Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 805 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 801

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 af svarer ministeren: “ Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark – som det eneste land – skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot, jf. også svaret på SAU alm. del – spørgsmål 617.” Kan ministeren uddybe, hvorfor ministeren mener, at det ikke er realistisk, at Danmark kan betinge refusion af udbytteskat af, at aktionæren i ejerregisteret er registreret som den, der har ret til at disponere over aktien, når registreringen i ejerregisteret afgør, hvem udbyttet udbetales til? Ophævelsen af retten til at være anonym i ejerregisteret samtidig med, at der kræves skatterefusion, er ikke andet end et krav om transparens - eller ophævelse af bankhemmeligheden for udenlandske aktionærer, om man vil – med det formål at gøre det nemmere for myndighederne at sikre sig mod falske anmodninger om refusion af udbytter, der aldrig er modtaget.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 802

I forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 623-624 er ministeren da sikker på, at Skattestyrelsen har tilstrækkelige ressourcer til den nævnte kontrol af udbytteskat? Ministeren bedes give status på antallet af ubehandlede sager og skyldige renter som følge af manglende refusion af udbytteskat.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 803

Vil ministeren, inden lovforslaget fremsættes, indføre en undtagelse i forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven, jf. SAU alm. del – bilag 410, således at spil på hestevæddeløb ikke omfattes af afgiftsstigningen fra 20 pct. til 28 pct.? I benægtende fald bedes ministeren begrunde, hvorfor hestevæddeløb skal omfattes af afgiftsstigningen.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 804

Da ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt at foretage justeringer af lovgivningen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 674, bedes ministeren oplyse, om det er muligt for fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen, at få adgang til eSkatData, hvis den har en AISP-licens fra Finanstilsynet og relevante godkendelser fra Datatilsynet.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

SAU Alm.del Spørgsmål 805

Ministeren har oplyst, at han i samråd med Erhvervsministeriet vurderer, at en finansiel rådgiver vil kunne tildeles adgang til eSkatData, men at adgang til eSkatData for finansielle rådgivere kræver en ændring af lovgivningen, da disse ikke i dag er omfattet af bl.a. indkomstregisterlovens § 7 A. Kan ministeren se for sig, at fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen får en tilladelse som finansiel rådgiver i tilfælde af ansøgning, og vil ministeren i så fald igangsætte en proces med det nødvendige lovgivningsmæssige arbejde?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Din søgning gav 805 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200