Ministeren har oplyst, at han i samråd med Erhvervsministeriet vurderer, at en finansiel rådgiver vil kunne tildeles adgang til eSkatData, men at adgang til eSkatData for finansielle rådgivere kræver en ændring af lovgivningen, da disse ikke i dag er omfattet af bl.a. indkomstregisterlovens § 7 A. Kan ministeren se for sig, at fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen får en tilladelse som finansiel rådgiver i tilfælde af ansøgning, og vil ministeren i så fald igangsætte en proces med det nødvendige lovgivningsmæssige arbejde?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Da ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt at foretage justeringer af lovgivningen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 674, bedes ministeren oplyse, om det er muligt for fintech-virksomheder som f.eks. PengeProfilen, at få adgang til eSkatData, hvis den har en AISP-licens fra Finanstilsynet og relevante godkendelser fra Datatilsynet.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren, inden lovforslaget fremsættes, indføre en undtagelse i forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager, poser og engangsservice (emballageafgiftsloven), opkrævningsloven, lov om afgifter af spil, lov om midlertidig nedsættelse af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler på udenlandske konti m.v. og virksomhedsskatteloven, jf. SAU alm. del – bilag 410, således at spil på hestevæddeløb ikke omfattes af afgiftsstigningen fra 20 pct. til 28 pct.? I benægtende fald bedes ministeren begrunde, hvorfor hestevæddeløb skal omfattes af afgiftsstigningen.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 623-624 er ministeren da sikker på, at Skattestyrelsen har tilstrækkelige ressourcer til den nævnte kontrol af udbytteskat? Ministeren bedes give status på antallet af ubehandlede sager og skyldige renter som følge af manglende refusion af udbytteskat.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 af svarer ministeren: “ Det vurderes ikke at være realistisk, at Danmark – som det eneste land – skulle kunne stille som betingelse for, at udenlandske aktionærer kan opnå den (lavere) skatsats (end den danske udbyttekildeskat på 27 pct.), som de er berettigede til i henhold til indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster mv. med andre lande, at deres aktier ikke indgår i et omnibusdepot, jf. også svaret på SAU alm. del – spørgsmål 617.” Kan ministeren uddybe, hvorfor ministeren mener, at det ikke er realistisk, at Danmark kan betinge refusion af udbytteskat af, at aktionæren i ejerregisteret er registreret som den, der har ret til at disponere over aktien, når registreringen i ejerregisteret afgør, hvem udbyttet udbetales til? Ophævelsen af retten til at være anonym i ejerregisteret samtidig med, at der kræves skatterefusion, er ikke andet end et krav om transparens - eller ophævelse af bankhemmeligheden for udenlandske aktionærer, om man vil – med det formål at gøre det nemmere for myndighederne at sikre sig mod falske anmodninger om refusion af udbytter, der aldrig er modtaget.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Skal svarene på spørgsmål SAU alm. del – spørgsmål 613-617 tages som udtryk for, at ministeren vil have vedtaget en lov, der forudsætter et stort ressourcetræk i forbindelse med en flerårig it- og systemudvikling, for hvilken der ikke foreligger en tidsplan, skøn over omkostningerne eller vurdering af, hvornår og i hvilket omfang lovforslaget får nogen effekt? Burde det projekt ikke som det første forelægges ministerens nye tilsyn med told- og skatteforvaltningens it-område, inden ministeren beder Folketinget om at vedtage en lov med bind for øjnene?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 611 svarer ministeren: “En ordning med krav om, at alle udenlandske aktionærer, som modtager aktieudbytte fra danske selskaber, skal være registreret på navn i VP Securities, kunne hypotetisk set gøre en afstemning som omtalt i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 456 unødvendig. Det ville dog kræve, at en sådan navneregistrering dækkede alle dem, som ejer aktierne på generalforsamlingsdagen, også dem, der netop har handlet samme dag.” Hvorfor mener ministeren, at der skal tages et hensyn til aktionærer, der handler så tæt på udbyttedagen, at de ikke kan få de til kontrollen nødvendige registreringer på plads? Vil sådanne handler ikke ofte være udtryk for udbyttearbitrage, jf. artiklen ”Trods streng kontrol efter udbytteskandale: Spekulation med udbytteskat gennem aktielån ser ud til at fortsætte i Danmark” bragt i Børsen den 17. juli 2019?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 609 svarer ministeren: “I den foreslåede nettoindeholdelsesmodel foretages en afstemning af depoter med udbyttegivende danske aktier for at skabe overblik over, hvor store beløb der tilbagesøges, set i forhold til hvor meget udbyttekildeskat, der oprindeligt blev indeholdt af udlodningerne. Søges der om mere, end den indeholdte kildeskat berettiger til, vil det derfor opdages tidligere end uden afstemningen.” Ministeren har ikke gjort rede for, hvorledes skattemyndighederne efter en afstemning af et omnibusdepot, hvor der via refusionsordningen søges om refusion af skat på udbytte, der ikke er modtaget, skal håndtere skattekontrollen. Hvis f.eks. 500 mio. kr. i udbytte passerer gennem et omnibusdepot, hvor en afstemning viser, at der er foretaget nettoindeholdelse på grundlag af udbytte på i alt 300 mio. kr. og søgt om refusion for udbytteskat på grundlag af udbytte på i alt 220 mio. kr., hvorledes skal skattemyndighederne da finde de personer eller selskaber, der søger om refusion på udbytte på 20 mio. kr., som de aldrig har modtaget? Skal ansøgere af refusion da vente med at få refusion til hele omnibusdepotet og eventuelle bagvedliggende omnibusdepoter er dissekeret? Og kan kontrol, der iværksættes efter afstemning af depoter, foretages tidsnok til, at bankerne vil hæfte for en for lav indeholdelse af nettoskat, når en sådan kontrolsag næppe kan rejses som led i en stikprøve udtaget inden 55 dage efter udbyttedag, jf. principaftalen om en ny model for udbyttebeskatning mellem Finans Danmark og Skatteministeriet, hvori det fremgår, at: ”Bankernes hæftelse gælder udelukkende for den pågældende stikprøve og ikke for andre eller tidligere udbetalte udbytter til samme aktionær”? Hvad er i begrundelsen for denne begrænsning af bankernes hæftelse?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det – ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer – også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil ministeren oplyse, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem? Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere navnenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut? Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut aftaler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Finansmarkederne er indrettet således, at bankerne ikke behøver at have mange konti i hvert lands CSD'er (fx VP Securities), men i stedet kan nøjes med få, store omnibusdepoter, typisk gennem lokale kontoførende institutter, hvilket reducerer de administrative omkostninger for banker og aktionærer. Hvis det kræves, at alle udenlandske banker, som vil depotføre danske aktier, skal registrere aktionærerne på navn i VP Securities, vil det indebære betydelige tilpasninger i bankerne og dermed højere omkostninger. For et relativt lille land som Danmark vil en sådan omkostningsbelastning i værste fald kunne føre til, at udenlandske banker ikke vil understøtte en registrering på navn, og at udenlandske aktionærer i danske virksomheder derfor vil komme til at betale en uretmæssigt høj skat på aktieudbytte. Hvis danske aktier bliver dyrere for udlændinge, kan det hæve danske virksomheders omkostninger ved at rejse kapital.” - Kan ministeren oplyse et estimat for de udenlandske bankers omkostninger ved at få aktionærerne registreret i Skatteforvaltningens nye system til identifikation af aktionærerne kombineret med, at der også skal gives oplysninger om det unikke identifikationsnummer gennem kæden af banker fra aktionærens depotbank til det institut, der er kontoførende i VP-Securities? - Kan ministeren oplyse, om der er nogen grund til at tro, at disse omkostninger er mindre end omkostningerne ved, at udenlandske aktionærer anmoder deres depotbank om at få deres aktier navnenoteret efter de eksisterende regler i det omfang, dette ikke allerede er sket? - Kan ministeren oplyse, hvad omkostningerne for en dansk aktionær med en dansk depotbank er ved at skifte til navnenotering i det omfang, aktierne ikke allerede er navnenoterede?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Ved en ordning med registrering på navn i VP Securities vil der ikke være nogen mekanismer, som sikrer, at den registrerede aktionær er den, der skattemæssigt er ejer af aktien. VP Securities har ingen forudsætninger for at undersøge, om registreringen på navn rent faktisk afspejler det virkelige ejerskab. Den registrerende bank vil heller ikke have incitament til at verificere de oplysninger, der sendes til VP Securities om ejerskab til aktien, da den ikke hæfter for videregivelse af oplysninger, som måtte vise sig at være forkerte. Der vil endvidere kunne opstå problemer i forhold til aktielån, idet aktielån i VP Securities registreres som salg.” Hvis det ligger regeringen på sinde, at bankerne skal have et særskilt incitament til at verificere de af aktionæren afgivne oplysninger, herunder om den, der anmoder om refusion, er retmæssig ejer, hvorfor hæfter bankerne i regeringens eget forslag så ikke for fejl og mangler i forbindelse med anmodning om refusion af udbytteskat? Når bankerne får monopol på at formidle refusionsanmodninger, og dermed gives et indtægtsgrundlag i form af gebyrer betalt af udenlandske aktionærer for at facilitere denne service, bør de så ikke påtage sig et ansvar for at oplysningerne er korrekte?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Helt overordnet skal bemærkes, at et registreringssystem reelt ikke vil kunne baseres på VP Securities, idet der ikke kan stilles krav om, at danske aktieselskaber skal benytte VP Securities. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD-fordringen) giver en ret for det udstedende aktieselskab til at vælge, hvilken værdipapircentral etableret i EU selskabet ønsker at anvende til udstedelse af dets aktier. Et dansk aktieselskab kan således på baggrund af CSD-forordningen vælge at benytte en værdipapircentral fra et andet EU-land til udstedelse af dets aktier i stedet for at benytte VP Securities. Konsekvensen herved vil være, at aktierne udstedes og opbevares på depoter i den valgte værdipapircentral.” Kan ministeren på den baggrund bekræfte, at hvis aktierne er registreret i en udenlandsk værdipapircentral, kan refusion af udbytteskat betinges af, at den udenlandske værdipapircentral påtager sig samme oplysningsforpligtigelse over for de danske skattemyndigheder, som VP Securities er pålagt?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “Der er således ikke tale om, at VP Securities har et egentligt system med oplysning om navnene på alle ejere af danske aktier, og de oplysninger, VP Securities måtte ligge inde med, vil heller ikke nødvendigvis være retvisende i forhold til hvem, der ejer aktien på generalforsamlingsdagen. På den baggrund er spørgsmålet forstået således, at der sigtes til en hypotetisk indførelse af et krav om, at alle udenlandske aktionærer skal registreres i VP Securities med navn og bopælsland.” Spørgsmålet om, hvorfor det ikke stilles som betingelse for refusion af udbytteskat, at aktionærens depotbank foranlediger aktierne navnenoteret, er af spørgeren alene tænkt som en etablering af en nødvendig – men ikke tilstrækkelig – forudsætning for udbetaling af refusion såvel i den gældende refusionsordning som i en fremtidig refusionsordning etableret parallelt med en nettoindeholdelsesordning. Skatteforvaltningen skal fortsat – på samme måde som efter de gældende regler eller efter regeringens forslag – kontrollere en række andre forhold, herunder om den, der anmoder om refusion, også er retmæssig ejer i skattelovgivningens forstand, og at der ikke er tale om aktielån. Formålet er alene at gøre det muligt for Skatteforvaltningen nemt og hurtigt at kontrollere, om den, der anmoder om refusion, også rent faktisk har modtaget noget udbytte, hvilket var det centrale problem i udbytteskandalen, og som fortfarende udgør en kontrolmæssig udfordring. - Kan ministeren bekræfte, at det er ejerregistreringen i VP Securities, der afgør, hvem udbetalingen af udbytte sker til? - Kan ministeren kan bekræfte, at hvis aktierne i VP Securities er noteret på navn, udbetales beløbet til en konto i dennes navn, mens hvis aktierne er registreret i et omnibusdepot, kan man alene se navnet på det kontoførende institut, som fører kontoen på vegne af en større mængde aktionærer, som det kontoførende institut som regel ikke kender identiteten på? - Kan ministeren bekræfte, at adgang til navnenotering er åben for alle aktionærer, der ønsker det?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren bekræfte, at der er ændret i reglerne omkring gæld til det offentlige i forbindelse med ansøgning om en alkoholbevilling, således at et CVR-nummer godt må have større gæld end 50.000 kr. , hvis bare gælden er koblet på en anden branchekode en restauration? Mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et CVR-nummer, der har en gæld til det offentlige på over 50.000 kr., og mener ministeren, at det er rimeligt, at der kan udstedes en alkoholbevilling til et personligt ejet selskab, hvor der på ejerens CPR-nummer er gæld til det offentlige på over 50.000 kr.?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 752 redegøre for, om den hæftelse, der eksisterede i bankordningen for to ud af tre bankers vedkommende, er uden tidsbegrænsning?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren redegøre for, om offentligheden kan få adgang til at se samtlige tre aftaler vedrørende bankordningen? Såfremt ministeren ikke vil imødekomme ønsket om offentlighed, bedes ministeren redegøre for, hvilken lovhjemmel der ligger til grund for at holde aftalerne hemmelige.

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren oplyse, hvor mange midler og årsværk, der har været anvendt til udbyttestrømme ift. kapitalfonde i hvert af årene fra 2016-2019?

Endeligt besvaret

05-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at afskaffe reglen om, at der ikke foretages genberegning af et køretøjs værdi efter 36 måneder, således at der ikke længere er nogen begrænsning på, at der kan foretages genberegninger af et køretøjs værdi? Der henvises til slide 11 og 12 i De Danske Bilimportørers præsentation fra mødet den 17. september 2020 om anbefalingerne fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, jf. SAU alm. del – bilag 440. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2020-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Endeligt besvaret

02-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren redegøre for provenuet ved, at private virksomheders køb af egne biler, der f.eks. anvendes af deres ansatte, også omfattes af genberegningsreglerne? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2020-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Endeligt besvaret

02-10-2020
(2019-20)

Ifølge reglerne om betaling af forholdsmæssig registreringsafgift udgør den forholdsmæssige afgift 2 pct. af den fulde beregnede registreringsafgift pr. måned de første 3 måneder af leasingkontrakten, 1 pct. pr. måned i de efterfølgende 33 måneder og 0,5 pct. pr. måned herefter. Profilen fastlægger et udgangspunkt for bilens værditab og dermed andelen af forholdsmæssig registreringsafgift. Vil ministeren redegøre for provenuet ved, at den forholdsmæssige afgift efter genberegning af bilens værdi på ny vil udgøre 2 pct. af den fulde (gen)beregnede registreringsafgift pr. måned de første 3 måneder efter genberegningen – dvs. i 5.-7. måned af bilens levetid ved genberegning efter fire måneder – 1 pct. pr. måned i de efterfølgende 33 måneder og 0,5 pct. pr. måned herefter? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2020-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2020-niveau og faste 2020-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser.

Endeligt besvaret

02-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 332 redegøre for, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne justeres, således at små landsdækkende foreninger med almenvelgørende eller almennyttige formål vil kunne få dispensation for kravene, herunder kravet for antal medlemmer, så der tages højde for foreningens rekrutteringsgrundlag?

Endeligt besvaret

02-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren redegøre for, om der i Europa-Kommissionens direktivforslag om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, jf. SAU alm. del – bilag 437, ligger nogle former for begrænsninger i mulighederne for at indhente oplysninger fra andre landes skattemyndigheder? I givet fald bedes ministeren præcisere, på hvilke måder og inden for hvilke områder dette måtte være tilfældet.

Endeligt besvaret

01-10-2020
(2019-20)

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 332 redegøre for, hvorledes reglerne i ligningslovens § 8 A, stk. 3 vil kunne ændres, således at det bliver muligt for en paraplyorganisation, som f.eks. Danske Patienter, at blive godkendt som forening med almenvelgørende eller almennyttige formål, så de efterfølgende kan sende bidragene videre til underliggende medlemsforeninger? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvilke eventuelle konsekvenser en sådan ændring vil have.

Endeligt besvaret

01-10-2020
(2019-20)

Efter international standard i OECD’s modeloverenskomst kan Danmark beskatte udenlandske ejere ved afståelse af aktier eller lignende ejerandele i selskaber, hvor mere end 50 pct. af aktiverne hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom i Danmark, jf. artikel 13, stk. 4. Det følger desuden af Danmarks tiltræden af OECD’s multilaterale konvention (MLI) artikel 9, stk. 4, at indholdet af OECD’s modeloverenskomst artikel 13, stk. 4, skal finde anvendelse overfor lande, der på tilsvarende måde har tiltrådt MLI’en. Vil ministeren oplyse, hvilke lande der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som afskærer Danmark fra at beskatte personer og selskaber i det land ved afståelse af aktier eller lignende ejerandele i danske selskaber, hvor mere end 50 pct. af aktiverne hidrører direkte eller indirekte fra fast ejendom i Danmark?

Endeligt besvaret

30-09-2020
(2019-20)

Skattestyrelsen offentliggjorde i juni måned et notat, jf. SAU alm. del – bilag 349, der viste, at styrelsen for årene 2010-2019 har gennemført indkomstforhøjelser i transfer pricing-sager for mere end 80 mia. kr. Oversigten viser imidlertid kun bruttoreguleringer og tager ikke højde for udfaldet af klagesager ved Landsskatteretten og sager ved domstolene. Vil ministeren derfor foranledige, at der fremsendes en fornyet oversigt, der viser nettoreguleringerne for de pågældende år, således som disse kan opgøres på nuværende tidspunkt dvs. med hensyntagen til udfaldet af de sager, som er endelig afgjort ved Landsskatteretten og domstolene og efter afsluttede MAP-forhandlinger? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor stor en andel af de gennemførte forhøjelser, der i øjeblikket er genstand for en verserende klagesag og/eller såkaldt MAP-forhandling.

Endeligt besvaret

28-09-2020
(2019-20)