Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for fi-nansåret 2020

§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 453,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,7 mia. kr.

Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 240,9 mia. kr.

Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 112,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2. Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2020, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2020.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Lovforslaget afløser det forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, der blev fremsat med finanslovforslaget i august 2016, og som er bortfaldet ved udløbet af Folketingsåret 2015/2016.

Det gælder helt overordnet, at den økonomiske politik tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at understøtte budgetlovens regel om budgetbalance er der indført et udgiftspolitisk styringssystem med udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænser for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.

De foreslåede udgiftslofter for 2020 afspejler de samlede prioriteringer i regeringens finanslovsforslag og 2025-plan (DK2025 - Et stærkere Danmark), herunder et mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025. I 2025-planen er der endvidere prioriteret en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. frem mod 2025.

De foreslåede udgiftslofter afspejler desuden konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af juni 2016, hvilket indebærer en annullering af det årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra kommuner samt indførsel af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indebærer isoleret set, at de kommunale udgiftslofter reduceres med 0,5 mia. kr. årligt, som overføres til det statslige delloft for drift.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den mellemfristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen, er beskrevet i regeringens 2025-plan (DK2025 - Et stærkere Danmark), der findes på Finansministeriets hjemmeside til understøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstoverførsler mv. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2020

Udgiftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Udgiftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i regeringens 2025-udspil (DK2025 - Et stærkere Danmark), men vil blive justeret på baggrund af de indgåede aftaler om 2025 og finansloven for 2017. Det endelige lovforslag om udgiftslofter for 2020, der behandles sammen med finanslovforslaget for 2017, vil således være baseret på reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2020 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse med en mellemfristet fremskrivning til 2025, der er baseret på finanslovforslaget for 2017, grundlaget i Økonomisk Redegørelse, august 2016 samt de konkrete virkninger af prioriteringerne i regeringens 2025-plan (DK2025 - Et stærkere Danmark).

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter følger samme principper, som er anvendt i forbindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-2019. Det statslige delloft for driftsudgifter er på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgetterede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i 2017, den årlige realvækst i det offentlige forbrug, udviklingen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet samt en særskilt fremskrivning af udgifterne til forskning og udvikling. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr.

Det er lagt til grund, at forbrugsvæksten som udgangspunkt placeres under det statslige delloft for driftsudgifter. Prioritering og fordelingen af forbrugsvæksten på udgiftsområder og udgiftslofter vil i henhold til budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk. 1.

Endvidere er konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af juni 2016 indarbejdet, hvilket indebærer en annullering af det årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct. samt indførsel af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, og som placeres under det statslige delloft for driftsudgifter. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indebærer isoleret set, at de kommunale udgiftslofter reduceres med 0,5 mia. kr. årligt, som overføres til det statslige delloft for drift.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efterløn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgetteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på finanslovsforslaget for 2017 samt den konkrete budgetvirkning af de prioriteringer i regeringens 2025-plan, der vedrører det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler også, at der er indregnet en udsvingsbuffer under det statslige delloft for indkomstoverførsler i lighed med 2018 og 2019. Udsvingsbufferen udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige merudgifter til loftsbelagte indkomstoverførsler.

Bufferen udgør i 2020 5 mia. kr., svarende til ca. 2 pct. af de samlede udgifter under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Bufferen skal ses i lyset af, at opbygningen af reserver til at håndtere midlertidige merudgifter til indkomstoverførsler mv. under det statslige delloft for indkomstoverførsler vil ske gradvist, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 16.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den baggrund 251,7 mia. kr. i 2020, jf. tabel 1.

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2020, der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængelse heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgifter:

• Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordringstilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende tilskud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav, selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type tilskud indgår under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

• Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

• Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder fx livslange ydelser under Kulturministeriets område.

• Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver, indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment nybyggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden uden for det statslige delloft for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige introduktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv. af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i henhold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsudgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I de tilfælde hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er fx bevillingerne til mentorer, befordringsgodtgørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kommunale udgiftsloft for 2020 udgør 240,9 mia. kr.

Det kommunale udgiftsloft for 2020 er fastsat med udgangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2019 som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8. Endvidere er konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2017 af juni 2016 indarbejdet, hvilket indebærer en annullering af det årlige omprioriteringsbidrag på 1 pct. samt indførsel af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de samlede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11, stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder, jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundhedsudgifter for 2020 udgør 109,8 mia. kr., mens det regionale delloft for udviklingsopgaver for 2020 udgør 2,9 mia. kr.

Delloftet for sundhedsområdet for 2020 er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft i 2019 som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, inklusiv et omprioriteringsbidrag på administration på 1 pct. Hertil kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og udgifter til inklusiv en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2020 er tilsvarende fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft for udviklingsopgaver som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, inklusiv et omprioriteringsbidrag på 1 pct. Hertil kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling, inklusiv en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administration mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på miljøområdet.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også blive taget højde for en eventuel satspulje. Satspuljen i 2020 vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet årligt. En eventuel satspulje vil indgå i opregningen af det statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en ændring af de gældende udgiftslofter for stat, kommune og regioner.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgiftslofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i forlængelse heraf, at finansministeren administrativt kan foretage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, såfremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsfordelingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgiftslofter og statens finanser som en del af den regelmæssige orientering om den aktuelle status for statens finanser.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring d. 27. september 2016 med frist d. 4. oktober hos følgende myndigheder, organisationer mv.:

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigsrevisionen.

Et udkast til lovforslaget er ikke sendt i høring tidligere, da lovforslaget afspejler konsekvenserne af tiltagene i regeringens 2025-plan (DK2025 - Et stærkere Danmark), der blev præsenteret ultimo august. Det er endvidere af hensyn til afgivelse af et samlet høringssvar inden Folketingets 1. behandling ikke muligt at forlænge høringsfristen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter i stk. 1 det statslige udgiftsloft for finansåret 2020 til 453,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 251,7 mia. kr.

Endvidere fastsætter bestemmelsens i stk. 2 det kommunale udgiftsloft for finansåret 2020 til 240,9 mia. kr.

I bestemmelsens stk. 3 fastsættes det regionale udgiftsloft for finansåret 2020 til 112,7 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at finansministeren uanset § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2020, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for finansåret 2020.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2017-2019 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2020 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2017 til 2020.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det foreslås således at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland i lighed med budgetloven.