L 107 Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven.

(Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning).

Af: Børne- og socialminister Mai Mercado (KF)
Udvalg: Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 15-12-2016

Skriftlig fremsættelse (15. december 2016)

20161_l107_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (15. december 2016)

Børne- og socialministeren (Mai Mercado):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)

(Lovforslag nr. L 107)

For regeringen er det afgørende, at alle børn har mulighed for at høre og lære dansk og møde værdier som f.eks. demokrati, medbestemmelse, dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene.

Sådan er det i dag for hovedparten af børn i alderen frem til skolestart. Men der er børn i f.eks. udsatte boligområder, som lever isoleret fra det danske samfund. Det kan være børn, som ikke går i dagtilbud, og som bliver passet hjemme af en forælder, en bedsteforælder eller lignende. Det kan være problematisk, da et veludviklet sprog og kendskab til demokratiske normer og værdier styrker barnet i at indgå i sociale sammenhænge og dermed i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne.

Med lovforslaget lægges der for det første op til at udvide de nuværende regler om obligatorisk dagtilbud, så alle 3-årige tosprogede børn uden for dagtilbud med sproglige vanskeligheder skal have et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Dermed ophæves det beskæftigelseskriterium, som hidtil har været afgørende for, om et tosproget barn skulle have et 15- eller 30-timers sprogstimuleringstilbud. Herudover gives der mulighed for, at kommunerne kan vælge at fremrykke den lovpligtige sprogvurdering og efterfølgende give sprogstimulering fra 3-års-alderen til 2-års-alderen.

For det andet foreslås det, at der stilles krav til private pasningsordninger om, at dansk skal være hovedsprog. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfælde kan være et andet sprog end dansk, hvis det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser. Herudover foreslås det, at den private pasning skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Det følger heraf, at kommunens tilsyn med de private pasningsordninger fremadrettet skal styrkes.

Endelig lægges der for det tredje op til, at de forældre, som modtager tilskud til pasning af egne børn, som en betingelse for udbetaling af tilskud skal dokumentere, at de kan tale dansk på et tilstrækkeligt niveau.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2017. Dog træder parallelaffattelserne af dagtilbudslovens § 11, § 12, stk. 1 og 3, samt § 43, stk. 1, nr. 5, som angivet i forslagets § 1, nr. 3, 5, 7 og 9, i kraft den 1. juli 2018.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.