Spm. nr. S 561

25) Til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser af:

Tina Nedergaard (V):

Vil ministeren redegøre for, hvorfor bevillingerne til strategisk forskning reduceres med op til 25 pct. som følge af finanslovforslaget?

Fru Tina Nedergaard bedes stille spørgsmålet.

Vil ministeren redegøre for, hvorfor bevillingerne til strategisk forskning reduceres med op til 25 pct. som følge af finanslovforslaget?

Ministeren.

Nu er jeg jo glad for, at vi, mens vi så tager en pause her og mødes i Folketingssalen, egentlig har gang i forhandlinger om, hvordan midlerne til forskningsreserven skal fordeles for det kommende år. Man kan sige, at der er der jo lejlighed at præsentere de synspunkter, man måtte have, og så håber jeg, at vi kan finde en bred aftale om det.

Men lad mig endelig slå fast, at det fald i bevillingen til Det Strategiske Forskningsråd på 25 pct., som fru Tina Nedergaard henviser til i spørgsmålet, er en bevillingsskrænt fra 2010 til 2012, altså en skrænt, som er overtaget fra VK-regeringen, som selv har skabt den. På den måde er der altså besparelser på hele forskningsområdet, som der nu skal rettes op på. Regeringen har derfor valgt at forhøje forskningsreserven med 300 mio. kr. i 2012 for at rette op på en stor del af de skrænter, der var i forskningsbevillingerne med det finanslovforslag, som VK-regeringen efterlod. Dermed vil der altså være mulighed for, hvis vi kan blive enige om det i de påbegyndte finanslovforhandlinger, at udmønte næsten 1 mia. kr. til forskning .

Vi har i oplægget for 2012 prioriteret at genoprette bevillingerne til universiteternes basisforskningsmidler samt bevillingerne til Det Frie Forskningsråd og innovationsordningerne. Samtidig har regeringen afsat betydelige forskningsmidler til videreførelse af satsningen på energiforskning, sådan at denne satsning ikke reduceres med 35 pct., som den ellers ville være blevet, hvis man bare havde vedtaget vores forgængeres, VK's, finanslovforslag. Dermed foreslår vi altså, at der afsættes midler til at fortsætte den samlede indsats inden for forskning og udvikling og demonstration på energiområdet på samlet 1,25 mia. kr. i 2012.

For så vidt angår den strategiske forskning, efterlod VK-regeringen en skrænt på 340 mio. kr. for 2011 til 2012. I finanslovforslaget har regeringen foreslået, at der afsættes 180 mio. kr. til strategisk forskning inden for fremtidens energisystemer og miljøteknologi. Dermed kan vi også på det område reducere den skrænt, som VK-regeringen efterlod på Det Strategiske Forskningsråds område, med 160 mio. kr., og det synes jeg faktisk er ganske flot.

Fru Tina Nedergaard.

Jeg skal lige stille ministeren et spørgsmål om det, som regeringen har lagt frem til forhandling. Jeg fik indkaldelsen til forhandlingen – det kvitterer jeg for – efter at spørgsmålet var stillet, men jeg synes alligevel, at det er relevant nok at få det drøftet hernede. Kan ministeren redegøre for, hvorvidt den bevilling, der lægges op til på forskningsområdet generelt, er højere eller lavere end det, der anvendtes i 2011, altså på den sidste finanslov, som VK-regeringen har haft ansvaret for, nemlig de penge, der bliver bruges helt aktuelt på forskning i 2011? Er der flere eller færre penge i 2012 end i 2011?

Ministeren.

Nu skal man jo holde tungen lige i munden her, for der er flere bolde i luften. Når jeg taler om, at vi øger med 300 mio. kr., så er det jo i forhold til VK-regeringens finanslovforslag, som teknisk er fremsat af den nye regering, og derfor vil der, hvis vores finanslovforslag samlet set vedtages, være flere penge i 2012 i forhold til, hvad VK-regeringen havde planlagt. Det vil også ligge over de 1 pct. i offentlige forskningsmidler, som vi ellers har haft som fælles målsætning, nemlig samlet set omkring 1,04 pct. Og det, der var pointen, tror jeg, med den aftale, man lavede, var jo, at man ønskede at bringe forskningsbevillingerne ned på 1 pct. Man opfattede det som et slags loft.

Men det er så også rigtigt – og det er vel det, spørgeren sigter til – at der set ud over det samlede landskab, hvor der forskes mange forskellige steder, også i staten, er nogle steder, hvor man drosler ned. Men det, vi har valgt at sige og at prioritere, er, at der ikke skal skæres ned på universiteternes basisforskningsmidler, og at bl.a. Det Frie Forskningsråd skal holde sit bevillingsniveau. Det betyder, at i hvert fald den frie forskning lever på samme niveau i 2012 som i 2011, hvis vi kommer igennem med det.

Fru Tina Nedergaard.

Ministeren skal have tak for at erindre mig om, hvilken procentandel man bruger af BNP på forskning med det forslag, som regeringen nu er kommet med, og det, vi så rent faktisk bruger i 2011, altså med den sidste finanslov, som V og K har haft ansvaret for. Heri bruger vi 1,07 pct. af BNP, hvorimod den nye regering lægger op til at bruge 1,04 pct. Det er bare lige for at sige det helt præcist. Altså, den tidligere regering brugte flere penge proportionalt ud af BNP, en større andel af vores velstand i det danske samfund, på forskning, end den nye regering lægger op til. Det er fair nok, vi har stor forståelse for, at man passer på pengene. Det var det, vi gik til valg på. Det er bare ikke helt det billede, vi synes tegnede sig forud for valget hos Det Radikale Venstre og de øvrige partier, som indgår i regeringen. Det er derfor, vi spørger lidt interesseret til, hvorfor noget så væsentligt for det danske samfund som strategisk forskning skal beskæres, efter de løfter, man udstak under valgkampen.

Ministeren.

Det er jo en diskussion, som man kan vælge at tage på statistikkens præmisser eller på de politiske præmisser. VK-regeringen valgte at søge tilslutning til at bringe de offentlige forskningsbevillinger ned på 1 pct. af BNP, for det er det mål, vi har haft. Udviklingen i BNP, som jo ikke har været, som man kunne have ønsket sig, har så gjort, at forskningsbevillingerne er blevet højere i en periode. Man havde altså en plan om at bringe dem ned. Det er den plan, vi nu stopper. Vi siger: Vi skal ikke ned på 1 pct. Det skal ikke være et loft, det skal være et gulv, og derfor er det, vi har fundet flere midler at lægge til det finanslovforslag, som den afgående regering efterlod i ministerkontorerne, inden man gik i valgkamp.

I det finanslovforslag vælger vi at opprioritere forskningen, og jeg er rigtig glad for, hvis det, at vi er kommet på den anden side af valget og man måske har fået en lidt friere rolle i Folketinget, gør, at også Venstre nu synes, at der skal mere til end det, man lagde op til i sit sidste finanslovforslag. Det lover godt for de kommende forhandlinger.

Fru Tina Nedergaard.

Ministeren nævner de statistiske præmisser, og det var så vist mig, der gjorde sig skyldig i at bruge de statistiske præmisser, eller også var det ministeren selv. Så var der noget, der hed de politiske præmisser, som man kunne argumentere ud fra. Men man kunne jo også vælge de faktiske præmisser, og de faktiske præmisser er, at i 2011, altså i den finanslov, i hvis periode vi er midt i lige nu, og som er den sidste, som den forrige regering har haft ansvaret for, og som vi lavede med Dansk Folkeparti, er bevillingerne til forskning og ikke mindst til strategisk forskning betydeligt over det niveau, som den nye minister nu lægger op til vi skal forhandle om ovre i Uddannelsesministeriet.

Ministeren.

Det bliver jo altså sådan lidt en speciel diskussion, når man nu tilsyneladende er på faneflugt fra det finanslovforslag, som man gik til valg på. Jeg har jo det synspunkt, at man skal stå ved sine synspunkter, men jeg synes også, det er fair, at man skifter synspunkt, hvis det er det, man lægger op til. Derfor håber jeg bare, at den melding, der kommer fra Venstre her i dag, om, at man også synes, at forskningsbevillingerne på den forrige regerings seneste finanslovforslag var for lave, fører til, at vi kan få en god og bred aftale om forskningsbevillingerne for næste år og måske også sammen i fællesskab i de kommende år kan finde veje til at øge forskningsbevillingerne.

Det ville jeg synes var godt, men under alle omstændigheder kan jeg sige, at det er regeringens klare ambition at stoppe bevægelsen ned mod 1 pct. og betragte det som et gulv og samtidig også sikre, at den frie forskning – den, der foregår enten fra Det Frie Forskningsråds side eller via basisforskningsmidler til universiteterne – fortsætter på samme niveau i 2012 som i 2011 og ikke udsættes for de dramatiske nedskæringer, der var planlagt af vores forgængere.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til fru Tina Nedergaard, og tak til ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Det næste spørgsmål, spørgsmål 26, er stillet til skatteministeren af hr. Karsten Lauritzen.