Det kan forstås af den nuværende lovgivning, specifikt hvad angår kommunale grundskatter, at i tilfælde af at en kommune beslutter at forhøje grundskyldspromillen, da angiver nugældende regler et system, som betyder, a) at kommunen løbende får udbetalt sine penge (efter eventuelle sanktionsreduktioner), og b) at den enkelte ejerbolig-husstand i pågældende kommune ikke løbende skal betale grundskyldsforøgelsen, idet denne bliver "indefrosset" i ejendommen via et lån. Et lån der først forfalder til betaling, når ejendommen bliver handlet. Ministeren bedes oplyse, om dette er korrekt.

Ubesvaret

03-05-2019
(2018-19 (1. samling))

I ministerens debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at problemet med manglende momsbetaling ikke er så stort. Skal det forstås sådan, at ministeren ikke mener, at det er et problem, at der ikke betales moms af op mod 90 pct. af de knap 16 mio. forsendelser, som danske forbrugere modtager fra Kina?

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

I ministerens debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at det vil blive for dyrt for forbrugerne, hvis man fjerner momsbagatelgrænsen nu. Kan ministeren bekræfte, at PostNord kan anvende det svenske system i Danmark, og at den eneste meromkostning forbrugerne vil få, hvis Danmark fjerner momsbagatelgrænsen og gør som i Sverige, er momsen?

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

I ministerens debatindlæg ”Dansk enegang om bagatelgrænser for Kina-pakker er ikke vejen frem” fra den 29. marts 2019 fremgår det, at det ville blive for dyrt for PostNord, hvis momsbagatelgrænsen fjernes nu, bl.a. fordi Post Nord skulle investere i helt nye it-systemer. Kan ministeren bekræfte, at Post Nord som følge af regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti alligevel vil blive nødt til at implementere disse systemer nu, hvis det lykkes at lave en aftale med Wish om at betale moms frivilligt?

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 fremgår det, at man har udeladt enkelte forsendelser med høj værdi, fordi disse afveg væsentligt fra en” typisk” forsendelse fra Kina. Ministeren bedes forklare, hvad en ”typisk” forsendelse til private fra Kina er. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvad den vurdering af det ”typiske” er baseret på, når man nu kun har åbnet 3,5 promille af de 43.000 pakker, der ankom de fire dage, kontrollen foregik.

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 fremgår det, at der er udeladt forsendelser med høj værdi fra opgørelsen om momssnyd, fordi disse ”ville trække beløbet uforholdsmæssigt op”. Ministeren bedes redegøre for, hvad begrundelsen er for ikke at regne disse beløb med.

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 fremgår det, at de tre første kontrolaktioner målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina og foretaget af Toldstyrelsen i 2018 viste, at der var blevet snydt for moms for 21.000 kr. Det fremgår dog også, at ”der i tallet er udeladt enkelte forsendelser med høj værdi, der afviger væsentligt fra en typisk forsendelse fra Kina, og som ellers ville trække beløbet uforholdsmæssigt op”. Ministeren bedes oplyse, hvor mange forsendelser der ikke er regnet med, hvilken angivet værdi og hvilken reel værdi disse havde, og hvad det samlede beløb for momssnyd løber op i, hvis disse forsendelser medregnes.

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

PostNord har over for DR oplyst, at de sidste år modtog 15,8 mio. forsendelser fra Kina. Ministeren bedes spørge PostNord, hvor mange procent af disse privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina, der havde en angivet værdi på under 80 kr.

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

Ifølge svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 havde 87 pct. af de åbnede forsendelser i den fjerde kontrolaktion målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina, som Toldstyrelsen gennemførte i 2018, en angivet værdi på under 80 kr. Hvor høj er procentsatsen, hvis alle fire undersøgelser medregnes?

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

Ifølge svaret på SAU alm. del – spørgsmål 256 har Toldstyrelsen gennemført fire kontrolaktioner i 2018 målrettet privat indførte post- og pakkeforsendelser fra Kina. Ministeren bedes oplyse, om der tidligere har været gennemført lignende kontrolaktioner, eller om disse er de første.

Ubesvaret

02-05-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 29/4-19 fra J.D.C., vedrørende manglende mulighed for kontakt til Skat, jf. SAU alm. del - bilag 204?

Ubesvaret

30-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren kommentere henvendelse fra K.E.B. af 3/3-2019, jf. SAU alm. del – bilag 202? I forlængelse heraf bedes ministeren endvidere oplyse, hvad en eventuel indførelse af det foreslåede fradrag vil have af provenumæssige konsekvenser.

Ubesvaret

26-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 329 bedes ministeren – som efterspurgt i spørgsmål 329 – redegøre for fordelingsvirkningen af skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil.

Ubesvaret

26-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 331 bedes ministeren oplyse, om den nævnte undersøgelse af reglerne vedrørende beskatning af aktionærer, der optager lån i eget selskab, kun vil omhandle, hvorledes reglerne bør indrettes fremadrettet, eller om det også vil blive undersøgt, hvorvidt der kan ryddes op i eventuelle uhensigtsmæssigheder med tilbagevirkende kraft, da det har vist sig, at mange aktionærer er kommet i klemme ved de nuværende regler. Ministeren bedes endvidere oplyse tidshorisonten for undersøgelsen.

Ubesvaret

25-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers røde stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.

Endeligt besvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers gule stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.

Endeligt besvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad andelen af socialdemokratiske folketingsmedlemmers grønne stemmer svarer til i procentandel og beløb af de samlede skattelettelser, der er blevet vedtaget i nuværende regeringsperiode.

Endeligt besvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bede oplyse antal og fordeling af socialdemokratiske folketingsmedlemmers grønne, gule og røde stemmer i samtlige forslag om skattelettelser i nuværende regeringsperiode.

Endeligt besvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Af SKATs pressemeddelelse ”Gem lidt penge – der er fejl i børne- og ungeydelsen” fra den 18. januar 2011 fremgår det, at udbetalinger af børne- og ungeydelsen i 1. kvartal 2011 ikke tog højde for loftet over børne- og ungeydelsen på grund af mangler i det daværende IT-system, hvorfor mange familier fik for meget udbetalt. Hvordan blev eventuelt for meget udbetalt børne- og ungeydelse fratrukket udbetalingen i de følgende kvartaler for 2011?

Ubesvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvilke konsekvenser havde det for udbetalingen af børne- og ungeydelsen til en familie, hvis familien fik et barn i løbet af 2011, som gjorde, at den ramte det daværende loft over børne- og ungeydelsen?

Ubesvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvordan blev de kvartalsvise udbetalinger beregnet for familier, der blev ramt af loftet over børne- og ungeydelsen i 2011?

Ubesvaret

24-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor aktieindkomstbeskatningen ikke står som et selvstændigt punkt under Skatteministeriets provenuoversigt.

Ubesvaret

23-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvad provenuet fra aktieindkomstbeskatningen har været i de seneste 10 år.

Ubesvaret

23-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvad vil effekten være på arbejdsudbud og BNP, og hvor store administrative lettelser vil der være for stat, virksomheder og borgere ved ikke at skulle beregne og håndtere arbejdsmarkedsbidrag (på lang sigt når det er fuldt indfaset, og systemerne er opdateret)?

Ubesvaret

17-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil der være nogle negative konsekvenser ved at hæve momsen for at finansiere en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften?

Ubesvaret

15-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvis der sker en fuld finansiering af en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften via en forhøjelse af momsen, hvad vil de økonomiske konsekvenser være for husholdningerne, uligheden og BNP?

Ubesvaret

15-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget momsen skal hæves for at have en fuld finansiering af en afskaffelse af chokoladeafgiften, vin- og ølafgiften, isafgiften og spiritusafgiften?

Ubesvaret

15-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 346 redegøre for, hvor mange skattesager Kammeradvokaten pt. fører ved domstolene for Skatteministeriet. Oversigten bedes opgøres på de skatteår, som sagerne vedrører.

Endeligt besvaret

15-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 346 redegøre for, hvorfor der ikke kan svares længere tilbage end 2013.

Ubesvaret

15-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvilke beregninger der ligger til grund for en forventning om at lovforslaget er provenuneutralt, og hvordan en reduceret grad af overimplementering forventes at være provenunegativ. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvorfor en substansregel ikke kan indføres i dansk ret for at undtage virksomheder med substans og reel økonomisk aktivitet. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvorfor man i bemærkningerne til lovforslag nr. L 28 definerer CFC indkomst bredere end i EU’s Anti Tax Avoidance Directive. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvorfor man har valgt, at ”royalties eller anden indkomst fra intellektuelle ejendomsrettigheder” skal forstås så bredt, at en del af indkomsten fra mange varer og ydelser bliver omfattet af såkaldt ”embedded IP”.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, om han ønsker at ramme dansk erhvervslivs konkurrenceevne, når ministeren har valgt at overimplementere EU-direktiverne ATAD I og II kombineret med en bibeholdelse af danske CFC-regler, som går videre end kravet efter EU-retten. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvis et dansk selskab køber et selskab i f.eks. Cayman Island, som indeholder immaterielle rettigheder, kan ministeren så bekræfte følgende: a) hvis det danske selskab lader de immaterielle rettigheder blive i datterselskabet, så vil de ikke blive omfattet af CFC-reglerne, b) hvis selskabet flytter rettighederne til et datterselskab i et EU-land, så vil de blive omfattet af CFC-reglerne. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en del af den nuværende selskabsskatteindkomst, der er CFC-indkomst. Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren redegøre for, hvor stort et provenu staten ville mistet, hvis man erstattede de nuværende CFC-regler med CFC-regler, der minder om Sveriges eller Finlands? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man konsekvent vælger ikke at følge minimumsmulighederne, når man skal implementere CFC-reglerne? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren redegøre for, hvor mange EU-lande der har implementeret EU’s skatteunddragelsesdirektiv pr. 1. januar 2019? Der henvises til lovforslag nr. L 28.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren nævner i svar på SAU alm. del – spørgsmål 272, at ”I princippet er det således den samme vurdering, der skal foretages såvel ved udveksling efter anmodning som ved spontan udveksling, nemlig om oplysningen er forudsigelig relevant for det andet lands skattemyndigheder.” Kan ministeren bekræfte, at det betyder, at de Hollandske skattemyndigheder har vurderet, at det var forudsigeligt relevant at udlevere oplysninger om samtlige Uber-chauffører, selvom man ikke nødvendigvis havde en mistanke om, at alle chauffører ikke indberettede den rigtige skat?

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 341 oplyse, om det vil være forudsigeligt relevant for de danske skattemyndigheder at få udleveret oplysninger om enten alle danske udlejere eller alle danske udlejere, der har en indtægt fra udlejning over fradragsgrænsen, hvis de danske skattemyndigheder f.eks. i forbindelse med et kontrolprojekt om deleøkonomi har en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat. Endvidere bedes ministeren oplyse, om det medlemsland, der anmodes om udlevering af oplysninger, skal være i besiddelse af oplysningerne på tidspunktet for forespørgslen, eller om det er tilstrækkeligt, at medlemslandet kan tilvejebringe oplysningerne på baggrund af forespørgslen.

Endeligt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang en skatteyder (privatperson eller virksomhed) har skattemæssigt fradrag for bidrag til politiske partier (såvel nationalt som lokalt) og til enkeltkandidater, og vil ministeren desuden oplyse, om det har betydning for en evt. fradragsret, om bidraget/støtten gives direkte eller via en såkaldt pengeklub eller ad andre omveje? Vil ministeren ligeledes oplyse, om han vil drage omsorg for, at reglerne tydeligt fremgår af vejledninger fra SKAT, herunder også online-vejledninger på www.skat.dk?

Foreløbigt besvaret

12-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, som Skattestyrelsen, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 342, har oplysninger om, der betaler skat og moms.

Endeligt besvaret

11-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse provenueffekten af at forhøje emballageafgiften for poser af papir m.v. med henholdsvis 50 pct., 100 pct., 150 pct., 200 pct., 250 pct. og 300 pct. Svaret bedes opgjort i tabelform, før og efter tilbageløb og adfærd. Derudover bedes svaret redegøre for forhøjelsernes betydning for slutprisen på en papirpose, hvis det forudsættes, at afgiften overvæltes fuldt ud i forbrugerprisen.

Endeligt besvaret

11-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i tabelform redegøre for forskellen mellem de nuværende listepriser, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 297, og de priser, der blev anvendt som grundlag for beregningen forud for FL16 på bilerne Volkswagen UP!, Citroën C1, Peugeot 208, Volkswagen Polo, Peugeot 308, Volkswagen Golf, Opel Astra, Volkswagen Passat, Audi A5, Toyota Avensis, Audi A6, Volvo V90, BMW 7-serie, Nissan Qashqai, Volvo XC90, Suzuki Vitara, Volkswagen Touran, Ford C-MAX, Mazda MX-5 og Ford Transit Custom.

Endeligt besvaret

10-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse virkningen på arbejdsudbud, BNP og offentlige finanser af at hæve eller sænke momsen med henholdsvis 1, 2 eller 3 procentpoint. Virkningen på de offentlige finanser ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning.

Endeligt besvaret

09-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad provenuvirkningen vil være ved at hæve eller sænke afgiften på henholdsvis chokolade- og sukkervarer, øl, vin og spiritus med henholdsvis 10, 25, 50 eller 100 pct. Virkningen ønskes opgjort ved umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, provenu efter tilbageløb og adfærd og i varig virkning”.

Endeligt besvaret

09-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 330 bedes ministeren, på trods af at det ikke er i overensstemmelse med ministeriernes traditionelle regnemetode, som efterspurgt opdatere tabel 1 og 2 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 289, således at beregningerne fremgår uden antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Endeligt besvaret

05-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved en gennemsnitlig forhøjelse af kommuneskatten med 1,2 pct. Det antages beregningsteknisk, at alle kommuner hæver deres kommunale indkomstskatteprocent med 1,2 procentpoint i forhold til 2019-satserne, og at det skrå skatteloft samtidig fjernes. Derudover bedes der set bort fra eventuelle økonomiske sanktioner for kommunerne i forbindelse med forhøjelse af kommuneskatten. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.

Endeligt besvaret

05-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved at fjerne det skrå skatteloft. Ministeren bedes redegøre for provenuet i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter adfærd og i varig virkning. Ministeren bedes tillige redegøre for virkningen på befolkningens disponible indkomster opdelt i deciler og for den 10. decil opdelt i percentiler samt virkning på Gini-koefficienten.

Endeligt besvaret

05-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at: ”Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har i perioden 2012 - 3. kvartal 2018 deltaget i 98 aktioner i forbindelse med udvalgte landsdækkende og regionale fællesaktioner. I 2018 til og med 3. kvartal har SIRI deltaget i 24 aktioner. SIRI bistår politiet med kontrol af tredjelandsstatsborgeres ret til ophold og arbejde i Danmark samt vejleder arbejdsgivere om reglerne herom. På flere af de aktioner, som SIRI har deltaget i, er der antruffet udenlandske arbejdstagere uden fornøden opholds- og arbejdstilladelse”. Ministeren bedes oplyse det årlige antal kontroller, som SIRI har deltaget i siden 2014, samt antal personer pr. år, som SIRI har antruffet uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse. Af opgørelsen bedes det ligeledes fremgå, inden for hvilke brancher de antrufne personer uden fornøden arbejds- og opholdstilladelse har arbejdet, samt hvilke brancher de landsdækkende/regionale kontroller, som SIRI har medvirket i, omfatter.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse: 1) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske enkeltmandsvirksomheder, der opererer i Danmark, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for. 2) den kvartalsvise udvikling siden 2014 i udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark med dansk CVR-nummer, samt oversende en opgørelse over de brancher, som disse virksomheder typisk opererer inden for. 3) antallet af kontroller, reaktioner og reguleringer som henholdsvis Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har foretaget siden 2015 i forhold til ovennævnte virksomhedstyper. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet og Skatteministeriet for en fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet.

Foreløbigt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Af tabel 1, note 9 i svaret på BEU alm. del - spørgsmål 156, der omhandler bevillinger siden 2014 til efterforskningsbaseret indsats vedrørende cabotagekørsel i politiet, fremgår det, at ”Opgaven varetages af politiet. Indsatsen var ved en fejl ikke inkluderet i svaret på BEU alm. del – spørgsmål 158 (2017-18)”. Ministeren bedes redegøre for de erfaringer og resultater, som man har gjort sig af denne indsats, ligesom der bedes oplyses referencer til, hvornår bevillingerne er givet til denne indsats i perioden 2014 til 2022.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse nedenstående i forhold til myndighedsindsatsen mod ulovlig cabotagekørsel: 1) Kvartalsvis og årlig opgørelse over antal standsede køretøjer siden 2014 og 2) kvartalsvis og årlig opgørelse over registrerede anmeldelser, sigtelser og afgørelser for ulovlig cabotagekørsel.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvilke erfaringer regeringen og relevante myndigheder har gjort sig i forhold til de indgåede bilaterale aftaler vedrørende social dumping, herunder oversende en landeopdelt statistik over inddrivelsesresultater som følge af de bilaterale aftaler.

Ubesvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Har der siden juni 2015 været ændret i opgørelsesmetoden for Skattestyrelsens og/eller Arbejdstilsynets måde at opgøre og registrere antallet af myndighedsindsatsens kontroller/besøg? I givet fald ønskes en nærmere beskrivelse heraf, herunder hvilken betydning en eventuel ændret opgørelsesmetode har i forhold til før den eventuelle ændring. Ministeren bedes om nødvendigt indhente bidrag fra Beskæftigelsesministeriet for besvarelse af spørgsmålet.

Ubesvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår at ”Skattestyrelsen planlægger at anvende ca. 61 årsværk til indsatsen mod social dumping i 2018. Der blev i 2017 anvendt ca. 58 årsværk.” Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 131 fremgår det, at bevillinger til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping svarer til 51 årsværk i 2017 og til 40 årsværk i henholdsvis 2018 og 2019. Der må således efter spørgerens vurdering være tale om, at Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping er blevet suppleret med medarbejdere fra Skattestyrelsens almindelige virksomhed. På baggrund af ovenstående oplysninger i afrapporteringen om Skattestyrelsens årsværk i myndighedsindsatsen og ministersvaret, hvoraf en ny beregnet årsværkspris også fremgår af note 1 til tabel 2, bedes ministeren oplyse: 1) Hvad var det årlige bevillingsbehov reelt i 2017 og 2018 for Skattestyrelsens udførte myndighedsindsats mod social dumping – og hvad den er i 2019? 2) Hvad er de årlige bevilligede midler til Skattestyrelsens myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2020 (i 2019-priser)?

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse den årlige udvikling siden 2014 i udenlandsk arbejdskraft fra 3. verdenslande, inkl. praktikanter, inden for de brancher, som myndighedsindsatsen mod social dumping er målrettet (opgjort på henholdsvis personer og fuldtidspersoner).

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor mange nye midler man samlet set og pr. år har tilført den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2016 til 2019, samt oversende en opgørelse over omprioriteringsbidragets effekt på myndighedsindsatsen – samlet set og pr. år i perioden.

Foreløbigt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ud fra tabel 1 i svaret på BEU alm. del – spørgsmål 156 bedes ministeren 1) udregne og opdele bevilgede beløb til respektive myndigheder ud fra de enkelte indsatser i hvert af årene for perioden 2015-2019 og 2) udarbejde en tabel over de samlede bevillinger til respektive myndigheder i hvert af årene 2015-2019.

Foreløbigt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I ”Afrapportering af den fælles myndighedsindsats for ordnede forhold (social dumping) 2012 – 3. kvartal 2018” fremgår det, at Arbejdstilsynet i denne periode har besøgt i alt 40.633 arbejdssteder for at kontrollere udenlandske virksomheder. 1) Ministeren bedes fremsende en opgørelse over Arbejdstilsynets antal besøg pr. kvartal og pr. år siden 2015. 2) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg i samme periode, der er geografisk opdelt på regionerne i Danmark. 3) Ministeren bedes fremsende en årlig opgørelse over ovenstående besøg fordelt på brancher i samme periode.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I dag foretages der ikke en ændring i beskatningsgrundlaget af værdien af fri bil, når registreringsgrundlaget ændres ved genberegning af et køretøjs værdi. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at skabe overensstemmelse mellem registreringsgrundlag og beskatningsgrundlag. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 39.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I dag gælder en genberegning af et køretøjs værdi kun fremadrettet, således at en leasingperiodes første fire måneder kan fås med et lavt beregningsgrundlag. Hvis der er tale om en leasingkontrakt på 12 måneder, fås de første fire måneder altså til en mulig lav indregistreringspris. Ministeren bedes redegøre for provenueffekten af at lade værdien ved genberegningen af afgiftsgrundlaget gælde fra dag et. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 38.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I dag sker der ikke en genberegning af et køretøjs afgiftspligtige værdi efter udløbet af en leasingperiode på 3 måneder, når et køretøj sælges til udlandet, mens denne genberegning sker for køretøjer, der sælges i Danmark efter endt leasingperiode på 3 måneder. Ministeren bedes i denne sammenhæng redegøre for provenueffekten ved at lade reglerne om genberegning i forbindelse med eksport til udlandet være de samme som for reglerne ved salg i Danmark. Der henvises til lovforslag nr. L 4 (folketingssamlingen 2017-2018) – spørgsmål 37.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse det samlede antal årsværk, der har været afsat i hvert enkelt år til den fælles myndighedsindsats mod social dumping i perioden 2015-2019. Svaret bedes fordelt på henholdsvis Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 280 redegøre for, hvordan gældsposterne på de 55.000 gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder), fordeler sig på indkomstdeciler. Opgørelsen bedes udfærdiget som 1) beløb for gældsposter opgjort i 1.000-kronersintervaller op til 10.000 kr., og herefter opgjort i 10.000-kronersintervaller for alle beløb herover, og 2) antallet af gældsposter.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 321 (folketingsåret 2017-18) om provenueffekten af en harmonisering af afgifterne på erhvervslivets energiforbrug.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 322 redegøre for de mulige sanktioner i Danmark for overtrædelser af spillovgivningen i henholdsvis Danmark og Nederlandene, herunder niveau for bødestraffe m.m.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 322 redegøre for, om loot boxes i computerspillene Counter-Strike og Dota 2, som er udbudt af computerspilproducenten Valve, er omfattet af den danske spillovgivning. Såfremt det ikke er tilfældet, bedes ministeren beskrive de forskelle i henholdsvis Danmarks og Nederlandenes lovgivning, der gør, at loot boxes i computerspillene Counter-Strike og Dota 2, udbudt af computerspilproducenten Valve, er omfattet af den nederlandske spillovgivning, men ikke den danske.

Endeligt besvaret

04-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse det årlige provenu fra ordningen, som blev indført i en periode, hvor Venstre havde et erklæret skattestop?

Endeligt besvaret

03-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvor mange pensionister som har optjent deres pension i et af de nordiske lande, og som følge heraf er blevet ramt af den nordiske dobbeltbeskatningsaftale fra 2009?

Endeligt besvaret

03-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren oplyse, hvorfor lønindeholdelse ikke er et brugbart værktøj for Gældsstyrelsen.

Endeligt besvaret

01-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at skyldnere af SU-gæld ofte ikke har betalingsevne, bedes ministeren oplyse, hvor mange personer med SU-gæld der ikke har betalingsevne.

Foreløbigt besvaret

01-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 hvori det fremgår, at ca. 25 pct. af SU-gælden under inddrivelse aktuelt ikke opfylder betingelserne for at være inddrivelsesparate, bedes ministeren oplyse, hvorfor de 75 pct. af SU-gælden, som er inddrivelsesparat, endnu ikke er blevet inddrevet.

Foreløbigt besvaret

01-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, om der er foretaget analyser eller opgørelser, hvor den udestående SU-gæld er opgjort på relevante klassifikations variable? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvornår de senest er lavet og redegøre for resultaterne. Endvidere bedes ministeren oversende de seneste to analyser eller opgørelser.

Endeligt besvaret

01-04-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 269 bedes ministeren i anonymiseret form oversende 10 rigtige inddrivelsesforløb for inddrivelse af for meget udbetalt SU og udbetalt SU-lån. Inddrivelsesforløbene skal have forskellige karakteristika og være geografisk fordelt.

Endeligt besvaret

01-04-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes beregne, hvad en afgift på 250 kr. pr. udledt ton CO2 fra alle fly, der letter fra danske lufthavne (inkl. CO2-ækvivalenter fra andre drivhusgasser fra flytrafik), vil give i statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd hvert år i årene 2020-2030 samt varigt. Beregningerne skal antage, at afgiften kun gælder for de første 1.500 km.

Foreløbigt besvaret

28-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen ved at indføre et bundfradrag i selskabsskatten på 45.000 kr. for små virksomheder. Små virksomheder defineres her som virksomheder med færre end 10 medarbejdere og en omsætning på under 15 mio. kr. Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen i umiddelbart mindreprovenu, efter tilbageløb, efter adfærd samt i varig virkning.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 293 bedes ministeren opdatere tabel 2 og 3 med kroner og øre.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvem man har hyret til den juridiske bistand med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse det forventede omfang af omkostninger til sagsanlæg og juridisk bistand i forbindelse med af få hjemført svindelbeløb fra udbytteskatskandalen.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor de 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen befinder sig i dag, opgjort så det fremgår, hvilke beløb det vurderes der han hjemføres, og hvilke det vurderes ikke kan hjemføres.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvorfor ministeren allerede på nuværende tidspunkt har afskrevet at kunne hjemføre ca. 6,7 mia. kr. af de samlede svindelbeløb, når nu der er anlagt sager for det fulde svindelbeløb.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor langt man er i inddrivelsesprocessen af de 6 mia. kr., som ministeren vurderer, det er muligt at hjemføre af det samlede svindelbeløb på i alt 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministener bedes oplyse, hvad tidshorisonten er for at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, om der er anlagt sager mod danske banker i forbindelse med svindlen om udbytteskat.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvem der er anlagt sag mod, og fra hvilke af de sagsøgte ministeren forventer, at man vil kunne hjemføre de 6 mia. kr.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvordan man agter at hjemføre de 6 mia. kr. af det samlede svindelbeløb på 12,7 mia. kr. fra udbytteskatskandalen.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i skematisk form opgøre, hvorledes de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, fordeler sig på de forventede udgifter, herunder hvor stor en andel der forventes brug på it-systemer.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvor stor en andel af de 13 mia. kr., som ministeren i sit oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” anfører, at der kommer til at mangle i skatteforvaltningen frem mod 2025, er øremærket til øget skattekontrol?

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opdatere figur 7 på s. 13 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” om Skatteforvaltningens økonomiske ramme fra 2019 frem mod 2025, således at det fremgår, hvor stor en andel regeringens omprioriteringsbidrag udgør af faldet med de 13 mia. kr. i skatteforvaltningens ramme.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes bekræfte, at efter ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift” er konsekvensen af regeringens til dato førte politik, at der vil være et samlet fald på ca. 13 mia. kr. i den økonomiske ramme til skatteforvaltningen fra niveauet i 2019 frem mod 2025.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes udvide de to grafer i figur 6 på s. 12 i ministerens oplæg ”En skatteforvaltning i fremdrift”, således at disse også omfatter udviklingen fra 2003 til og med 2019 for både den økonomiske ramme og årsværk.

Endeligt besvaret

27-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 307 redegøre for merprovenuet ved at foretage følgende stramninger af reglerne for underskudsbegrænsning: 1. En reduktion af grænsen for, hvornår underskud frit kan fremføres fra de nugældende 8.385.000 kr. til 5.000.000 kr. 2. En reduktion af satsen for, hvor meget underskuddet over grænsen kan nedbringe den skattepligtige indkomst fra de nugældende 60 pct. til 50 pct. 3. Et maksimum på 5 år for fremførsel af underskud, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 13, folketingsåret 2017-18. Reglerne skal gælde for både selskaber og for sambeskattede kredse, og ministeren bedes redegøre for det umiddelbare provenu, provenuet efter tilbageløb og provenuet efter adfærd for hver af de tre elementer samt give et samlet estimat, hvis samtlige tre stramninger vedtages.

Foreløbigt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes udbygge besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282, således at alle afskrevne beløb i kategorien ”under 50.000 kr.” opdeles i 1.000-kroners-intervaller. Ligeledes bedes ministeren for 10. indkomstdecil udbygge besvarelsen med en opgørelse fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 med intervaller på 50.000 kr. oplyse de beløb, der er afskrevet som gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes dog underopdele de afskrevne beløb i kategorien ”under 50.000 kr.” i 1.000-kroners-intervaller. Ministeren bedes underopdele alle intervaller i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld. For 10. indkomstdecil bedes ministeren også opgøre de afskrevne beløb fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 redegøre for, hvor mange årsværk og hvad de administrative omkostninger forventeligt ville have været, hvis gælden for henholdsvis 6., 7., 8., 9. og 10. indkomstdecil var blevet gennemgået manuelt for alle gældsposter over 250.000 kr.

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 282 redegøre for, hvor mange årsværk og hvad de administrative omkostninger forventeligt ville have været, hvis gælden for henholdsvis 6., 7., 8., 9. og 10. indkomstdecil var blevet gennemgået manuelt.

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad en pakke cigaretter vil koste, hvis man fjerner alle afgifter (undtagen moms). Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken effekt det vil have på unges rygevaner, hvis man henholdsvis reducerer afgiften på cigaretter med 25 pct., 50 pct., 75 pct. eller helt fjerner afgiften på cigaretter. Ministeren bedes i beregningen både oplyse effekten på antallet af unge rygere samt unges forbrug.

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange færre cigaretter der ville være solgt i 2018, og hvor mange færre cigaretter der forventes solgt i 2019 og 2020, hvis de unges forbrug reduceres med 75 pct., jf. svar på SUU alm. del – spørgsmål 1201 (folketingsåret 2017-18).

Endeligt besvaret

25-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor gamle skattesager i gennemsnit er, når de bliver endelig afgjort ved Højesteret. Svaret bedes opdelt i henholdsvis sager vedrørende borgere og virksomheder.

Endeligt besvaret

22-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange skattesager der verserer ved de danske domstole. Svaret bedes opdelt i skattesager om indkomstårene 2001-2015.

Endeligt besvaret

22-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opdatere artiklen ”Stilleskruer i personbeskatningen (2013 provenutal)”, således at både beløb og antal berørte gengiver effekten af ændringer anno 2019. Ligeledes bedes ministeren tilføje nye personfradrag, som er kommet til siden seneste udgave, herunder jobfradrag og pensionsfradrag. Endelig bedes ministeren oplyse såvel den umiddelbare provenuvirkning, virkningen efter tilbageløb samt virkningen efter tilbageløb og adfærd af de ændrede satser og beløbsgrænser.

Foreløbigt besvaret

22-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes vurdere, om der sker skatteunddragelse hos Wolt-budene i lighed med sagerne om Uber-chaufførernes manglende indberetning af indtægter.

Endeligt besvaret

19-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvad Skatteforvaltningen har gjort for at sikre, at Wolt-cykelbudene indberetter deres indtægter.

Endeligt besvaret

19-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de cykelbude, der er selvstændige erhvervsdrivende i regi af udbringningsfirmaet Wolt, der indberetter deres indtægter til Skatteforvaltningen.

Endeligt besvaret

19-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 271, at ”Spontan udveksling af oplysninger kan, som det fremgår af artikel 9, fx ske, når en medlemsstat har grund til at formode, at der kan blive tale om et tab af skatteindtægter i en anden medlemsstat.”. I Danmark har der været en del debat om skatteunddragelse i forbindelse med platformsselskaber, der f.eks. formidler udlejning af boliger. I nogle tilfælde er der også tale om, at platformsselskaberne har hovedsæde i andre EU-lande. Vil en mistanke om, at mange af de personer, der udlejer deres bolig via platformsselskaber, ikke betaler den korrekte skat, være forudsigeligt relevant til en spontan udveksling eller en udveksling efter en anmodning fra Danmark?

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder også har udleveret oplysninger vedrørende danske Uber-chaufførers indkomst i 2016 og 2017?

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvordan de hollandske skattemyndigheder kom i besiddelse af oplysningerne om de danske Uber-chauffører?

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Kan ministeren oplyse, om de hollandske skattemyndigheder foretog den spontane udveksling, fordi der var en konkret mistanke mod netop disse chauffører, eller fordi selskabet Uber var i søgelyset, fordi de ikke ville indberette indtægter fra deres chauffører?

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Kan ministeren bekræfte, som det fremgår af svar på S 5 (folketingsåret 2016-17), at de oplysninger som de hollandske skattemyndigheder har udleveret til Danmark omfatter alle registrerede Uber-chauffører i Danmark?

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvordan statens udbetaling af rentefradraget til fradragsberettigede personer har fordelt sig på de ti indkomstdeciler for hvert af årene i perioden 2008-2018, samt for perioden samlet set. Opgørelsen bedes opstillet i tabelformat og for hver af indkomstdecilerne oplyst i både absolutte tal samt som andel af statens samlede udbetaling af renteudgifter til fradragsberettigede personer i det pågældende år.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på Projekt Money Transfer, herunder oplyse, hvor mange årsværk man planlægger at tilknytte projektet for 2019, hvor projektet skal være placeret organisatorisk, samt hvorfor det lille projekt om Money Transfer selskaber med et årsværksforbrug på 0,8 årsværk for januar-august 2018 ikke er placeret organisatorisk under resten af projekt Money Transfer, men under CEBIS. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvorfor Projekt Money Transfer ikke er lagt ind under CEBIS.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely blev finansieret af bevillingen Styrket indsats mod skattely og hvidvask, som udløb i 2018. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som en del af ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse” fortsatte bevillingen af projektet. I denne forbindelse bedes ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 423, folketingsåret 2016-17, jf. tabel 1, med tal for 2017. Ministeren bedes kommentere på, om grunden til, at man ikke fortsatte bevillingen, skyldes, at projektet ikke leverede et tilfredsstillende nettoprovenu.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77, at Projekt Skattely i 2017 havde et realiseret årsværksforbrug på 41,8 årsværk. Det fremgår tillige, at CEBIS i perioden januar-august 2018 samlet havde et årsværksforbrug på 27,1. Vil ministeren redegøre for, om dette reelt betyder, at man har nedprioriteret indsatsen mod skattely, og om dette svarer til det aftalte i ”Aftale om styrket indsats mod international skatteunddragelse”. Endelig bedes ministeren redegøre for, hvilke dele af Projekt Skattelys opgaveportefølje der ikke længere bliver løst givet det forhold, at 1) man har anvendt færre årsværk, og 2) at der også løses nye opgaver i regi af CEBIS som f.eks. afdelingen for leaks, der må formodes at primært beskæftige sig med lækkede data.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 redegøre for, hvordan Projekt Skattely indgår i den nye organisation under CEBIS. Ministeren bedes specificere dette for de tre hovedområder CEBIS analyse, CEBIS leaks og CEBIS Money Transfer selskaber. Ministeren bedes skønne over, hvad denne opgaveoverførsel vil svare til i årsværk.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. marts 2019 fra Hejm Vilsgaard Advokater vedrørende foretræde om dobbeltbeskatning af aktionærlån, jf. SAU alm. del - bilag 175.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 289, således at tabel 1 og 2 renses for antagelser om adfærdsvirkninger på arbejdsudbuddet.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af publikationen ”Skatter og afgifter er lempet med godt 27 mia. kr.” offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside den 6. februar 2019, der redegøre for skatte- og afgiftslempelser i denne regeringsperiode, opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler og for hver percentil i 10. decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Endeligt besvaret

18-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren udtaler til TV 2, at chokoladeafgiften årligt indbringer 1,5 mia. kr., jf. artiklen ”Joachim B. sender minister på arbejde med chokolade-spørgsmål” bragt på Tv2’s hjemmeside den 14. marts 2019. Ministeren bedes oplyse om dette tal er fremkommet ved en afskaffelse af afgiften efter adfærd og tilbageløb.

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Mener ministeren, at det er problematisk, at der i dag er chokoladeafgift på visse kiks og kager, men ikke på alle?

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven, hvor man alene har afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen, vil være i overensstemmelse med EU-retten. I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren vil tage initiativ til at spørge Kommissionen, om en forenkling af chokoladeafgiftsloven vil være i overensstemmelse med EU-retten.

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Er ministeren enig i, at en forenkling af chokoladeafgiftsloven, således at der alene er afgift på slik og chokolade solgt i detailhandlen vil medføre en stor administrativ lettelse både for erhvervslivet men også for Skatteforvaltningen, der skal kontrollere chokoladeafgiftsloven?

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvad det vil koste i provenu, hvis chokoladeafgiftsloven blev forenklet, således at afgiften alene blev pålagt slik og chokolade, der er solgt i detailhandlen, mens der ikke var afgift på kiks, kager m.v.

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for størrelsen af det økonomiske tab for henholdsvis staten og kommunerne ved, at der ikke er blevet opkrævet henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld for 1.200 ejendomme i ti år. Dette bedes opgjort både akkumuleret og i gennemsnitligt årligt tab. Tabet for kommunerne bedes endvidere fordelt på de enkelte kommuner. Der henvises til ”Redegørelse: Ejendomme med ingen betaling af ejendomsværdiskat og/eller grundskyld”, jf. SAU alm. del – bilag 171.

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for sin holdning til at blokere for loot boxes, sådan som det ifølge artikel i Version 2 er sket i Holland. Der henvises til artiklen på Version2.dk ”Gamblingmyndighederne truede Valve: Handel med loot boxes er blokeret i Holland” fra den 21. juni 2018.

Endeligt besvaret

15-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål 669, folketingsåret 2016-17, om skyggepriser og udledninger under forudsætning af, at de aftalte omlægninger af bilafgifterne, afskaffelsen af PSO samt nedsættelsen af elafgifterne er fuldt gennemført?

Endeligt besvaret

14-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2020 til 2030 ved at lægge en afgift på ubehandlet husdyrgødning på henholdsvis 2,5, 5, 10, 15 og 20 kr./ton.

Endeligt besvaret

13-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvor stor en andel af den danske produktion af gylle er ubehandlet i årene 2017 og 2018, og hvad er den forventede andel i årene 2019-2025?

Endeligt besvaret

13-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opstille en tabel, der viser provenuet både før og efter tilbageløb og adfærd i årene 2021 til 2030 ved at hæve den differentierede pesticidafgift med henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50 og 100 pct.

Endeligt besvaret

13-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, om der skal betales chokoladeafgift af Sarah Bernhardt kager, der opbygningsmæssigt ligner en flødebolle, men hvor skummet er erstattet af en chokoladecreme. Endvidere bedes ministeren, om han mener, at der er en forskel på, om et produkt er fyldt med creme eller med skummasse. Såfremt ministeren mener, at der afgiftsmæssigt er forskel på skum og creme, bedes ministeren redegøre for, hvor meget skum, der skal piskes i en creme, før den bliver til skum.

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvordan chokoladeafgiften skal afregnes af en romkugle, der er lavet af usolgt wienerbrød og lignende kager, der er rørt sammen med kakao, marmelade og lidt rom, og efterfølgende er rullet i chokolade og kokos, hvoraf romkuglen nogle gange vil være 100 pct. dækket af chokolade og andre gange ikke.

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Under antagelse af, at alle bagere fremstiller deres kager på forskellige måder, bedes ministeren oplyse, om han mener, at alle bagere bør anmode om bindende svar for alle deres kager for at skabe sikkerhed om, hvilke produkter der skal beskattes?

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

I svar på SAU alm del – spørgsmål 10 fremgår det, at langt de fleste kager som udgangspunkt ikke er afgiftspligtige. Vil ministeren redegøre for, hvordan han kommer frem til denne antagelse?

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 347 (folketingsåret 2017-18) er det forudsat, at unoteret aktieindkomst over den nuværende progressionsgrænse beskattes med 42 pct. (mens noteret aktieindkomst og unoteret aktieindkomst under progressionsgrænsen indgår i den konsoliderede kapitalbeskatning). Vil ministeren oplyse størrelsen på den unoterede aktieindkomst, der i svaret er forudsat beskattet med 42 pct. (og størrelsen, der indgår i det konsoliderede kapitalbeskatningsgrundlag)? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange skatteydere, der har unoteret aktieindkomst over progressionsgrænsen?

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes levere en opgørelse for salget af benzin og diesel i Danmark samt prisudvikling (inkl. afgiftsændringer) på månedsbasis fra 2014-2018 sammenholdt med udviklingen af det samlede transportarbejde.

Endeligt besvaret

12-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 278 redegøre for, hvilken empiri der danner baggrund for at antage, at grænsehandel alene vil have negativ adfærdseffekt på 1,9 mia. kr. ud af et umiddelbart provenu på 3,4 mia. kr. Ministeren bedes tillige redegøre for, hvor stor en andel af mindreprovenuet der kommer fra lastbiler, og hvor stor en del af mindreprovenuet der kommer fra personbiler.

Endeligt besvaret

11-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opdatere besvarelsen af SAU alm. del - spørgsmål 186, folketingsåret 2013-14, der dækker forskellene i afgifter på energi i Danmark, Sverige og Tyskland for udvalgte typer af virksomheder i handels- og servicesektoren.

Endeligt besvaret

11-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Af svar på SAU alm. del - spørgsmål 284 fremgår det, at Skattestyrelsen ”som altovervejende hovedregel” skal anvende aktie- og goodwillcirkulærerne til værdiansættelse af en virksomhed, hvis virksomheden har en ”relativt stabil indtjening, vækst og begrænsede immaterielle aktiver”. Ministeren specificerer, at det vil sige tilfælde ”hvor virksomhedens fremtidige vækst og indtjening ikke vil afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening.” En værdiansættelse efter cirkulærerne baseret på historiske tal vil under alle omstændigheder i sig selv rumme en kapitalisering af virksomhedens immaterielle aktiver. Kan ministeren derfor bekræfte, at virksomhedens immaterielle aktiver ikke i sig selv kan danne grundlag for at fravige cirkulærerne, hvis den fremtidige vækst og indtjening ikke antages at afvige væsentligt fra den historiske vækst og indtjening?

Endeligt besvaret

08-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen af en hypotetisk lempelse af afgiften på henholdsvis benzin og diesel med en umiddelbar provenuvirkning på 0,1 mia. kr. (inkl. moms) og en hypotetisk lempelse af indkomstskatten på samme måde som det er gjort i Figur 5C.3 og 5C.4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018.

Foreløbigt besvaret

08-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Med baggrund i at der er generelle begrænsninger på anvendelse af selskabers underskud i form af, hvor stor en andel af et fremførbart underskud der i et skatteår kan trækkes fra i en skattepligtig indkomst, og at begrænsningerne medfører en rentefordel for staten på grund af en mindre udskydelse af skattebetaling, bedes ministeren bedes redegøre for, hvilke stilleskruer der både generelt og for sambeskatning af selskaber kan anvendes for at øge statens rentefordel ved at begrænse udskydelsen af skattebetaling.

Endeligt besvaret

07-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvis man ønsker en provenuneutral omlægning fra bo- og gaveafgift på 15 pct. på virksomheder til en forhøjet selskabsskat i 10 år efter overdragelsen, hvor høj skal selskabsskatten for de pågældende virksomheder så være i den periode?

Endeligt besvaret

06-03-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 231 bedes ministeren uddybe, hvor stor en del af beskæftigelseseffekten ved at udvide boligjobordningen på 450 personer der er en reel effekt på arbejdsudbuddet (dvs. det, der svarer til en udvidelse af arbejdsstyrken i nationalregnskabet), og hvor stor en del der er en konvertering fra sort til hvidt arbejde. Svaret bedes angivet i antal personer.

Endeligt besvaret

05-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange milliarder kr. der er givet i skatte- og afgiftslettelser i perioden 27. november 2001 til og med Finanslov 2019. Ministeren bedes redegøre for dette i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter adfærd, samt i 2025-virkning og i varig virkning (2019-niveau). Ministeren bedes tillige opgøre fordelingsvirkningen af disse skatte- og afgiftslettelser på den disponible indkomst i kr. fordelt på deciler samt for hver percentil i 10.decil. Endelig bedes ministeren redegøre for lempelsernes samlede virkning på Gini-koefficienten.

Foreløbigt besvaret

05-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af seneste opgørelse over offentlige restancer, dvs. ”Offentlige restancer – status pr. juni 2018”, opdele de kommunale restancer på kommuner. Ministeriet bedes gøre dette for både den nominelle værdi såvel som kursværdien og for de ikke-inddrivelige restancer.

Endeligt besvaret

05-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvorledes den interne løbende uafhængige gennemgang og vurdering af de etablerede kontroller i Skatteministeriets koncern udføres.

Endeligt besvaret

01-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren skriver i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39, at "Som del af Skatteministeriets departement udfører SKR derfor opgaver som led i Skatteministeriets departements generelle tilsyn med de underliggende styrelser på linje med andre enheder i Departementet". Skal dette forstås således, at ministeren opfatter den uafhængige kontrolopgave i form af intern revision som en opgave, der er underlagt ministeren og departementet som en del af den almindelige drift? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvorledes uafhængig intern revision foregår i Skatteministeriets koncern.

Endeligt besvaret

01-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39, 157, 158 og 556 oversende følgende dokumenter fra SIR/SKR for perioden for perioden fra den 1. januar 2014 til d.d.: • § 9-aftale indgået mellem rigsrevisor og ministeren • Funktionsbeskrivelser for SKR • Organisationsdiagrammer hvoraf SIRs og SKRs organisationsmæssige placering i skatteministeriets koncern fremgår • SIRs og SKRs årsværksforbrug for hvert af årene i perioden 2014 til 2018 • Budget og regnskabstal for SIR/SKR for hvert af årene i perioden 2014-2019 • Antal medarbejdere ansat i SKR pr. dags dato.

Endeligt besvaret

01-03-2019
(2018-19 (1. samling))

I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 39 skriver ministeren, at det er ministerens ønske at dele viden om de problemer og udfordringer, der konstateres i Skatteministeriet. Skal det forstås således, at ministeren vil etablere en proces, der sikrer, at sager, der er afdækket af SKR, løbende forelægges Folketingets Skatteudvalg? Ministeren bedes i denne sammenhæng kommentere, om sagen vedrørende mangelfuld inddragelse af nummerplader efter ministerens vurdering er en sag, der er relevant og derfor bør forelægges Skatteudvalget.

Endeligt besvaret

01-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i forlængelse af svarene på SAU alm. del – spørgsmål 39, 157,158 og 556 redegøre for, hvilke retningslinjer Skatteministeriet har etableret for fremsendelse af dokumenter, som medlemmer af Folketinget ønsker oversendt, herunder om indholdet i svarene skal forstås således, at det er SKR’s organisatoriske ramme, opgaveopgavebeskrivelse eller indholdet eller karakteren af rapporterne, der er afgørende for beslutningen om ikke at ville oversende rapporter til Folketinget.

Endeligt besvaret

01-03-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i tabelform redegøre for prisudviklingen på bilerne Volkswagen UP!, Citroën C1, Peugeot 208, Volkswagen Polo, Peugeot 308, Volkswagen Golf, Opel Astra, Volkswagen Passat, Audi A5, Toyota Avensis, Audi A6, Volvo V90, BMW 7-serie, Nissan Qashqai, Volvo XC90, Suzuki Vitara, Volkswagen Touran, Ford C-MAX, Mazda MX-5 og Ford Transit Custom som følge af hver enkelt af følgende aftaler: Finansloven for 2016, Finansloven for 2017 og aftale om bilafgifter fra maj 2018. Der ønskes en tabel for hver af aftalerne, hvori den faktiske prisudvikling for hver enkelt biltype fremstilles i én kolonne, mens den forventede prisudvikling ved aftalernes indgåelse fremstilles i en anden kolonne, og hvor afvigelsen mellem de to fremstilles i en tredje kolonne.

Endeligt besvaret

28-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i tabelform og grafisk anskueliggøre den årlige provenueffekt samt den akkumulerede varige provenueffekt i 2025 fra tobaksafgiften, forudsat at prisen på 20 cigaretter fra 1. januar 2020 politisk besluttes til henholdsvis 45-100 kr., anskueliggjort med 5 kroners intervaller og med en årlig indeksering af afgiften på 1,8 pct. fra 1. januar 2020.

Endeligt besvaret

28-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27. februar 2019 fra Ida Randal om godtgørelser i forbindelse med ligebehandlingsloven, jf. SAU alm. del - bilag 151.

Endeligt besvaret

28-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22. februar 2019 fra Henrik Hageman, jf. SAU alm. del – bilag 150, om bankernes dokumentationskrav til frivillige foreninger, der opleves voldsomt bureaukratiske og tidsrøvende, og herunder redegøre for, om ministeren vil tage initiativ til en lempelse af gældende regler for kontrol med mindre private foreninger og foranledige, at bankerne administrerer reglerne smidigere end nu?

Endeligt besvaret

27-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for den samlede virkning på ginikoefficienten og for den samlede virkning på de disponible indkomster opdelt på deciler og udspecificeret for 10. decil på percentiler af følgende tiltag: • Beskatning af kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst, jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 246. • Indførsel af en progressiv millionærskat på 5 pct. for indkomster over 1 mio. kr., 10 pct. for indkomster over 2 mio. kr. og 15 pct. for indkomster over 3 mio. kr. Indkomstgrundlaget er personlig indkomst samt kapitalindkomst og aktieindkomst svarende til Indkomstgrundlag B og model 4 i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 232. • En forhøjelse af personfradraget med 10.000 kr. aftrappet i indkomstintervallet 300.000-350.000 kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 506. • Fjernelse af fradragsretten for arbejdsmarkedsbidraget i topskatten jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 249. • Indførsel af en formueskat på 1 pct. af formuer over 3 mio. kr., jf. svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 526. • Fjernelse af fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten samtidig med, at udbetalingerne fra pensioner undtages i topskattegrundlaget, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 207. • Fjernelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren. • Fjernelse af den særligt lave kontanthjælp for unge (ungeydelsen), jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren. • Fjernelse af den fremadrettede mindreregulering af overførselsindkomsterne som et resultat af skattereformen 2012, d.v.s. annullering af mindrereguleringen i perioden 2020-2023, jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 fra økonomi- og indenrigsministeren. • Fjernelse af mindrereguleringen af SU’en for årene 2018, 2019, 2020 og 2021, jf. SAU alm. del – spørgsmål 292 til økonomi- og indenrigsministeren. Ministeren bedes opgøre de enkelte forslags bidrag til ginikoefficienten og den samlede virkning på ginikoefficienten både med og uden adfærd på samme måde som tabel 1 i svaret på FIU alm. del –spørgsmål 3. Ministeren bedes også foretage den samlede opgørelse af den samlede virkning på de disponible indkomster som angivet ovenfor, med og uden adfærd.

Endeligt besvaret

27-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 206 sende et opdateret svar vedrørende mindrereguleringen af SU, hvor man udover at fjerne mindrereguleringen i 2020-2021 også tilbageruller mindrereguleringen fra årene 2018 og 2019 således, at der fjernes mindre regulering af SU’en i 2018, 2019, 2020 og 2021. Ministeren bedes på baggrund af dette opdatere tabel 4.

Endeligt besvaret

25-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for samtlige projekter i Gældsstyrelsen, der relaterer sig til den aktive inddrivelse.

Endeligt besvaret

25-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk der sidder med aktiv inddrivelse, hvor mange man planlægger skal sidde med aktiv inddrivelse i 2019, og hvor mange af de tilførte ressourcer på 175 mio. kr., jf. ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse”, der tilgår den aktive inddrivelse.

Endeligt besvaret

25-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse, hvordan en omlægning af finansieringen af DR kan ske ved at tilbagerulle de ændringer af personfradraget, som er aftalt i Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen (marts 2018), for i stedet at finansiere det via øget bundskat, og herunder oplyse, hvordan det vil påvirke de disponible indkomster for personer opdelt på 100.000 kr. intervaller? Det bedes antages, at der skal findes finansiering svarende til DRs bevilling før reduktion på 20 pct. I sit svar bedes ministeren i lighed med tabel 2 i SAU (2017-18) alm. del – spørgsmål 202 oplyse tilsvarende om antal personer i intervallerne, effekten i kr. og i pct. Desuden ønskes oplyst, ved hvilket disponibelt indkomstniveau omlægningen til finansiering via bundskat har en virkning på nul, samt hvor mange personer der vil have en positiv effekt af omlægningen henholdsvis en negativ effekt. Der ønskes endvidere en opdeling af det indkomstinterval, hvor effekten går fra positiv til negativ i 25.000 kr.-intervaller (inkl. antal personer i intervallerne). Af svaret bedes det fremgå, hvordan de skønnede adfærdseffekter er indregnet for de forskellige indkomstintervaller. Ligeledes bedes ministeren give eksempler på, hvilke faggrupper (ud fra DISCO-kategorierne) der ligger omkring nuleffekten.

Endeligt besvaret

22-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren forventer at kunne inddrive den samlede kursværdi af de offentlige restancer, når det nye inddrivelsessystem er fuldt implementeret. I forlængelse heraf bedes det oplyst, om ministeren forventer, at foretage yderligere afskrivninger af den nominelle værdi såvel som af kursværdien af de offentlige restancerne, som følge af manglende retskraft af fordringer eller på grund af forældelse.

Endeligt besvaret

21-02-2019
(2018-19 (1. samling))

I den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, fremgår det af sidste afsnit, at SKAT/Gældsstyrelsen igen ikke overholder måltallet for inddrivelsen for 2018, samt at der vil blive fremsat nye mål for Gældsstyrelsen. Er det ministerens holdning, at de nye mål skal være opgjort på baggrund af de oplyste kursværdier af offentlige restancer eller på baggrund af andre måltal?

Endeligt besvaret

21-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren redegøre for, hvorfor den kvartalsvise redegørelse for offentlige restancer for 2. kvartal 2018, jf. SAU alm. del – bilag 76, ikke længere indeholder specificerede opgørelser af de i tabel 4 opgjorte forskellige segmenter (eksempelvis moms, A-skat, selskabsskat m.v., se f.eks. kvartalsredegørelse om offentlige restancer pr. marts 2018, jf. SAU alm. del – bilag 238 (folketingsåret 2017-18)), så der ikke længere oplyses, hvorfra inddrivelseskrav stammer? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om ministeren agter at oplyse dette fremadrettet.

Endeligt besvaret

21-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opgøre, hvor stor gælden til det offentlige var primo 2017, hvor meget gæld, der siden er kommet til, og hvor meget der er indbetalt på henholdsvis gamle og nye fordringer. Nye fordringer skal i spørgsmålet forstås som tilkomne fordringer fra og med 1. januar 2017. Opgørelsen bedes lavet til og med december 2018. Opgørelsen bedes opgjort på månedsbasis og kvartalsbasis, samt med specifikation af, hvordan indbetalingerne er foregået, hvorfor indbetalte beløb derfor skal opgøres i forhold til inddrivelsesmetode.

Foreløbigt besvaret

21-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Da Folketinget i 2017 vedtog at nedsætte bo- og gaveafgiften for familieejede virksomheder, blev det i bemærkningerne til lovforslag L 183 (folketingsåret 2016-17) fastslået, at der skal være retssikkerhed og forudberegnelighed i værdiansættelsen. Der blev derfor i bemærkningerne fastsat nogle betingelser (juridiske værn), hvis skattemyndighederne skal kunne fravige de aktie- og goodwillcirkulærer, der gælder på området. Der gives nu fra flere sider udtryk for, at man i praksis ikke respekterer disse betingelser. Vil ministeren bekræfte, at de juridiske værn i bemærkningerne til lovforslaget indebærer, at værdiansættelse af en familieejet virksomhed altid kan baseres på aktie- og goodwillcirkulærerne, medmindre Skattestyrelsen kan godtgøre, at virksomhedens fremtidige vækst og indtjening vil afvige så væsentligt fra den historiske vækst og indtjening, at der af denne grund ikke kan ske værdiansættelse efter cirkulærerne?

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvornår restanceopgørelser for 3. og 4. kvartal i 2018 vil blive oversendt til udvalget?

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes opgjort med intervaller på 50.000 kr. oplyse, hvor mange personer, der har fået afskrevet gæld mellem 50.000 kr. og 1.500.000 kr., samt for alle beløb over 1.500.000 opgjort samlet, som følge af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes underopdele hvert interval på 50.000 kr. i indkomstdeciler for de personer, der har fået afskrevet gæld.

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvornår henholdsvis ministeren og Skatteministeriets departement fik viden om, at der blandt skyldnerne af de 5,8 mia. kr., der blev afskrevet i forlængelse af ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017, var personer, der ville få eftergivet gæld på omkring og over 1 mio. kr. Der henvises til artiklen ”Dansker har fået afskrevet 1,5 mio. i gæld til det offentlige”: bragt på 24syv.dk den 19. februar 2019.

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det kræver, og hvor store de administrative omkostninger er ved ikke at afskrive gældsposter, der i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017 beskrives som gældsposter, der i særlig grad kan støde retsfølelsen (f.eks. politibøder, sagsomkostninger og skattebøder). I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvor meget gæld i kroner og øre, der er blevet inddrevet og/eller forventes inddrevet gældsposterne. Begge opgørelser bedes foretaget for hver af de enkelte gældspost-typer.

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk det ville have krævet, og hvor store de administrative omkostninger ville have været ved at lægge et loft på afskrivninger af gæld pr. CPR-nummer på enten 50.000 kr. eller 100.000 kr. inden for de 5,8 mia. kr. afskrevet gæld, der indgår i ”Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse” fra juni 2017. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvor mange kroner der i forlængelse af et loft på henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr. ikke ville have været afskrevet fordelt på indkomstdeciler.

Endeligt besvaret

20-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Det fremgår af svar på SAU alm. del – spørgsmål 154, at: ”Adfærdseffekterne består af flere forskellige elementer. De højere priser på benzin og diesel reducerer det indenlandske brændstofsalg, hvilket reducerer indtægterne fra afgifter og moms. Det sker dels som følge af en generel reduktion af brændstofforbruget, dels som følge af øget grænsehandel med benzin og diesel i udenlandsk favør. Derudover øger de højere priser på benzin og diesel de samlede omkostninger ved transport, hvilket reducerer indtægterne fra de øvrige bilafgifter.” Ministeren bedes opdatere tabel 1 svar på spørgsmål 154 og opdele adfærd eksklusiv arbejdsudbud i henholdsvis 1) generel reduktion af brændstofforbruget, 2) grænsehandel og 3) reduktion af indtægter fra øvrige bilafgifter.

Endeligt besvaret

19-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvor mange af de 116 lempelser af afgifter og afgiftssatser, der har været med i regeringens udspil, og hvor mange der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier. Ministeren bedes samtidig opliste de afgiftslempelser, der har været med i regeringens udspil, og hvilke der er kommet ind i aftalerne efter forhandlinger med andre partier.

Endeligt besvaret

19-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren redegøre for, om en håndværker, der har fået stillet en firmabil på gule plader til rådighed, og som vedkommende dagligt kører til og fra arbejdet i, inden for reglerne for brugen af varebiler på gule plader, må parkere bilen, enten hos arbejdsgiveren eller et sted på den naturlige rute til og fra arbejde, i f.eks. 5 timer, hvis håndværkeren i de 5 timer har et privat ærinde og efterfølgende kører hjem i bilen?

Endeligt besvaret

18-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes oplyse, hvilken hjemmel der kan henvises til, når det påstås, at der ikke kan ske grænseoverskridende inddrivelse af udestående fordringer (simple krav), med mindre der foreligger en inddrivelsesaftale med det land, hvor debitor formodes at være bosiddende. I fald at det er korrekt, at der skal foreligge en grænseoverskridende inddrivelsesaftale, og at der findes en gyldig hjemmel herfor, bedes ministeren oplyse, hvilke lande Danmark har indgået en sådan aftale med, og hvilken effekt aftalen har haft, herunder hvor mange sager der er rejst og med hvilket resultat.

Endeligt besvaret

15-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvilke (antal og navne) både nationale og internationale inkassobureauer Skatteforvaltningen har henvendt sig til for at få hjælp til at inddrive SU-gæld overfor udenlandske studerende? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse formuleringen af henvendelsen til inkassobureauerne, og deres konkrete. Kopi af henholdsvis henvendelse og svar bedes oversendt.

Endeligt besvaret

15-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark i henhold til de aftaler der er vedrørende udveksling af skatteoplysninger, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomster, aftaler om udveksling af oplysninger (TIEA) og OECD og Europarådets konvention om administrativ bistand i skattesager eller efter Rådets direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet, kan forvente at vores aftalelande af sig selv sender oplysninger til den danske skatteforvaltning, der kan have relevans for den danske skatteafregning, og omvendt om Danmark automatisk sender relevante oplysninger til vores aftalelande.

Endeligt besvaret

15-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes redegøre for reglerne, når et andet land tilbyder den danske skatteforvaltning oplysninger, som kan have relevans for borgere eller virksomheders skatteafregning i Danmark, herunder om der er forskel på reglerne, når et andet land tilbyder skatteoplysninger til Skatteforvaltningen fremfor, at Skatteforvaltningen aktivt anmoder om oplysningerne.

Endeligt besvaret

15-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren har i svar på SAU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2017-18) beskrevet, at Skatteforvaltningen ikke kan ”tage på rene fisketure”, når Skatteforvaltningen vil indhente oplysninger om danskere fra andre lande, men at der skal være tale om en konkret forespørgsel. I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan disse principper er blevet fortolket i praksis i forbindelse med udlevering af data fra Holland til Danmark i Uber-sagen, herunder redegøre for det præcise indhold i den forespørgsel og/eller dialog, der har været mellem de danske og hollandske skatteforvaltninger forud for udleveringen af data fra Holland til Danmark i forbindelse med kontrol af chauffører, der har arbejdet for Uber i Danmark.

Endeligt besvaret

15-02-2019
(2018-19 (1. samling))

I forlængelse af supplerende svar på SAU alm. del – spørgsmål 161 bedes ministeren i fortrolig form oversende den efterspurgte korrespondance mellem de daværende skatteministre og Mogens Lykketoft fra perioden den 3. oktober 2011 til den 28. juni 2015.

Endeligt besvaret

14-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren bedes i anonymiseret form redegøre for 10 eksempler, som er repræsentative for problemstillingen vedrørende den manglende evne til at opkræve gæld opstået ved for meget udbetalt SU og udbetaling af SU-lån. Der ønskes en beskrivelse af de enkelte hændelsesforløb fra etablering af gælden til, at den konkrete individuelle inddrivelse ikke kan ske, herunder beskrivelse af manglende og/eller fejlagtige registreringer i systemerne. Endvidere ønskes specifikke årsagsforklaringer på, hvorfor gælden ikke kan inddrives i hvert enkelt tilfælde, herunder om der er mangler i datagrundlaget, og om og i så tilfælde hvilke love/bekendtgørelser der evt. umuliggør opkrævningen. Endeligt ønskes der for hver af eksemplerne et estimat over den samlede gæld, hvor tilsvarende problemstilling gør sig gældende. Der henvises til artiklen ”Rigsrevisionen advarer om nye alvorlige fejl ved gældsinddrivelsen: »Det er uhyggelig læsning«” bragt i Berlingske den 12. februar 2019.

Endeligt besvaret

13-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning vil være, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ og mængden af overskudsvarme fordobles og substituerer afgiftsfritaget varme fra biomasse?

Endeligt besvaret

11-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvad statens provenu på overskudsvarme vil være, hvis virksomheder med afgiftsfritagne anlæg fra 2020 betalte reduceret overskudsvarmeafgift på 5 kr./GJ opgjort for hvert år de næste tyve år?

Endeligt besvaret

11-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvad den samlede provenuvirkning både før og efter tilbageløb isoleret vil være for den danske stat årligt de næste 20 år, hvis afgiften i den foreslåede afgiftsmodel for overskudsvarme, som Skatteministeriet er fortaler for, blev ændret til 5 kr./GJ i stedet for 20,5 kr./GJ, og de hidtil afgiftsfritagne anlæg blev beskattet?

Endeligt besvaret

11-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige afgiftsprovenu fra kul til brug for energi for staten fra kulværkerne i Odense, Esbjerg og Aalborg forventes at være fra 2018 til værkerne er udfasede?

Endeligt besvaret

11-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Er regeringen enig i, at puljen til overskudsvarme, som er beskrevet i Energiforliget, ikke skal gå til at erstatte faldende indtægter fra kulafgifter?

Endeligt besvaret

11-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Er Skatteministeriet enigt i følgende udlægning af konklusionen fra "Undersøgelse af det fremadrettede behov for revisionspligt" fra 7. december 2018: ”Revision har ikke signifikant betydning for antallet af fejl i virksomheders skatteregnskaber.”

Endeligt besvaret

08-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt og understøtter regeringens klimapolitik, at strøm anvendt til elbilopladning efter årsskiftet står til at skulle betale den højeste sats (88,4 øre/kWh), mens strøm anvendt til olieraffinering skal betale den laveste sats (0,4 øre/kWh)?

Endeligt besvaret

08-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ministeren understreger i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 194, at en afgiftsstigning fra 0,4 øre/kWh til 88,4 øre/kWh for olieraffinaderier vil stride mod skattestoppet. Den nuværende elbilaftale indeholder en tilsvarende afgiftsstigning, der står til at træde i kraft ved årsskiftet. Vil ministeren tage initiativ til at åbne elbilaftalen for at undgå den foreslåede afgiftsstigning for processtrøm anvendt til elbilopladning?

Endeligt besvaret

08-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskattens nuværende ejerskabsgrænse på 10 pct., jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C nedsættes til henholdsvis 8 pct., 5 pct. eller 2 pct. (uden at beskatningsprocenten på 15,4 pct. ændres)?

Endeligt besvaret

08-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Vil ministeren angive provenutabet for statskassen, hvis iværksætterskatten på udbytter (selskabers skattepligt på udbytte af unoterede porteføljeaktier) reduceres fra de nuværende 15,4 pct. til henholdsvis 12 pct., 8 pct. eller 4 pct.?

Endeligt besvaret

08-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Wish ligger som en af danskerne mest foretrukne netbutikker. Wish sender varerne fra Kina, men ifølge deres handelsbetingelser handler man med en Wish i Holland, og det er hollandsk lov, der gælder. Hjemmesiden er delvist på dansk og henvender sig åbent til danske forbrugere. Er der taget kontakt til skattemyndighederne i Holland for at få Wish til at overholde reglerne, så der betales moms i Danmark? Og hvis ikke, vil ministeren så sørge for, at det sker?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Momsbagatelgrænsen giver et incitament til at snyde med værdien af forsendelserne. I Politiken den 3. februar 2018 gives et eksempel på dette, hvor en pakke indeholdende et grafikkort til 486,34 kr., var påført en pakkelabel, som angav, at værdien var 5 USD, og at der var tale om en gave. Flere lover ”momsfri garanti”, hvor netbutikken betaler, hvis forsendelsen stoppes i tolden. En af disse praler ligefrem med, at det ”statistisk er under 1 procent af deres ordrer, som åbnes i tolden”. Hvad gøres der i Danmark for at dæmme op for den form for snyd?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ifølge Politiken den 3. februar 2018 modtog Post Nord 10 mio. forsendelser fra Kina i 2017, hvoraf halvdelen, altså 5 mio. forsendelser, havde en angivet værdi på under 80 kr. Har skattemyndighederne gennemført nogen kontrolaktioner for at afgøre, om de angivne værdier er korrekte eller om der snydes med dem? Og hvis ja, hvad var resultatet af kontrollen/kontrollerne?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 285 fremgår det, at ministeren er i dialog med Dansk Erhverv og FDIH om mulige initiativer til at sikre, at der opkræves den rette importmoms af varer, der importeres forbrugere i EU. Hvilke konkrete initiativer er der kommet ud af denne dialog?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

I forbindelse med at Sverige fjernede momsbagatelgrænsen den 1. marts 2018 blev importgebyret sat ned fra 160 SEK kr. til 75 SEK. Hvis Danmark fjernede momsbagatelgrænsen, vurderer ministeren, at det vil være muligt at sænke den danske importafgift, som p.t. er 160 DKK?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

EU-landene skal ifølge planen fjerne momsbagatelgrænsen på 80 kr. fra 2021, men det forlyder nu, at dette tidspunkt muligvis forsinkes. Hvornår forventer ministeren, det nye system vil træde i kraft?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvis det viser sig, at dialogen mellem Post Danmark og de udenlandske netbutikker og platforme om at indføre en ordning, så de frivilligt kan betale moms for pakker, der har en værdi på over 80 kr., ikke fører til nogen aftaler, vil ministeren så tvinge dem til det med lovgivning som i Sverige?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Hvor meget vil det koste Post Danmark at indføre et system, der gør det muligt for udenlandske netbutikker og platforme at betale moms frivilligt for pakker med en angivet værdi på over 80 kr.? Og vil det kunne svare sig for Post Danmark, når det ikke skal gælde alle pakker?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ifølge finanslovsaftalen vil regeringen opfordre Post Danmark til at igangsætte en dialog med Wish og eventuelle andre onlineplatforme om at etablere en ordning, hvor de frivilligt afregner importmoms og administrationsgebyr. Hvilke argumenter mener ministeren Post Danmark kan bruge for at overtale de pågældende udenlandske netbutikker og platforme til frivilligt at betale moms for pakker med en angivet værdi over 80 kr., når nu der ikke er noget lovkrav som i Sverige?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Ifølge DRs hjemmeside den 4. december 2018 er antallet af pakker sendt fra Kina tredoblet på 3 år og forventes at lande på knap 16 mio. Kan ministeren oplyse, hvor mange af dem der havde en angivet værdi på under 80 kr.?

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Om opfølgning på finanslovsaftalen og forudsætningerne for den, til skatteministeren

Tilbagetaget/bortfaldet

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))

Mener ministeren, at der er behov for en generel opdatering af spillovgivningen, og herunder konkret om definitionen af ”gevinst” bør opdateres, så det både kan forstås som økonomisk gevinst, følelsesmæssige gevinst og gevinst i form af øget social status, således som Johan Eklund, psykolog hos Center for Ludomani, foreslår? Der henvises til artiklen ”Forbudt i udlandet: Nu kan populær spil-trend snart blive ulovlig i Danmark” bragt på dr.dk den 6. februar 2019.

Endeligt besvaret

07-02-2019
(2018-19 (1. samling))