Uddannelses- og Forskningsudvalget 2023-24
S 742
Offentligt
2843997_0001.png
Offentligt
Spørgsmål nr. S 742
§ 20
spørgsmål til mundtlig besvarelse den 3. april 2024
Til:
Dato:
Stillet af:
Uddannelses- og forskningsministeren
26. marts 2024
Mads Olsen (SF)
Mener ministeren, at det er rimeligt, at 18-19-årige elever, der går på en
almindelig, lokal ungdomsuddannelse og har brug for at flytte hjemmefra,
ikke er sikret at kunne modtage udeboende su, mens 18-19-årige elever på
meget dyre kostgymnasier, som eksempelvis Herlufsholm, vil kunne
modtage udeboende su, så længe deres forældre bor over 20 kilometer væk
fra skolen, selvom forældrene betaler opholdet?
(Spm. nr. S 742).
Begrundelse
Der henvises til, at unge, der er under 20 år, og som går på en
ungdomsuddannelse, som udgangspunkt kun kan modtage su som
hjemmeboende, også selvom de er flyttet hjemmefra og bor alene. 18-19-
årige elever kan dog i visse tilfælde få dispensation fra reglerne og kan
derigennem godkendes til at få su som udeboende. Det kræver dog, at
eleven ud over at være udeboende også opfylder en af de følgende fire
betingelser: 1) Den normale transportvej er 20 km eller længere mellem
uddannelsesstedet og forældrenes bopæl 2) Transporttiden mellem
uddannelsesstedet og forældrenes bopæl er på mere end 75 minutter 3)
Ansøgeren har været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder, frem til
eleven blev berettiget til su til den uddannelse, eleven er i gang med, eller 4)
Eleven kan ikke længere bo hjemme på grund af ganske særlige
omstændigheder i hjemmet, f.eks. meget trange boligforhold eller langvarig
sygdom (»Bopæl og SU-satser«, su.dk). Det er uddannelsesstedet, der
afgør, om eleven kan få su-sats til udeboende. Beslutningen er en endelig
administrativ afgørelse, hvilket betyder, at den unge ikke kan klage over
afgørelsen.
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1