Grundloven med forklaringer

I »Min grundlov« bliver grundlovens paragraffer forklaret og sat ind i en nutidig kontekst.

Større

Grundloven er kun blevet ændret få gange siden 1849. Sproget i mange af paragrafferne er ikke blevet moderniseret siden. Det kan derfor virke gammeldags.

»Min grundlov« er en kommenteret udgave af grundloven, som indeholder selve grundloven og forklaringer til de enkelte paragraffer.

Alle førstegangsvælgere modtager »Min grundlov«

»Min grundlov« udgives af Folketinget, der siden 2005 har udsendt grundloven til alle førstegangsvælgere. Det sker som et led i ønsket om at engagere danskerne i demokratiet.

Førstegangsvælgere er både nye danske statsborgere og de unge, der er fyldt 18 år siden sidste valg. De modtager »Min grundlov« sammen med en hilsen fra Folketingets formand.

Leksikon

Gå til leksikon
Grundloven
Grundloven er Danmarks forfatning. Det er den vigtigste lov i Danmark, og ingen lov må være i strid med den.