§ 20-spørgsmål S 4665 Om følger af klimaændringer på naturområder

Til: Miljøminister Connie Hedegaard (KF)
Dato: 22-05-2007
Samling: 2006-07
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 22-05-2007
Endelig besvarelse 04-06-2007
Spørgsmålets ordlyd:
Vil ministeren hurtigt fremlægge en samlet plan for, hvordan eksisterende og kommende naturområder kan gøres sammenhængende og dermed mere robuste over for bl.a. følgerne af klimaændringerne?
Skriftlig begrundelse:
Der er mange gode grunde til at etablere sammenhæng mellem naturområderne i Danmark og med natur i nabolandene, både på land og i og på havet. Sammenhængende naturområder vil selvfølgelig i højere grad kunne muliggøre flere naturoplevelser. Men der er også den biologiske begrundelse, at planter og dyr kan vandre eller spredes fra et område til et andet, således at bl.a. indavl undgås, hvis der etableres mere sammenhængende natur og mere sammenhæng med den natur, der er. Dette er ikke mindst vigtigt, hvis arterne skal kunne have mulighed for at vandre i takt med klimaforandringerne. På Folketingets høring om biodiversiteten og mulighederne for at nå FN's og EU's 2010 mål fremgik det af indlæggene, at mens negative effekter fra sygdomme og invasive arter sandsynligvis vil øges, vil der ikke ske betydelig tab af arter og naturtyper, hvis disse kan få lov til at migrere over større afstande. Den afgørende faktor er, om der er plads til naturen - hvis der ikke er plads til denne vandring, kan klimaforandringerne få store konsekvenser. I dag er den danske natur fragmenteret af intensive landbrug, veje, bebyggelser m.m., og det er ikke tilstrækkeligt at beskytte de danske EU-naturområder og etablere et antal nationalparker. Der er behov for at beskytte og udvide naturen uden for de områder, regeringen i dag prioriterer. Danmarks Miljøundersøgelser har i en rapport fornyeligt konkluderet: »Den forventede effekt af klimaændringer på 104 udvalgte plantearter i Danmark er undersøgt. Der forventes en større eller mindre negativ påvirkning af 2/3 af arterne. Hver tiende art vil derimod nyde godt af klimaændringerne. Klimaeffekterne varierer mellem forskellige naturtyper og der vil også være geografiske forskelle, således at den sydøstlige del af landet påvirkes langt mere negativt end det vestlige Danmark. Resultaterne tyder på, at klimaændringerne over det 21. århundrede under begge scenarier forventes at have en overvejende negativ effekt på de undersøgte arter og sandsynligvis på den botaniske biodiversitet i Danmark som helhed.«
Dokumentdato: 04-06-2007
Modtaget: 04-06-2007
Omdelt: 04-06-2007

Svar på spm. nr. S 4665

S 4665.br (pdf-version)
Html-version
svar på spm. nr. S 4665 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 22-05-2007
Modtaget: 22-05-2007
Omdelt: 22-05-2007

Vil ministeren hurtigt fremlægge en samlet plan for, hvordan eksisterende og kommende naturområder kan gøres sammenhængende og dermed mere robuste over for bl.a. følgerne af klimaændringerne?

Vil ministeren hurtigt fremlægge en samlet plan for, hvordan eksisterende og kommende naturområder kan gøres sammenhængende og dermed mere robuste over for bl.a. følgerne af klimaændringerne? (pdf-version)
Html-version