Tak til ministeren for svaret.
Jeg håber sandelig også, at vi kan få lavet en god arbejdsmiljøaftale, der virkelig forpligter arbejdsgiverne til at sikre et godt arbejdsmiljø.
Det kan vi jo konstatere er et stort problem.
Det var sådan set bare ikke det, jeg spurgte til.
Jeg spurgte til, om det er retfærdigt, at man har en ensartet pensionsalder, som man løbende sætter i vejret.
Det vil f.eks.
medføre – på baggrund af den aftale, man har lavet i det såkaldte velfærdsforlig – at en på 18 år først kan gå på folkepension, når hun er 75 år.
Hvis hun kommer ud på arbejdsmarkedet, når hun er 18 år, vil det altså betyde, at hun bliver tvunget til et arbejdsliv på 57 år, hvorimod hendes klassekammerat, der gik ud af gymnasiet samtidig med hende, og som får en lang videregående uddannelse, jo kan slippe med et væsentlig kortere arbejdsliv, et sted mellem 7 og 10 år kortere, hvis vi kigger på gennemsnitstallene, altså et arbejdsliv på kun 50 år.
Mit spørgsmål er, og det er det stadig væk:
Er det retfærdigt?
Man kan sige, at hvis man holder fast i en ensartet pensionsalder, hvad Enhedslisten som principielt udgangspunkt er enig i er en god idé, så ville problemet jo i hvert fald ikke være så stort, hvis man fastholdt den pensionsalder, vi har nu, nemlig 65 år.
Men uretfærdigheden består jo i, at ministeren sammen med et flertal i Folketinget, omfattende regeringspartierne og Radikale Venstre og Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, har aftalt en mekanisme, der gør, at når jeg siger, at et ungt menneske på 18 år får en pensionsalder på 75 år, så er det ikke grebet ud af luften.
Det viser den tabel, som ministeren selv har overleveret til udvalget.
Det, der er mit spørgsmål, er:
Er det retfærdigt?
Vil ministeren ikke gerne forholde sig til det?