Spm. nr. S 742

8) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Mads Olsen (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at 18-19-årige elever, der går på en almindelig, lokal ungdomsuddannelse og har brug for at flytte hjemmefra, ikke er sikret at kunne modtage su som udeboende, mens 18-19-årige elever på meget dyre kostgymnasier som eksempelvis Herlufsholm vil kunne modtage su som udeboende, så længe deres forældre bor over 20 km væk fra skolen, selv om forældrene betaler opholdet?

Skriftlig begrundelse

Der henvises til, at unge, der er under 20 år, og som går på en ungdomsuddannelse, som udgangspunkt kun kan modtage su som hjemmeboende, også selvom de er flyttet hjemmefra og bor alene. 18-19-årige elever kan dog i visse tilfælde få dispensation fra reglerne og kan derigennem godkendes til at få su som udeboende. Det kræver dog, at eleven ud over at være udeboende også opfylder en af de følgende fire betingelser: 1) Den normale transportvej er 20 km eller længere mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl 2) Transporttiden mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl er på mere end 75 minutter 3) Ansøgeren har været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder, frem til eleven blev berettiget til su til den uddannelse, eleven er i gang med, eller 4) Eleven kan ikke længere bo hjemme på grund af ganske særlige omstændigheder i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig sygdom (»Bopæl og SU-satser«, su.dk). Det er uddannelsesstedet, der afgør, om eleven kan få su-sats til udeboende. Beslutningen er en endelig administrativ afgørelse, hvilket betyder, at den unge ikke kan klage over afgørelsen.

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at det er rimeligt, at 18-19-årige elever, der går på en almindelig, lokal ungdomsuddannelse og har brug for at flytte hjemmefra, ikke er sikret at kunne modtage su som udeboende, mens 18-19-årige elever på meget dyre kostgymnasier som eksempelvis Herlufsholm vil kunne modtage su som udeboende, så længe deres forældre bor over 20 km væk fra skolen, selv om forældrene betaler opholdet?

Ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Jeg vil egentlig gerne starte med at anfægte den præmis, der ligger under spørgsmålet, nemlig om at elever, som går på en almindelig, lokal ungdomsuddannelse, og som har brug for at flytte hjemmefra, ikke skulle have mulighed for det. For i dag har alle 18-19-årige elever på ungdomsuddannelser mulighed for at blive godkendt til at få su med satsen for udeboende, hvis de opfylder mindst en af de fire betingelser, som er gældende for det. Reglerne er netop indført for at muliggøre, at elever, som har brug for at flytte hjemmefra, i visse tilfælde kan blive godkendt til at få su med satsen for udeboende. Det kan eksempelvis være, hvis eleven har brug for at flytte hjemmefra grundet særlige forhold i hjemmet eller lang transporttid til uddannelsesinstitutionen.

Jeg synes, det er godt, at vi har opstillet en række regler for, hvornår elever kan modtage udeboende su, hvor vi ikke forskelsbehandler eleverne, på baggrund af hvilken konkret uddannelsesinstitution de vælger. Og jeg mener ikke, at elever på navngivne kostskoler i su-sammenhæng skal behandles hverken værre eller bedre end andre elever på ungdomsuddannelserne.

Spørgeren.

Når jeg tager det her op, er det jo, fordi det er et af de tydeligste eksempler, jeg kan finde, på social ulighed i vores uddannelsessystem. For elever, der går på en meget dyr kostskole som eksempelvis Herlufsholm, der koster 14.000 kr. om måneden, kan godt få udeboende su, mens elever, der går på en helt almindelig ungdomsuddannelse, netop ikke er sikret det, fordi deres forældre jo ofte ikke bor mere end 20 km væk fra deres ungdomsuddannelse. Kort sagt: Dem, der har mindst brug for det, får, mens dem, der måske har mest brug for det, ikke altid er sikret at få den hjælp, de burde have krav på.

Hvis vi skal give konkrete eksempler, har jeg jo selv haft to veninder. Den ene gik faktisk på Herlufsholm som kostskoleelev og fik selvfølgelig sit kostskoleophold betalt, for det kan man jo ikke betale på en udeboende su; det koster jo 14.000 kr. om måneden. Og hun fik alligevel de her 4.500 kr., fordi hendes forældre boede inde på en dyr adresse i København og dermed længere end 20 km væk. Hun vidste så ikke, hvad hun skulle bruge de her penge på, så hun fortalte, at hun gik ud og brugte dem på at spise sushi med sine venner. Men samtidig har jeg også nogle andre venner, som blev nødt til at flytte hjemmefra, fordi de måske ikke trivedes så meget med deres forældre og derfor ikke kunne sikre, at de fik udeboende su. Den veninde blev nødt til at arbejde 15-20 timer ved siden af sit studie for at kunne få råd til at være udeboende.

Er ministeren ikke enig i, at der er en social skævhed i det system, vi har nu, hvor vi sikrer, at dem, der har mindst brug for det, får hjælp, mens dem, der har allermest brug for hjælpen, ikke er sikret den hjælp?

Ministeren.

Nej, det er jeg ikke enig i, for alternativet til det system, vi har, er jo så et system, hvor man diskriminerer, på baggrund af at nogle træffer nogle valg, som man enten synes er fine eller ikke kan lide. Altså, i det her tilfælde er der i eksemplet nævnt kostskolen ved Herlufsholm, og fordi man så vælger – og det kan der jo være mange grunde til, at man gør – at man skal gå der, eller man har truffet det valg sammen med sine forældre, så skal man økonomisk stilles anderledes end andre unge.

Jeg går ind for lighed for loven. Jeg går ind for, at der gælder de samme regler for unge, også i forhold til su-systemet, uanset hvilken ungdomsuddannelse man vælger at gå på. Det kan man godt se anderledes på og gå ind for en forskelsbehandling. Det gør jeg ikke.

Spørgeren.

Det handler ikke nødvendigvis om at forskelsbehandle, det handler jo om at opstille nogle kriterier for, hvilke elever vi vil støtte. Og vi har et kriterie, der går på, at hvis dine forældre bor mindre end 20 km væk fra din ungdomsuddannelse, skal der nogle andre ting til, for at du kan få den her udeboende-su. Du skal f.eks. mistrives i meget voldsom grad i dit hjem. Så det handler jo ikke om at forskelsbehandle, det handler om at opstille nogle retfærdige kriterier. Og mener ministeren virkelig, det er retfærdigt, at vi giver udeboende-su til elever, der ikke har nogen omkostninger ved at bo ude? For det er jo tydeligt for enhver, at de ikke kan betale deres kostskoleophold med den udeboende-su på 4.500 kr.

Ministeren.

Men der er jo fire forskellige betingelser, og man skal leve op til mindst en af dem for at kunne få adgang til udeboende-su, mens man er 18 år eller 19 år gammel. De regler kan man godt diskutere; dem kan man jo tage op fra SF's side og foreslå forandret. Der er man jo frit stillet. Jeg mener bare helt grundlæggende, at i et retssamfund, hvor man jo stadig væk går ud fra, at borgerne er stillet lige i forhold til de regler, der gælder, skal der ikke være sådan en farve i, om det er den ene eller den anden uddannelsesinstitution, man vælger, og som er afgørende for ens adgang til su. Det må være de samme regler, der gælder, og dem kan man foreslå ændret.

Jeg synes, de regler, vi har, er rimelige, men dem kan man jo foreslå ændret. Men jeg synes ikke, at man skal diskriminere på baggrund af uddannelsesinstitution.

Spørgeren med et afsluttende spørgsmål.

Ministeren har før været med til at ændre su-systemet, og på et samråd i går sagde hun, at hun ikke er bange for at ændre su-systemet. Nu har vi i SF jo foreslået en arbejdsgruppe, der skal kigge på netop de her udeboendesatser for 18-19-årige, altså om der er et eller andet, der skal ændres. Og der kunne det her jo være et eksempel på, at man siger: Vi vil ikke længere understøtte at betale udeboende-su til elever, der tydeligvis ikke har brug for det, men vi vil i stedet for give de penge til elever, der tydeligvis har brug for det. Vil ministeren slet ikke være åben for at se på sådan en social omfordeling?

Ministeren.

Jeg er åben for at diskutere alt muligt. Det er derfor, vi er gået ind i politik – så vi kan diskutere de holdninger, vi har. Og SF har jo ganske rigtigt anmeldt et beslutningsforslag, som handler om at nedsætte en gruppe, der kan kigge på det her, og det glæder jeg mig til at diskutere med SF. Men så længe der ikke ligger et mere konkret forslag fra SF, i forhold til hvordan man kunne forandre det her, er det jo lidt vanskeligt for mig at tage stilling til det. Men jeg vil selvfølgelig gå til det med et åbent sind – kan man kigge på at ændre nogle ting? Det skal man altid være åben for, både som folketingsmedlem og som minister. Vi har et glimrende samarbejde, synes jeg, mellem regeringen og SF på uddannelsesområdet i det hele taget, men jeg har svært ved at se for mig en ændring, der skulle favorisere eller negativt diskriminere andre uddannelsesinstitutioner.

Tak for det. Og det afslutter spørgsmålet, så vi siger tak til uddannelses- og forskningsministeren og tak til hr. Mads Olsen fra Socialistisk Folkeparti.

Dermed er spørgetiden afsluttet.