg sige til finansministeren, at der var nogle, der mente det her og måske ikke synes, at finansministerens tone i debatten er særlig venligtsindet over for de udsatte grupper. Det kunne være, det var det, der er udgangspunktet.

Finansministeren efterlyser også en vis redelighed og nævner »Barnets Reform« som et eksempel og siger, at »Barnets Reform« startede den 1. januar 2011. Kan finansministeren bekræfte, at størstedelen af pengene til »Barnets Reform« er kommet i 2012 og 2013 og skal komme i 2014, 2015 og 2016, og at de nu står som nogle bevillinger, som Socialministeriet allerede har planlagt hvordan man skal disponere over – og det er ikke sådan, at de nødvendigvis kommer ud til de udsatte grupper? Jeg vil bare gerne have, at finansministeren bekræfter det her. Jeg mener, ministeren taler jo under et vist ministeransvar, så lad os nu få det rigtige svar.

Ministeren.

Jo, men jeg følte så afgjort ikke noget ubehag ved hr. Eyvind Vesselbos ordførertale. Faktisk vil jeg sige, at det da var et af de lysere øjeblikke, jeg har haft i løbet af i dag, for jeg synes nok, at det her med at kaste sig op som den mest socialt indignerede politiker her i Folketinget på baggrund af en politik, der peger i retning af nulvækst i alle offentlige udgifter, er så tykt, at det på en elle anden måde er et bidrag til, at jeg da har haft en sjovere dag, end jeg ellers ville have haft.

Men sagen er jo alvorlig nok – sagen er jo alvorlig nok. Og når det gælder »Barnets Reform«, må jeg bare sige, at det er en meget, meget omfattende aftale, som handler om nogle af de allermest udsatte borgere i vores samfund, nemlig børn og unge, der ikke er i en situation, hvor deres forældre kan tage vare på dem i tilstrækkeligt omfang. Den er aftalt af et meget bredt flertal under en Venstreledet regering. Så rejser man det som et problem i debatten. Det synes jeg er mildest talt usammenhængende.

Spørgeren med anden korte bemærkning.

Det er jo netop det, der er pointen her, og det er det, finansministeren ikke forstår: Det er udmøntningen. Altså, det er jo ikke aftalt, at pengene ikke skal ud til de udsatte grupper i det omfang, som det nu var tiltænkt. Det er jo dér, problemet opstår.

Så nævner finansministeren det andet beløb, nemlig 1,1 mio. kr. til en social indsats. Kunne finansministeren lige ganske kort beskrive, hvad de 1,1 mio. kr. er blevet brugt til, og hvordan det har hjulpet de socialt udsatte i det danske samfund?

Ministeren.

[Lydudfald] ... det her med de indsatser, vi har aftalt med Enhedslisten, kan man jo finde meget præcist beskrevet i vores finanslovsaftale, og dem kunne hr. Eyvind Vesselbo måske have glimrende gavn af at få læst. De retter sig mod en lang række udsatte grupper, bl.a. socialt udsatte grupper, der ikke selv har ressourcer til at få den tilstrækkelige tandpleje. Der er lavet indsatser i forhold til udsættelse fra almene boliger, som jo har været et stort problem for nogle af de allersvageste grupper i vores samfund. SF's ordfører gennemgik det glimrende i sit indlæg, og det er alt sammen trykt op i det aftalekompleks, der er vedtaget.

Det er ikke 1,1 mio. kr., det er 1,1 mia. kr., kan jeg sige, hvis man skulle have lyst til at interessere sig nærmere for det.

Venstre var ikke i nærheden af de forhandlinger. Det havde på ingen måde Venstres interesse. Jeg forhandlede jo finanslov også med repræsentanter for Venstre, og det blev ikke rejst på noget tidspunkt, at man ønskede at bevilge flere ressourcer til de mennesker, hr. Eyvind Vesselbo så empatisk nu interesserer sig for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så jeg vil give ordet til ordføreren for forespørgerne, fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg skal nok gøre det kort her på det fremskredne tidspunkt.

Men jeg vil egentlig sige tak for debatten. Det har været lidt morsomt måske at stå her, i forhold til at vi har været sådan en blandet skare af finansordførere og socialordførere, men måske er det også meget sundt, at vi engang imellem får blandet kortene lidt og mødes på kryds og tværs, også med de forskellige indfaldsvinkler, vi har til det. Der har selvfølgelig været noget, der har været godt og mere kønt at høre på; der har også være noget, der ikke har været så kønt, og jeg tror, at vi alle sammen måske har bidraget til det.

Jeg synes jo, som også finansministeren var inde på her afslutningsvis, at det er vigtigt, socialpolitikken er i fokus. Det bakker jeg fuldt og helt op om, og jeg håber selvfølgelig også, at der kan være det her øgede fokus på området netop i en tid, som er præget af økonomisk smalhals.

Jeg vil gerne sige, at nu havde jeg været socialordfører i 2 år, og jeg har faktisk været ude at besøge en hel del af de projekter, som har fået bevillinger. Og jeg vil gerne slå fast, at de bevillinger, store som små, er med til at gøre en forskel i folks liv og i foreningers liv. Der er utrolig mange frivillige, der er engageret i det. Det er det, der kan øge livskvaliteten hos mange medborgere, og det synes jeg altså vi skal huske på, også fremadrettet.

Jeg håber ikke, at debatten om satspuljens fremtidige finansiering stopper i dag, men at vi, selv om finansministeren tygger lidt på, om der kan findes andre modeller end den, der er i dag, trods alt vil være åbne over for at se på, om der skal ske nogle ændringer fremadrettet, så vi er sikre på, at vi stadig væk har et varmt hjerte i forhold til de udsatte borgere i vores samfund.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 2. maj 2013.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 38 [afstemning]:

Forespørgsel til finansministeren om satspuljens fremtidige finansiering.

Af Karin Nødgaard (DF) m.fl.

(Anmeldelse 02.04.2013. Fremme 04.04.2013. Forhandling 30.04.2013. Forslag til vedtagelse nr. V 60 af Karin Nødgaard (DF). Forslag til vedtagelse nr. V 61 af Finn Sørensen (EL)).

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger to forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 60 af Karin Nødgaard (DF), og der kan stemmes nu.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 25 (DF, EL og LA), imod stemte 85 (V, S, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 60 er forkastet.

Der stemmes herefter om forslag til vedtagelse nr. V 61 af Finn Sørensen (EL), og der kan stemmes.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 7 (EL), imod stemte 103 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 61 er forkastet.

Dermed er forespørgslen afsluttet.