Fremsat den 21. marts 2018 af energi-, forsynings- og kliministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet

(Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg, m.v.)

§ 1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »først«: », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.

2. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

3. I overskriften før § 6 indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

4. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lysmarkeringsmaster«: »eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b,«.

5. I § 6 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved montering af det første solcellepanel i projektet.«

6. I § 8, stk. 2, indsættes efter »vindmølleopstillere,«: »opstillere af solcelleanlæg,«.

7. I § 9, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt punktum:

»For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.«

8. I § 9, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg«.

9. I § 9, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »møllehøjden«: »for vindmølleprojekter eller i en afstand af op til 200 meter for solcelleanlæg«.

10. I § 9, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller i en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg«.

11. I § 9, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleopstilling«: »eller opstilling af solcelleanlæg«.

12. I § 9, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmølleplaceringer«: »eller inden for en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg«.

13. I § 9, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcelleanlæg.«

14. I § 10, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »møllens«: »eller solcelleanlæggets«.

15. I § 10, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

16. I overskriften før § 13 ændres »vindmølleandele« til: »andele i vindmølle- eller solcelleprojekter«.

17. I § 13, stk. 1, indsættes efter »25 m«: »eller solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. § 50 b«.

18. I § 13, stk. 3, 1. pkt., ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«.

19. § 13, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»En opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan dog vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.«

20. I § 13, stk. 4, ændres »vindmølleprojektets« til: »vindmølle- eller solcelleprojektets«.

21. I § 13, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »Vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

22. I § 13, stk. 5, 3. og 4. pkt., indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

23. I § 13, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Udbud af solcelleanlæg kan tidligst finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristillæg og skal ske inden nettilslutning af anlægget.«

24. I § 14, stk. 1, og § 16, stk. 3, ændres »Vindmølleopstilleren« til: »Opstilleren«.

25. I § 14, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »vindmøllen«: »eller solcelleanlægget«.

26. I § 14, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »vindmøller på land«: »eller solcelleanlæg«, og to steder ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«.

27. I § 14 a, stk. 1, ændres »vindmølleopstilleren« til: »opstilleren«.

28. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller ejer en fritidsbolig«.

29. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

30. I § 15, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.«

31. I § 15, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »adresse«: »eller ejer en fritidsbolig«, og efter »vindmøllen« indsættes: »eller solcelleanlægget«.

32. I § 15, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen i mindst 2, år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.«

33. § 15, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt., ophæves.

34. I § 15, stk. 3, ændres »vindmølleprojektet« til: »vindmølle- eller solcelleprojektet«.

35. § 15, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Udbud af ejerandele til de købsberettigede skal som minimum ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.«

36. I § 15, stk. 8, 1. pkt., udgår »to lokale aviser eller«.

37. I § 17, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »flere vindmøller«: »eller solcelleanlæg«, og efter »vindmøllerne« indsættes: »eller solcelleanlæggene«.

38. § 18, stk. 4 og stk. 5, affattes således:

»Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan ansøge energi-, forsynings- og klimaministeren om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning. Ansøgningen om tilskud kan indgives i forbindelse med behandlingen af ansøgning om opstillingen af vindmøller i medfør af lov om planlægning eller på et senere tidspunkt. For havvindmøller omfattet af stk. 2 kan ansøgningen om tilskud indgives fra det tidspunkt, hvor elproduktionstilladelse er givet efter § 29, stk. 1.

Stk. 5. På grundlag af ansøgningen kan energi-, forsynings- og klimaministeren give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til

1) anlægsarbejder til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen og

2) kulturelle og informative aktiviteter i lokale foreninger m.v. med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energikilder i kommunen.«

39. I overskriften før § 21 ændres »vindmøllelavs« til: »vindmølle- eller solcellelavs«.

40. § 21, stk. 1, affattes således:

»Energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.«

41. I § 21, stk. 2, nr. 1, indsættes efter: »Vindmøllelavet« », solcellelavet«.

42. § 21, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) Flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.«

43. I § 21, stk. 2, nr. 4, ændres »vindmølleprojektet« til: »projektet«.

44. I § 21, stk. 3, 2. pkt., ændres »nettilslutningen af møllen,« til: »nettilslutningen af anlægget, ved møller«.

45. I § 21, stk. 4, ændres »vindmølleprojekt« til: »projekt«, og »vindmølleprojektet« ændres til: »projektet«.

46. I § 21, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »vindmøllelavet«: », solcellelavet«.

47. I overskriften til kapitel 4 indsættes efter »vindmøller«: », solcelleanlæg«.

48. I § 30, stk. 1, indsættes efter »vindmøllers«: »og solcelleanlægs«.

49. I § 30, stk. 1, nr. 1 og 3, indsættes efter »vindmølleejeren«: », solcelleejeren,«.

50. Efter § 35 b indsættes:

»§ 35 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

§ 35 d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, regler om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

§ 35 e. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (overgangsordning for landvindmøller), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter ansøgning yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.

Stk. 3. Der kan alene ydes pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017.

2) Støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017.

3) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Stk. 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbetaling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

§ 35 f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december 2019 efter ansøgning give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Stk. 3. Der kan alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, der opfylder følgende kriterier:

1) Der skal i 2017 have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2) En lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den 1. januar 2017.

3) Projektet udgør maksimalt seks vindmøller.

Stk. 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Stk. 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.«

51. I § 43, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.

52. Efter § 50 a indsættes før overskriften før § 51:

»Udbud af pristillæg

§ 50 b. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren afholder maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.«

53. I § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres », 35 b« til: »-35 f«.

54. I § 51, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »35 b«: »-35 f«.

55. I § 54, stk. 1, indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

56. I § 55, stk. 1 og 2, ændres », 35 b« til: »-35 f«.

57. I § 56, stk. 1, ændres », 35 b« til: »-35 f«.

§ 2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 466 af 18. maj 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 67, stk. 3, indsættes efter »vindmøller«: »og solcelleanlæg«.

§ 3

I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 20. februar 2018, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., udgår »bortset fra opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme, som varetages i medfør af stk. 5«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 50-54, 56 og 57. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 48 og 49 og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 9. februar 2018 med senere ændringer (i det følgende benævnt VE-loven), lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018 med senere ændringer (i det følgende benævnt elforsyningsloven) og lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 20. februar 2018.

Den 26. september 2017 blev der indgået Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 (herefter benævnt Stemmeaftalen). Baggrunden for Stemmeaftalen var, at den nuværende støtteordning for landvindmøller, åben dør-havvindmøller og forsøgsvindmøller skulle udløbe den 21. februar 2018, og at den åbne støtteordning til solcelleanlæg blev ophævet i 2016. Der blev her bl.a. indgået aftale om afholdelse af årlige teknologineutrale udbud for vind og sol i 2018 og 2019, indførelse af en særordning for forsøgsvindmøller og en overgangsordning for landvind. I februar 2018 ændrede parterne Stemmeaftalen med en beslutning om, at der i stedet for en ny ordning for forsøgsvindmøller, som først aftalt, skulle indføres to nye ordninger for forsøgsvindmøller, at der skulle foretages en ændring af den aftalte overgangsordning for landvind, og at der skulle indføres en ny særordning for mindre landvindprojekter. Der afsættes med Stemmeaftalen som ændret sammenlagt 1,165 mia. kr. (2017-priser) til støtte for vind og sol i 2018 og 2019.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af VE-loven og en ændring af elforsyningsloven, som udmønter Stemmeaftalen.

Lovforslaget skaber for det første grundlag for, at der kan afholdes udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller (teknologineutrale udbud). Formålet med de teknologineutrale udbud er at lade VE-teknologierne konkurrere imod hinanden og på den måde sikre, at Danmark får mest vedvarende energi for pengene. Med de teknologineutrale udbud går man fra teknologispecifikke støttesystemer til en støttemodel med konkurrence mellem teknologierne, hvor man samtidig sikrer en tilnærmelsesvis harmonisering af vilkårene. Dette skal gøre udbygningen med vedvarende energi mere markedsbaseret, hvilket har til formål at skabe den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige grønne omstilling.

Det fremgår af Stemmeaftalen, at hensigten med udbuddene er, at den fortsatte udbygning med anlæg, der producerer vedvarende energi, herunder vindmøller og solceller, er ét af de centrale håndtag, der skal skrues på, hvis Danmark skal bevare sin globale førerposition i den grønne omstilling.

Med forslaget forpligtes energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde op til to udbud af pristillæg for elektricitet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg, herunder til udbetaling af pristillæg. Udbuddene forventes afholdt i 2018 og 2019.

Det fremgår af Stemmeaftalen, at der skal sikres lige vilkår på tværs af teknologierne. Det foreslås derfor med dette forslag at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der kan deltage i udbuddene, hvilket indebærer en udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden, som i dag kun gælder for vindmøller.

Med forslaget sikres det, at naboer til solcelleanlæg, der deltager i udbuddene, kan få erstatning for eventuelle værditab, som opsætning af solcelleanlæg medfører på deres beboelsesejendom. Lovforslaget sikrer endvidere, at naboer til solcelleanlæg, der deltager i udbuddene, får mulighed for at erhverve ejerandele i anlæggene igennem køberetsordningen. Formålet med lovforslaget er desuden, at garantifonden udvides til også at omfatte solcellelav. Udvidelsen vil komme til at gælde alle solcellelav, der opfylder betingelserne, og er således ikke begrænset til solcelleanlæg, der vinder pristillæg i de teknologineutrale udbud.

Med lovforslaget foreslås det derudover at indføre to særordninger for forsøgsvindmøller på land, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter.

Den ene særordning omfatter forsøgsvindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune (herefter benævnt testcentrene). Den anden særordning omfatter forsøgsvindmøller, der opstilles uden for testcentrene.

I særordningen for forsøgsvindmøller på testcentrene er der afsat 100 mio. kr. (2017-priser) i en pulje, hvor midlerne skal søges efter "først-til-mølle-princippet". Det forventes, at støtteperioden for disse forsøgsvindmøller fastsættes til tre år.

Den anden særordning for forsøgsvindmøller, omfatter forsøgsvindmøller opstillet uden for testcentrene. Der afsættes en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019. Det forventes, at støtteperioden for denne ordning fastsættes til 20 år.

Det foreslås med lovforslaget at indføre en overgangsordning for landvindmøller, hvor der samlet afsættes 37 MW samt en særordning for mindre landvindprojekter, hvor der samlet afsættes et budget på 39 mio. kr. (2017-priser). For begge ordninger gælder det bl.a., at for, at projekter kan omfattes af ordningerne, skal der have været behandlet en klagesag i 2017 hos Planklagenævnet og/eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Nettilslutning af solcelleanlæg er reguleret i elforsyningsloven hvorimod nettilslutning af vindmøller er reguleret i VE-loven. For at harmonisere reglerne foreslås det at ændre en bemyndigelse i VE-loven, der forpligter energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, så denne bemyndigelse også omfatter solcelleanlæg. Dette sikrer, at reglerne for tilslutning til det kollektive elnet kan ensrettes. Energistyrelsen har inddraget aktørerne i arbejdet med ensretning af nettilslutningsreglerne gennem en arbejdsgruppe med deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

Derudover indeholder lovforslaget en enkelt præcisering i lov om fremme af vedvarende energi.

Endelig indeholder lovforslaget en konsekvensrettelse af lov om Energinet, idet Energinets varetagelse af administrative opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme overgik til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018 i medfør af lov 1667 af 26. december 2017. Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret opgaven til Energistyrelsen i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser og af bekendtgørelse nr. 1299 af 25. november 2011 om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraft-varme-værker, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1740 af 26. december 2017.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2. 1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

2.1.1. Gældende ret

VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg til landvindmøller og åben dør-havvindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018. Bestemmelsen omfatter ikke vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation (husstandsvindmøller) og havvindmøller etableret efter udbud.

Der er ikke i VE-loven hjemmel til afholdelse af teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg.

For åben dør-havvindmøller, hvor der er indsendt ansøgning om forundersøgelsestilladelse efter den 1. januar 2017, gælder en betinget kommunal indsigelsesret. Den betingede kommunale indsigelsesret gælder således ikke for projekter, hvor der er indsendt ansøgning om forundersøgelsestilladelse inden den 1. januar 2017.

Den betingede kommunale indsigelsesret blev indført ved ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 1705 af 23. december 2016. Med lovændringen blev det indført, at kommunalbestyrelser kan gøre indsigelse mod, at der gives forundersøgelsestilladelse for åben dør-projekter. Kommuner, som kan gøre brug af indsigelsesretten, skal have kyststrækning inden for 8 km fra den ansøgte placering af åben dør-havvindmøller.

Det, at den kommunale indsigelsesret er betinget, indebærer, at klima- og miljømæssige samt samfundsøkonomiske hensyn, herunder eksempelvis hensyn til at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, reducere udledning af CO2 i den kvoteomfattede sektor og hensynet til forsyningssikkerheden i det konkrete tilfælde kan være så afgørende, at et projekt gennemføres trods kommunal indsigelse.

2.1.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti har den 26. september 2017 indgået Stemmeaftale om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019. Det er besluttet, at der afholdeles årlige teknologineutrale udbud med vind og sol fordelt på årene 2018 og 2019 inden for et forventet budget på 829 mio. kr. (2017-priser).

Det foreslås derfor, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at afholde op til to udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller, bortset fra anlæg installeret i egen forbrugsinstallation (teknologineutrale udbud) i medfør af den foreslåede § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Det forventes, at der afholdes et udbud i 2018 og et udbud i 2019. Afholdelse af udbuddene kræver godkendelse fra Europa-Kommissionen, og såfremt der ikke opnås godkendelse tids nok til afholdelse af udbud i 2018, forventes det, at der i stedet vil blive afholdt enten et eller to udbud i 2019. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren fastsætter betingelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse med disse.

Pristillægget vil blive tildelt som et fast pristillæg oven i markedsprisen på elektricitet pr. leveret kWh til det kollektive elforsyningsnet. Det fremgår af Stemmeaftalen, at budloftet er 13,00 øre pr. kWh, og at pristillægget tildeles i 20 år. Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddene vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbuddene.

Der vil bl.a. være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at de åben dør-havvindmølleprojekter, der ikke er underlagt kommunal indsigelsesret i medfør af de gældende regler i VE-loven, og som ønsker at deltage i udbuddet, skal sende dokumentation for, at kommunen er positiv over for opstilling af projektet. Vilkåret er en udmøntning af Stemmeaftalen, hvor det fremgår, at åben dør-havvindmøller underlægges kommunal indsigelsesret.

De teknologineutrale udbud vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen. Reglerne vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen.

Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Det forventes, at de betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil have en overordnet hensigt om opnåelse af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisering af de projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Da energi-, forsynings- og klimaministerens kompetencer efter VE-lovens § 70 er delegeret til Energistyrelsen, vil Energistyrelsen afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

Den 28. februar 2018 blev et lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovforslag nr. 166, fremsat, ligeledes indeholdende et forslag til § 50 b under overskriften »Udbud af pristillæg«. Hvis dette lovforslag vedtages før nærværende lovforslag, ændres § 50 b, jf. dette lovforslags § 1, nr. 52, til § 50 c, og overskriften udgår i dette lovforslag.

2.2. Udvidelse af værditabsordningen

2.2.1. Gældende ret

Værditabsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Værditabsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008, og er reguleret i VE-lovens §§ 6-12.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kompetencen til at administrere værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.

Det fremgår af VE-lovens § 6, stk. 1-4, at vindmølleopstillere skal betale for det fulde værditab, som forårsages på en beboelsesejendom ved opstilling af vindmøller på 25 m eller derover, og hvor der ikke er tale om havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker. Kravet kan dog nedsættes eller bortfalde, såfremt ejeren har medvirket til tabet. Kravet bortfalder endvidere, såfremt tabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi.

Krav om værditab forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn, og hvis der opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet, jf. VE-lovens § 6, stk. 5.

Afgørelsen om værditabets størrelse træffes af en taksationsmyndighed på baggrund af en individuel vurdering, jf. VE-lovens § 7, stk. 1. Taksationsmyndigheden har mulighed for at pålægge opstilleren at fremskaffe nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vurderingen af værditabet, jf. VE-lovens § 7, stk. 2.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 1, at den der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden fire uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde om vindmølleopstillingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Energistyrelsen deltager på mødet og orienterer om både værditabs- og køberetsordningen. For vindmøller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden fire uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og senest otte uger efter udstedelse af etableringstilladelse. Indkaldelse og materiale skal forhåndsgodkendes af Energistyrelsen.

Mødet om værditabsordningen skal indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Opstilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om mødet til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte placeringer af vindmøller, jf. VE-lovens § 9, stk. 2.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere af beboelsesejendomme, der ønsker at anmelde krav, skal gøre det inden otte uger efter mødets afholdelse, ellers bortfalder kravet. Der findes dog en undtagelse i § 10, hvoraf det fremgår, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden seks uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Det fremgår af VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav for værditab, hvis deres beboelsesejendom ligger helt eller delvis i en afstand af seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Det følger endvidere af bestemmelsen, at enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor længere væk end 6 gange møllehøjden, skal indbetale et gebyr på 4.000 kr., som kun tilbagebetales, såfremt der tilkendes værditabsbetaling.

Parterne har også mulighed for at indgå aftale om værditabets størrelse i stedet for taksation. Har parterne indgået en sådan aftale, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden, jf. VE-lovens § 9, stk. 7.

I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og dennes sekretariat af opstilleren. Hvor der gives afslag, betales omkostningerne af indkomne gebyrer og af Energistyrelsen, jf. VE-lovens § 11.

Det fremgår af VE-lovens § 12, at taksationsmyndighedens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, og en sag mellem opstiller og ejer af en beboelsesejendom skal således anlægges ved domstolene. Har opstilleren betalt for værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign., skal indbringelse for domstolene ske inden tre måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksationsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden.

2.2.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, der har mulighed for at deltage i det teknologineutrale udbud, dvs. landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg. Det foreslås derfor, at værditabsordningen udvides til også at omfatte de solcelleanlæg, der modtager pristillæg igennem teknologineutrale udbud.

Værditabsordningen sikrer, at naboer til vindmølleprojekter kan få erstatning for eventuelle værditab, som opsætning af vindmøller forårsager på deres beboelsesejendom. Med den foreslåede udvidelse vil naboer til solcelleanlæg, der modtager pristillæg gennem et af de teknologineutrale udbud, få samme muligheder.

Det foreslås, at naboer inden for en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen gebyrfrit kan anmelde krav om værditab. Afstanden på 200 meter er vurderet ud fra, at det må forventes at være de naboer med bopæl inden for 200 meters afstand til et solcelleanlæg, der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle har mulighed for at deltage i orienteringsmødet, og alle i en afstand udover 200 meter kan anmelde krav om værditab, dog mod betaling af et gebyr på 4.000 kr. Gebyret vil blive tilbagebetalt, såfremt der tilkendes værditabsbetaling. Det er alene naboer, der bor i en afstand af op til 200 meter fra det planlagte solcelleanlæg, som modtager individuel skriftlig underretning om mødet, og som kan fremsætte krav gebyrfrit.

Det foreslås, at mødet om værditabsordningen vedrørende solcelleanlæg afholdes inden fire uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Det indebærer, at opstiller kan vente med at afholde mødet, til der er opnået sikkerhed for udbetaling af pristillæg. Dette foreslås for at minimere de omkostninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse med gennemførelse af værditabsordningen.

Det er ikke intentionen med lovforslagets foreslåede udvidelse af værditabsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-15, at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller, der enten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet. Det indebærer, at vindmøller der hidtil har været omfattet af værditabsordningen fortsat er omfattet, også selvom de enten ikke deltager eller ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud. For solcelleanlæg gælder det, at værditabsordningen ikke skal gennemføres, hvis solcelleanlægget ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud.

Opstiller kan lade de forventede udgifter til gennemførelse af værditabsordningen indgå i det samlede bud i udbuddet.

2.3. Udvidelse af køberetsordningen

2.3.1. Gældende ret

Køberetsordningen er en af tre ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vind-møller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter. Køberetsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008, og er reguleret i VE-lovens §§ 13-17.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kompetencen til at administrere værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.

Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projektet til lokale borgere. Ordningen gælder for alle vindmøller på mindst 25 meter med undtagelse af udbudte havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, vindmøller, der indgår i en havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen, forsøgsvindmøller og husstandsvindmøller (dvs. møller som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW), jf. VE-lovens § 13.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandele skal ske i det samlede vindmølleprojekt. Det er dog muligt for opstillere af vindmøller på land i stedet at udskille vindmøller svarende til 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt i en selvstændig juridisk enhed. Opstillere af havvindmølleprojekter har ikke denne mulighed, da disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele.

De 20 pct. af vindmølleprojektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode, jf. VE-lovens § 13, stk. 4.

Det fremgår af VE-lovens § 13, stk. 6. at udbud efter køberetsordningen af vindmølleandele på land tidligst kan finde sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven, mens udbud efter køberetsordningen af havvindmølleandele tidligst kan finde sted, efter projektet har modtaget etableringstilladelse. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at for både havvindmøller og landvindmøller skal udbuddet ske inden nettilslutning af vindmøllen. Inden udbuddet efter køberetsordningen afholdes, skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter køberetsordningen på mødet om værditabsordningen, hvor opstilleren også deltager.

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, at vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og bl.a. mindst indeholde oplysninger om et specificeret anlægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, m.v. Herudover skal udbudsmaterialet efter køberetsordningen være ledsaget af en revisorerklæring.

Energistyrelsen skal efter VE-lovens § 13, stk. 8, godkende, at udbudsmaterialet efter køberetsordningen er udarbejdet, og at udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med reglerne herom.

Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet efter køberetsordningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel. Hvis opstilleren af vindmøllerne vælger at udskille de 20 procents ejerandele i en selvstændig juridisk enhed, må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt, jf. VE-lovens § 14, stk. 4.

De personer, som har ret til at deltage i udbuddet af køberetsandele, kan inddeles i to grupper. Den første gruppe, jf. VE-lovens § 15, stk. 1, omfatter enhver person, som er over 18 år, og har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, på det tidspunkt hvor udbuddet af køberetsandele afholdes. Denne persongruppe har, jf. VE-lovens § 15, stk. 4, fortrinsret til køb af op til 50 andele pr. person.

Den anden persongruppe fremgår af VE-lovens § 15, stk. 2, og omfatter personer, der har fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen eller vindmøllerne opstilles. For havvindmøller gælder det for personer, der har fast bopæl i en kommune, som har kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet. Denne persongruppe kan kun købe andele, efter at fortrinsretten for den første persongruppe er opfyldt.

Det fremgår endvidere af VE-lovens § 15, stk. 1 og 2, at for udbud af køberetsandele i åben dør-havvindmøller gælder, at også personer, som ejer en fritidsbolig, og har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet, kan deltage i udbuddet. Dette gælder i begge persongrupper.

Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, må ikke købe andele igennem køberetsordningen, jf. VE-lovens § 15, stk. 3.

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 5, at udbuddet skal annonceres i enten to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud efter køberetsordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Det er fastsat i loven, hvilke oplysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de ejerandele, som skal udbydes.

Ved overtegning er der i VE-lovens § 16 indført en særlig fordelingsmodel, som afsluttes med lodtrækning, hvis der er budt på flere andele, end der er indeholdt i udbuddet. Lodtrækningen foretages af Energistyrelsen. Hvis der er ejerandele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan vindmølleopstilleren frit råde over disse. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.

Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordningen, må ikke stilles dårligere and andre andele i virksomheden og kan ikke tvangsindløses, jf. VE-lovens § 17, stk. 1.

Det gælder desuden efter VE-lovens § 17, stk. 2, at den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, kun kan overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra Energistyrelsen. En sådan godkendelse vil kun kunne gives under særlige omstændigheder.

2.3.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at harmonisere vilkårene for de tre teknologier, foreslås det at udvide køberetsordningen til at omfatte solcelleanlæg, der har vundet pristillæg igennem de teknologineutrale udbud, jf. forslaget til VE-lovens § 50 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 52. Ejere af de omfattede solcelleanlæg forpligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til personer, der har fast bopæl enten inden for en radius af 4,5 km fra opstillingsstedet eller i den kommune, hvor opstillingen finder sted. Dette svarer, til hvad der gælder for vindmølleejere i den nuværende køberetsordning.

Derudover foreslås det, at ejere af fritidsboliger også får mulighed for at erhverve ejerandele i landvindmølleprojekter og solcelleanlæg. Det foreslås, at man skal have ejet sin fritidsbolig i minimum to år for at være berettiget til at købe andele i et lokalt landvindmølle- eller solcelleprojekt. Kravet om to års ejerskab gælder allerede for ejere af fritidsboliger, der kan erhverve andele i åben dør-havvindmølleprojekter. Det vurderes, at det er relevant at fremme accepten af opstilling af landvindmøller og solcelleanlæg i nærområdet blandt såvel ejere af fritidsboliger som de lokale fastboende. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale fastboende være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlæggene opstilles nær fritidsboligen.

Opstilleren afgør selv, hvorledes ejeren af fritidsboligen skal dokumentere, at fritidsboligen ligger inden for den fastsatte grænse, og at personen har ejet fritidsboligen i mindst to år forud for udbuddet. Dokumentation for ejerskab kan eksempelvis foreligge ved krav om, at ejeren med en tingbogsattest skal dokumentere, at vedkommende ejer fritidsboligen og har ejet den i mindst to år. Opstilleren har f.eks. via hjemmesiderne boligejer.dk og tinglysning.dk mulighed for at undersøge, om oplysningerne er korrekte. Det er opstilleren, som står for udbuddet af andelene. Kravene til dokumentation er de samme, som allerede gælder i den nuværende ordning for åben dør-havvindmøller.

Kravet om to års ejerskab skal sikre mod misbrug af ordningen, hvor eksempelvis en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølle- eller solcelleprojekt. Personer, der alene køber en fritidsbolig for at erhverve ejerandele i et vindmølle- eller solcelleprojekt, vil savne tilknytning til lokalområdet. På samme baggrund foreslås det, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervs-mæssig udlejning i sommerhuslovens forstand, heller ikke er omfattet. Dette gælder allerede i den nuværende ordning for åben dør-havvindmøller.

Det foreslås, at opstillere af solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen skal kunne vælge at udskille de 20 procents ejerandele i en særskilt juridisk enhed. Det svarer til, hvad der i dag gælder for landvindmølleprojekter. Det vurderes, at være muligt for opstillere af solcelleanlæg at udskille de 20 procents ejerandele i en særskilt juridisk enhed på samme måde som landvindmølleprojekter, og det foreslås derfor, at opstillere af solcelleanlæg i medfør af lovforslaget får samme mulighed som opstillere af landvindmølleprojekter.

Det foreslås, at udbuddet af køberetsandele til solcelleanlæg først kan finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Dette foreslås for at undgå at pålægge opstiller omkostninger til gennemførelse af køberetsordningen, hvis opstiller ikke bliver forpligtet til at gennemføre ordningen. Det er derudover også først på tidspunktet for kontrakt om pristillæg, at den korrekte pris for andelene kan fastsættes.

Endelig foreslås det at ændre kravene til annoncering, således at det altid er et krav, at udbud af ejerandele skal annonceres i mindst en lokal og en regional avis. Formålet med ændringen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Annoncering vil fremover således være ens for alle teknologier.

Det er ikke intentionen med lovforslagets foreslåede udvidelse af køberetsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 17-37, at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller, der enten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet. Det indebærer, at vindmøller der hidtil har været omfattet af køberetsordningen fortsat er omfattet, også selvom de enten ikke deltager eller ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud. For solcelleanlæg gælder det, at køberetsordningen ikke skal gennemføres hvis solcelleanlægget ikke vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud.

2.4. Udvidelse af garantifonden

2.4.1. Gældende ret

Garantifonden er en af tre ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter.

Energi-, forsynings- og klimaministeren har delegeret kompetencen til at administrere værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden til Energistyrelsen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.

Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008. Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.

Det fremgår af VE-lovens § 21, at fonden støtter finansiering af lokale møllelavs eller andre lokale initiativgruppers forundersøgelser, herunder undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af en række krav. For at få en garanti skal initiativgruppen bl.a. bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal være bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor projektet planlægges etableret, eller uden for opstillingskommunen, men i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet. For projekter med havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal bopælsregistreringen være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest tre måneder efter at vingerne er sat på møllen. Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages til andre.

Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en samlet sum på 10 millioner kroner. Der stilles garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt stilles garanti på 500.000 kr. pr. projekt, jf. VE-lovens § 21, stk. 5.

Ordningen administreres i medfør af Europa-Kommissionens de minimis forordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte), hvilket blandt andet indebærer, at virksomheder højst kan blive tildelt støtte på op til 200.000 euro i en periode på tre regnskabsår.

2.4.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte lokale solcellelav eller andre lokale initiativgrupper, således at vilkårene for de tre teknologier, der kan indgå i udbuddene, ensrettes.

Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale solcellelav og andre lokale initiativgruppere får bedre mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud.

Garantifonden udvides til at omfatte solcellelav, der lever op til kriterierne for at få stillet garanti igennem garantifonden. Udvidelsen omfatter dermed ikke kun anlæg, der deltager i teknologineutrale udbud. Dette skyldes, at garantien stilles på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at vide, om projektet ender med at deltage i et teknologineutralt udbud, og om projektet, hvis det deltager, ender med at vinde ret til pristillæg.

2.5. Særordninger for forsøgsvindmøller på land

2.5.1. Gældende ret

VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. landvindmøller og åben dør-havvindmøller.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Forsøgsvindmøller kan modtage pristillæg efter bestemmelsen i § 35 a, dog kun hvis vindmøllen nettilsluttes senest den 20. februar 2018. Der er efter gældende ret ikke mulighed for pristillæg til forsøgsvindmøl-er, som nettilsluttes efter denne dato.

2.5.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Stemmeaftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 er der indgået aftale om at etablere to særordninger for forsøgsvindmøller på land i årene 2018-2019.

Den ene særordning omfatter forsøgsvindmøller inden for testcentrene og den anden særordning omfatter forsøgsvindmøller uden for testcentrene.

De endelige rammer for de to særordninger for forsøgsvindmøller er endnu ikke endeligt fastlagt, da rammerne først afklares endeligt i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne. Det foreslås derfor med lovforslaget, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastlægge de nærmere vilkår i de to støtteordninger i en bekendtgørelse.

2.5.2.1. Særordning for forsøgsvindmøller inden for testcentrene

I særordningen, der omfatter forsøgsvindmøller inden for testcentrene afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-priser). Midlerne skal søges efter først-til-mølle-princippet. Det er endvidere aftalt, at der kan modtages støtte i en treårig periode, svarende til den maksimale levetid for et prototypecertifikat, og at støtteperioden ikke forlænges ud over tre år, selv om møllen recertificeres inden udløbet af det oprindelige prototypecertifikat.

Forsøgsvindmøller omfattet af særordningen, der opnår tilsagn i 2018, modtager et pristillæg på 13,00 øre pr. kWh, svarende til budloftet i udbuddet, mens forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2019, modtager et pristillæg svarende til det højst accepterede bud i det teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at pristillægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Såfremt ordningen vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støtteforenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordningen dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens godkendelse.

2.5.2.2. Særordning for forsøgsvindmøller på land uden for testcentre

I særordningen uden for testcentrene, oprettes der puljer i årene 2018 og 2019. I 2018 indeholder puljen 10 MW, og i 2019 indeholder puljen 25 MW.

Forsøgsvindmøller omfattet af denne særordning, der opnår tilsagn om pristillæg i 2018, modtager et pristillæg på 11,00 øre pr. kWh, mens forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn om pristillæg i 2019, modtager et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i det teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes bl.a., at pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det derfor, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for nettilslutning og frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

2.6. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for mindre landvindprojekter

2.6.1. Gældende ret

VE-lovens kapitel 6 indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, herunder for elektricitet produceret på hhv. landvindmøller og åben dør-havvindmøller.

VE-lovens § 35 a indeholder regler om pristillæg for elektricitet fra vindmøller, der er nettilsluttet i perioden fra og med den 1. januar 2014 til og med den 20. februar 2018 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, havvindmøller som er udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23 og havvindmøller, som indgår i forsøgsprojekter på søterritoriet, jf. VE-lovens § 35 b.

Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning regler om pristillæg til landvindmøller, der nettilsluttes efter den 20. februar 2018.

2.6.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med Stemmeaftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om ny støttemodel for vind og sol i 2018-2019 blev der aftalt en overgangsordning for landvindprojekter og en særordning for mindre landvindprojekter. Aftalen om ordningerne blev indgået for at tage hensyn til de landvindprojekter, der risikerer at komme i klemme ved overgangen fra ét støtteregime til et andet.

Overgangsordningen omfatter projekter, der er påbegyndt inden den 1. januar 2017, mens særordningen omfatter projekter, der endnu ikke er påbegyndt. Dertil skal en række yderligere betingelser desuden være opfyldt.

De endelige rammer for overgangsordningen for landvindmøller og særordningen for mindre landvindmøller er endnu ikke endeligt fastlagt, da rammerne først afklares endeligt i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningerne. Det foreslås derfor med lovforslaget, at energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at fastlægge de nærmere vilkår i de to støtteordninger i en bekendtgørelse.

2.6.2.1. Overgangsordning for landvindmøller

Det blev i Stemmeaftalen aftalt, at for at kunne modtage støtte gennem overgangsordningen, skal en lokalplan for projektet, inkl. VVM-redegørelse, være vedtaget inden den 1. januar 2017. Derudover skal der have været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet eller begge steder i 2017, hvor landvindmølleprojektet ikke er ændret væsentligt, og hvor lokalplanen således er fastholdt. Derudover fremgår det af Stemmeaftalen, at vindmøllerne senest skal nettilsluttes den 31. december 2020 for at modtage støtte igennem ordningen, og at projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017. Overgangsordningen indeholder en pulje på i alt 37 MW, der fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Overgangsordningen for landvindmøller forventes at blive udarbejdet og anmeldt i henhold til note 66 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), hvoraf det fremgår, at projektet skal være påbegyndt, og støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017.

Det foreslås, at ministeren med dette lovforslag får mulighed for at fastsætte nærmere regler om ansøgningskriterier og -procedure, at fastsætte bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017, at fastsætte nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet og at fastsætte pristillæg, støtteperiode og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger det afsatte antal megawatt.

Det forventes, at støttesatsen i overgangsordningen fastsættes efter det højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en afgørelse om støtte efter overgangsordningen inden udbuddet i 2018 er afgjort, opnår de en støttesats, der svarer til budloftet i udbuddet, som er 13,00 øre pr. kWh.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af overgangsordningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for overgangsordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille andre vilkår i forhold til indretning af støtteordningen end dem, som fremgår af Stemmeaftalen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

2.6.2.2 Særordning for mindre landvindprojekter

I forlængelse af Stemmeaftalen er det besluttet, at der indføres en særordning for mindre landvindprojekter, der endnu ikke er påbegyndte, men alligevel risikerer at komme i klemme i overgangen fra et støtteregime til et andet.

For at blive omfattet af særordningen for mindre landvindprojekter, skal vindmøller nettilsluttes senest den 31. januar 2020, og der skal have været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet eller begge steder i 2017, hvor landvindmølleprojektet ikke er ændret væsentligt, og hvor lokalplanen således er fastholdt. Derudover forventes det, at der stilles krav om, at tilsagn om støtte skal være opnået inden udgangen af 2019, og at en lokalplan for projektet skal være vedtaget inden 1. januar 2017.

Særordningen indeholder en pulje på i alt 39 mio. kr., der fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Særordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Det forventes, at støttesatsen i særordningen fastsættes efter det højest accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår en afgørelse om støtte efter særordningen inden udbuddet i 2018 er afgjort, opnår de en støttesats på 13,00 øre pr. kWh.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget og de nærmere krav for at blive omfattet af særordningen ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag. For at skabe mest mulig overskuelighed vurderes det, at begge pristillæg bør fremgå ved bekendtgørelse. De endelige rammer for særordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen. Endvidere vil der ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg.

Det bemærkes hertil, at ordningen først kan sættes i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille andre vilkår i forhold til indretning af støtteordningen end dem, som fremgår af aftalen, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

2.7. Ensretning af reglerne for nettilslutning

2.7.1. Gældende ret

Regler om nettilslutning og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller fremgår af VE-lovens § 30, mens regler for nettilslutning af solcelleanlæg fremgår af elforsyningslovens § 67.

Af VE-lovens § 30 fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet. Det er bl.a. regler om hvilke kategorier af anlæg og installationer, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan omkostningerne ved etablering af nettilslutning skal fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder.

Reglerne om nettilslutning er udmøntet i nettilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017.

Af elforsyningslovens § 67, stk. 1, fremgår det, at ejere af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, kun skal afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valget af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale om dette med transmissionsvirksomheden. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, der vedrører distributionsnettet afholdes af netvirksomheden, mens omkostninger vedrørende transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.

Det fremgår af § 67, stk. 2, at ejere af anlæg, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger vedrørene distributionsnettet, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, mens omkostningerne vedrører transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.

2.7.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med afholdelse af teknologineutrale udbud for vindmøller og solceller skal reglerne for nettilslutning så vidt muligt harmoniseres. Det forventes derfor, at reglerne for nettilslutning indrettes, så der ved planlægning af nye anlæg tages højde for de samlede omkostninger ved opsætning af anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet. Dermed sikres en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning med vedvarende energi samt udvidelse af elnettet.

Den foreslåede ændring indebærer, at solcelleanlæg også omfattes af VE-lovens § 30, i stedet for som hidtil af elforsyningslovens § 67. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derfor skulle fastsætte regler om solcelleanlægs tilslutning til elforsyningsnettet i henhold til VE-lovens § 30.

Dette indebærer, at der i bekendtgørelsen skal fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, som det påhviler henholdsvis ejeren af solcelleanlægget og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet.

Med ændringen kan energi-, forsynings- og klimaministeren herudover fastsætte nærmere regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning for solcelleanlæg.

Energistyrelsen har inddraget aktørerne i arbejdet med ensretning af nettilslutningsreglerne gennem en arbejdsgruppe med deltagelse af Energinet, Dansk Energi, Dansk Solcelleforening, Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Bemyndigelsen til at afholde udbud af støtte til elproduktion fra solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havmøller med kommunal indsigelsesret vil øge de statslige udgifter til VE-støtte. Med Stemmeaftalen af 26. september 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev det aftalt at afsætte i alt 829 mio. kr. (2017-priser) til afholdelse af teknologineutrale udbud fordelt over 2018 og 2019. Støtten gives til den faktiske produktion i 20 år fra anlæg omfattet af de vindende bud. Den faktiske produktion fra de vindende anlæg i udbuddet kendes ikke på forhånd, bl.a. pga. placering, tekniske specifikationer og vejrforhold, og de faktiske støtteudgifter kendes derfor ikke eksakt på forhånd.

Udbuddene forventes afgjort i henholdsvis december 2018 og 2019, og støtteudbetalingerne begynder ved nettilslutning af de vindende anlæg. Landvindmøller og solcelleanlæg skal i medfør af Stemmeaftalen være nettilsluttet senest to år efter afgørelsen af udbuddet, mens åben dør-havmøller skal være nettilsluttet senest fire år efter afgørelsen af udbuddet. Der er betydelig usikkerhed omkring nettilslutningstidspunktet og dermed tidspunktet for støtteudbetalingen, der også afhænger af bl.a. lokale forhold omkring netudbygning. Der skønnes ikke nogen støtteudgifter i 2018, da det første udbud først forventes afgjort ultimo 2018. Det kan ikke udelukkes, at nogle anlæg vil kunne nå at nettilslutte inden for det første år efter afgørelsen af udbuddet, hvorfor der skønnes ca. 5 pct. indfasning i 2019 og derefter 2/3 i 2020 som følge af 2018-udbuddet og tilsvarende forskudt med et år for 2019-udbuddet. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1. Bemærk, at udgifterne i tabel 1 er beregnet i 2018-priser og derfor afviger fra værdierne i den politiske aftale, der er i 2017-priser.

Med Stemmeaftalen afsættes i alt 100 mio. kr. (2017-priser) til særordningen for forsøgsvindmøller inden for testcentrene. Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til tre år fra anlæggene nettilsluttes. Det forventes, at særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra 2018. Det kan ikke udelukkes, at eventuelle støttemodtagere vil kunne nå at nettilslutte og begynde at modtage støtte i 2018. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.

Særordningen for forsøgsvindmøller, der omfatter forsøgsvindmøller uden for testcentrene er opdelt i to puljer, 10 MW i 2018 og 25 MW i 2019, svarende til forventede støtteudgifter på ca. 197 mio. kr. (2017-priser). Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunktet for nettilslutning. Det forventes, at særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra ultimo 2018. Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger via ordningen er behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunkt. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.

Det forventes, at den foreslåede særordning for mindre landvindprojekter vil medføre støtteudgifter på 39 mio. kr. (2017-priser). Støtten gives til den faktiske elproduktion i op til 20 år fra tidspunkt for nettilslutning. Det forventes, at særordningen godkendes af Europa-Kommissionen, så der kan søges om tilsagn om støtte fra ultimo 2018. Tidspunktet for påbegyndelsen af støtteudbetalinger via ordningen er behæftet med usikkerhed, da det afhænger af nettilslutningstidspunkt. De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.

Støtteudgifterne til den foreslåede overgangsordning for landmøller, der er begrænset til 37 MW, skønnes under betydelig usikkerhed i alt at være ca. 249 mio. kr. (2018-priser). De forventede årlige støtteudgifter fremgår af tabel 1.

Energistyrelsen forventes at få en forøgelse af opgaver i forbindelse med administration, tilretning af it-systemer og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter i de teknologineutrale udbud, landvindmøller på overgangsordningen og særordningen og landvindmøller, der opnår pristillæg igennem særordningerne for forsøgsvindmøller.

Udvidelsen af køberetsordningen, værditabsordningen og garantifonden til også at omfatte solceller i udbuddet forventes at medføre en forøgelse af sagsbehandlingen i forbindelse med ordningerne, som bl.a. indebærer deltagelse i informationsmøder om ordningerne, besigtigelse af ejendomme med taksationsmyndigheden, besvarelse af spørgsmål om ordningerne, m.v. Udvidelsen foreslås tilrettelagt, så kun evt. vindende solcelleopstillere vil være forpligtet til at udbyde andele i køberetsordningen, betale værditab, afholde informationsmøder om ordningerne, m.v.

Forøgelsen af Energistyrelsens opgaver forventes at kræve 3 årsværk til administration af de foreslåede ordninger, og ca. 500.000 kr. til tilretning af it-systemer under forudsætning af, at tilretningen kan ske som forventet. Disse omkostninger forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede udbud af pristillæg træder i stedet for den eksisterende støtteordning til landvind og åben dør-havvind, som udløb i februar 2018, og genindfører mulighed for støtte til nye solcelleanlæg. De virksomheder, der deltager i udbuddene vil have administrative omkostninger ved at deltage i udbuddene. Alle bydere skal udarbejde tilbudsmateriale, og vindere af udbuddene vil derudover have administrative omkostninger i forbindelse med den efterfølgende håndtering af den kontrakt, som skal indgås, herunder vedrørende opfyldelse af vilkår i kontrakten.

Vindere af udbuddene opnår pristillæg på op til 13,00 øre pr. produceret kWh elektricitet i 20 år. Hvor stort et beløb, der vil skulle udbetales i form af pristillæg til vindende tilbudsgivere, vil først være kendt efter afholdelse af de teknologineutrale udbud. Der kan udbetales pristillæg ud fra et samlet budget på 829 mio. kr. (2017-priser) i medfør af de teknologineutrale udbud.

Forslaget om udvidelse af køberetsordningen og værditabsordningen til også at omfatte solcelleanlæg i udbuddene, forventes at medføre administrative omkostninger for disse solcelleopstillere. Det foreslås, at forpligtelsen til at betale værditab og udbyde andele i projektet ikke omfatter de solcelleopstillere, der ikke vinder udbuddet.

For køberetsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have administrative omkostninger i forbindelse med udbud af ejerandele til salg (bl.a. udarbejdelse af udbudsmateriale, der beskriver de økonomiske forhold ved projektet, afholdelse af informationsmøde, mv.). Udgifterne til udarbejdelse af informationsmateriale samt annoncering og afholdelse af informationsmøde skønnes under betydelig usikkerhed at være ca. 50.000 kr. pr. projekt, dog højere for større projekter.

Det er opstillerens ansvar, at andele udbydes til købsberettigede i henhold til køberetsordningen. Det foreslås, at ejere af fritidsboliger omfattes af ordningen også ved landmølleprojekter, hvilket kan betyde, at opstillere af landmøller vil få ekstra administration af ordningen ved eksempelvis at skulle kontrollere, om et større antal potentielle købere er købsberettigede end efter gældende regler. Det vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser for opstilleren.

En forholdsmæssig del af omkostningerne til køberetsordningen kan dækkes gennem salg af ejerandelene. Yderligere omkostninger, som solcelleejeren forventer at have ved at være omfattet af køberetsordningen, forventes indregnet i budprisen.

For værditabsordningen forventes solcelleopstillere, der byder ind i udbuddene, ikke at have væsentlige administrative omkostninger. Solcelleopstillere, der vinder udbuddene, forventes at have omkostninger til afholdelse af informationsmøde om ordningen samt udarbejdelse af materiale til mødet i form af bl.a. visualiseringer af projektet. Derudover forventes de at have udgifter til udbetaling af evt. tilkendt værditab og administrative omkostninger ved ordningen i form af deltagelse i besigtigelse af naboejendomme sammen med taksationsmyndigheden, udarbejdelse af materiale til brug for taksationsmyndighedens vurdering (bl.a. visualiseringer fra naboejendomme) m.v. Udgifterne til værditab vil bl.a. afhænge af, hvor tæt på beboelse anlægget placeres. Opstillerens forventede udgifter til værditab samt administrative omkostninger ved ordningen forventes indregnet i budprisen.

Udvidelsen af garantifonden til også at omfatte solcellelav forventes ikke at have væsentlige administrative eller erhvervsøkonomiske effekter. Solcellelav kan få stillet garanti op til 500.000 kr. for lån til bl.a. forundersøgelser.

Der forventes at være en tilvænningsperiode for solcelleopstillere ved udvidelsen af ordningerne. Nogle aktører kan have både vind- og solprojekter og kan derfor i forvejen have kendskab til administration af ordningerne.

Etablering af vindmøller eller solcelleanlæg, der har vundet pristillæg i udbuddene, vil derudover have afledte effekter for leverandører af vindmøller og solcelleanlæg, men også for underleverandører. Efter anlægsfasen aftager den positive effekt for underleverandører, der vil dog stadig i driftsfasen være en serviceaktivitet.

De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af de foreslåede bemyndigelser til at udforme regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for landvindmøller vil blive undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelser, samt forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). De økonomiske og administrative konsekvenser forventes udelukkende at berøre virksomheder, der søger støtte gennem ordningerne.

Den foreslåede bemyndigelse til at ændre nettilslutningsvilkår på bekendtgørelsesniveau forventes at have økonomiske og administrative konsekvenser for opstillere af vindmøller og solceller og netvirksomheder. Modellen for nettilslutning er endnu ikke fastlagt, men det forventes, at reglerne bliver ændret, så omkostningerne til nettilslutning bliver sammenlignelig på tværs af teknologier. Bekendtgørelsen vil blive forelagt TER for vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De økonomiske og administrative konsekvenser berører udelukkende virksomheder, som selv vælger at deltage i udbuddene. Hvis en virksomhed vinder i udbuddene, øges dennes indtægter svarende til pristillægget og markedsværdien af elektricitet.

TER har modtaget forslaget i præhøring. TER vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes at have samme administrative konsekvenser for borgere, der deltager i udbuddet, som for virksomheder. Da udbuddet ikke omfatter anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, vurderes det dog, at borgere ikke vil deltage i udbuddet i samme omfang som virksomheder.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af regeringens målsætning om, at Danmark i 2030 får dækket mindst 50 pct. af sit energibehov af vedvarende energi.

På kortere sigt er Danmark forpligtet til at reducere drivhusgasudledningerne uden for kvotesektoren med 20 pct. i 2020 sammenlignet med 2005. Danmarks internationale klimaforpligtelser for 2030 er endnu ikke fastlagt, men forventes at udgøre en reduktion på 36-40 pct. uden for kvotesektoren som en del af EU's målsætninger for 2030. Disse mål berøres ikke umiddelbart af udbuddet af pristillæg til elektricitet produceret på vindmøller og solcelleanlæg, da elproduktion altovervejende er omfattet af kvotesystemet.

Etablering af vindmøller og solcelleanlæg i forbindelse med udbud af pristillæg vil først og fremmest have betydning for det nationale danske CO2-udslip inden for kvotesektoren, idet elektricitet produceret fra parkerne bl.a. vil erstatte elektricitet produceret ved fossile brændsler i kvoteomfattede kraftværker. Det skønnes under betydelig usikkerhed, at udbygningen som følge af de teknologineutrale udbud med en kapacitet svarende til ca. 140 MW landvind vil reducere den nationale danske CO2-udledning i 2030 med ca. 133.000 tons pr. år inden for kvotesektoren. Den nationale CO2-udledning vil dermed blive reduceret, men på grund af kvotesystemet vil en del af eller hele klimaeffekten på lang sigt kunne blive neutraliseret gennem øgede udledninger et andet sted i EU.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller eller solcelleanlæg. Efter lovforslaget udbydes der et budget på 829 mio. kr. (2017-priser).

Udbuddene vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). De teknologineutrale udbud vil herefter først kunne afholdes, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningen, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

7.2. Værditabsordningen og køberetsordningen

Den gældende køberetsordning udgør i EU-retlig henseende en restriktion for den frie etableringsret, jf. artikel 49 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). En sådan restriktion er imidlertid tilladt, hvis den forfølger et formål af almen interesse og er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, det vil sige, at den er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, uden at det går ud over, hvad der er nødvendigt for, at formålet opfyldes.

Køberetsordningen har til formål at beskytte miljøet, idet opsætning af vindmøller reducerer anvendelsen af fossile brændstoffer. Et sådant hensyn er efter EU-Domstolens praksis anerkendt som et tvingende alment hensyn. Køberetsordningen vurderes endvidere at være egnet til at nå dette mål, idet ordningen gennem lokalbefolkningens ejerskab vil fremme dennes velvilje over for opstillingen af vindmøller i lokalområdet. Ordningen vurderes samtidig ikke at gå ud over, hvad der er nødvendigt for, at miljøbeskyttelsesformålet opfyldes.

Køberetsordningen foreslås med dette lovforslag udvidet på to punkter. For det første foreslås kredsen af købsberettigede udvidet for landvindmøller, så ejere af fritidsboliger får mulighed for at erhverve ejerandele på lige fod med personer, der har fast bopæl i nærheden af et landvindmølleprojekt. Dette svarer til hvad der allerede gælder for havvindmøller etableret uden for udbud. For det andet foreslås køberetsordningen udvidet til også at omfatte visse solcelleprojekter. Ejere af de omfattede solcelleprojekter forpligtes til at udbyde 20 pct. af et projekt til projektets naboer, både personer med fast bopæl og personer, der har ejet en fritidsbolig i 2 år, med mindre de pågældende anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand.

Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være forenelig med TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtelser, og udvidelsen vurderes at være egnet til at fremme dette mål gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg. Kravet om to års forudgående ejerskab for fritidsboligejere samt udelukkelsen af fritidsboligejere, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, sikrer, at forudsætningen om lokal forankring også for disse persongrupper er til stede.

7.3. Garantifonden

Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for lokale solcellelav og grupper og kan eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale solcelleprojekter. Der er dog indført et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse administreres ordningen inden for rammerne af de minimis-forordningen (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte). Dette indebærer, at udvidelsen af ordningen til også at omfatte solcelleanlæg ikke skal anmeldes til Europa-Kommissionen.

7.4. Særordninger for forsøgsvindmøller på land

Særordningerne for forsøgsvindmøller vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningerne, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningerne, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108), vil ikrafttræden af ordningen dog ikke skulle afvente Europa-Kommissionens godkendelse.

7.5. Overgangsordning for landvindmøller og særordning for mindre landvindprojekter

Overgangsordningen for landvindmøller og særordningen for mindre landvindprojekter vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Der vil herefter først kunne udbetales pristillæg efter ordningerne, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender ordningerne, hvorfor det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden. Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indretning af støtteordningerne, herunder hvilke anlæg som kan omfattes af ordningerne og beregningsgrundlaget for støttesatsen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været i høring i perioden fra den 17. november til den 15. december 2017, og lovforslagets forslag om særordninger for forsøgsmøller, en overgangsordninger for landmøller og en særordning for mindre landvindprojekter samt konsekvensrettelser i en række bestemmelser pga. af forslaget om fire nye ordninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 50-51, nr. 53-54 og nr. 56-57 har været sendt i høring fra den 21. februar til den 26. februar, hos nedenstående myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biofos A/S, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, CO-industri, Copenhagen Merchants, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gas Distribution, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk, Solcelleforening, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVAK, De frie Energiselskaber, Debra - Energibranchen, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, Energi- og olieforum.dk, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Eniig, Eurowind Energy A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Green Network, Greenpeace, GreenTech Advisor, GreenWays, HOFOR Vind A/S, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Intelligent Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Universitet, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Miljøpartiet De Grønne, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nævnenes Hus, Offshoreenergy.dk, Reel Energi Oplysning (REO), SE, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solenergi Danmark A/S, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spyker Energy ApS, Statoil A/S, Syd Energi, Tekniq, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende § 5, stk. 1, nr. 6, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Det foreslås at, at der § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes », jf. dog regler fastsat efter § 35 e, stk. 4«.

Baggrunden for ændringen er, at der med lovforslaget foreslås indført en bestemmelse i § 35 e, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, hvoraf det fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6. Der henvises øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 50.

Til nr. 2

Det følger af overskriften til kapitel 2 i lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), at kapitlet vedrører foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide værditabs- og køberetsordningen til at omfatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter udbud af pristillæg for elektricitet produceret på solcelleanlæg, landvindmøller og åben dør-havvindmøller (teknologineutrale udbud), der afholdes efter forslaget til § 50 b i VE-loven, jf. lovforslagets § 1, nr. 52. Garantifonden foreslås med lovforslaget udvidet til alle solcelleprojekter, der opfylder betingelserne i ordningen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2, 2.3.2 og 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden.

Til nr. 3

Det følger af overskriften før § 6, at dette afsnit i dag vedrører værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller.

Det foreslås at ændre overskriften til også at omfatte solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide værditabsordningen til også at omfatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale udbud, der afholdes efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende udvidelse af værditabsordningen.

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 1, at den der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale for værditabet. Dog kan beløbet nedsættes eller helt bortfalde, hvis ejeren af beboelsesejendommen har medvirket til værditabet.

Vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i områder, som er udpeget til store havvindmølleparker er ikke omfattet af værditabsordningen. Desuden gælder, at værditab der udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi, bortfalder.

Det følger af den foreslåede ændring i § 6, stk. 1, at solcelleanlæg der har vundet ret til pristillæg efter udbud afholdt efter § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, også omfattes af værditabsordningen.

Værditabsordningen foreslås udvidet for at harmonisere vilkårene for de tre teknologier (landvind, åben dør-havvind og sol), der kan deltage i de teknologineutrale udbud, hvor der udbydes pristillæg for produceret elektricitet.

Den foreslåede ændring indebærer, at solcelleanlæg der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud bliver omfattet af værditabsordningen, der hidtil alene har været gældende for vindmøller. Det forventes, at der afholdes to teknologineutrale udbud, og at det første afholdes i 2018.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2 vedrørende udvidelse af værditabsordningen.

Det har ikke været intentionen med lovforslaget at ændre på gældende ret for vindmøller og solceller, der enten ikke deltager i udbuddet eller deltager og ikke vinder udbuddet. Værditabsordningen gælder derfor fortsat for de samme vindmøller som hidtil.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 6, stk. 5, at krav efter § 6, stk. 1, forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Det fremgår endvidere, at opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf. § 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Det foreslås, at der efter stk. 5 indsættes som nyt stk. 6, at krav efter stk. 1 forfalder til betaling ved montering af det første solcellepanel i projektet.

Ændringen indebærer, at krav om værditab forfalder når det første solcellepanel i solcelleprojektet er blevet monteret. Det er forudsat, at kravet forfalder til betaling, når skaden indtræffer, men i praksis kan der opstå usikkerhed med hensyn til, hvornår dette tidspunkt indtræder. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at foreslå en bestemmelse, hvorefter krav på værditabsbetaling for solcelleanlæg, forfalder ved montering af det første solcellepanel i projektet, da solcellepanelerne vurderes at være det mest synlige på et solcelleanlæg, og bl.a. det der kan give genskin.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren giver vindmølleopstillere, ejere af beboelsesejendomme og andre vejledning om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

Det foreslås, at § 8, stk. 2, udvides til også at gælde for opstillere af solcelleanlæg.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse solcelleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren også skal vejlede de opstillere af solcelleanlæg, der er omfattet af værditabsordningen, om ordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab.

Til nr. 7

Af VE-lovens gældende § 9, stk. 1, fremgår det, at den der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme, og energi-, forsynings- og klimaministeren redegør for værditabs- og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som energi-, forsynings- og klimaministeren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. Tid og sted for møderne aftales med energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det foreslås at indsætte efter 4. pkt. som nyt punktum, at for solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg.

Opstilleren er forpligtet til at afholde et offentligt møde, hvor der redegøres for projektets betydning for de omkringliggende beboelsesejendomme. På mødet deltager Energistyrelsen, og orienterer om værditabsordningen samt om køberetsordningen, som giver mulighed for at købe ejerandele i projektet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at opstiller kan vente med at afholde mødet, til der er opnået sikkerhed for udbetaling af pristillæg. Dette foreslås for at minimere de omkostninger, som opstillere af solcelleanlæg har i forbindelse med gennemførelse af værditabsordningen.

Til nr. 8 og 9

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 2, at det offentlige møde, jf. stk. 1, skal indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Indkaldelsen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 3-6, og oplysninger om køberetsordningen. Af 3. pkt. fremgår det, at opstilleren samtidig med annonceringen med brev skal give individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af det offentlige møde og om fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 4 og § 10, til ejere af bygninger, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Meddelelsen skal sendes til ejerens bopælsadresse i CPR. Det fremgår af 5. pkt. at energi-, forsynings- og klimaministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden og registreret i BBR, og videregiver disse til opstilleren. Opstilleren afholder energi-, forsynings- og klimaministeren udgifter hertil.

Det foreslås at indsætte i § 9, stk. 2, 3. pkt., at dette skal gælde inden for en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg.

§ 9, stk. 2, 5. pkt. foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg. Det indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren indhenter adresseoplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200 meter fra solcelleanlæg.

Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at være de naboer med bopæl inden for en afstand af op til 200 meter til et solcelleanlæg, der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed for at deltage i orienteringsmødet, men at det alene er naboer, der bor inden for en afstand af op til 200 meter fra det planlagte projekt, som modtager individuel skriftlig underretning om mødet.

Ændringen indebærer, at visse solcelleanlæg også er omfattet af bestemmelsen, og således inden for en afstand af op til 200 meter med brev skal orienteres om tidspunktet for afholdelse af mødet om værditabsordningen m.v.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse solcelleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal godkende annonceringens og den skriftlige meddelelses form og indhold og tidsfristen for indkaldelsen, inden annonceringen iværksættes og den skriftlige meddelelse udsendes. Energi-, forsynings- og klimaministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om køberets- og værditabsordningen, som skal anvendes på mødet, og kan pålægge opstilleren at udarbejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Det følger af 3. pkt., at det af orienteringsmaterialet skal fremgå, hvilke bygninger der er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, jf. stk. 5.

Det foreslås at indsætte i § 9, stk. 3, 3. pkt., at det af orienteringsmaterialet tillige skal fremgå, hvilke bygninger der ligger i en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 50 b, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Den foreslåede ændring medfører, at energi-, forsynings- og klimaministeren skal påse, at det af orienteringsmaterialet fremgår hvilke bygninger, der er beliggende inden for en afstand af op til 200 meter fra nærmeste planlagte solcelleanlæg. Ejeren af beboelsesejendomme inden for denne afstand kan gebyrfrit anmelde eventuelle krav om værditabsbetaling for ejendommen, jf. forslaget til ændring af § 9, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 13.

Til nr. 11

Den gældende § 9, stk. 4, omhandler tidsfristen for at anmelde krav om værditab. Det fremgår af bestemmelsen, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling herfor til energi-, forsynings- og klimaministeren inden 8 uger efter afholdelse af mødet, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Det foreslås at ændre § 9, stk. 4, til også at omfatte solcelleanlæg. Ændringen indebærer, at også naboer til solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen, er omfattet af fristerne i bestemmelsen.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte visse solcelleanlæg, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Ændringen medfører, at ejere, der vurderer, at opstilling af solcelleanlæg påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde krav på betaling herfor til energi-, forsynings- og klimaministeren inden 8 uger efter afholdelse af mødet om værditabsordningen. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra det tidspunkt, hvor kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, 1. pkt., at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Det fremgår af 2. pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Det fremgår endvidere af 3. pkt., at andre ejere samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 betaler et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Det fremgår af 4. pkt., at gebyret, der indbetales til energi-, forsynings- og klimaministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

§ 9, stk. 5, foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg. Det foreslås dog, at fritagelsen for at betale gebyr, gælder inden for en afstand af op til 200 meter fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud jf. § 50 b, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Afstanden på 200 meter er valgt, da det må forventes at være de naboer med bopæl inden for 200 meters afstand til et solcelleprojekt, der har størst sandsynlighed for at opleve et værditab. Det skal bemærkes, at alle naboer har mulighed for at anmelde et krav, men at det alene er naboer, der bor i en afstand af op til 200 meter fra planlagte anlæg, der kan anmelde kravet gebyrfrit. Andre, der ønsker at anmelde et krav, skal samtidig med anmeldelsen indbetale et gebyr på 4.000 kr. til dækning af sagsomkostningerne ved vurdering af kravet. De 4.000 kr. tilbagebetales, såfremt kravet medfører udbetaling af erstatning for værditab, og opstillerens skal i så fald afholde sagsomkostningerne. Den der rejser et berettiget krav, skal således ikke betale sagsomkostninger, mens den der rejser et ikke berettiget krav, skal betale gebyret på 4.000 kr. Gebyret anvendes til dækning af taksationsmyndighedens og dettes sekretariats sagsomkostninger. Gebyret på 4.000 kr. indbetales til energi-, forsynings- og klimaministeren, som varetager det samlede regnskab for afholdelse af sagsomkostningerne.

For at blive fritaget for indbetaling af gebyr er det nok, at blot en del af beboelsesejendommen ligger inden for grænsen på 200 meter.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 5, 1. pkt., at ejere ikke betaler sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 4 for værditab på beboelsesejendomme, som helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer. Det fremgår af 2. pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Det fremgår endvidere af 3. pkt., at andre ejere samtidig med anmeldelsen af krav efter stk. 4 betaler et gebyr på 4.000 kr. pr. ejendom. Det fremgår af 4. pkt., at gebyret, der indbetales til energi-, forsynings- og klimaministeren, tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

Det foreslås, at der som nyt 3. pkt. indsættes, at for solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

Bestemmelsen foreslås udvidet som følge af, at værditabsordningen med dette lovforslag foreslås at omfatte solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter udbud jf. § 50 b, jf. forslaget til ændringen af VE-lovens § 6, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 14

Det fremgår af den gældende § 9, stk. 4, at ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav herom inden for 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde.

Den gældende § 10, stk. 1, omhandler undtagelser til fristkravet i § 9, stk. 4. Det fremgår af bestemmelsen, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 4, kan, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab. Gives tilladelse, behandles kravet som angivet i § 9, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås at indsætte i § 10, stk. 1, at bestemmelsen også gælder for solcelleanlæg, således at også naboer til solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen kan få dispensation fra fristkravet i § 9, stk. 4, hvoraf det fremgår, at krav om værditab skal anmeldes inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige møde om værditab.

Ændringen medfører, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af 8 ugers fristen, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, inden for 6 uger efter solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive elforsyningsnet kan anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 10, stk. 3, at såfremt opstilling af vindmøllen ikke har fundet sted inden 3 år efter afholdelse af det offentlige orienteringsmøde, jf. § 9, stk. 1, kan en ejer af en beboelsesejendom eller en opstiller anmode taksationsmyndigheden om at foretage en ny vurdering af værditabets størrelse på baggrund af forholdene på opstillingstidspunktet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at § 9, stk. 5 og 6, tilsvarende finder anvendelse.

Det foreslås, at § 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til også at gælde for solcelleanlæg.

Ændringen indebærer, at også naboer til solcelleanlæg omfattet af værditabsordningen kan anmode taksationsmyndigheden om en ny vurdering af værditabets størrelse, hvis solcelleanlægget ikke er opstillet 3 år efter afholdelse af det offentlige møde.

Til nr. 16

Det følger af overskriften før § 13, at §§ 13-17 vedrører køberet til vindmølleandele for lokale borgere.

Det foreslås at ændre overskriften til at omfatte solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås at udvide køberetsordningen til også at omfatte solcelleanlæg, der modtager pristillæg efter teknologineutrale udbud, der afholdes efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger om udvidelse af køberetsordningen.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 1, at den der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til personer, som efter § 15 er berettiget til at afgive købstilbud.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 1, så solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 50 b, omfattes af køberetsordningen.

Ændringen indebærer, at de solcelleanlæg, som deltager i udbuddet, og herigennem vinder ret til pristillæg, er forpligtet til at udbyde ejerandele i mindst 20 pct. af solcelleprojektet. De personer, der får mulighed for at købe ejerandele via køberetsordningen, er beskrevet i VE-lovens § 15.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder to teknologineutrale udbud efter forslaget til § 50 b, stk. 2. Udbuddet af ejerandele i køberetsordningen, kan jf. forslaget til ændring af § 13, stk. 6, vente med at finde sted til efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Dette sikrer, at opstillere af solcelleanlæg, der deltager i udbuddet om pristillæg, men ikke vinder, ikke alligevel er nødsaget til at gennemføre køberetsordningen. Det vil desuden først være på det tidspunkt, hvor opstilleren ved om anlægget kan modtage pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.

Køberetsordningen foreslås udvidet for at de tre teknologier (landvind, havvind og sol) får de samme vilkår i de teknologineutrale udbud, hvor der udbydes pristillæg for elektricitet.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i det samlede vindmølleprojekt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at en opstiller af vindmøller på land i stedet kan vælge at udbyde ejerandele i vindmøller, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt.

Det foreslås at § 13, stk. 3, ændres således, at udbuddet af ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i det samlede projekt, dvs. at bestemmelsen herefter også omfatter solcelleanlæg.

Ændringen indebærer, at også solcelleanlæg omfattes af kravet om, at udbuddet af ejerandele som udgangspunkt sker i det samlede projekt.

Til nr. 19

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt. Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås omfattende ændringer af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at ændre på gældende ret for så vidt angår vindmøller. Det foreslås derfor, at reglerne for vindmøller affattes som hidtil. I forhold til gældende ret ændres bestemmelsen til også at omfatte opstillere af solcelleanlæg.

Det fremgår af forslaget til § 13, stk. 3, 2. pkt., at en opstiller af vindmøller på land eller af solcelleanlæg kan vælge i stedet at udbyde ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.

Forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 3, 2. pkt. skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 13, stk. 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 18, hvoraf det fremgår, at udbuddet af ejerandele gennem køberetsordningen skal ske i det samlede projekt.

§ 13, stk. 3, 2. pkt. er således en undtagelse til § 13, stk. 3, 1. pkt.

Forslaget til bestemmelsen indebærer, at opstillere af vindmøller på land eller af solcelleanlæg, har valget mellem at udbyde de 20 pct. ejerandele i det samlede projekt eller udskille de 20 pct. af projektet, der udbydes til de købsberettigede igennem køberetsordningen.

Forslaget indebærer, at opstillere af landvindmøller og solcelleanlæg, der er omfattet af køberetsordningen, kan opfylde kravet om udbud af mindst 20 pct. af ejerandelene i vindmøller eller solcelleanlæg ved enten at udbyde en del af det samlede projekt eller ved at udskille en del af projektet til udbud af ejerandele. Det vurderes, at være muligt for opstillere af solcelleanlæg uden af gå på kompromis med driften af anlæggene at udskille de 20 procent ejerandele i en særskilt juridisk enhed på samme måde som det hidtil har været gældende for landvindmølleprojekter.

Det bemærkes, at denne valgmulighed er ikke til stede for så vidt angår opstillere af havvindmøller, da disse møller altid bør drives samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele og derved sikre køberne de lavest mulige driftsomkostninger.

§ 13, stk. 3, 2. pkt. skal ses i sammenhæng med den gældende § 13, stk. 4, der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 20. Det fremgår af ændringen til stk. 4, at andelen på 20 pct. skal beregnes på baggrund af den beregnede elproduktion og ikke på baggrund af den installerede effekt. Dette gælder også, hvis en opstiller vælger at benytte muligheden for at udbyde andele i vindmølle- eller solcelleprojektet, som mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 4, at ved beregningen i § 13, stk. 3, anvendes vindmølleprojektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Det foreslås at § 13, stk. 4, ændres til, at ved beregningen i § 13, stk. 3, anvendes vindmølle- eller solcelleprojektets beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 13, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 20, hvor det foreslås, at opstillere af solcelleanlæg kan vælge at udbyde de 20 pct. ejerandele i det samlede projekt eller i 20 pct., der udskilles af det samlede projekt.

Ændringen indebærer, at de 20 pct. ejerandele for solcelleanlæg, ligesom det allerede gælder for vindmøller, skal beregnes på baggrund af projektets samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion i en 20-årig periode. Dette gælder også, hvis opstiller vælger at udskille de 20 pct. fra det samlede projekt. Dette skyldes, at der kan være forskel på, hvor meget elektricitet de enkelte solcellepaneler producerer, alt efter deres placering, eksempelvis deres retning og hvorvidt de står på et plant eller kupperet terræn.

Den samlede beregnede gennemsnitlige elproduktion fastsættes på baggrund af den forventede gennemsnitlige produktion over en 20-årig periode.

Til nr. 21 og 22

Efter den gældende § 13, stk. 5, 1. pkt., skal vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, drives i en selvstændig juridisk enhed. Det fremgår af 2. pkt., at hvis vindmøllen opstilles på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, må der ikke være personlig hæftelse knyttet til de udbudte andele. Hvis vindmøllen skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld. Det fremgår af 3. pkt., at hvis vindmøllen skal drives i et aktieselskab, skal det endvidere fremgå af selskabets vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 5, til også at omfatte solcelleanlæg. Ændringen indebærer, at solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen, skal drives i en selvstændig juridisk enhed, jf. 1. pkt. Derudover indebærer det, at såfremt solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremgå i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld, og hvis anlægget drives i et aktieselskab, skal det fremgå at aktierne ikke er omsætningspapirer.

Kravet om at solcelleanlæg omfattet af udbudspligten skal drives i en selvstændig juridisk enhed er nødvendigt for at sikre, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse, udbytte og risiko svarende til deres investering. Dette krav vil ikke kunne opfyldes, hvis andre aktiviteter også kunne indgå i den juridiske enhed.

Kravet om at det skal fremgå af virksomhedens vedtægter, i hvilket omfang virksomheden kan stifte gæld hvis anlægget drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal minimere risikoen for, at de lokale borgere uden at være bevidste herom kommer til at hæfte med mere end deres indskud.

Hvis solcelleanlægget drives i et aktieselskab, skal det fremgå af virksomhedens vedtægter, at aktierne ikke er omsætningspapirer. Kravet skal hindre omgåelse af køberetsordningen i tilfælde, hvor der udbydes i aktieselskabsformen.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende § 13, stk. 6, 1. pkt., at udbud af vindmøller på land tidligst kan finde sted, efter at vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lovligt kan opføres efter byggeloven og regler udstedt i medfør heraf, og skal ske inden nettilslutning af vindmøllerne.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Det foreslås at ændre § 13, stk. 6, 1. pkt. til også at omfatte solcelleanlæg ved at indsætte som nyt 3. pkt., at udbud af solcelleanlæg tidligst kan finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristillæg og skal ske inden nettilslutning af anlægget.

Ændringen skal minimere de udgifter, som opstillere af solcelleanlæg, der deltager i udbuddet om pristillæg, men ikke vinder, har i forbindelse med køberetsordningen. Det vil desuden først være på tidspunktet for indgåelse af kontrakt om pristillæg, at prisen for ejerandele kan udregnes.

Nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor anlægget første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Til nr. 24

Det fremgår af VE-lovens § 14, stk. 1, stilles der krav om, at vindmølleopstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og indeholde oplysninger om virksomhedens vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget, finansiering, hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2 og energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Efter den gældende § 16, stk. 3, i VE-loven, kan vindmølleopstilleren frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

I begge ovenstående bestemmelser foreslås »Vindmølleopstilleren« ændret til »Opstilleren«.

Det foreslås at ændre § 14, stk. 1, til, at der stilles krav om, at opstilleren skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og indeholde oplysninger om virksomhedens vedtægter, et specificeret anlægs- og driftsbudget, finansiering, hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele, frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, ansvarserklæring med oplysninger om de ansvarlige for udbudsmaterialet, jf. stk. 2 og energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse, jf. § 13, stk. 8.

Ændringen medfører, at også opstillere af solcelleanlæg omfattet af køberetsordningen, skal udarbejde et udbudsmateriale, som skal beskrive projektet og indeholde en lang række oplysninger.

Det foreslås at ændre § 16, stk. 3, til, at opstilleren frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

Ændringen indebærer, at VE-lovens § 16, stk. 3, gælder for alle opstillere omfattet af køberetsordningen, dvs. at også opstillere af solcelleanlæg, frit kan råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem udbuddet.

Ændringerne foreslås gennemført som en konsekvens af, at det i forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås, at solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 51 b, omfattes af køberetsordningen.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende § 14, stk. 3, at i det § 14, stk. 1, nævnte udbudsmateriale, skal de oplysninger, som fremgår af stk. 1, nr. 4-6, særlig fremhæves. Det fremgår også af bestemmelsen, at hvis vindmøllen drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det tillige fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld. De oplysninger, der særlig skal fremhæves er hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

§ 14, stk. 3, foreslås ændret til også at omfatte solcelleanlæg. Det foreslås derfor, at det fremgår af 2. pkt., at solcelleanlæg er omfattet.

Ændringen indebærer, at VE-lovens § 14, stk. 3, også omfatter udbudsmateriale vedr. andele i solcelleanlæg udbudt gennem køberetsordningen, og at oplysninger om hæftelsens omfang pr. andel, antal og pris på de udbudte ejerandele og frister og betingelser for afgivelse af købstilbud, skal fremhæves i udbudsmaterialet. Derudover medfører ændringen, at hvis solcelleanlægget skal drives i en virksomhed med personlig hæftelse, skal det fremhæves, i hvilket omfang vedtægterne giver mulighed for at stifte gæld.

Til nr. 26

Af den gældende VE-lovs § 14, stk. 4, fremgår, at provenuet fra udbuddet af andele igennem køberetsordningen, skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Hvis opstilleren vælger at udbyde ejerandele i vindmøller på land, som mindst udgør 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt., må prisen på ejerandele ikke være højere, end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede vindmølleprojekt. Ejerandele udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel, jf. dog stk. 6. Opstilleren kan ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Det foreslås at ændre § 14, stk. 4, så solcelleanlæg omfattes af bestemmelsen. Dette indebærer, at det også gælder for ejerandele udbudt i solcelleanlæg, at provenuet fra udbuddet skal dække en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, således at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Derudover indebærer det, at hvis ejerandelene udbydes i solcelleanlæg, der mindst udgør 20 pct. af det samlede projekt, må prisen pr. ejerandel ikke være højere end hvis opstilleren havde valgt at udbyde ejerandelene i det samlede projekt.

Det gælder desuden, at ejerandelene udbydes til en pris beregnet ud fra en produktion på 1.000 kWh pr. år pr. andel. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan dog tillade, at ejerandele udbydes efter en anden model. Opstilleren kan desuden ikke fastsætte krav om køb af et bestemt antal ejerandele.

Ændringerne foreslås som en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås, at visse solcelleanlæg omfattes af køberetsordningen, jf. forslaget til ændringen af § 13, stk. 1, og at det bliver muligt at udbyde ejerandele i en del af projektet, der svarer til 20 pct. af det samlede solcelleprojekt, jf. forslaget til ændring af § 14, stk. 4.

Til nr. 27

Det fremgår af VE-lovens § 14 a, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren vejleder vindmølleopstilleren, købsberettigede og andre interesserede om køberetsordningen.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til, at energi-, forsynings- og klimaministeren vejleder opstilleren, købsberettigede og andre interesserede om køberetsordningen.

Dette indebærer, at solcelleanlæg, der vinder ret til pristillæg i teknologineutrale udbud, også vejledes af energi-, forsynings- og klimaministeren, der herudover også vejleder andre interesserede om ordningen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lovforslaget foreslås at udvide køberetsordningen, jf. forslaget til ændring af § 13, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 28

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 1, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højest 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Ved havvindmøller etableret uden for udbud er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen, i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Det fremgår af § 15, stk. 3, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, ikke er berettigede til at afgive købstilbud. Hvis en person har indgået aftale med en opstiller om forkøbsret til køb af ejerandele, vil dette forhold være at sidestille med ejerskab, og disse personer vil ikke efterfølgende også kunne købe andele efter køberetsordningen. De vil til gengæld kunne eje andele i de øvrige 80 pct. af vindmølleprojektet.

Det foreslås, at § 15, stk. 1, 1. pkt. ændres således, at køberetsordningen udvides til også at omfatte ejere af fritidsboliger, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes.

Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede bliver udvidet for landvindmøller og solcelleanlæg. Udvidelsen medfører, at ejere af fritidsboliger har mulighed for at erhverve ejerandele på lige fod med personer, der har fast bopæl i nærheden af et projekt. Dette svarer til, hvad der allerede gælder for havvindmøller etableret uden for udbud. Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af landvindmøller og solcelleanlæg. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlæggene opstilles nær fritidsboligen.

Udvidelsen af køberetsordningen sikrer desuden at vilkårene for de tre teknologier, der kan deltage i teknologineutrale udbud afholdt jf. forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, harmoniseres.

Til nr. 29

Efter VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt. gælder det for havvindmøller etableret uden for udbud, at enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere er berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.

Af VE-lovens § 15, stk. 5, fremgår det hvor og hvordan udbuddet skal annonceres.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 15, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås, at det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, 2. pkt. at ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter omfattet af køberetsordningen gælder, at personer, der ejer en fritidsbolig inden for 4,5 km af opstillingsstedet, skal have ejet fritidsboligen i mindst 2 år for at kunne deltage i udbuddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Kravet om to års forudgående ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Udvidelse af køberetsordningen vurderes at være forenelig med EU's indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtelser, og udvidelsen af ordningen vurderes at være egnet til at fremme dette mål gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg, og dermed øge andelen af vedvarende energi. Andele i solcelleprojekter og landvindmøller kan alene udbydes til personer, der enten har fast bopæl eller har ejet en fritidsbolig i nærheden af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af køberetsandele finder sted. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt ejendommen med henblik på køb af andele i solcelle- eller vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er dog omfattet af køberetsordningen.

Det følger af sommerhusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, at private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses derfor normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i vindmølle- eller solcelleprojekter efter denne bestemmelse.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fritidsboliger, der ligger inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50 andele. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved en "fritidsbolig" forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 30

Det fremgår af VE-lovens § 15, stk. 1, hvem der er berettiget til at afgive købstilbud i medfør af køberetsordningen. Det fremgår bl.a. at personer over 18 år, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse, der ligger højst 4,5 km fra opstillingsstedet i den periode, hvor udbuddet afholdes, er berettiget til at afgive købstilbud. Af bestemmelsen fremgår det endvidere, at afstanden beregnes fra den nærmeste mølle, hvis der opstilles flere møller i en gruppe.

Det foreslås at indsætte som nyt 4. pkt., at hvis der opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

Ændringen indebærer, at det for solcelleanlæg gælder, at afstanden på 4,5 km beregnes fra det solcelleanlæg i projektet, der ligger nærmest. Solcelleanlæg, der opsættes på terræn, består af paneler, der fastgøres på stativ. Solcelleanlægs bredde kan være meget varierende, og afstanden vil derfor altid gælde fra det punkt på solcelleanlægget, som er nærmest. Dette sikrer, at naboer indenfor en afstand af 4,5 km omfattes, uanset hvor langt solcelleanlægget er.

Til nr. 31

I medfør af VE-lovens § 15, stk. 2, 1. pkt. er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, som er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud.

Af VE-lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud.

Det forslås at udvide personkredsen i § 15, stk. 2, 1. pkt. til at omfatte personer, der ejer en fritidsbolig. Det foreslås endvidere, at det indsættes i bestemmelsen, at denne også omfatter de solcelleanlæg, der indgår i køberetsordningen.

Ændringen indebærer, at kredsen af købsberettigede udvides for landvindmøller og solcelleanlæg. Udvidelsen medfører, at ejere af fritidsboliger har mulighed for at erhverve ejerandele på lige fod med personer, der har fast bopæl i nærheden af et projekt. Dette svarer til hvad der allerede gælder for havvindmøller etableret uden for udbud. Køberetsordningen foreslås udvidet for at øge det lokale engagement i forhold til etablering af landvindmøller og solcelleanlæg. Ejere af fritidsboliger kan ligesom lokale beboere med fast bopæl være generet af vindmøller eller solcelleanlæg, hvis møllerne eller solcelleanlægget opstilles nær fritidsboligen. Det vurderes i den forbindelse, at ejere af fritidsboliger også indgår i lokalmiljøet, og samtidig har stor interesse i, hvorvidt der opstilles vindmøller eller solcelleanlæg i nærheden af deres ejendom.

Til nr. 32

Efter VE-lovens § 15, stk. 2, er personer over 18 år, der er bopælsregistreret i den kommune, hvori vindmøllen opstilles, berettiget til at afgive købstilbud.

Det foreslås at indsætte som nyt 2. pkt., at ved ejerskab af fritidsboliger skal den pågældende have ejet fritidsboligen i mindst 2 år, før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen må ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

VE-lovens § 15, stk. 5, regulerer hvor og hvordan udbuddet af køberetsandele skal annonceres.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 15, stk. 2, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Den foreslåede ændring indebærer, at det for alle projekter omfattet af køberetsordningen gælder, at personer, der ejer en fritidsbolig i den kommune, hvor anlægget opstilles, skal have ejet fritidsboligen i mindst 2 år for at kunne deltage i udbuddet. Desuden gælder det også, at fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Kravet om to års ejerskab er foreslået for at undgå misbrug af ordningen, f.eks. ved at en eller flere personer køber en fritidsbolig alene for at købe ejerandele i et solcelle- eller vindmølleprojekt. Sådanne personer vil savne tilknytning til lokalområdet. Udvidelsen af køberetsordningen vurderes at være forenelig med EU's indre markedsregler om den frie etableringsret, jf. TEUF artikel 49. Den foreslåede udvidelse er således begrundet i et ønske om at øge andelen af vedvarende energi i overensstemmelse med regeringens nationale og internationale forpligtelser, og udvidelsen af ordningen vurderes at være egnet til at fremme dette mål gennem en øget lokal velvilje over for opstilling af solcelleanlæg. Andele i vindmølle- og solcelleprojekter kan alene udbydes til personer, der enten har fast bopæl eller har ejet en fritidsbolig i nærheden af opstillingsstedet i 2 år før udbuddet af køberetsandele. Ejere af fritidsboliger, der udelukkende har opkøbt med henblik på køb af andele i solcelle- eller vindmølleprojekter, vurderes ikke at have den fornødne lokale tilknytning. Kravet om to års ejerskab tager højde for, at forudsætningen om lokal tilknytning fortsat er til stede.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et krav om, at personer, der anvender deres fritidsbolig til erhvervsmæssig udlejning, fortsat ikke er omfattet af køberetsordningen, da de ligeledes vil savne den fornødne lokale tilknytning, som er en forudsætning for, at køberetsordningen er forenelig med EU-retten. Privatpersoner, der foretager ikke-erhvervsmæssig udlejning af deres fritidsbolig i overensstemmelse med sommerhuslovens regler herom, er således omfattet af køberetsordningen.

Det følger af sommerhusloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, at private ejere af fritidsboliger skal have tilladelse til at udleje eller fremleje til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år. Har ejeren mere end to fritidsboliger, vil udlejning heraf blive anset for at være erhvervsmæssig. Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning gives som altovervejende hovedregel ikke. Der findes dog undtagelser til dette udgangspunkt.

Udlejning af 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, anses derfor normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Personer der udlejer 1-2 fritidsboliger, som ejeren også selv benytter, hvor udlejningen sker for mindre end et år, vil derfor være berettigede til at erhverve køberetsandele i solcelle- eller vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Personer, der har tilladelse til erhvervsmæssigt at udleje deres fritidsbolig er ikke berettigede til at erhverve køberetsandele i solcelle- eller vindmølleprojekter efter denne bestemmelse.

Hvis flere personer har ejerskab til samme fritidsbolig, er samtlige ejere berettiget til at afgive købstilbud. Ejere af fritidsboliger, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, får med lovforslaget, ligesom personer med fast bopæl, der bor inden for 4,5 km fra opstillingsstedet, fortrinsret til køb af op til 50 andele i projektet hver, jf. den gældende § 15, stk. 4. Fortrinsretten gælder alle ejere af en fritidsbolig, dvs. hvis to personer sammen ejer en fritidsbolig, har begge personer fortrinsret til køb af op til 50 andele hver.

Ved en "fritidsbolig" forstås i denne sammenhæng en fritidsbolig af enhver art, uanset zonestatus f. eks. traditionelle sommerhuse i sommerhusområder, fleksboliger, fritidshuse og fritidslejligheder i landzone og byzone, som lovligt anvendes til feriebolig hvor det gælder, at der ikke er tilladelse til helårsbeboelse.

Til nr. 33

Af den gældende § 15, stk. 2, 3. pkt. fremgår det, at for havvindmøller der etableres uden for udbud, er enhver person over 18 år, jf. dog stk. 3, der ejer en fritidsbolig, der ligger i en kommune, som har kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet, i den periode, hvor udbuddet afholdes, endvidere berettiget til at afgive købstilbud, hvis den pågældende har ejet fritidsboligen i mindst 2 år før udbuddet annonceres, jf. stk. 5, og fritidsboligen ikke anvendes til erhvervsmæssig udlejning.

Det foreslås at ophæve § 15, stk. 2, 3. pkt. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til nyt 2. pkt. i VE-lovens § 15, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvor det foreslås at indsætte kravet om 2 års ejerskab samt forbuddet mod erhvervsmæssig udlejning.

Til nr. 34

Efter VE-lovens § 15, stk. 3, er personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølleprojektet, ikke berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Det foreslås at ændre bestemmelsen til, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, ikke er berettiget til at afgive købstilbud efter stk. 1 og 2.

Ændringen indebærer, at personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af et solcelleprojekt omfattet af køberetsordningen, ikke har mulighed for at erhverve andele i projektet i medfør af køberetsordningen.

Til nr. 35

Det fremgår af den gældende § 15, stk. 5, at udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum skal ske ved tydelig annoncering i enten mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud skal annoncering ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Forslaget indeholder en ophævelse af § 15, stk. 5, 1. og 2. pkt. og i stedet indsættes et nyt 1. pkt.

Ifølge forslaget til § 15, stk. 5, 1. pkt., skal udbud af ejerandele til de købsberettigede som minimum ske ved tydelig annoncering i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder.

Formålet med bestemmelsen er at skabe størst mulig sikkerhed for, at ejere af fritidsboliger kan gøre sig bekendt med annonceringen af udbuddet. Det forventes, at der er større sandsynlighed for dette, hvis udbuddet både annonceres i en lokal avis og en regional avis frem for to lokale aviser. Det vil også være tilfældet, hvis udbuddet afholdes i vinterhalvåret, hvor ejere af fritidsboliger eventuelt ikke opholder sig i området og derfor ikke læser lokalavisen.

Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at avisernes distributionsområde skal dække hele det købsberettigede område, dvs. de kommuner, som har kyststrækning, der ligger inden for en afstand af 16 km fra opstillingsstedet. Det kan i visse tilfælde føre til, at der skal annonceres i flere aviser.

Nyaffattelsen foreslås gennemført som en konsekvens af forslaget til ændring § 15, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, 29, 31 og 32, således, at kredsen af købsberettigede i køberetsordningen udvides til at omfatte personer, der ejer en fritidsbolig inden for de fastsatte grænser fra opstillingsstedet. Dette gælder allerede for åben dør-havvindmøller, men foreslås med dette lovforslag udvidet til også at gælde ved udbud af ejerandele i landvindmøller og solcelleanlæg.

Reglerne forhindrer ikke opstiller i at annoncere yderligere, eksempelvis på egen hjemmeside, relevante kommuners hjemmeside etc., for at sandsynliggøre, at ejere af fritidsboliger bliver bekendt med udbuddet af køberetsandele.

Til nr. 36

Efter VE-lovens § 15, stk. 8, kan energi-, forsynings- og klimaministeren dispensere fra kravet i stk. 5 om annoncering i mindst to lokale aviser eller en lokal og en regional avis, såfremt der foreligger særlige grunde. Dispensationen kan være ledsaget af vilkår om anden annoncering. Energi-, forsynings- og klimaministerens afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Det foreslås at § 15, stk. 8, ændres så det udgår, at der kan være tale om to lokale aviser. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget til ændring af § 15, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Ændringen indebærer, at det fremgår af bestemmelsen, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan dispensere fra kravet om annoncering i mindst en lokal og en regional avis.

Til nr. 37

I medfør af VE-lovens § 17, stk. 2, kan den virksomhed, som ejer en eller flere vindmøller, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, jf. § 13, kun overdrage vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren. En sådan godkendelse vil alene kunne gives under særlige omstændigheder.

Det foreslås at ændre § 17, stk. 2, så solcelleanlæg også omfattes af bestemmelsen.

Ændringen indebærer, at den virksomhed, som ejer et solcelleanlæg, hvor der er afsat andele gennem køberetsordningen, ikke må overdrage solcelleanlægget uden at have hentet forudgående godkendelse fra energi-, forsynings- og klimaministeren.

Køberetskøberne har ikke nødvendigvis bestemmende indflydelse i virksomheden, og bestemmelsen skal sikre beskyttelse af køberne under køberetsordningen mod omgåelse.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i forslaget til ændring af § 13, stk. 1, jf. lovforslaget § 1, nr. 17, foreslås at udvide køberetsordningen til solcelleanlæg, der har vundet ret til pristillæg i udbud afholdt efter § 50 b.

Til nr. 38

Det følger af VE-lovens § 18, stk. 4, 1. pkt., at en kommunalbestyrelse kan ansøge Energinet.dk om tilsagn om tilskud fra den grønne ordning, og af § 18, stk. 5, at Energinet.dk kan give tilsagn om tilskud til udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder til lokale landskabelige og rekreative værdier.

De foreslåede nyaffattelser af § 18, stk. 4 og stk. 5, er en præcisering af den hidtidige retstilstand, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren modtager ansøgninger og træffer afgørelse i sager vedrørende meddelelse af tilsagn om tilskud efter den grønne ordning.

Myndighedsopgaverne vedrørende en lang række af VE-lovens støtte- og tilskudsordninger, herunder den grønne ordning, blev således overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren pr. 1. januar 2018 ved en omfattende lovændring, jfr. lov nr. 1667 af 26. december 2017, med virkning fra den 1. januar 2018. En lovteknisk fejl i forbindelse med folketingsbehandling og -vedtagelse af loven indebar, at der ikke blev taget højde for konsekvenserne af en rykning af stk. 2 og 3 i § 18 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 med senere ændringer, som følge af ikrafttræden den 15. december 2017 af § 1, nr. 4, i lov nr. 1705 af 23. december 2016.

Til nr. 39

Det følger af overskriften til kapitel 3, at dette kapitel vedrører en garantifond til støtte af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til også at omfatte solcellelav.

Ændringen indebærer, at kapitel 3 vedrørende garantifonden også omfatter solcellelav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende udvidelse af garantifonden.

Til nr. 40

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 21, stk. 1. Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås omfattende ændringer af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at ændre på gældende ret for vindmøller. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forholdene for de tre teknologier (landvind, havvind og sol) der kan deltage i teknologineutrale udbud afholdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, så vidt muligt harmoniseres.

Ifølge forslaget til § 21, stk. 1, kan energi-, forsynings- og klimaministeren træffe afgørelse om ydelse af garanti til lokale vindmøllelav- og solcellelav eller lokale initiativgrupper for lån, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg. Dette gælder dog ikke møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41, solcelleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation eller havvindmøller, der etableres efter udbud, jf. § 23.

Hvis et anlæg er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, kan anlægget levere strøm til husets eller ejendommens forbrug.

På land omfattes alle vindmøller med undtagelse af husstandsmøller og minimøller (møller med et rotorareal på under 5 m2), som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41. På havet omfattes havvindmøller uden for udbud, herunder de kystnære møller.

Da udtrykket »vindmølle- eller solcellelav« ikke er et præcist begreb, fremgår det af lovforslaget, at der tillige kan stilles garanti for lån optaget af andre lokale initiativgrupper. Vindmølle- og solcellelav og initiativgruppe er ikke yderligere defineret, da det under henvisning til bestemmelsens formål vurderes, at der skal være brede rammer for, hvordan et lav eller en initiativgruppe kan organisere sig. Lavet eller gruppen skal dog være i en sådan form, at det kan opfylde kravene i § 21, stk. 2.

Garantien kan stilles for lån til finansiering af aktiviteter, som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af en vindmølle eller solcelleanlæg. Der kan herunder stilles garanti for lån til undersøgelse af mulige egnede placeringer til vindmøller og solcelleanlæg og til gennemførelse af tekniske og økonomiske vurderinger af vindmøllens eller solcelleanlæggets placering og drift. Endvidere kan der stilles garanti for lån til dækning af konsulentbistand til forberedelse af ansøgninger til berørte myndigheder.

Til nr. 41

I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti betinget af, at en række krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at vindmøllelavet eller initiativgruppen skal have mindst 10 deltagere.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 2, nr. 1, så også solcellelav omfattes af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets til ændring af § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40 hvoraf det fremgår, at solcellelav omfattes af garantifonden.

Til nr. 42

Det fremgår af den gældende § 21, stk. 2, nr. 2, at flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen møllerne planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller møllerne planlægges opstillet. Ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af § 21, stk. 2, nr. 2 Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås omfattende ændringer af bestemmelsen.

Det bemærkes, at det med nyaffattelsen ikke er hensigten at ændre på gældende ret. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at forholdene for de tre teknologier (landvind, havvind og sol) der kan deltage i teknologineutrale udbud afholdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52, så vidt muligt harmoniseres.

Det fremgår af forslaget til § 21, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., at flertallet af vindmøllelavets, solcellelavets eller initiativgruppens deltagere er bopælsregistreret i CPR på en adresse i den kommune, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet, eller uden for kommunen i en afstand af højest 4,5 km fra det sted, hvor møllen eller solcelleanlægget planlægges opstillet. Det fremgår af 2. pkt., at ved havvindmøller etableret uden for udbud skal bopælsregistreringen efter 1. pkt. være i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Det fremgår af 3. pkt., at opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Af 4. pkt., fremgår det, at opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste solcelleanlæg.

Bestemmelsen har både virkning for projekter, hvor der enten opstilles en vindmølle eller et solcelleanlæg og projekter hvor der opstilles flere vindmøller eller flere solcelleanlæg.

Kravet om placering af bopæl efter stk. 2, nr. 2, skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og på det tidspunkt, hvor garantien stilles. Kravet er indsat under hensyn til, at formålet med ordningen netop er at støtte det lokale engagement i udbygningen med vindmøller og solcelleanlæg.

Til nr. 43

I henhold til VE-lovens § 21, stk. 2, er ydelse af garanti betinget af, at en række krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles. Af § 21, stk. 1, nr. 4, fremgår det at lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet skal vurderes som realistisk.

Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det foreslås at § 21, stk. 2, ændres, så der ikke står vindmølleprojektet, men projektet. Dette indebærer, at solcelleprojekter omfattes af bestemmelsen.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 4, til, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også omfattes af garantifonden, jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 44

Af VE-lovens § 21, stk. 3, fremgår det, at garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af møllen, dog senest 3 måneder efter at vingerne er opsat på møllen.

Det forslås at ændre § 21, stk. 3, så det fremgår, at garantien bortfalder ved nettilslutning af anlægget. Ændringen indebærer, at solcelleanlæg omfattes af bestemmelsen. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfattes af garantifonden, jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 45

Det fremgår af § 21, stk. 4, at hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvis overdrages til andre.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 4, til, at hvis et projekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre. Ændringen indebærer, at også solcelleprojekter omfattes af bestemmelsen.

Ændringen skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfattes af garantifonden, jf. forslagets til § 21, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.

Til nr. 46

Det fremgår af VE-lovens § 21, stk. 5, at energi-, forsynings- og klimaministeren træffer afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen inden for en ramme på 10 mio. kr. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på 500.000 kr. pr. projekt.

Det foreslås at ændre § 21, stk. 5, 1. pkt., så det fremgår, at ansøgninger også kan være indsendt af solcellelav.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med, at det med dette lovforslag foreslås, at solcellelav også skal omfattes af garantifonden.

Til nr. 47

Det følger af overskriften til kapitel 4, at dette kapitel vedrører tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.

Det foreslås at ændre kapiteloverskriften til at omfatte solcelleanlæg.

Baggrunden for ændringen er, at det med lovforslaget foreslås, at flytte reglerne vedrørende nettilslutning for solcelleanlæg fra elforsyningsloven til VE-loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vedrørende ensretning for reglerne for nettilslutning.

Til nr. 48 og 49

Det fremgår af VE-lovens § 30, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter nærmere regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet. Det fremgår af stk. 1, nr. 1, at der fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre. Af stk. 1, nr. 2, fremgår det, at der fastsættes regler om vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor. Af stk. 1, nr. 3, fremgår det, at der fastsættes regler om hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem og de kollektive elforsyningsvirksomheder. Endelig fremgår det af stk. 1, nr. 4, at der fastsættes regler om hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.

Det foreslås at § 30, stk. 1, ændres til også at omfatte solcelleanlæg, og at § 30, stk. 1, nr. 1 og nr. 3, ændres til at omfatte solcelleejere.

Baggrunden for forslaget til ændringerne er at sikre, at reglerne for tilslutning til det kollektive elnet så vidt muligt harmoniseres for vindmøller og solcelleanlæg.

Ændringerne indebærer, at energi-, forsynings- og klimaministeren forpligtes til at fastsætte nærmere regler om solcelleanlægs nettilslutning efter VE-loven, fremfor efter elforsyningslovens bestemmelser herom.

De gældende regler om vindmøllers nettilslutning er udmøntet i bekendtgørelse nr. 393 af 26. april 2017.

Med lovændringen vil energi-, forsynings- og klimaministeren udstede en ny bekendtgørelse, der både indeholder reger om vindmøller og solcelleanlægs nettilslutning.

Til nr. 50

Som nye bestemmelser foreslås indsat §§ 35 c, 35 d, 35 e og 35 f i VE-loven.

§ 35 c

Det fremgår af det foreslåede § 35 c, stk. 1, at § 35 c omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune og opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013.

Det fremgår af bestemmelsen, at der senest kan gives tilsagn om pristillæg den 31. december 2019.

Det fremgår af stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og efter ansøgning kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 100 mio. kr. (2017-priser).

Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Det gælder for denne ordning, som for andre støtteordninger i VE-loven, at ordningen gælder for etablering af fabriksnye vindmøller, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Puljen vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Puljens samlede budget på 100 mio. kr. er i 2017-priser. For tilsagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.

Det fremgår af stk. 3, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3, 1. pkt., bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte pristillægget til 13,00 øre pr. kWh for forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn om støtte i 2018, svarende til budloftet i det teknologineutrale udbud, afholdt i medfør af lovforslaget § 1, nr. 52, der forventes afholdt i 2018. Forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2019, forventes at kunne modtage et pristillæg svarende til højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget forventes at skulle ændres fra budloftet til højeste accepterede bud efter det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først vil ske efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren, i medfør af stk. 3, 1. pkt., til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til tre år.

Hvis der i 2018 gives tilsagn om pristillæg for hele beløbet i puljen, vil der ikke blive givet tilsagn om pristillæg i 2019.

Det følger af det foreslåede stk. 3, 2. pkt. at ministeren får mulighed for at fastsætte regler om loft for den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt. Bemyndigelsen skal anvendes, såfremt særordningen for forsøgsvindmøller opstillet på testcentrene vil kunne omfattes af den generelle gruppefritagelsesforordning (Kommissionens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Det følger af den generelle gruppefritagelsesforordning, at den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt kan udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro. Den foreslåede ændring indebærer, at udbetaling af støtte til et projekt skal stoppes, når støtten overstiger et beløb svarende til 15 mio. euro.

Det fremgår af stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen.

Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 4, 1. pkt. vil fastsætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling. Der kan også fastsættes regler om krav til indsendelse af oplysninger og dokumentation til beregning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte regler om, at puljen enten skal fordeles løbende eller at puljen kun åbnes en gang.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til stk. 4, 1. pkt. kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet for puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende midler i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Af stk. 4, 2. pkt. fremgår det, at ministeren endvidere kan fastsætte regler om det maksimale antal vindmøller pr. ansøgt projekt.

Det forventes at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af stk. 4, 2. pkt. vil fastsætte en regel om at antallet af forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på nettet vil blive begrænset til 5, hvis ordningen anmeldes efter den generelle gruppefritagelsesforordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der indeholder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særordningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.

§ 35 d

Det fremgår af forslaget til § 35 d, stk. 1, at den foreslåede § 35 d omhandler elektricitet produceret på forsøgsvindmøller på land, der opnår tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41, og vindmøller, der opstilles på de nationale testcentre for store vindmøller i Høvsøre i Lemvig Kommune og Østerild i Thisted Kommune.

Forsøgsmøller er vindmøller, der opstilles med henblik på at udvikle nye vindmølletyper eller til test og afprøvning af ændringer af forhold, der optimerer møllens design og kan forbedre vindmøllens driftssikkerhed og udnyttelse af vindenergien. Forsøgsvindmøller har enten et prototypecertifikat efter § 5 eller et certifikat til fabriksnye vindmøller, der ombygges til forsøg og demonstration og hvor der foreligger en forsøgsplan efter § 8 i bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede særordning i § 35 d ikke omfatter vindmøller, der leverer elektricitet til ejerns eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det fremgår af bestemmelsen, at der alene kan gives tilsagn om pristillæg senest den 31. december 2019.

Det følger af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter ansøgning forud for et projekts påbegyndelse kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 10 MW i 2018 og en pulje på 25 MW i 2019.

Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Det gælder for denne ordning, som for andre støtteordninger i VE-loven, at ordningen gælder for etablering af fabriksnye vindmøller, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Puljerne på hhv. 10 MW og 25 MW vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet.

Det følger af forslaget til stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3 bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte pristillæggets størrelse ved udstedelse af bekendtgørelse. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte pristillægget til 11,00 øre pr. kWh for forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn om støtte i 2018. Forsøgsvindmøller, der opnår tilsagn i 2019, forventes at kunne modtage et pristillæg svarende til gennemsnittet af de vindende bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud, der forventes afholdt i 2018. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget forventes at skulle ændres fra 11 øre/kWh til gennemsnittet af de vindende bud efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først vil ske efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til stk. 4, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg og regler om tilsagn og om kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Det forventes, at ministeren i medfør af stk. 4, 1.pkt. vil fastsætte regler, om hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Derudover forventes det, at der fastsættes frister for at ansøge om tilsagn og frister for at ansøge om udbetaling. Det kan også fastsættes regler om krav til indsendelse af oplysninger og dokumentation til beregning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere i henhold til bestemmelsen fastsætte regler om, at puljerne enten skal fordeles løbende eller at puljerne kun åbnes en gang årligt.

Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter endvidere i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om tilsagn om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende megawatt i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan i medfør af stk. 4, 2. pkt. fastsætte regler om antallet af vindmøller pr. ansøgt projekt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte et maksimalt antal forsøgsvindmøller pr. tilslutningspunkt på nettet til 6. Dette er et krav i medfør af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der indeholder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særordningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.

§ 35 e

Det fremgår af forslaget til § 35 e, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (overgangsordning for landvindmøller), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

For nærmere beskrivelse af overgangsordning for landvindmøller henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.2.1.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation og har en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede overgangsordning i § 35 e ikke omfatter vindmøller, der leverer elektricitet til ejerens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter ansøgning kan yde pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på i alt 37 MW.

Puljen på 37 MW fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 1, at projektet skal være påbegyndt inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 2, fremgår det, at støttemodtager skal have modtaget bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017. Af stk. 3, nr. 3, fremgår det, at der i 2017 skal have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kravene om, at projektet skal være henholdsvis påbegyndt inden den 1. januar 2017 og have modtaget bekræftelse på støtten inden den 1. januar 2017 fremgår af note 66 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), som overgangsordningen for landvindmøller forventes at blive udarbejdet og anmeldt i henhold til.

Med Stemmeaftalen blev det aftalt, at for at kunne modtage støtte gennem overgangsordningen er det et krav, at der vedrørende projektet i 2017, skal have været behandlet en klagesag ved Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Kravet om, at der i 2017 skal have været behandling af en klagesag vedrørende projektet indebærer, at lokalplanen fastholdes, således at projektet ikke er ændret væsentligt.

Det fremgår af forslaget til stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem, der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Det er først i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, at det vil være endeligt afklaret, hvordan projektets påbegyndelse skal defineres i henhold til note 66 i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01). Det foreslås derfor, at ministeren i medfør af stk. 4, kan fastsætte andre kriterier for projektets påbegyndelse end dem der fremgår af § 5, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af forslaget til stk. 5, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte støttesatsen i overgangsordningen efter det højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter når at tilslutte, inden udbuddet er afgjort, forventes det, at de kan opnå en støttesats, der svarer til budloftet i det udbud, der forventes afholdt i 2018, som er 13,00 øre pr. kWh. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Derudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til stk. 6, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbetaling af pristillæg, fastsætter kriterier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017 og fastsætter kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 6 giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler om kriterier og procedurer for ansøgning om og udbetaling af pristillæg. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte en regel om, at for at blive omfattet af overgangsordningen, skal en lokalplan for projektet være vedtaget inden den 1. januar 2017.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om ansøgningsprocedure, som f.eks. kan være regler om, hvilke oplysninger ansøgninger skal indeholde, herunder om og hvilken form for dokumentation ansøgningen skal ledsages af.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte kriterier for bekræftelse på støtte inden den 1. januar 2017. Den nærmere definition af bekræftelse på støtte vil blive fastlagt i forbindelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen.

Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017. Det forventes, at ministeren vil fastsætte krav om, at en klage anses for behandlet i 2017, hvis det fremgår af enten Planklagenævnets- eller Miljø- og Fødevareklagenævnets register, at klagesagen verserede som aktiv i 2017.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om pristillæg inden for puljen i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages i. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgninger i, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende megawatt i puljen. Der kan endvidere fastsættes regler om, at for de tilfælde, hvor en fyldestgørende ansøgning overstiger den samlede resterende mængde midler i puljen, skal ministeren tilbyde ansøgeren at reducere ansøgningen, således at den kan rummes inden for de resterende midler i puljen. Hvis ansøgeren ikke accepterer dette, får ansøgeren afslag på ansøgningen.

Det bemærkes, at de endelige rammer for overgangsordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der indeholder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for overgangsordningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.

§ 35 f

Det fremgår af forslaget til § 35 f, stk. 1, at bestemmelsen omhandler elektricitet produceret på vindmøller på land, der opfylder kriterierne i stk. 3 (særordning for mindre landvindprojekter), og som nettilsluttes senest den 31. december 2020, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.

For nærmere beskrivelse af særordningen for mindre landvindprojekter henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.2.2.

Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at nettilslutningstidspunktet er det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

Der kan i medfør af § 41 under visse betingelser ydes pristillæg til vindmøller, der er nettilsluttet i egen forbrugsinstallation og har en installeret effekt på "25 KW eller derunder. Det skal dog bemærkes, at den foreslåede særordning i § 35 f ikke omfatter vindmøller, der leverer belektricitet til ejerens eget forbrug uanset vindmøllens effekt.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren forud for et projekts påbegyndelse og senest den 31. december 2019 kan give tilsagn om pristillæg for elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 inden for en pulje på 39 mio. kr. (2017-priser).

Undlader en kommende ejer at ansøge om tilsagn om pristillæg fra energi-, forsynings- og klimaministeren forud for projektets påbegyndelse, fortabes muligheden for pristillæg for elektricitet fremstillet på den eller de pågældende vindmøller.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at ordningen gælder for etablering af nye anlæg, og at der vil skulle ansøges om tilsagn om pristillæg på et tidligt tidspunkt i processen, dvs. før investeringen er irreversibel, og etablering af vindmøller er påbegyndt. Definition af projektets påbegyndelse følger af § 5, stk. 1, nr. 6. Heraf fremgår det, at projektets påbegyndelse enten er påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først.

Puljen på 39 mio. kr. fordeles efter først-til-mølle-princippet. For tilsagn givet i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.

Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 1, at der alene ydes tilsagn om pristillæg til projekter, hvor der i 2017 har været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det fremgår af forslaget til stk. 3, nr. 2, at en lokalplan for projektet skal være vedtaget inden den 1. januar 2017. Af forslaget til stk. 3, nr. 3, fremgår det, at projektet udgør maksimalt seks vindmøller.

Kravet om, at der i 2017 skal have været behandling af en klagesag vedrørende projektet i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet indebærer, at lokalplanen fastholdes, således at projektet ikke er ændret væsentligt.

Kravet om, at projektet maksimalt udgør seks vindmøller fremgår af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), som særordningen for mindre landvindprojekter anmeldes i medfør af.

Det fremgår af forslaget til stk. 4, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter pristillæggets størrelse og støtteperiodens længde.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte støttesatsen i særordningen efter højeste accepterede bud i første udbudsrunde af de teknologineutrale udbud. Hvis nogle projekter opnår tilsagn, inden udbuddet er afgjort, forventes det, at de kan opnå en støttesats, på 13,00 øre pr. kWh. Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at pristillægget ikke indsættes i loven, men fastsættes ved udstedelse af en bekendtgørelse. Dette skyldes, at pristillægget skal ændres efter, det første teknologineutrale udbud er afgjort, hvilket først sker efter vedtagelsen af dette lovforslag.

Endvidere bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte støtteperioden. Det forventes, at støtteperioden fastsættes til 20 år.

Det fremgår af forslaget til stk. 5, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg, fastsætter regler om nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017, og kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger budgettet i puljen.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 5 giver energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at fastsætte regler om ansøgning om tilsagn og udbetaling af pristillæg. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, hvilke oplysninger ansøgninger om tilsagn og ansøgninger om udbetaling af pristillæg skal indeholde, herunder om hvilken form for dokumentation ansøgningerne skal ledsages af. Det kan også være oplysninger og dokumentation til beregning af tilskyndelseseffekt, dvs. dokumentation for, at vindmøllen eller vindmøllerne ikke vil blive opstillet, hvis der ikke bliver ydet pristillæg. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bestemmelsen vil fastsætte regler om, at puljen skal fordeles løbende.

Herudover bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere kriterier for behandling af klagesagerne i Planklagenævnet eller Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2017. Det forventes, at ministeren vil fastsætte krav om, at en klage anses for behandlet i 2017, hvis det fremgår af enten Planklagenævnets- eller Miljø- og Fødevareklagenævnets register, at klagesagen verserede som aktiv i 2017.

Endelig fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til bemyndigelsen kriterier for udvælgelse, herunder eventuel lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte regler om, at der træffes afgørelse om pristillæg inden for puljen, i den rækkefølge som ansøgningerne modtages i, dvs. efter først-til-mølle-princippet. Derudover forventes det, at der fastsættes regler om, at der trækkes lod om den rækkefølge, der skal træffes afgørelse om ansøgningern i, hvis flere ansøgninger modtaget samme dag overstiger mængden af resterende megawatt i puljen.

Ordningen vil blive anmeldt til Europa-Kommissionen i medfør af punkt 127 i Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01).

Det bemærkes hertil, at de endelige rammer for ordningen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen, hvorfor der tages forbehold for de vilkår, som Europa-Kommissionen må stille til ordningen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 43, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 51, der indeholder en nærmere beskrivelse af hvilke regler for særordningen, der fastsættes i medfør af § 43, stk. 2.

Til nr. 51

Det fremgår af den gældende § 43, stk. 1, at bestemmelsen indeholder fælles regler for pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42.

Af den gældende § 43, stk. 2, fremgår det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 35 a, 35 b og 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostninger for energiproduktion til elektricitet fra anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b og 41 skal opgøres.

Det foreslås, at § 43, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal være omfattet af de fælles bestemmelser for pristillæg og derfor fremgå af henvisningerne i §§ 43, stk. 1 og stk. 2.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil fastsætte nærmere regler om adgangen til at modtage pristillæg igennem de fire ordninger jf. forslaget til §§ 35 c-35 f, herunder frist for nettilslutning og frist for udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren vil derudover i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte regler om, hvad der vil ske med uudnyttede tilsagn, herunder om de bortfalder eller tilbageføres til puljen

Det forventes, at ministeren vil fastsætte nettilslutningsfristen til to år fra tidspunktet for afgørelse om tilsagn, for de to særordninger for forsøgsvindmøller, jf. forslaget til § 35 c og § 35 d. Den seneste dato for nettilslutning vil blive den 31. december 2021, da seneste frist for afgørelse om tilsagn er 31. december 2019. Energi-, forsynings- og klimaministeren har dog mulighed for at fastsætte regler om dispensation fra fristkravet, hvis forholdet ikke kan tilregnes ejeren af vindmøllen eller vindmøllerne. For særordningen for mindre landvindprojekter, jf. forslaget til § 35 f, vil ministeren fastsætte nettilslutningsfristen til senest at være den 31. december 2020. Dette krav fremgår endvidere af § 35 f, stk. 1.

Derudover vil energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 43, stk. 2, kunne fastsætte frist for hvornår et anlæg, for hvilket der er givet tilsagn om pristillæg for elektricitet, skal have ansøgt om udbetaling af pristillæg. Energi-, forsynings- og klimaministeren forventes at fastsætte regler om, at der skal ansøges om udbetaling af pristillæg senest to år og tre måneder fra afgivelse af tilsagn om pristillæg.

I medfør af forslaget til udvidelse af bemyndigelsen i § 43, stk. 2, kan energi-, forsynings- og klimaministeren endvidere fastsætte krav til de fire ordninger, der foreslås med forslaget til §§ 35 c-35 f, som følge af mulige vilkår som Europa-Kommisionen måtte stille i forbindelse med deres godkendelse af ordningerne. Herunder kan der også fastsættes andre generelle EU-retlige krav, der måtte følge af EU's statsstøtteregler, herunder bl.a. krav om, at en virksomhed for at modtage støtte ikke må være kriseramt.

Endelig forventes det, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af § 43, stk. 2, vil fastsætte regler om, at for overgangsordningen for landvindmøller, jf. forslaget til § 35 e, kan udbetaling af støtte afslås, herunder kræves tilbagebetalt, hvis en klagesag vedr. projektet medfører, at lokalplanen skal behandles på ny, og derfor ikke længere kan anses for vedtaget inden den 1. januar 2017.

Til nr. 52

VE-loven indeholder ikke regler om udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller omfattet af 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg.

Havvindmøller etableret uden for udbud, jf. VE-lovens 25, jf. § 23, stk. 4, er såkaldte åben dør-havvindmøller. Ved åben dør-proceduren er det en projektudvikler, der selv tager initiativ til at etablere en havvindmøllepark af en selvvalgt størrelse og på en selvvalgt placering. Et projektforløb starter ved, at Energistyrelsen modtager en uopfordret ansøgning fra projektudvikleren. I første omgang er det ansøgning om tilladelse til at udføre forundersøgelser i det selvvalgte område. Energistyrelsen kan give tilladelse til at foretage forundersøgelser i henhold til § 23, stk. 4. Den næste tilladelse, der skal opnås, er en etableringstilladelse, der gives i medfør af VE-lovens § 25, og endelig en tilladelse til udnyttelse af energien, der gives i medfør af VE-lovens § 29. Projektudvikler kan få tilladelserne, efterhånden som projektet skrider frem. Dermed er hver enkelt tilladelse en forudsætning for den næste.

Det foreslås derfor at indføre en ny bestemmelse i § 50 b, stk. 1, der omhandler udbud af pristillæg for elektricitet på havvindmøller omfattet af 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, under overskriften »Udbud af pristillæg«.

Det foreslås, at udbud efter forslaget til § 50 b ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbud efter bestemmelsen vil derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, og hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkurrencen i udbud efter bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren afholder maksimalt to udbud i perioden 2018-2019.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af lovforslagets § 50 b, stk. 2, vil gennemføre to udbud. Det første udbud forventes afholdt i 2018 og det andet udbud i 2019. Gennemførelse af udbuddene er afhængige af, at Europa-Kommissionen godkender disse. På baggrund af udbuddene vil energi-, forsynings- og klimaministeren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristillæg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også hjemmel til accept af indkomne bud og udbetaling af pristillæg.

Der er afsat 829 mio. kr. (2017-priser) til årlige teknologineutrale udbud med vind og sol i 2018 og 2019. For udbud afholdt i 2018 og 2019 vil budgettet blive indekseret til henholdsvis 2018-priser og 2019-priser.

Det forventes, at der afholdes et udbud i 2018 og et udbud i 2019. Såfremt Europa-Kommissionen ikke når at godkende det første udbud, således at det kan afholdes i 2018, forventes det, at energi-, forsynings- og klimaministeren i stedet enten afholder et eller to udbud i 2019.

Udbuddene vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi fra 2014-2020 (2014/C 200/01), og udbuddene skal statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen.

Det forventes, at de betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil have en overordnet hensigt om opnåelse af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisering af de projekter, der vinder del i de teknologineutrale udbud.

Det forventes at fremgå af udbudsmaterialet, at udbuddet kun vil gælde for etablering af fabriksnye anlæg. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må derfor ikke være påbegyndt, dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år fra nettilslutningstidspunktet, og det forventes, at udbudsbetingelserne vil indeholde regler om, at landvindmøller og solcelleanlæg omfattet af de vindende bud som udgangspunkt skal være nettilsluttet senest to år fra underskrivelse af kontrakten, mens realiseringsperioden for åben dør-havvindmøller forventes fastsat til fire år fra underskrivelse af kontrakten. Endvidere vil det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden støtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

Der forventes, at være et vilkår i udbudsbetingelserne om, at åben dør-havvindmøller, der ikke er omfattet af de gældende regler om kommunalindsigelsesret i lov om fremme af vedvarende energi, og som ønsker at deltage i de teknologineutrale udbud, skal underlægge sig kommunalindsigelsesret. Dette gøres ved at tilbudsgiver i sit tilbud skal medsende dokumentation fra relevante kommuner om, at kommunerne er positive overfor opstilling af projektet.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

Efter § 70 i VE-loven kan energi-, forsynings- og klimaministerens kompetencer delegeres til Energistyrelsen. Efter § 3 i bekendtgørelse nr. 1512 af 15. december 2017 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser er ministerens kompetencer til bl.a. at afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere delegeret til Energistyrelsen. Opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

Information om udbuddet vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der vil blive udsendt en nyhed om udbuddet. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af den foreslåede § 50 b. Dette skyldes, at ordningen skal anmeldes til Europa-Kommissionen i medfør af EU's statsstøtteregler. Bestemmelsen vil derfor først kunne træde i kraft når og i det omfang, at Europa-Kommissionen godkender ordningen.

Til nr. 53

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 1, at netvirksomhederne indberetter på timebasis til Energinet mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50. Energinet fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Det foreslås, at § 51, stk. 1, 1. pkt., ændres således, at §§ 35 c - 35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal omfattes af § 51, der vedrører netvirksomhedernes indberetning til Energinet om mængden af elektricitet.

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende § 51, stk. 2, nr. 1, at markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg omfattet af §§ 35 b, 37 og 39-41, § 43 a, stk. 2 og 7, § 44, stk. 2, og §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

Det foreslås, at § 51, stk. 2, nr. 1, ændres således, at også §§ 35 c-35 f omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal være omfattet af § 51, stk. 2, nr. 1, der vedrører fastsættelsen af markedsprisen for elektricitet.

Til nr. 55

Det fremgår af den gældende § 54, stk. 1, at for vindmøller omfattet af værditabsordningen i §§ 6-12 og køberetsordningen i §§ 13-17 kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun finde sted, såfremt energi-, forsynings- og klimaministeren har godkendt annoncering og materiale til brug for det offentlige møde om værditabsordningen og opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabsordningen samt at energi-, forsynings- og klimaministeren har godkendt, at udbudsmateriale er udarbejdet og udbud af ejerandele er sket i overensstemmelse med § 13, stk. 1-7, og §§ 14 og 15 og § 17, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf. jf. § 13, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i de almindelige bemærkninger vedrørende den gældende køberetsordning.

Det foreslås, at § 54, stk. 1, ændres til også at omfatte solcelleanlæg.

Der er tale om en ændring som følge af, at det med lovforslaget foreslås, at værditabs- og køberetsordningen udvides til også at omfatte de solcelleanlæg, som vinder ret til pristillæg i udbud afholdt efter forslaget til § 50 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 52.

Den foreslåede ændring skal sikre, at kun de opstillere af solcelleanlæg, som er omfattet af værditabs- og køberetsordningen, som overholder reglerne om indkaldelse og afholdelse af møde vedrørende værditabsordningen og om udbud af ejerandele efter køberetsordningen, kan få udbetalt pristillæg.

Til nr. 56

Det fremgår af den gældende § 55, stk. 1, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser for elektricitet omfattet af §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a, 44-47, 49 og 50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det kollektive elforsyningsnet. Af § 55, stk. 2, fremgår det, at udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Det foreslås, at § 55, stk. 1 og stk. 2, ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Pristillægget, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal være omfattet af § 55, der vedrører udbetaling af pristillæg og andre ydelser.

Til nr. 57

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet og anvendelse af biogas, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 35 a, 35 b, 36-43, 43 a-43 e, 44-47, 49, 50 og 50 a og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Det foreslås, at § 56, stk. 1, ændres således, at §§ 35 c-35 f også omfattes af bestemmelsen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der med lovforslaget foreslås indsat bestemmelser, der bemyndiger energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte nærmere regler for to særordninger for forsøgsvindmøller, en overgangsordning for landvindmøller og en særordning for mindre landvindprojekter, herunder at fastsætte pristillæg til vindmøller omfattet af de med dette lovforslag foreslåede ordninger.

Begge pristillæg, der fastsættes ved bekendtgørelse på baggrund af forslaget til §§ 35 c-35 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal være omfattet af § 56, der vedrører regulering af udbetaling af pristillæg bl.a. i tilfælde af, at der er udbetalt for meget eller for lidt.

Til § 2

Til nr. 1

§ 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 (elforsyningsloven), omhandler tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg. Det fremgår af stk. 1, at ejeren af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, ved tilslutning til elforsyningsnettet alene skal afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Det fremgår endvidere, at hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom, samt at øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

Af § 67, stk. 2, fremgår det, at ejere af anlæg som nævnt i stk. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.

I § 67, stk. 3, fremgår det, at § 67, stk. 1 og 2, ikke gælder for vindmøller.

Det foreslås, at det indsættes i § 67, stk. 3, at bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2 heller ikke gælder for solcelleanlæg.

Ændringen skal ses i sammenhæng med lovforslagets forslag til ændring af VE-lovens § 30, hvor det foreslås at ændre bestemmelsen, så nettilslutning af solcelleanlæg reguleres i VE-lovens § 30.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov om Energinet § 2, stk. 2, 2. pkt., sammenholdt med § 2, stk. 5, at Energinet varetager administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning, herunder opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 2. pkt., er en konsekvensrettelse, som foreslås af ordensmæssige hensyn. Det skyldes, at Energistyrelsen har overtaget administrationen af tilskud til industriel kraftvarme fra Energinet pr. 1. januar 2018, jf. ændring af lov om elforsyning, jf. lov 1667 af 26. december 2017 og delegationsbekendtgørelsen om Energistyrelsens opgaver og beføjelser samt bekendtgørelse nr. 1299 af 25. november 2011 om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraft-varme-værker, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1740 af 26. december 2017. Da Energinet ikke længere varetager opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme i medfør af § 58 c i lov om elforsyning, har bestemmelserne i § 2, stk. 2, som henviser til § 2, stk. 5, i lov om Energinet ikke længere nogen materiel betydning. Derfor foreslås det, at henvisningen til opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme udgår af § 2, stk. 2. Myndighedsopgaverne vedrørende en lang række af VE-lovens og elforsyningslovens støtte- og tilskudsordninger, herunder tilskud til industriel kraftvarme, blev således overført fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren ved en omfattende lovændring, jf. lov nr. 1667 af 26. december 2017, med virkning fra den 1. januar 2018.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres således, at det ikke længere fremgår af Energinet-loven, at Energinet varetager administrative opgaver vedrørende tilskud til industriel kraftvarme.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven, som er erhvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2018 med henblik på at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunktet for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt træder i kraft den 1. juli eller den 1. januar.

Det foreslås i stk. 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 1, nr. 50-54, 56 og 57. § 1, nr. 50, vedrører en overgangsordning for landvindmøller, en særordning for mindre landvindprojekter og to særordninger for forsøgsvindmøller, mens § 1, nr. 52, vedrører de teknologineutrale udbud. Bestemmelsen i § 35 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 50, skal træde i kraft 1. juni eller hurtigst muligt herefter, ministeren fastsætter derfor bestemmelsens ikrafttræden. Både de tre ordninger, jf. forslaget til §§ 35 d, 35 e og 35 f og de teknologineutrale udbud er betinget af, at ordningerne kan godkendes af Europa-Kommissionen. Reglerne kan derfor tidligst træde i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse i forhold til statsstøtteretningslinjerne foreligger.

Bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 51, 53-54, 56 og 57, der alle er konsekvensrettelser på baggrund af forslaget om en overgangsordning for landvindmøller, en særordning for mindre landvindprojekter og to særordninger for forsøgsvindmøller, skal ligeledes først sættes i kraft, når og hvis Europa-Kommissionen godkender ordningerne. Det foreslås endvidere i stk. 2, at ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter. Dette skyldes, at Europa-Kommissionens godkendelser af ordningerne og udbud af pristillæg i teknologineutrale udbud kan foreligge på forskellige tidspunkter, og det vil derfor kunne blive nødvendigt, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Det foreslås i stk. 3, at VE-lovens § 30 og elforsyningslovens § 67, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 48-49 og § 2, nr. 1, ikke finder anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2018. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at anlægsejere, der har indgået nettilslutningsaftaler inden den 1. juli 2018 i tiltro til de dagældende regler, fortsat kan nettilslutte efter de hidtil gældende regler.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Dette gælder også for hovedlovene, jf. lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov