Spm. nr. S 2023

10) Til indenrigs- og socialministeren af:

Rasmus Prehn (S):

Når ministeren nu har erklæret, at ministeren går ind for øget frihed til de danske kommuner, kan ministeren så tilslutte sig principper og forslag i Socialdemokraternes beslutningsforslag om 29 frihedsrettigheder til kommunerne?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til beslutningsforslag nr. B 93 fra folketingsåret 2007-08, 2. samling.

Hr. Rasmus Prehn, værsgo.

Når ministeren nu har erklæret, at ministeren går ind for øget frihed til de danske kommuner, kan ministeren så tilslutte sig principper og forslag i Socialdemokraternes beslutningsforslag om 29 frihedsrettigheder til kommunerne?

Ministeren.

Hr. Rasmus Prehn har taget et tidligere forslag op igen, Socialdemokraternes såkaldte 29 frihedsrettigheder til kommunerne. Det lyder jo umiddelbart besnærende, men jeg må skuffe hr. Rasmus Prehn. Selv om det er en ny minister, der står her, kan jeg bekræfte, at regeringen stadig væk ikke kan tilslutte sig dem. Jeg kan ligesom min forgænger konstatere, at kommunerne i vid udstrækning allerede i dag har de foreslåede rettigheder, f.eks. frihedsrettighed nr. 18. Kommunerne har i dag friheden til at igangsætte forløb, der f.eks. kan afhjælpe misbrugsproblemer, boligproblemer, familiære problemer, psykiske problemer, gældsproblemer, sprogproblemer og andet, som reducerer den lediges muligheder for at komme i beskæftigelse.

Desuden er kommunernes frihed, det kommunale selvstyre, noget, som allerede har regeringens fulde opmærksomhed. Vi ser det som vores fornemste opgave til stadighed at forny og forstærke det kommunale selvstyre. Med kommunalreformen gav vi kommunerne flere opgaver og større politisk ansvar, og vi har igangsat en omfattende afbureaukratiseringsproces, som vil give kommunerne større frihed i opgaveløsningen. Senest har vi yderligere fremsat lovforslag om, at beskæftigelsesopgaven vedrørende de forsikrede ledige overføres til kommunerne. Den tillid til det kommunale selvstyre, som regeringen udviser her, kan Socialdemokraterne vist ikke matche.

Lad mig også lige nævne udfordringsretten, som regeringen gennemfører i samarbejde med KL og Danske Regioner. Udfordringsretten betyder, at alle offentlige institutioner og private leverandører af offentlig service på forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de gældende regler for at afprøve nye måder at gøre tingene på. Så kan der blive mere tid til kerneydelsen, til god service og omsorg. Med udfordringsretten kan institutionerne selv byde ind og tænke nyt. Vi vil nemlig ikke fra centralt hold diktere kommunerne, på hvilke detailområder der skal sættes ind. Vi tror, at kommunerne, regionerne og de enkelte institutioner er meget bedre til at gøre det - og det er ægte frihed.

Så er det spørgeren, værsgo.

Jeg kan ikke lade være med at være lidt skuffet over det her automatsvar. Altså, det første, den nye indenrigsminister - og vi er jo glade for, at der er kommet en indenrigsminister - siger, er, at der nu skal være frihed til kommunerne. Vi har jo fra socialdemokratisk side været i gang med en længere proces, hvor vi har været rundt og lytte til de forskellige kommuner og høre, hvad det er, de synes er de største barrierer i forhold til det kommunale selvstyre, og der er de altså kommet med de her forslag. Vi har nu lagt bare 29 forslag frem - der er endnu flere, hvor de kommer fra - 29 helt konkrete forslag, som man kan starte på fra en ende af. Og så skal vi alligevel fra ministeren opleve sådan en lidt distancerende attitude.

Jeg tænkte jo: Det her kunne være alle tiders start på et nyt samarbejde, på det samarbejdende folkestyre, når det er allerbedst. Altså, ministeren efterlyser noget mere frihed til kommunerne. Oppositionen går i dybden med arbejdet, spørger, hvad det er, der rører sig derude, og kommer med et konkret forslag. Men i stedet for at være imødekommende, i stedet for at kigge på det, i stedet for at tage et enkelt forslag frem, der kunne være godt, har ministeren sådan en lidt ironiserende attitude med »de såkaldte frihedsrettigheder«, og »det lyder umiddelbart besnærende, men ...«. Og så får vi en ordentlig bandbulle om, hvor dårligt det, vi kommer med fra socialdemokratisk side, er.

Kan ministeren ikke nævne bare et enkelt af vores forslag, som ministeren synes faktisk kunne være godt? Lad mig bare komme med nogle af de allerbedste forslag efter min egen mening: Fra Folketingets side bestemmer vi, i hvilket omfang man skal sende ting i udbud i kommunerne, men hvorfor kan man ikke lade det være op til kommunerne selv at bestemme, hvilke opgaver der skal i udbud, og hvilke der ikke skal? I øjeblikket skal man op på, at 26,5 pct. skal i udbud, men hvorfor ikke lade det være op til kommunerne?

Det samme i en helt anden boldgade: i forhold til fixerum for narkomaner. Hvorfor ikke lade kommunerne selv tage hånd om, om de synes, det er en god idé, eller de synes, det er en dårlig idé, og så gøre det, de synes er bedst, i stedet for at det er noget, vi skal vedtage her?

Eller hvad med de her mange steder meget forhadte cv-klik, der er i arbejdsmarkedspolitikken, hvor man skal ind og klikke på det her cv, i stedet for at der laves opsøgende arbejde for at få nyt job? Hvorfor ikke lade det være op til kommunerne selv at bestemme arbejdsmarkedspolitikken?

Vi har så mange gode forslag, kunne ministeren ikke bare nævne et enkelt, som vi kunne mødes om, så vi kan få det gode samarbejdende folkestyre igen, hvor oppositionen kommer med forslag, som regeringen fører videre?

Ministeren.

Jeg er ked af at skuffe hr. Rasmus Prehn, for jeg synes jo netop, at jeg i min besvarelse sådan set redegjorde for, at mange af de foreslåede såkaldte frihedsrettigheder jo er rettigheder, som kommunerne allerede har i dag. Og spørgsmålet fra spørgeren var jo sådan set, om ministeren går ind for øget frihed til kommunerne, og der vil jeg gerne bekræfte og ikke skuffe spørgeren: Ja, jeg vil gerne give mere frihed til kommunerne - på den rigtige måde. Vi har kommunalt selvstyre, men det betyder jo ikke, at man bare skal slette alle regler og så lade det være op til den enkelte kommune at bruge pengene, som den nu har lyst til, og hvilke opgaver den vil løse.

I morgen afgiver regeringen en redegørelse om det kommunale selvstyre, og det fremgår her, at regeringen mener, at en øget brug og videreudvikling af mål- og rammestyring er grundlaget for en klar ansvarsfordeling mellem stat og kommune. Det giver bedre muligheder for lokale løsninger, og det er lige præcis på den måde, vi skal give mere frihed til kommunerne. Det forudsætter så naturligvis, at kommunalbestyrelsen påtager sig et klart ansvar for de økonomiske og politiske prioriteringer i den enkelte kommune. Der skal udstikkes langsigtede mål, og det konkrete serviceniveau skal fastlægges.

Men vi må naturligvis ikke glemme, at regler jo ikke bare er for sjov. Borgernes retssikkerhed må naturligvis ikke sættes på spil, og det er jeg ret overbevist om at spørgeren også er enig med mig i.

Så er det spørgeren.

Jeg kan alligevel ikke lade være med at notere mig en eller anden forskel. Altså, da ministeren havde ordet første gang som nytiltrådt minister, var det, ligesom om det kom fra den inderste hjertekule: frihed til kommunerne. Nu har ministeren været minister i nogle få uger, og straks skal vi have højtlæsning af sådan nogle præfabrikerede standardsvar fra nogle i øvrigt dygtige bureaukrater, som dog har travlt med at tale udenom i forhold til, hvad det er, det handler om rent politisk. Kunne vi ikke bare få en klar tilkendegivelse af, at vi kunne gennemføre nogle af de forslag, vi lægger frem? For der er jo noget, der ikke er gennemført. Lad mig tage bare ét konkret eksempel - nu var der flere før, men lad os tage ét, så det bliver nemmere for ministeren.

Lad os sige, at en kommune, der har en velfungerende skoletandpleje, siger: Vi har faktisk noget ledig kapacitet, og vi kunne godt tænke os at tilbyde vores ældre pensionister at komme hen og få ældretandpleje. Det vil vi gerne have frihed til. Det er sådan, at Ballerup Kommune gør det i dag, og de har skullet igennem et værre bureaukratisk cirkus for at få lov til det. Er det ikke et af de steder, hvor ministeren vil give håndslag til Socialdemokratiet og sige: Den frihedsrettighed, at bruge skoletandplejen til at give de ældre ældretandpleje, vil vi godt give dem? Lad mig få et svar på det.

Så er det ministeren.

Der er jeg meget glad for at have et godt svar, for det her med, at institutioner selv byder ind, fordi man har tænkt nyt, fordi man har tænkt i en bedre udnyttelse af kapaciteten, eksempelvis i en skoletandpleje, kan jo lige præcis løftes med det, der hedder udfordringsretten, hvor man altså netop går ud og siger, at alle offentlige institutioner og private leverandører af offentlig service kan blive fritaget for nogle af de gældende regler og få lov at afprøve nye måder at gøre tingene på. Så kan man udnytte mulighederne bedre. Så jeg vil da håbe, at det forslag er med i den i øvrigt behageligt store bunke, vi har modtaget i ministeriet, med forslag netop med udgangspunkt i den her udfordringsret.

Naturligvis er jeg ked af, at spørgeren ikke opfatter, at jeg stadig væk står her og siger af mit eget personlige hjerte: Ja, jeg vil gerne give mere frihed til kommunerne.

Så er det spørgeren.

Nu er det altså mig, der er bange for at skuffe ministeren, for jeg syntes ikke, at det var så godt et svar, som ministeren selv syntes. Altså, det med udfordringsretten handler jo netop om, at man kan udfordre på nogle områder, hvor man allerede har en aktivitet. Så kan man gå ind og sige: Kan vi ikke også byde ind på det?

Men her er der altså tale om, at man vil lave en ny service. Vi ved, at de ældre døjer meget med, at tænderne er i en dårlig forfatning, og at det kan blive utrolig dyrt for dem at gå til en privat tandlæge. Der siger man så fra Ballerup Kommunes side: Vi har ledig kapacitet i vores skoletandpleje, og vi vil faktisk gerne tilbyde pensionister at komme hen og få ordnet deres tænder, så de ikke skal døje med de store udgifter. Og der er det, at man fra regeringens side siger, at der skal helt særlige dispensationer til, og det er et værre papircirkus. Det betyder altså, at nogle kommuner afholder sig fra at gøre det her.

Skulle man ikke kigge på at give frihed til kommunerne her og sige: Hvis I selv træffer demokratiske afgørelser om det, hvis I selv finder pengene til det, skal I have lov til at gøre det? For det må man ikke bare uden videre i dag.

Så er det ministeren.

Jeg er altid meget imødekommende over for gode, velgennemtænkte ideer, gode måder at løse opgaverne på og i høj grad fornuftige løsninger, hvor man udnytter kapaciteten på bedst mulig vis. Så jeg vil glæde mig til at se nærmere på det forslag, hvis det altså ikke findes i bunken allerede nu.

Så må jeg afslutningsvis sige, at jeg egentlig synes, at det er dejligt forfriskende, at Socialdemokraterne går så varmt ind for frihed til kommunerne, for det er jo altså ikke meget mere end et par år siden, at man lancerede de såkaldte velfærdsrettigheder - hvem husker ikke forslaget om retten til et dagligt bad? - rettigheder, som jo netop reelt ville sætte det kommunale selvstyre fuldstændig ud af kraft. Så det virker måske lidt selvmodsigende, når vi nu præsenteres for frihedsrettigheder for kommunerne. Men jeg har en fornemmelse af, at vi måske alligevel i bund og grund er meget enige om hele essensen i frihedsrettighederne.

Så er spørgsmålet sluttet.

Nu er det sådan, at vi for en række spørgeres vedkommende har haft en første runde med indenrigs- og socialministeren, og der er tre spørgere, der altså allerede har stillet spørgsmål. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for, at vi når igennem dem alle tre, selv om vi har de begrænsninger, vi har, og det vil sige, at jeg skærer det sidste spørgsmål fra i hver spørgerunde. Så kan vi nå dem alle tre, og det håber jeg selvfølgelig at også ministeren er indforstået med.

Den første er hr. René Christensen til indenrigs- og socialministeren.