Når jeg tager det her op, er det jo, fordi det er et af de tydeligste eksempler, jeg kan finde, på social ulighed i vores uddannelsessystem. For elever, der går på en meget dyr kostskole som eksempelvis Herlufsholm, der koster 14.000 kr. om måneden, kan godt få udeboende su, mens elever, der går på en helt almindelig ungdomsuddannelse, netop ikke er sikret det, fordi deres forældre jo ofte ikke bor mere end 20 km væk fra deres ungdomsuddannelse. Kort sagt: Dem, der har mindst brug for det, får, mens dem, der måske har mest brug for det, ikke altid er sikret at få den hjælp, de burde have krav på.
Hvis vi skal give konkrete eksempler, har jeg jo selv haft to veninder. Den ene gik faktisk på Herlufsholm som kostskoleelev og fik selvfølgelig sit kostskoleophold betalt, for det kan man jo ikke betale på en udeboende su; det koster jo 14.000 kr. om måneden. Og hun fik alligevel de her 4.500 kr., fordi hendes forældre boede inde på en dyr adresse i København og dermed længere end 20 km væk. Hun vidste så ikke, hvad hun skulle bruge de her penge på, så hun fortalte, at hun gik ud og brugte dem på at spise sushi med sine venner. Men samtidig har jeg også nogle andre venner, som blev nødt til at flytte hjemmefra, fordi de måske ikke trivedes så meget med deres forældre og derfor ikke kunne sikre, at de fik udeboende su. Den veninde blev nødt til at arbejde 15-20 timer ved siden af sit studie for at kunne få råd til at være udeboende.
Er ministeren ikke enig i, at der er en social skævhed i det system, vi har nu, hvor vi sikrer, at dem, der har mindst brug for det, får hjælp, mens dem, der har allermest brug for hjælpen, ikke er sikret den hjælp?