Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 549

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. juni 2024 fra Plantebranchen vedrørende foretræde om at indføre reduceret moms på plantebaserede fødevarer, jf. SAU alm. del - bilag 281.

Ubesvaret

14-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 548

Vil ministeren redegøre for, hvilke økonomiske konsekvenser - herunder provenueffekt og beskæftigelseseffekt - det vil have at hæve beløbsgrænsen for, hvornår en ansat skal betale skat af et medarbejdergode betalt af arbejdsgiveren, og hvilke forudsætninger og parametre lægges til grund for ovenstående beregning af at ændre beløbsgrænsen? Hvad er den maksimale beløbsgrænse, hvormed ændringen stadig kan betragtes som provenuneutral? Er der provenumæssig forskel på, om medarbejdergodet er en sundhedsydelse (f.eks. en vaccine der forhindrer sygefravær), eller om det er en gængs medarbejderjulegave? Kan man i beregningen medtage potentielle offentlige og private besparelser og effekter, såsom færre sygedage og sygedagpenge, der kan opnås ved at forhøje den nuværende beløbsgrænse for arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser som medarbejdergoder?

Ubesvaret

12-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 547

Vil ministeren redegøre for, hvilke fradrag der dækkes af boligjobordningen, samt hvor mange midler der er afsat til ordningen? Yderligere bedes oplyst, hvad det ville koste, hvis klimatilpasning skulle indgå i ordningen.

Ubesvaret

12-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 546

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 18 (2022-23, 2. samling) og tilføje perioden 2021-2024? Ministeren bedes samtidig oplyse, hvor mange genåbnede årsopgørelser, der har ført til henholdsvis tilbagebetaling eller opkrævning af skat.

Ubesvaret

11-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 545

Vil ministeren oplyse, hvordan skatteydere, der har haft indkomst i 2023 fra korttidsudlejning af værelse, lejlighed eller sommerhus via platforme som f.eks. AirBNB, skal forholde sig, da indtægterne ikke er blevet indberettet til Skattestyrelsen i tide? Der henvises til artiklen ”Udlejer du via AirBNB? Pas på den lumske skattefælde”, Fagbladet3f.dk, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

06-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 544

Vil ministeren redegøre for det øgede momsprovenu i forhold til det tidligere forudsatte provenu, i forbindelse med One stop moms 2 systemet samt de nye EU-regler på momsområdet? Dertil bedes ministeren redegøre for, om det øgede provenu vurderes at være strukturelt øgede indtægter, som derved øger råderummet?

Ubesvaret

06-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 543

Vil ministeren kommentere podcasten ”Tidligere bandekriminel om TV 2-dokumentar: Den afslører meget, men der foregår mere…” af Borgerlig Tabloid den 30. maj 2024 fra BT.dk, herunder Yaqoub Alis udtalelser om infiltrering af skattevæsenet og andre offentlige myndigheder? Vil ministeren desuden redegøre for, om ministeren har kendskab til, at skattemedarbejdere ulovligt skulle have slettet personers skattegæld?

Tilbagetaget/bortfaldet

06-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 542

Vil ministeren oplyse, hvornår undersøgelsen, der nævnes i besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 467, er iværksat, og om Motorstyrelsen har tænkt sig at inddrage de dele af branchen, som i dag mangler adgang til de nødvendige priser, for at sikre, at en fremtidig løsning vil løse det problem, som selvanmelderne står med i dag?

Ubesvaret

04-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 541

Vil ministeren i forhold til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 466 redegøre for, hvordan den genberegnede nypris for et køretøj på den ene side skal lægges til grund for den afgiftspligtige værdi samt evt. beskatningsværdi af f.eks. fri bil, mens den samme genberegnede nypris ikke kan lægges til grund ved senere afregning af fuld registreringsværdi som brugt bil, selvom intentionen med genberegning for et leasingkøretøj netop er at få beregnet den endelige registreringsafgift og beskatningsværdi på en måde, så disse afspejler den reelle markedsværdi for køretøjet?

Ubesvaret

04-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 540

Vil ministeren oplyse, hvad det forventede provenu for hhv. dækningsafgiften og kommunal grundskyld opkrævet på erhvervsejendomme forventes at være i 2024, 2025 og 2026, samt ved den fuldt indfasede beskatning af begge afgifter ved udløb af de gældende stigningsbegrænsningsregler, for både dækningsafgift og grundskyld? Provenuet bedes angivet særskilt for dækningsafgift og grundskyld, samt opgjort på kommuneniveau.

Ubesvaret

04-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 539

Vil ministeren redegøre for, hvordan danske borgere kan mærke, at Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har ansat 59 % ekstra administrative ansatte i perioden 2019-2023 jf. svar på FIU alm. del – spørgsmål 169?

Ubesvaret

04-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 538

Kan ministeren dele en analyse af, hvor stort et ekstra skatteprovenu der bliver genereret af, at man har opnormeret Skattestyrelsen med 60 % i perioden 2019-2023 jf. svar på FIU alm. del – spørgsmål 169. Hvis en sådan analyse ikke findes, vil ministeren da tage initiativ til, at den udarbejdes?

Ubesvaret

04-06-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 537

Ekspertgruppen for en grøn skattereform præsenterede i februar 2024 en række modeller for, hvordan de ikke-energirelaterede drivhusgasudledninger i landbruget kan reduceres. Vil ministeren foretage en beregning af, hvorledes de forskellige modeller vil påvirke den globale udledning af drivhusgasser (dvs. de samlede reduktioner i Danmark minus lækage) i 2030 og 2045 såvel absolut som relativt? Ministeren bedes således sætte reduktionerne i relation til de globale udledninger af drivhusgasser. Vil ministeren i forlængelse af dette bekræfte, at det ikke kan udelukkes, at model 1 vil lede til de færreste globale reduktioner?

Ubesvaret

31-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 536

Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel de danske drivhusgasudledninger (dvs. de territoriale drivhusgasudledninger) udgør af de samlede globale udledninger samt udledningerne fra EU? Endvidere bedes ministeren opgøre de danske udledninger i forhold til udledningerne fra Kina og USA.

Ubesvaret

31-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 535

Har ministeren overvejet at udlicitere inddrivelsen af ubetalte kontrolafgifter? Og tænker ministeren, at det vil være en fordel for fællesskabet, at der kom fart i inddrivelsen? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 534

Er ministeren enig i, at når kontrolafgifterne ikke kommer i hus, så har vi færre penge at drive kollektiv transport for? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 533

Har ministeren overvejet, om der skal fortages en statslig overtagelse/opkøb af gæld for ubetalte kontrolafgifter hos operatørerne i den kollektive transport, så operatørerne ikke oplever et økonomisk tab alene på baggrund af udestående hos Gældsstyrelsen? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 532

Vil ministeren oplyse de enkelte operatørers udestående hos Gældsstyrelsen for ubetalte kontrolafgifter, herunder både gældens faktuelle størrelse og kursværdien, samt konsekvenserne af de seneste politiske aftaler på gældsinddrivelsesområdet for kursværdierne? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 531

Hvor mange private virksomheder har vi i Danmark som ved lov er pålagt at benytte sig af den offentlige gældsinddrivelse ved ubetalte regninger, afgifter og lign. fordelt på sektorer? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 530

Hvor stor et økonomisk tab oplevede de private operatører af offentlig transport i 2023 ved tabte indtægter grundet udestående hos Gældsstyrelsen for kunders ubetalte kontrolafgifter? Der henvises til artiklen ”Der mangler millioner af kroner i ubetalte billetter fra personer på asylcentre”, TV 2, den 22. maj 2024.

Ubesvaret

30-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 529

Vil ministeren redegøre for, hvor mange husstande, der er tilknyttet overgangsordningen, der er indført for ejendomme, der skifter kategori fra landbrug til ejerbolig? Opgørelsen bedes anført i antal ejendom samt i pct. af varslede omkategoriseringer og i pct. af ejendomme, der har ændret status til ejerbolig.

Ubesvaret

29-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 528

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 110 af 20. november 2023 og redegøre for omkategoriseringen af skattemæssig status for landejendomme, herunder 1) hvor mange ejendomme, der modtog besked om, at ejendommene skulle skifte skattemæssig status, 2) hvor mange af ejendomsejerne gjorde indsigelse, 3) hvor mange fik medhold i indsigelsen og 4) hvor mange ejendomme har for nuværende skiftet skattemæssig status? Opgørelsen bedes opdelt på omkategorisering fra henholdsvis landbrugsejendom og skovejendom til henholdsvis ejerbolig og erhvervsejendom.

Ubesvaret

29-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 527

Vil ministeren give en status for arbejdet med at indføre en ny naturkategori i forhold til Ejendomsbeskatning? Hvordan stiller de nye ejendomsvurderingsregler borgere, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at omdanne landbrug på f.eks. 6-12 hektar til skov og natur?

Ubesvaret

29-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 526

Vil ministeren redegøre for, hvor meget INEOS E&P A/S har betalt i skat til den danske stat siden 2017, både for afregnende selskab og alle datterselskaber?

Ubesvaret

29-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 525

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen prioriterer opdatering af regneprincipperne?

Ubesvaret

28-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 524

Vil ministeren foretage og fremlægge beregninger, der viser den finansielle effekt af at sænke elafgiften til et niveau, der svarer til, at en almindelig husstand med et elforbrug på 4.000 kWh/år får reduceret sin afgift med præcist 43 kr. plus moms?

Ubesvaret

28-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 523

Vil ministeren redegøre for, hvilke skattefordele anerkendte trossamfund i Danmark har, herunder hvor store udgifter den danske stat har til de pågældende skattefordele til anerkendte trossamfund?

Endeligt besvaret

24-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 522

Vil ministeren oplyse, hvorvidt det er muligt at betale sin gæld til det offentlige med kontanter, og såfremt det ikke er muligt, bedes ministeren redegøre for, hvorfor retsstillingen måtte være sådan?

Ubesvaret

24-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 521

Det fremgår af Regneprincipper på personskatteområdet, maj 2024, at der er foretaget en række opdateringer af ministeriets vurdering af konsekvenserne af ændringer i personskatterne på arbejdsudbud og offentlige finanser. Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil opdatere vurderingen af effekterne af ændringer i personskatterne på den økonomisk ulighed i forbindelse med de øvrige opdateringer?

Ubesvaret

23-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 520

Vil ministeren redegøre for, om der er nogle empiriske studier, der viser, at en lempelse af aktieindkomstbeskatningen gavner hhv. 1) iværksættere, 2) små virksomheder og 3) mellemstore virksomheder?

Ubesvaret

23-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 519

Vil ministeren vurdere, i hvilken grad en lempelse af aktieindkomstbeskatningen vil komme små og mellemstore virksomheder i Danmark til gode?

Ubesvaret

23-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 518

Vil ministeren til udvalget oversende den faste årlige redegørelse om brug af kunstig intelligens i Skatteforvaltningen, som omtales i SAU alm. del – svar på spørgsmål 447?

Endeligt besvaret

22-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 517

Vil ministeren oversende en liste over de skatter og afgifter, der siden 2009 er indført eller hævet under hensyn til klimapolitikken?

Ubesvaret

21-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 516

Vil ministeren redegøre for, hvad den samlede årlige udgift er for staten som følge af de særlige skatte- og afgiftsfritagelser, som anerkendte trossamfund er omfattet af?

Endeligt besvaret

17-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 515

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 6. maj 2024 fra Jakob Willer m.fl. om manglende gennemsigtighed i grundvurderinger og grundskyld, jf. SAU alm. del - bilag 247.

Endeligt besvaret

17-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 514

Taxaflyselskaberne Blue West Helicopters Greenland Aps, Skycopter Aps og Starling Air fremgår ikke af Skatteministeriets liste over selskaber, der er registreret som udenrigsselskaber og dermed har nulmoms. Vil ministeren oplyse, om disse selskaber af andre årsager har nulmoms og i så fald af hvilke årsager?

Endeligt besvaret

16-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 513

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. maj 2024 fra Wismann Property Consult A/S vedrørende plancher til foretræde den 15/5-24 om værdiansættelser af ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 252.

Endeligt besvaret

15-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 512

Hvad vil provenuet for staten være, hvis der indføres moms på alle indenrigsflyvninger i Danmark?

Endeligt besvaret

14-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 511

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de ikke-offentligt ejede fredede bygninger udenfor Region Hovedstaden efter de gældende regler, uanset om ejeren er en fond, et selskab, en person eller noget fjerde, således at udvalget kan få et mere retvisende billede?

Endeligt besvaret

14-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 510

Vil ministeren redegøre for størrelsen af statens provenutab på de ikke-offentligt ejede fredede bygninger efter de gældende regler, uanset om ejeren er en fond, et selskab, en person eller noget fjerde, således at udvalget kan få et mere retvisende billede?

Endeligt besvaret

14-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 509

Vil ministeren i forlængelse af vedtagelsen af personskattereformen oplyse, hvad provenueffekten vil være ved en fuldstændig ligestilling af søskende og deres afkom med øvrige nære familiemedlemmer ift. bo- og gaveafgift? Med fuldstændig ligestilling menes: - At den med personskattereformen aftalte afskaffelse af tillægsboafgiften ved arv mellem søskende udvides til også at gælde for arv til søskendes afkom (arv til nevøer/niecer og deres børn og børnebørn) - At ’gavekredsen’ (15 pct. gaveafgift) udvides til at omfatte søskende og deres afkom, samt at der ved gaver til disse fastsættes et afgiftsfrit gavebeløb svarende til det afgiftsfrie gavebeløb til børn etc. (74.100 kr. i 2024). Vil ministeren endvidere oplyse, hvad det vil ændre på ovenstående beregning, hvis det afgiftsfrie beløb for gaver til søskende og deres afkom i stedet fastsættes til samme niveau som for gaver til svigerbørn (25.900 kr. i 2024)?

Endeligt besvaret

14-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 508

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 2024 fra Danmarks Bridgeforbund vedrørende budskaber til foretræde den 15. maj 2024 om moms på bridge og andre former for tankesport, jf. SAU alm. del - bilag 251.

Endeligt besvaret

13-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 507

Ministeren oplyste under besvarelsen af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, at ministeren vil ændre ejendomsvurderingsloven for kolonihaver samt boligejere, der er kommet i klemme i forbindelse med opkrævning af grundskyld for nye udstykninger. Vil ministeren oplyse, om lovgivningen i samme forbindelse vil blive ændret for at hjælpe ejere af huse på fremmed/lejet grund?

Endeligt besvaret

07-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 506

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, oplyse, om der tidligere har været en praksis i Vurderingsstyrelsen for straks- og genvurdering ved sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger?

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 505

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om ejendomsvurderinger afholdt den 2. maj 2024, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N, redegøre for, hvorfor kommunernes praksis i sager om opkrævning af grundskyld i forbindelse med udstykninger ikke kan fortsætte, så der undgås de fejlagtige opkrævninger af grundskyld?

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 504

Vil ministeren oplyse, om man i de statslige regnskaber har regnet og finansieret med renteindtægten fra den overskydende skat, som staten har haft stående hos Nationalbanken i indkomståret 2023, og om man har samme praksis for indkomståret 2024?

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 503

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 22. april 2024 fra Erik Holbech om klage over grundværdi, jf. SAU alm. del - bilag 240.

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 502

Vil ministeren samtidig oplyse, om ligningslovens § 9, stk. 4 eller regler nærmere fastsat af ministeren om kontrol og administration af befordringsgodtgørelsesreglerne, på et tidspunkt har indeholdt beskrivelser af, at Skattestyrelsen skal undersøge årsagen til, at der er sket en lønnedgang og samtidig påbegyndt en skattefri rejse- og/eller befordringsgodtgørelse samt i bekræftende fald oplyse om årsagen til, at beskrivelsen ikke længere fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4 eller regler fastsat efter denne bestemmelse?

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 501

Kan ministeren bekræfte, at Skattestyrelsen ikke længere inddrager årsagen til, at en medarbejder pga. økonomiske vanskeligheder i en virksomhed er gået ned i løn og i stedet modtager skattefri befordringsgodtgørelse, sådan som det fremgår af svaret på spørgsmål 4 i det lovforberedende arbejde til L 195 (samlingen 2011-12)? Herunder bedes ministeren redegøre for, om praksisændringen, der tilsyneladende er sket over tid siden 2012 af Landsskatteretten, er lovmedholdelig, når ændringen åbenbart er sket i strid med svaret på spørgsmål 4, der ligger til grund for Folketingets vedtagelse af lovforslaget? Der henvises til skatteministerens besvarelsen af spørgsmål 4 til lovforslag L 195 (samling 2011-12).

Endeligt besvaret

03-05-2024
(2023-24)

SAU Alm.del Spørgsmål 500

Vil ministeren til udvalget oversende de under pkt. 2 på udvalgsmødet den 25. april 2024 fremviste plancher og det heri omtalte bilag 1, evt. i fortrolig form?

Endeligt besvaret

02-05-2024
(2023-24)

Din søgning gav 437 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200