1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid).
(Se dagsordenens næste sider).
Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren om, at Folketinget bliver hørt før salget af olierettighederne fra A.P. Møller - Mærsk til Total.
Af Rune Lund (EL) m.fl.
(Anmeldelse 15.11.2017. Fremme 22.11.2017).
Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 11. januar 2018.
FORESPØRGSEL NR. F 12:
Forespørgsel til energi-, forsynings- og klimaministeren:
Vil ministeren sikre, at Folketinget bliver hørt og regeringen har et flertal blandt Folketingets medlemmer, før regeringen accepterer de vilkår, ministeren skal godkende i forbindelse med salget af olierettighederne fra A.P. Møller - Mærsk til Total?
Af Rune Lund (EL), Pelle Dragsted (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL).
SPØRGSMÅL:
1) Til udenrigsministeren af:
Lars Aslan Rasmussen (S):
Har den danske regering tænkt sig at protestere over for præstestyrets brutale overgreb på fredelige demonstranter i Iran?
(Spm. nr. S 363).
2) Til justitsministeren af:
Claus Kvist Hansen (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at det åbenbart er almindeligt kendt af østeuropæiske lastbilchauffører, at politiet i Danmark accepterer weekendhvil i førerhuset, selv om det er ulovligt?
(Spm. nr. S 333, skr. begr.).
3) Til justitsministeren af:
Jan Erik Messmann (DF):
Hvad er ministerens holdning til, at kameraer til stærekasser, som bliver taget fra dyrt indkøbte ATK-vogne, ikke må placeres højere end 1,4 m fra jorden, hvor alle sure bilister vil kunne øve hærværk på stærekasserne?
(Spm. nr. S 339).
4) Til justitsministeren af:
Peter Kofod Poulsen (DF):
Hvad er ministerens begrundelse for, at regeringens ungdomskriminalitetsnævn kun skal behandle sager om fra 12-årige og opefter?
(Spm. nr. S 358).
5) Til justitsministeren af:
Peter Kofod Poulsen (DF):
Hvad er ministerens begrundelse for, at unge fra 12 til 14 år udelukkende skal i ungdomskriminalitetsnævnet, når unge fra 15 til 17 år både skal i retten og derefter i ungdomskriminalitetsnævnet?
(Spm. nr. S 359).
6) Til finansministeren af:
Benny Engelbrecht (S):
Har regeringen en ambition om, at den »justering af skatten«, som statsministeren annoncerede på vej til nytårstaffel, skal øge arbejdsudbuddet?
(Spm. nr. S 360).
7) Til erhvervsministeren af:
Christine Antorini (S):
Hvorfor har regeringen ikke præsenteret en teknologipagt endnu, selv om statsministeren allerede i maj 2016 lancerede, at han ville stå i spidsen for arbejdet sammen med erhvervsministeren?
(Spm. nr. S 366).
8) Til erhvervsministeren af:
Christine Antorini (S):
Hvordan vil ministeren som ansvarlig for arbejdet sikre, at teknologipagten som det hollandske forbillede også omfatter initiativer rettet mod styrkelse af de såkaldte STEM-fag og kompetenceløft lige fra folkeskolen over videregående uddannelser og til voksen- og efteruddannelser?
(Spm. nr. S 367).
9) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:
Jens Joel (S):
Er ministeren enig med dansk erhvervsliv (NCC, Danfoss, Grundfos, Velux, Rockwool m.fl.), når de hævder, at energieffektiviseringer er afgørende for prisen på den grønne omstilling samt sikringen af danske arbejdspladser og eksportindtægter, og vil regeringen på den baggrund inkludere konkrete ambitiøse og forpligtende mål for energieffektiviseringer i det kommende energiforlig?
(Spm. nr. S 374, skr. begr.).
10) Til energi-, forsynings- og klimaministeren af:
Jens Joel (S):
Hvornår mener ministeren at der senest skal være en afklaring om den langsigtede afgift på el til varmepumper, hvis man skal undgå fejlinvesteringer og voldsomt stigende varmepriser hos fjernvarmeforbrugere over hele landet, når grundbeløbet bortfalder?
(Spm. nr. S 375).
11) Til sundhedsministeren af:
Flemming Møller Mortensen (S):
Er ministeren tilfreds med ambitionsniveauet i det udspil for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som regeringen fremlagde den 31. december 2017?
(Spm. nr. S 372).
12) Til sundhedsministeren af:
Flemming Møller Mortensen (S):
Mener ministeren, at der er tale om en reel »styrket indsats på hospitalernes fødeafdelinger« på 50 mio. kr. i 2018 i forhold til 2017, og er ministeren enig i, at regeringens nuværende økonomiske prioritering af fødeområdet ligger 25 mio. kr. under, hvad den tidligere SR-regering havde lagt op til?
(Spm. nr. S 373).
13) Til skatteministeren af:
Rasmus Prehn (S):
Mener ministeren, at der er behov for initiativer der kan sikre, at kinesiske virksomheder, der sender breve/pakker til Danmark, ikke snyder i forhold til deklaration af varens værdi for at undgå, at der skal betales told, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?
(Spm. nr. S 377. Medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S)).
14) Til miljø- og fødevareministeren af:
Simon Kollerup (S):
Mener ministeren, at der er behov for tiltag, der kan sikre, at Thy Lam får lov at beholde den certificering, der betyder, at Thy Lam kan markedsføre deres lam med Nationalpark Thys logo, nu hvor Thy Lam ifølge Naturstyrelsen ikke længere kan bruge et areal i Nationalpark Thy til afgræsning, jf. artiklen »Får ud af Nationalparken« fra Morsø Folkeblad den 5. januar 2018?
(Spm. nr. S 364 (omtrykt)).
15) Til miljø- og fødevareministeren af:
Christian Rabjerg Madsen (S):
Hvad mener ministeren om den kritik, som eksperter ifølge DR og TV Syd rejser af, at Danmark i modsætning til Holland og Tyskland ikke løfter sit ansvar i forhold til at beskytte og monitorere Vadehavet, der på grund af dets naturrigdomme er gjort til nationalpark?
(Spm. nr. S 365, skr. begr.).
16) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:
Kaare Dybvad (S):
Mener ministeren, at det i forhold til ønsket om en blandet beboersammensætning i byerne er problematisk, at huslejen i private udlejningsboliger er steget med 41 pct. i København de sidste 10 år, som det fremgår af DR-artiklen »Politikere skændes om de stigende huslejer« fra den 1. januar 2018?
(Spm. nr. S 368).
17) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:
Kaare Dybvad (S):
Når statsministeren i sin nytårstale siger, at vi skal afvikle ghettoerne ved at bryde betonen op og rive bygninger ned, kan ministeren så bekræfte, at det allerede er en mulighed, som boligselskaberne gør brug af i dag?
(Spm. nr. S 370).
18) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:
Finn Sørensen (EL):
Mener ministeren, at det er fornuftig omgang med skatteborgernes penge at underskrive en kontrakt med italienske firmaer om at bygge Storstrømsbroen, i betragtning af at to af de italienske firmaer er under anklage i Italien for korruption og bestikkelse, eller vil ministeren sikre, at der ikke skrives kontrakt med de pågældende firmaer, førend sagen er afklaret?
(Spm. nr. S 369. Medspørger: Henning Hyllested (EL)).
19) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:
Christian Rabjerg Madsen (S):
Mener ministeren, at man med den stigende afregningssats frem mod 2021 kan sikre, at Postnord ikke mister penge på at levere pakker afsendt af kinesiske virksomheder, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?
(Spm. nr. S 371. Medspørger: Rasmus Prehn (S)).
20) Til transport-, bygnings- og boligministeren af:
Rasmus Prehn (S):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at kinesiske virksomheder i 2021 fortsat kan sende en pakke/et brev med Postnord for cirka det halve af, hvad danske virksomheder kan, jf. artiklen »Derfor koster det så lidt at få en pakke fra Kina« i Politiken den 1. januar 2018?
(Spm. nr. S 376. Medspørger: Christian Rabjerg Madsen (S)).