Spm. nr. S 415

9) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Meta Fuglsang (SF):

Er ministeren tilfreds med ambitionsniveauet for afbureaukratisering af kommunerne i forhold til afsnittet om frikommuneforsøg i finanslovaftalen, bl.a. set i lyset af at frikommunerne skal høste erfaringer om konsekvenserne af statslig styring og ikke fritages fra statslig styring?

Fru Meta Fuglsang.

Er ministeren tilfreds med ambitionsniveauet for afbureaukratisering af kommunerne i forhold til afsnittet om frikommuneforsøg i finanslovaftalen bl.a. set i lyset af, at frikommunerne skal høste erfaringer om konsekvenserne af statslig styring og ikke fritages for statslig styring?

Ministeren.

Jeg synes, at vi har fået en rigtig god og ambitiøs aftale om frikommuneforsøg i hus. Frikommuneforsøget indebærer, at fem kommuner får frihed til at afprøve nye måder at styre og tilrettelægge den borgernære service på. Det gælder om at vriste sig løs af vanetænkning på alle niveauer, få større fokus på borgernes behov, der skal være handlerum til politisk ledelse og prioritering, og der skal være øget handlerum for den enkelte medarbejder i mødet med borgeren.

Vi vil gerne have, at man tester forskellige måder at tilrettelægge opgavevaretagelsen på. Det gælder om at få et godt og solidt beslutningsgrundlag for det fremadrettede arbejde med afbureaukratisering.

Ved at sætte fem forsøgskommuner fri får vi skabt et innovativt laboratorium for, at nye og kreative og også måske lidt vilde ideer kan fostres og afprøves. Det er klart, at der stadig vil være noget, disse kommuner skal leve op til, eksempelvis folkeskolelovens formålsparagraf, eksempelvis menneskerettigheder og i det hele taget de rettigheder, vi har som borgere i det danske samfund. Men der er masser af områder, hvor kommunerne kan få lov at gøre de samme ting på en helt anden måde.

Så vil jeg sige: De, der ikke bliver frikommuner, har jo muligheden for at bruge udfordringsretten. Så vidt jeg husker, er der mere end 500 ansøgninger fra kommunerne, og der er i mere end halvdelen af tilfældene givet lov til det, der er søgt om. Og de, der ikke har fået lov, ser vi på, for det kan jo være, at vi skal have endnu et afbureaukratiseringsforslag igennem Folketinget, og i øvrigt vil udfordringsretsrunden blive forlænget til 2013. Vi vil starte en ny runde med udfordringsret.

Så afbureaukratisering, nye måder at gøre tingene på, det er lige det, vi vil.

Fru Meta Fuglsang.

Det har jeg også forstået, og det er derfor, at jeg med lidt undren har set på den formulering, der er i finanslovaftalen, netop omkring det her frikommuneforsøg. Der er jo stor fokus på kommunernes økonomi og opgaveløsning, og jeg tror også, at der er en enighed om, at kommunerne skal levere service på selvfølgelig de områder, kommunerne har ansvaret for, og også, at de samtidig skal have orden på økonomien, hvad den økonomi så end måtte være.

Men jeg tror, vi bliver uenige om, hvad det er, kommunerne så har lov til at gøre for at løse den opgave. Derfor havde jeg forestillet mig, at netop et parti som Venstre, som er Danmarks Liberale Parti, eller den regering, vi har nu, som har en liberal tilgang til tingene – i hvert fald på papiret – var parat til at lave noget mere gennemslagskraftigt omkring kommunerne, f.eks. at give kommunerne en reel frihed til at vurdere, hvad man gerne vil have af bureaukrati, f.eks. at kommunerne selv kunne vælge, om man ville konkurrenceudsætte en række områder, sådan at man kan bruge krudtet på noget andet; og at man selv kan vælge, hvordan man vil administrere forskellige slags områder og på den måde få både ansvar og frihed, netop i en situation hvor kommunerne bliver presset til at levere meget for mindre.

Så det, jeg spørger ind til, er sådan set baseret på en vis undren, men også skuffelse over, at det her er det bedste, man kan levere, når det handler om at sætte kommunerne fri. Jeg synes, at vi bytter lidt om på rollerne omkring, hvad det er, der sådan set går ind i det at give kommunerne et frirum og værdsætte det kommunale selvstyre. Når man tænker på det kommunale selvstyre, er ministeren så tilfreds med, at det, vi kan byde ind på som nyt i forhold til kommunerne og det kommunale selvstyre, er, at fem kommuner fra 2012 og i en eller anden tidsramme frem, som vi ikke kender endnu, får lov til at lave nogle forsøg med at administrere de regler, vi har allerede nu. For jeg synes, at det er skuffende.

Ministeren.

Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvad det er, fru Meta Fuglsang brokker sig over.

For det første har vi udfordringsretten, som er en hidtil uset chance for kommunerne til at befri sig for statslige regler. For det andet får vi nu fem frikommuner, som kan gå endnu videre, også i den retning, som fru Meta Fuglsang her nævner. Vi har udtrykkeligt sagt, at de også skal have frihed til at frigøre sig fra regler, som denne regering måske har indført, og som denne regering er tilhænger af.

Til slut kan jeg ikke lade være med at tænke på mit mangeårige samarbejde med SF på det meget vigtige skoleområde. Har SF stået for afbureaukratisering? Har SF stået for, at der var regler, vi kunne undvære? Nej. Min oplevelse har været, at SF har klamret sig til hver eneste eksisterende regel og har været et endnu værre betonparti end Socialdemokraterne. Undskyld, jeg siger det. Det her er som at se en pyroman, der vil slå alarm efter en brandslukker.

Fru Meta Fuglsang.

Tak til ministeren for svaret. Og jeg skal da ikke beklage, at der er lagt op til en lidt fri tone, for den vil jeg da så gerne have lov til også at benytte mig af, når jeg vender tilbage til det, så vi kan diskutere på de præmisser.

Det er jo rigtigt, at udfordringsretten er der, men der, hvor kommunerne f.eks. har problemer, er, når kommunerne har pligt til at konkurrenceudsætte forskellige dele af den kommunale administration og de kommunale opgaver. Mange oplever, at det bureaukrati, man skal bruge for at forberede denne konkurrenceudsættelse, er fuldstændig spildt, for der er ikke nogen, der byder ind på opgaverne. Der er ikke nogen private, der tager opgaverne. Og i virkeligheden kunne specielt små kommuner nok få mere ud af at bruge de kræfter på faktisk at yde velfærd.

Derfor kunne jeg jo godt tænke mig, at de kommuner fik lov til at sige: Jamen vi vil ikke konkurrenceudsætte de og de områder, for vi har her i kommunen valgt, at det vil vi ikke, men vi vil gerne bruge kræfterne på det andet.

Så jeg hører faktisk ministerens svar sådan, at det er rigtigt, at de her frikommuner så kan få lov til også at tilsidesætte regler, som den her regering måske har indført. Og jeg ville da glæde mig, hvis det betød, at en kommune kan få lov til at tilsidesætte regler, der gør, at man skal dokumentere og bureaukratisere alene for at konkurrenceudsætte. Så skal jeg forstå ministeren sådan, at det får man også lov til i de her frikommuner?

Ministeren.

Regeringen har som bekendt vækstrådsmøde i morgen med deltagelse af kommuner og regioner. Der vil regeringen bl.a. fremsætte sine tanker om konkurrenceudsættelse, og det er højst sandsynligt, at der så er nogle, der vil spørge: Jamen gælder frikommunernes frihed så også i spørgsmålet om konkurrenceudsættelse? Det vil vi så finde et svar på. Jeg tror, at svaret inden for visse grænser er et ja.

Men jeg kunne have lyst til at spørge: Er fru Meta Fuglsang så med på, at vi befrier folkeskolen for alt det bureaukrati, der er omkring holddannelse? Der skal være lidt rimelighed i det. Når hun spørger mig om konkurrenceudsættelse, så spørger jeg fru Meta Fuglsang om holddannelse.

Fru Meta Fuglsang.

Man kunne jo fristes til at bruge den her terminologi fra en berømt quiz: Jeg har svarene, du har spørgsmålene – eller var det omvendt? For det er faktisk mig, der stiller spørgsmålene i dag, og det er et af de privilegier, jeg har ved at stå ved den her lille pult. Og mit spørgsmål går netop på muligheder for at lade være med at konkurrenceudsætte, når man er en kommune.

Men jeg forstår ministerens svar sådan, at man faktisk ikke imellem aftaleparterne her har lagt sig fast på, hvad kommunerne så får lov til i de her frikommuneforsøg. Jeg synes faktisk, at det er spændende at se, hvad det så ender med, når V, K og O har diskuteret færdigt, hvad det her frikommuneforsøg skal gå ud på. Så det vil jeg da synes. Hvad er det, man så er enige om omkring det her frikommuneforsøg? Det vil da være lidt spændende at se, for så ved vi jo også, hvad der er tilbage at diskutere mellem de partier, som har indgået den her finanslovaftale.

Ministeren.

Nu har vi en dialog i morgen med Vækstrådet og med kommunerne og regionerne. Der kommer det samme spørgsmål sikkert op. Det vil blive vendt, og jeg synes ikke, at jeg skal brænde hele juleglæden af her i Folketingets spørgetid. Lad os nu få den dialog, før vi lægger os fast lige præcis på, hvad rammerne er for disse frikommuneforsøg. Men ét står fast: Den frihed, de får, er ikke friheden til at bruge andres penge, det vil jeg gerne slå fast. Og det er heller ikke friheden til at fratage borgerne nogle rettigheder.

Men vejen ad hvilken og måden hvorpå osv., der vil vi give så vide rammer, som dette land aldrig har set før.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.