Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 805 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 1

Vil ministeren oplyse, om skattemyndighederne har et register eller har adgang til et register over ejere af unoterede aktier? I benægtende fald bedes ministeren redegøre for, hvordan skattemyndighederne kontrollerer beskatningen af aktieindkomst (og gave- og boafgift) hos disse ejere, og oplyse om det ville styrke skattekontrollen, hvis man opbyggede et sådant register (eventuelt ved at stille krav om deponering af aktier i en bank).

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 2

Den 19. september 2019 kom CEPOS med udspillet ”Et enklere skattesystem - afskaf arbejdsmarkedsbidrag samt job- og beskæftigelsesfradrag”. Ministeren bedes redegøre for 1) udspillets provenumæssige konsekvenser, og om udspillet – som angivet – er provenuneutralt, 2) hvordan udspillet fordeler sig på forskellige familietyper, 3) hvordan udspillet fordeler sig på indkomstdeciler og 4) arbejdsudbudseffekten af udspillet.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 3

Ministeren bedes kommentere artiklen ”Lovbrud fanget på video: Børn har frit spil i østjyske kiosker” bragt på TV2 Østjyllands hjemmeside den 13. september 2019, og herunder redegøre for om ministeren mener, at der bør strammes op på spillelovgivningen, og om der bør føres skærpet tilsyn med Danske Spils forhandlere.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 4

Ministeren bedes tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 5

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 6

Ministeren bedes oversende alle beregninger, som Skatteministeriet har foretaget i relation til Socialdemokratiets forslag om arveafgiften for privatpersoner, som det bl.a. fremgår i Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 7

Ministeren bedes opgøre, hvor mange ikke-topskatteydere som i dag betaler arveafgift, hvor mange der forsat skal betale arveafgiften og de økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper, såfremt man indfører Socialdemokratiets forslag vedrørende arveafgift, som det fremgår af Socialdemokratiets udspil fra august 2018 ” Danmark er for lille til store forskelle”.

Endeligt besvaret

02-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 8

Ministeren bedes oplyse provenuændringerne både før og efter tilbageløb og adfærd, såfremt man afskaffer generationsskiftebeskatningen for familieejede virksomheder.

Endeligt besvaret

04-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 9

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt en CO2-afgift på flys klimabelastning er imod gældende EU-lovgivning i fald, at afgiften afspejler en flyturs reelle klimabelastning – og ikke en fast værdi pr. brændstofenhed – som afhænger af flyets effektivitet, typen af brændstof, andelen af biobrændstof samt hvor højt et fly flyver.

Endeligt besvaret

07-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 10

Ministeren bedes udregne, hvor stort et provenu før og efter adfærd og tilbageløb staten vil får, hvis der indføres en CO2-afgift på 250 kr./ton CO2 for den reelle klimaeffekt af alle flyture fra Danmark op til 1.500 km.

Endeligt besvaret

07-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 11

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at virksomheder skal vente op til 5 uger på at modtage dansk CPR-nummer og derefter op til 4 uger på et skattekort til udenlandske medarbejdere?

Endeligt besvaret

07-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 12

Hvad vil ministeren gøre for at forhindre den lange ventetid, der er for virksomheder, når de ansøger om skattekort og CPR-nummer til udenlandske medarbejdere?

Endeligt besvaret

07-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 13

Ministeren bedes redegøre for de seneste tre års nettogrænsehandelseffekt på diesel til transport.

Endeligt besvaret

07-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 14

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. oktober 2019 fra Plante Branchen, Brancheorganisation for Plantebaserede Fødevarer vedrørende foretræde om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 17.

Endeligt besvaret

09-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 15

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. oktober 2019 om information til Skatteudvalget i forbindelse med fejl i bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B.

Endeligt besvaret

10-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 16

Kan ministeren bekræfte, at ejere af historiske køretøjer efter nugældende lovgivning er forpligtet til at betale miljøbidrag via deres forsikringspræmie, selv om disse ejere i sagens natur ikke skal modtage skrotningsgodtgørelse, idet hele ideen med ejerskab af veterankøretøjer netop er at værne om og bevare køretøjerne for eftertiden? Vil ministeren i bekræftende fald tage initiativ til at få rettet op på denne åbenlyse urimelighed?

Endeligt besvaret

10-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 17

Med de eksisterende skatteregler fradrages pensionsindbetalinger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra oven – i modsætning til stort set alle andre ligningsmæssige fradrag i personbeskatningen. Vil ministeren redegøre for, hvad den umiddelbare skattemæssige provenugevinst ville have været, hvis fradraget skete fra bunden? Provenuet bedes oplyst for hvert af årene 2012-2018 og både før og efter tilbageløb og adfærd.

Endeligt besvaret

10-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 18

Skatteministeriets Koncernrevisions beregning i maj 2019 af skattegabet for refusion af udbytteskat viste for perioden 1. januar 2012 til den 5. august 2015, at der var et skattegab i bankordningen på mellem 712 og 940 mio. Vil ministeren som opfølgning på samrådet om bankordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A og B, redegøre for, hvor stort et beløb, der samlet er tale om, at statskassen er gået glip af, når der både medregnes beløb fra den formodede svig på udbytteområdet, beløb fra bankordningen, frikortordningen, m.v. og beløbet fra skattegabet? Vil ministeren desuden oplyse, om de 900 mio. kr. og 234 mio. kr. er en del af det nævnte skattegab, eller om det kommer oveni?

Endeligt besvaret

11-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 19

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8/10-19 fra Tænketanken Cevea om notat om overdragelse af hele eller dele af ejerskabet til virksomhedens ansatte, jf. SAU alm. del - bilag 15.

Endeligt besvaret

16-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 20

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. oktober 2019 vedr. en ansvarlig spillebranche - tilbagemelding på spillebranchens udmøntning af den politiske aftale om ansvarligt spil, fra Spillebranchen, jf. SAU alm. del - bilag 29.

Endeligt besvaret

18-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 21

Kan ministeren oplyse, hvordan reglerne om skatterabat og indefrysningsordningen i den kommende ændring af ejendomsvurderingsloven vil virke i forhold til bofællesskaber (skattemæssigt defineret som boligfællesskaber, hvor ejeren af ejendommen typisk er en forening bestående af beboerne, men beboerne hæfter solidarisk og kollektivt for lånene), herunder særligt konsekvenserne hvis der sker en udskiftning blandt beboerne, og hvorvidt dette vil føre til tab af skatterabatten, selvom der ikke er sket et egentligt ejerskifte idet ejeren fortsat er foreningen? Ministeren bedes specifikt oplyse om konsekvenserne for skatterabatten og indefrysningsordningen ved følgende scenarier: 1) En beboer flytter ud af bofællesskabet, således at antallet af medlemmer/beboere blive én mindre. 2) En ny beboer flytter ind i bofællesskabet, så antallet af beboere bliver én mere. 3) En beboer flytter ud, men en anden flytter samtidig ind, således at antallet af beboere bliver ved med at være det samme.

Endeligt besvaret

22-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 22

Kan ministeren garantere, at der ikke vil ske fyringer på virksomheder som følge af en tredobling af skatten på generationsskifte?

Endeligt besvaret

22-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 23

Ministeren bedes oplyse fordelingsvirkningen i 2020 ved at indføre en klimaskat, der svarer til at øge arbejdsmarkedsbidraget med 1 pct. Fordelingsvirkningen bedes oplyst på indkomstdeciler i både kroner og øre og i procent af disponibel indkomst.

Endeligt besvaret

23-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 24

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på KEF alm. del – spørgsmål 33 og 34 (2018-19, 2. samling) oplyse statens nettoindtægter fra Nordsøen i perioden 2019 til 2050. Det vil sige indtægterne fratrukket de udgifter, som er forbundet med statens aktiviteter i Nordsøen som f.eks. nye investeringer og deraf voksende nedtagningsomkostninger og andre relevante omkostninger. Ministeren bedes desuden redegøre for, hvorfor regeringens skøn over indtægter fra Nordsøen er markant højere end vurderingen fra Det Økonomiske Råds formandskab, som vurderer, at de samlede indtægter i perioden frem mod 2050 kun udgør 67 mia. kr., jf. artiklen på berlingske.dk den 23. oktober 2019 ”Vismænd: Indtægter fra Nordsøen falder drastisk de kommende år”.

Endeligt besvaret

23-10-2019
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 25

Ministeren bedes kommentere notat og præsentation fra Plantebranchens foretræde for udvalget den 24. oktober 2019 om chokoladeafgiften, jf. SAU alm. del - bilag 36.

Endeligt besvaret

24-10-2019
(2019-20)

Din søgning gav 805 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200