Udlændinge- og Integrationsudvalgets spørgsmål

Din søgning gav 405 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Spørger Dato

UUI Alm.del Spørgsmål 261

Flere afsløringer i medierne viser, at udenlandske medarbejdere, der er ansat via fasttrackordningen, bliver afpresset til at betale penge tilbage til arbejdsgiveren, har farlige arbejdsforhold eller bor under kummerlige forhold. Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt til at sikre ordnede vilkår ved fasttrack-certificerede virksomheder, at en virksomhed på tro og love kan erklære, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 18, nr. 2?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 260

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt en virksomhed, der undersøges af myndighederne for lovbrud, kan blive på ordningen for certificerede virksomheder under fasttrackordningen, samt om en sådan virksomhed også under sådanne forhold kan vinde nye kontrakter på baggrund af deres status som certificeret?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 259

Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der er for at fjerne virksomheder fra listen over certificerede virksomheder?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 258

Vil ministeren redegøre for antallet af virksomheder, som i perioden fra 2015-2025 er fjernet som certificeret virksomhed under fasttrackordningen som følge af brud på hhv. arbejdsmiljø-, skatte- og straffeloven, eller som følge af at SIRI har inddraget en certificering, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 22? Tallene bedes opgjort samlet og årligt og opdelt på, hvilket lovbrud eller af hvilken grund virksomhederne er fjernet.

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 257

Vil ministeren redegøre for antallet af virksomheder, som i perioden fra 2015-2025 har ansøgt om at blive certificeret af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) til at ansætte udenlandsk arbejdskraft under fasttrackordningen, samt hvor mange af disse ansøgere som er hhv. godkendt og afvist som certificerede virksomheder? Tallene bedes opgjort samlet og årligt.

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 256

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd den 25. marts 2025 om forholdene for jødiske studerende på de danske uddannelsesinstitutioner, jf. UUI alm. del - samrådsspørgsmål L?

Uddannelses- og forskningsministeren

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål O

Flere myndigheder, herunder politiet, Skattestyrelsen og Center mod Menneskehandel, er involveret i efterforskningen af muligt misbrug af fasttrackordningen, f.eks. på Novo-byggeriet i Kalundborg. Har ministeren planer om at iværksætte konkrete initiativer, f.eks. skærpet kontrol og ændringer i lovgivningen om fasttrackordningen, så det f.eks. bliver sværere at blive certificeret, eller så virksomheder eventuelt fjernes fra ordningen, når de undersøges af myndighederne, for at forhindre lignende sager i fremtiden?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Samrådsspørgsmål N

Ekstra Bladet har i en række artikler vist, at udenlandske arbejdere, som er kommet til Danmark via fasttrackordningen, systematisk er blevet afpresset for store dele af deres løn og tvunget til at bo under kummerlige forhold. Se f.eks. artiklerne »Afsløring: Efterforsker svindel på Novo-byggeri«, ekstrabladet.dk, den 5. marts 2025, og »Knoklede på Novo: Lænset for millioner«, ekstrabladet.dk, den 15. marts 2025. Hvordan vil ministeren sikre, at fasttrackordningen ikke misbruges til at udnytte udenlandsk arbejdskraft i strid med danske løn- og arbejdsvilkår?

Udlændinge- og integrationsministeren

Victoria Velasquez (EL)

25-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 255

Vil ministeren i forlængelse af fortroligt svar på UUI alm. del – spm. 200 redegøre for, hvorfor de pågældende personer kun er på opmærksomhedslisten og ikke hadprædikantlisten?

Udlændinge- og integrationsministeren

Betina Kastbjerg (DD)

24-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 254

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 19. marts 2025 redegøre for, hvad en udlænding, der har fået spærret sit opholdskort, men som stadig er i besiddelse af det fysiske kort, helt konkret vil kunne bruge det til? Kan vedkommende f.eks. få udbetalt ydelser fra kommunen eller på anden måde bruge det fysiske kort?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

24-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 253

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 19. marts 2025 oplyse, hvor mange udlændinge man har taget initiativ til at spærre opholdskort på som følge af Dansk Folkepartis spørgsmål og interesse for sagen?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

24-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 252

I lyset af at regeringen nu har fremsat lovforslag nr. L 120 (Forslag til lov om ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (Forsøgsordning med elektronisk kontrol som supplement til opholdsforbud)), som gør det muligt at bruge gps-fodlænke til personer meddelt opholdsforbud, vil ministeren så redegøre for, om det betyder, at der ikke længere er nogen tekniske vanskeligheder ved anvendelse af gps-fodlænke til denne målgruppe, og om det i så fald skyldes teknologiske fremskridt siden 2017 eller andre forhold, herunder politiske, og om det så også vil betyde, at det vil være teknisk muligt at bruge gps-fodlænker til beboere på Kærshovedgård? Spørgsmålet skal ses i lyset af daværende udlændinge- og integrationsministers svar på spørgsmål til lovforslag nr. L 51 (folketingsåret 2016-17), hvoraf fremgår: »Afslutningsvist skal jeg bemærke, at det endnu ikke er teknisk muligt at anvende GPS-fodlænke« (spørgsmål nr. 2 til L 51) og »Anvendelse af GPS-fodlænker er i dag forbundet med en række udfordringer med teknologien i forhold til dækningsgrad, batterilevetid samt sårbarhed over for såkaldt scrambling af signalet. Det er på den baggrund efter ministeriets opfattelse ikke i dag muligt at anvende GPS-fodlænke til det formål, som er beskrevet ovenfor« (spørgsmål 10 til L 51).

Udlændinge- og integrationsministeren

Søren Søndergaard (EL)

24-03-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 867

Vil ministeren være åben for at gøre det lettere for børn født i Danmark af udenlandske forældre, som kommer i pleje hos danske statsborgere, at opnå statsborgerskab her i landet, hvis plejeforholdet har en varighed af en vis karakter?

Udlændinge- og integrationsministeren

Zenia Stampe (RV)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 251

Mener ministeren, at en enkelt afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet om forskelsbehandling er tilstrækkelig til, at en restauratør ikke kan få forlænget sin alkoholbevilling, eller hvad er efter ministerens holdning et passende niveau for at få frataget sit forretningsgrundlag på baggrund af afgørelser fra et nævn og ikke en domstol, jf. initiativerne i handlingsplan mod racisme fra februar 2025?

Erhvervsministeren

Steffen Larsen (LA)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 250

Synes ministeren, at det er retfærdigt, at en restauratør potentielt set kan miste sin alkoholbevilling på baggrund af en hændelse udført af et eksternt autoriseret vagtfirma, hvor restauratøren ikke selv har personaleansvaret for den vagt, som eventuelt måtte begå en handling, der kan betyde, at restauratøren mister sit forretningsgrundlag, jf. initiativerne i handlingsplan mod racisme fra februar 2025?

Erhvervsministeren

Steffen Larsen (LA)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 249

Vil ministeren kommentere artiklen »Blev væk da han skulle i retten: Nu får 25-årig mand en advarsel om udvisning«, fyens.dk, den 19. marts 2025, og vil ministeren på baggrund af oplysningerne i artiklen om den pågældende udlænding fra Vollsmose, herunder at han angiveligt er dømt seks gange før, redegøre for, at han slap med en advarsel om udvisning, til trods for at han ikke engang gad at møde op i retten?

Justitsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 248

Vil ministeren kommentere indlægget »Abdi utvisades till Somalia med tvång«, sverigesradio.se, den 17. marts 2025, herunder sætningen: »Genom ett utökat samarbete mellan Sverige och Somalia så kan gränspolisen nu utvisa somalier med tvång”, vil ministeren på baggrund heraf redegøre for det omtalte samarbejde mellem Sverige og Somalia, og vil ministeren oplyse, om Danmark har eller bør søge et lignende samarbejde?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 247

Vil ministeren kommentere indlægget »Dom i sag om drabsforsøg i Holbæk«, politi.dk, den 19. marts 2025, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, hvorvidt den 26-årige tiltalte, der blev idømt 14 års fængsel for et drabsforsøg i Holbæk den 30. januar 2024, hvor en person blev skudt i sin lejlighed i Apotekerhaven i Holbæk, der ifølge specialanklageren skete som led i en konflikt mellem grupperinger fra bl.a. Ladegårdsparken og Agervang, har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation som hovedperson, biperson eller efterkommer heraf? Vil ministeren i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor samt vurdere retten til dobbelt statsborgerskab i oprindelseslandet, og vil ministeren på grundlag heraf redegøre for, i hvilket omfang statsborgerretskonventionen i den konkrete sag udgør en begrænsning for mulighederne for frakendelse eller fratagelse af dansk indfødsret samt udvisning? Vil ministeren endvidere, eventuelt med bidrag fra Justitsministeriet, i relation til de lignende sager om drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikt, som er omtalt i svar på REU alm. del - spm. 476, 492, 557 og 563, tilkendegive, om ministeren er enig med spørgeren i, at der er behov for at stramme bandeparagraffen, således at strafudgangspunktet også ved drabsforsøg bliver livstid, så tilfældigheder under et bandeskyderi ikke bliver bestemmende for, at et bandemedlem slipper for livstid? Vil ministeren endelig tilkendegive om det er tilfredsstillende, at fire tiltalte blev frifundet for drabsforsøg, når de ifølge anklagemyndigheden deltog som vagter og chauffører?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

21-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 246

Vil ministeren i forlængelse af artiklen »Kom kørende i egen bil«, brandebladet.dk, den 13. februar 2025, redegøre for, hvor meget den beslaglagte bil var værd, samt redegøre for, hvor mange gange tidligere personalet på Kærshovedgård har beslaglagt biler til en værdi af mere end 10.000 kr.?

Justitsministeren

Betina Kastbjerg (DD)

20-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 245

Vil ministeren fremsende en opgørelse over afgørelser om visumansøgning, der viser antallet af henholdsvis tilladelser og afslag fordelt på type (rejseformål) for perioden 2015-2024? Opgørelsen bedes for hvert år opdeles på afgørelse og rejseformål.

Udlændinge- og integrationsministeren

Samira Nawa (RV)

20-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 244

Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 177 redegøre for det årlige antal udsendelser af kriminelle udlændinge fra Danmark i perioden 2005-2025?

Udlændinge- og integrationsministeren

Betina Kastbjerg (DD)

20-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 243

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samråd den 19. marts 2025 om håndtering af personer med ulovligt ophold, jf. UUI alm. del - samrådsspørgsmål H-K?

Udlændinge- og integrationsministeren

19-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 242

Vil ministeren redegøre for, hvor ofte man anvender muligheden for administrativt at frihedsberøve eller varetægtsfængsle udvisningsdømte, som det omtales af ministeren i svar på UUI alm. del – spm. 182?

Udlændinge- og integrationsministeren

Sandra Elisabeth Skalvig (LA)

19-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 241

Vil ministeren kommentere artiklen »Politiet gravede falsk AK-47'er ned: Så klappede fælde«, ekstrabladet.dk, 17. marts 2025, herunder sætningen »Anklagemyndigheden krævede, at en af de personer, der er blevet idømt fire års fængsel, skulle udvises. Retten valgte dog at give en advarsel«, og vil ministeren på baggrund heraf redegøre for, at et udenlandsk bandemedlem slipper med en advarsel om at blive hjemsendt efter en dom på fire års fængsel for besiddelse af en AK-47 riffel, samt redegøre for den pågældendes nationalitet, opholdsgrundlag, arbejdsmarkedstilknytning, tidligere domme og sigtelser i øvrige sager? Vil ministeren endvidere redegøre for, om de øvrige tiltalte, for hvem der ikke var nedlagt udvisningspåstand, har fået dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation, og i bekræftende fald oplyse lovgrundlaget herfor, samt redegøre for, om statsborgerretskonventionen er til hinder for, at de fratages indfødsretten og udvises, og oplyse, om dette er hensigtsmæssigt for Danmark, når Belgien, Frankrig og Storbritannien nægter at ratificere konventionen?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

18-03-2025
(2024-25)

UUI Alm.del Spørgsmål 240

Vil ministeren redegøre for, hvor mange udvisningsdømte kriminelle udlændinge, der har benyttet hjemrejseordningen, som giver mulighed for at slippe for hele eller dele af en fængselsstraf i Danmark mod at forlade landet, og som efterfølgende er vendt tilbage til Danmark? Vil ministeren samtidig oplyse, hvilke konsekvenser en eventuel tilbagevenden har haft for disse personer, herunder om de er blevet frihedsberøvet ved ankomsten, har afsonet deres oprindelige straf eller har fået andre sanktioner?

Udlændinge- og integrationsministeren

Mikkel Bjørn (DF)

18-03-2025
(2024-25)

Din søgning gav 405 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200