Åbent samråd om sænkning af Ærøsund-færgen
Udvalg: Miljøudvalget
Mødedato: 02-04-2014
Starttidspunkt: 08.00
Sluttidspunkt: 09.00
Lokale: 2-133
Miljøudvalget har kaldt miljøminister Kirsten Brosbøl (S) samråd om sænkning af Ærøsund-færgen. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 2. april kl. 08.00 i vær. 2-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren forklare, hvorfor der er forskel på den måde, man behandler projekter om etablering af kunstige rev i forskellige dele af landet, og hvorfor Sydfyn og projektholderne omkring Ærøsund ikke har mulighed for at sænke den gamle udtjente færge Ærøsund til anvendelse som kunstigt rev i det sydfynske øhav, når man har fået tilladelse til lignende projekter andre steder i landet.

Samrådsspørgsmålet stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)

Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se kontaktinformation i boksen til højre på siden