Skriftlig fremsættelse (26. januar 2017)

Finansministeren (Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2016

(Lovforslag nr. L 115)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i den ressortfordeling, der var gældende før ressortændringerne i medfør af kongelig resolution af 28. november 2016.

? ?

Bevillingsændringer på FTB for 2016

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2016 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2016 indeholder nettobevillingsændringer for i alt 16.000,6 mio. kr. i forhold til finansloven for 2016. Bevillingsændringerne skyldes bl.a. ny lovgivning og aktstykker, jf. tabel 1.

?

?

Ændringer der ikke optages på FTB for 2016

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv. samt ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Folketinget er løbende blevet orienteret om statsfinansernes udvikling i de tre publikationer om udgiftslofter og statens finanser, som Finansministeriet har udsendt i 2016, samt i Økonomisk Redegørelse, december 2016. Der er heri blandt andet redegjort for ændringerne i skønnene for statens udgifter og indtægter på de lovbundne områder.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem DAU-saldoen på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, jf. tabel 2. I tabellen fremgår forskellen i DAU-saldoen mellem FTB, statsregnskabet samt det seneste skøn i december fra 2006 til 2016. ?

1) Der blev ikke udarbejdet skøn for DAU-saldoen i december 2007 pga. folketingsvalget den 13. november 2007. I stedet er anført skønnet fra

Budgetoversigt 1, februar 2008.

2) Statsregnskabet for 2016 planlægges offentliggjort medio marts 2017.

Nationalbankens opgørelse af statens nettokassesaldo, der blev offentliggjort den 3. januar 2017, viser en saldo på -24,0 mia. kr. i 2016. Underskuddet på nettokassesaldoen er dermed 1,6 mia. kr. større end skønnet i december 2016. Forskellen i skønnet for statens nettokassesaldo samt saldoens betydning for statens finanser, herunder DAU-saldoen, vil der blive redegjort for, når statsregnskabet for 2016 foreligger medio marts 2017.

Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2016

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2016 udviser nettomindrebevillinger på 2.646,3 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomindrebevillinger på 542,3 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomindrebevillinger på 3.824,2 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomerindtægter på 8.987,8 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

?

1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomerbevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 1.001,2 mio. kr. kan primært henføres til opjusteringen af den del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer, jf. akt 40 af 15. december 2016. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 1.010,9 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 670,2 mio. kr. som følge af justerede BNI- og momsbidrag til EU samt udmøntning af reserven til flytning af statslige arbejdspladser.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet på 56,4 mio. kr. kan primært henføres til en række tiltrådte aktstykker samt medfinansiering af udgifter til flytning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 235,3 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 299,0 mio. kr. til et nyt inddrivelsessystem, jf. fortroligt akt K af 28. april 2016, overførsler på i alt 26,2 mio. kr. til dataprojekter i andre ressortministerier i relation til nye ejendomsvurderinger, jf. akt. 77 af 13. maj 2016, og DUT-kompensation på 21,3 mio. kr. til kommunerne for administrative omkostninger vedrørende overdragelse af ejerskab af it-system vedrørende Børne- og Ungeydelsen (BYS), jf. akt 133 af 15. juni 2016.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 144,6 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter til grænseindsatsen mv. på 211,1 mio. kr. Modsat er der mindreudgifter bl.a. som følge af udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 11. Justitsministeriet udgør i alt 47,0 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 65,1 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 12. Forsvarsministeriet udgør i alt 98,2 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet på 391,4 mio. kr. kan primært henføres til tilførsel af midler til del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer jf. akt 40 af 15. december 2016. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 558,9 mio. kr. kan primært henføres til overførsler i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 133 af 23. juni 2016 samt indtægter fra salg af SSI Diagnostica og overførsler til håndtering af Statens Serum Instituts underskudsgrænse, jf. fortroligt akt. P af 15. juni 2016 og fortroligt akt. F af 8. december 2016.

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 118,6 mio. kr. kan primært henføres til medfinansiering af udgifter til flytning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet på 137,1 mio. kr, herunder særligt udgifter forbundet med overdragelse af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i regi af ATP.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 130,7 mio. kr. kan primært henføres t udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet udgør i alt 123,3 mio. kr.

Nettomindrebevillingen på § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling på 207,8 mio. kr. kan primært henføres til nedskrivning af en reserve til initiativer, der medfører kommunale merudgifter samt udmøntning af dispositionsbegrænsninger vedr. effektivisering af indkøb mv. og begrænsning af statslige udgifter i 2016, der for § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling udgør i alt 137,4 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 24. Miljø- og Fødevareministeriet på 107,8 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 74,9 mio. kr. som følge af aktstykke om udmøntning af reserve til initiativer i Fødevare- og landbrugspakken, jf. akt. 83 af 21. april 2016 og merudgifter på 25,0 mio. kr. som følge af aktstykke om udpegning af vandløb, jf. akt 118 af 23. juni 2016.

Nettomerbevillingen på § 28. Transport- og Bygningsministeriet på 55,4 mio. kr. kan primært henføres til medfinansiering af udgifter til flytning af statslige arbejdspladser fra den til formålet afsatte reserve på § 7. Finansministeriet, der for § 28. Transport- og Bygningsministeriet udgør i alt 83,7 mio. kr. I modsat retning trækker primært indtægter fra indskud af ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S samt omdisponering af pulje til forbedring af kollektiv trafik.

Nettomerbevillingen på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 149,1 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark af februar 2016

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 2.194,6 mio. kr. kan primært henføres til udmøntningen af § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag på en række ministerområder samt nulstilling af reserver mv.

?

2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomindrebevillingen på § 14. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet på 644,5 mio. kr. kan primært henføres til tilførsel af midler til del af udviklingsbistanden, som Udenrigsministeriet administrerer jf. akt 40 af 15. december 2016. Opjusteringen foretages som følge af mindreudgifter på asylområdet.

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 102,2 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter på 90 mio. kr. til nulstilling af en negativ budgetregulering vedr. boligydelsesområdet.

?

3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 154,9 mio. kr. kan primært henføres til nettomerudgifter vedrørende indskud af i alt 16 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S på 352,0 mio. kr. fordelt på to indskud, samt merudgifter på 132,0 mio. kr. til Danmarks bidrag til EU vedrørende told- og sukkerafgifter. Merudgiften til det danske toldbidrag modgås af stigende danske toldindtægter for i alt 391,1 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 734,9 mio. kr. kan henføres til kompensation til kommunerne for provenuvirkningen af fastfrysning af beskatningsgrundlaget for grundskylden i 2016, jf. akt 133 af 15. juni 2016.

Nettomindrebevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 379,9 mio. kr. kan primært henføres til merindtægter på 451,8 mio. kr. på § 12.23.42. Provenu ved afhændelse af ejendomme samt modgående merudgifter på 61,5 mio. kr. på § 12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder.

Nettomerbevillingen på § 14. Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet på 1.154,9 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af reserve vedr. kommunale indkomstoverførsler samt mindrebevilling som følge af ændret aktivitetsniveau og finansieringsrente ved almene boliger.

Nettomindrebevillingen på § 15. Social- og Indenrigsministeriet på 3.018,5 mio. kr. kan primært henføres til øgede indtægter på 2.531,5 mio. kr. som følge af indfrielse af Furesø Kommunes statslån. Hertil kommer mindreudgifter på i alt 487,2 mio. kr. vedrørende regulering af tilskud til kommuner og regioner i forbindelse med bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 133 af 23. juni 2016 og merudgifter på 225,0 mio. kr. vedr. forhøjelse af integrationstilskud til kommunerne, jf. akt. 82 af 4. maj 2016.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundheds- og Ældreministeriet på 872,6 mio. kr. kan henføres til tilbageførsel af kommunal medfinansiering til kommunerne, som kan henføres til merproduktivitet i regionerne. .

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 334,9 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af kommunale reserver på bloktilskudsaktstykket på i alt 440,5 mio. kr., jf. akt 133 af 23. juni 2016.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transport- og Bygningsministeriet på 862 mio. kr. kan primært henføres til tilbageførsler til Infrastrukturfonden på baggrund af billiggørelse af en række projekter samt øgede indtægter som følge af afdrag på stående lån vedr. Naviair. I modsat retning trækker primært omdisponering af pulje til forbedring af kollektiv trafik.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1.128,0 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af aktstykke samt nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv. og § 35.11.35. Ramme til lempelser for erhvervslivet.

?

4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet

Nettomerindtægten på § 8. Finansministeriet på 8.167,5 mio. kr. kan primært henføres til indtægter som følge af statens salg af aktier i DONG Energy A/S i forbindelse med selskabets børsnotering i juni 2016.

Nettomerindtægten på § 28. Transport- og Bygningsministeriet på 433,1 mio. kr. kan primært henføres til justering af udbyttebetaling fra DSB og Sund og Bælt.

Nettomerindtægten på § 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet på 181,3 mio. kr. kan primært henføres til indtægter fra en auktion over 1.800 MHz-frekvensbåndet.

Nettomerindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 210,0 mio. kr. kan primært henføres til en merindtægt på 200,0 mio. kr. som følge af, at muligheden for at udvide adgangen til frivillig indbetaling af acontoskat til dækning af skatten i særindkomsten for selskaber medfører en fremrykning af skattebetalingen, der ellers fremkommer som en restskat i året efter indkomståret.