L 6 Forslag til lov om ændring af konkurrenceloven.

(Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, fusioner, egenacces, databeskyttelsesretlige regler, foreløbig ansøgning om straflempelse og nordisk samarbejde).

Af: Erhvervsminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 30-11-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 2017

20171_l6_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. november 2017

Forslag

til

Lov om ændring af konkurrenceloven

(Undtagelse fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler, fusioner, egenacces, databeskyttelsesretlige regler, foreløbig ansøgning om straflempelse og nordisk samarbejde)

§ 1

I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 8. juli 2015, som ændret ved § 19 i lov nr. 1541 af 13. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

»§ 7. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder ikke for aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, jf. dog stk. 2-5, såfremt

1) de deltagende virksomheders samlede markedsandel ikke overstiger 10 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem virksomheder, der er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem konkurrenter), eller

2) de enkelte deltagende virksomheders markedsandele ikke overstiger 15 pct. på noget relevant marked, der er berørt af aftalen m.v., når denne er indgået mellem virksomheder, der ikke er faktiske eller potentielle konkurrenter på et af disse markeder (aftaler mellem ikke-konkurrenter).

Stk. 2. Kan en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder og en ?sa?mordnet praksis mellem virksomheder vanskeligt klassificeres som omfattet af stk. 1, nr. 1 eller 2, finder markedsandelen i stk. 1, nr. 1, anvendelse.

Stk. 3. Undtagelserne i stk. 1 gælder ikke, hvis aftalen, vedtagelsen eller den samordnede praksis har til formål at begrænse konkurrencen.

Stk. 4. Forbuddet i § 6, stk. 1, gælder uanset stk. 1 for en aftale mellem virksomheder, en vedtagelse inden for en sammenslutning af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder, hvis denne aftale m.v. sammen med lignende aftaler m.v. begrænser konkurrencen.

Stk. 5. Undtagelserne i stk. 1 gælder, selv om virksomhedernes samlede markedsandele overskrider de nævnte grænser i 2 på hinanden følgende kalenderår.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan efter at have indhentet en udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætte regler om beregningen af den omsætning eller andre forhold, der indgår i beregningen af markedsandele efter denne lov, herunder regler om mindre overskridelser af de nævnte grænser.«

2. I § 12 d, stk. 1, 2. pkt., ændres »foreslår tilsagn« til: »afgiver tilsagn«.

3. § 12 d, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Fristen i stk. 2 forlænges med 20 hverdage, hvis en eller flere af de deltagende virksomheder afgiver tilsagn, herunder reviderede tilsagn, og der er forløbet 70 hverdage eller derover fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse efter stk. 1, 3. pkt.«

4. I § 12 d indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Tilsagn skal være kommet frem til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen senest 90 hverdage fra beslutningen om at indlede en særskilt undersøgelse efter stk. 1, 3. pkt., jf. dog stk. 9. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i særlige tilfælde vurdere ændringer i allerede afgivne tilsagn, der kommer frem til styrelsen efter udløbet af de 90 hverdage.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

5. I § 12 d, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 6« til: »stk. 7-9«.

6. I § 12 d indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Fristerne i stk. 1-5 afbrydes ekstraordinært, såfremt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på grund af omstændigheder, der kan tilskrives en af de deltagende virksomheder, har krævet oplysninger efter § 17 og kravet ikke er efterkommet inden for den frist, som styrelsen har fastsat. Fristerne afbrydes, indtil de krævede oplysninger er kommet frem til styrelsen. Indbringer en deltagende virksomhed denne beslutning for domstolene, afbrydes fristerne i stk. 1-5, indtil der er afsagt endelig dom herom.«

7. I § 13, stk. 1,1. pkt., ændres »§ 7, stk. 4 og stk. 5, 2. pkt.« til: »§ 7, stk. 6«, og »§ 14, stk. 5, § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18 a, stk. 3« ændres til: »§ 14, stk. 6, § 15 b, stk. 1 og 2 og stk. 4, 1. pkt., § 18, stk. 8, 2. pkt., § 18 a, stk. 2«.

8. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Virksomheder har dog ret til egenacces i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse efter denne lov, jf. § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen, med undtagelse af oplysninger om en anden virksomheds tekniske indretninger, tekniske fremgangsmåder og drifts- og forretningsforhold eller andre fortrolige oplysninger. §§ 13 og 15 i lov om offentlighed i forvaltningen gælder endvidere for sådanne sager.«

9. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:

»§ 13 a. I sager og undersøgelser efter denne lov finder reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i databeskyttelsesforordningen ikke anvendelse.«

10. I § 14 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. For medlemmerne af Konkurrencerådet udpeger erhvervsministeren op til 4 faste suppleanter for en periode på op til 4 år. Suppleanterne kan genudpeges.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

11. § 15 a, stk. 1, affattes således:

»Retten til partsaktindsigt efter forvaltningsloven i sager, der involverer anvendelsen af artikel 101 og 102 i EUF-traktaten eller fusionskontrolforordningen, omfatter kun den del af korrespondancen og udvekslingen af dokumenter mellem Europa-Kommissionen og medlemsstaternes konkurrencemyndigheder eller mellem medlemsstaternes konkurrencemyndigheder indbyrdes, som indeholder oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.«

12. I § 17 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ligeledes kræves til brug for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens bistand til konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge, Island, Finland og Grønland og på Færøerne med henblik på disse myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler.«

13. I § 18, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »Den Europæiske Union«: »eller i EØS-området«, og efter »artikel 101 og 102« indsættes: »eller EØS-aftalens artikel 53 eller 54«.

14. I § 18 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til konkurrencemyndighederne i Sverige, Norge, Island, Finland og Grønland og på Færøerne i forbindelse med disse myndigheders anvendelse af nationale konkurrenceregler. Stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse.«

15. § 18 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

16. I § 19, stk. 1, ændres »§ 7, stk. 1-3« til: »§ 7, stk. 1-4«.

17. I § 19, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, 2. pkt., ændres »§ 12 d, stk. 5« til: »§ 12 d, stk. 6«, og efter »§ 12 f« indsættes: », stk. 1 og 2«.

18. I § 23, stk. 5, 2. pkt., ændres »omsætning« til: »globale koncernomsætning«.

19. I § 23 a, stk. 1, indsættes efter »for sin deltagelse i kartellet,«: »og fritagelse for et eventuelt særskilt krav om konfiskation«.

20. I § 23 a, stk. 5, indsættes som 4. pkt.:

»Et eventuelt særskilt krav om konfiskation mod den førs?te og anden og efterfølgende ansøgere nedsættes med procents?atserne i 1.-3. pkt.«

21. I § 23 a indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Der kan indgives en foreløbig ansøgning om tiltalefrafald eller strafnedsættelse. Den foreløbige ansøgning skal færdiggøres inden for den frist, som den kompetente myndighed fastsætter. Færdiggøres den foreløbige ansøgning inden for fristen, anses ansøgningen for indgivet på tidspunktet for indgivelsen af den foreløbige ansøgning.«

Stk. 6-11 bliver herefter stk. 7-12.

22. I § 23 a, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., i stk. 7, nr. 1, der bliver stk. 8, nr. 1, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

23. I § 23 a, stk. 7, nr. 2, der bliver stk. 8, nr. 2, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.

24. I § 23 a, stk. 7, nr. 3, der bliver stk. 8, nr. 3, og i stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.

25. I § 23 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., i stk. 9, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 10, 1. og 2. pkt., og i stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 12, 2. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 9, træder i kraft den 25. maj 2018.

Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 4 og 6, finder ikke anvendelse på anmeldelser af fusioner, der efter regler udstedt i medfør af § 12 b, stk. 3, i konkurrenceloven enten betragtes som fuldstændige eller er erklæret fuldstændige før lovens ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Denne lovs § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse på anmodninger om egenacces, som er modtaget før lovens ikrafttræden. For sådanne anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 5. Regler udstedt i medfør af konkurrencelovens § 7, stk. 5, 2. pkt., og § 14, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 8. juli 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye forskrifter.