Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 2. behandling af lovforslag nr. L 81:

Forslag til lov om ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Af udenrigsministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 11.11.2016. 1. behandling 22.11.2016. Betænkning 09.12.2016).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det, hr. formand. Det her forslag handler jo om en af de fire ting, som bliver diskuteret for tiden i forbindelse med udviklingsbistand. Det her internationale udviklingssamarbejde fik et nyt navn for 5 år siden, og det er også et mere rigtigt navn, men ud over det synes jeg, der er en masse forkerte ting – et meget lidt visionært grundlag for vores arbejde.

Enhedslisten finder det vigtigt, at vi har et stærkt og mangfoldigt internationalt udviklingssamarbejde til gavn for en bæredygtig udvikling uden krige og uden kriser og med mulighed for et godt liv uden fattigdom og med mindst mulig ulighed. Alle FN's 17 bæredygtighedsmål frem mod 2030 er vigtige mål for det internationale udviklingssamarbejde. Det forudsætter en stærk og mangfoldig indsats, ikke mindst fra verdens rigeste lande som f.eks. Danmark.

Vi har i udvalget set ændringerne af loven om internationalt udviklingssamarbejde i sammenhæng med den tidligere V-regerings og den nuværende VLAK-regerings økonomiske nedskæringer og strategiske svækkelse af det internationale udviklingssamarbejde. Den udvikling er vi imod. Vi synes, det er ganske, ganske forkert. Nu har vi jo lige haft en lille flig af det her til morgen, hvor vi diskuterede, hvordan vi kunne finde nogle ekstra midler.

Vi kan ikke stemme for ændringerne af loven om internationalt udviklingssamarbejde af følgende grunde: Der er tale om et meget smalt formål i forhold til de opgaver, der ligger for udviklingsbistanden; Investeringsfonden for Udviklingslande er ikke blevet omfattet af offentlighed i forvaltningen; afkastet fra fonden tilfalder staten og ikke udviklingsbistanden; og der er ikke sikret en årlig rapportering om fondens overholdelse af UNGP, OECD's guidelines og FN's Global Compact.

Det nye Udviklingspolitisk Råd omfatter ikke længere 15 personer, men 9 personer. Før havde vi to organer, som tog stilling til bevillinger på udviklingsbistandsområdet, og de var sammensat bredt med masser af mennesker fra forskellige dele af samfundet. Og det er nu sat ned til 9 personer, selv om rådet i fremtiden skal stå for udvidede opgaver, arbejde mere i dybden og foretage en kvalitetssikring af bevillingen. Den sidste sætning her er ministerens egne ord, så det må jo være fuldstændig rigtigt.

Hertil kommer, at det ikke i loven er sikret, at rådet sammensættes bredt, som det er sket hidtil. Fremover får ministeren, hvis I stemmer for det her, frie hænder til at sammensætte rådet politisk, som han eller hun finder det formålstjenligt. Det er en enorm svækkelse af rådet og en øget politisk styring af rådet. Og det betyder, at dygtige græsrodsorganisationer, bistandsorganisationer, arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre ikke længere kan være sikre på, at de nuancer, de har med, kan blive repræsenteret i rådet. Det er ene og alene ministeren, der nu bestemmer, hvordan det skal være, og vi frygter, det vil blive brugt som en politisk plads, hvor man så kun kører sin egen linje.

Vi har som konsekvens af det her stillet en række ændringsforslag sammen med Alternativet, som retter op på de her mangler i lovforslaget. Ministeren har sågar også genovervejet lovforslaget og har stillet en række nye ændringsforslag. Og jeg vil sige, at der da er små forbedringer, men de er til at overskue. Vi gør jo det, at vi altid stemmer for selv den mindste forbedring – nu kan jeg ikke lige se ministeren, og det er jo egentlig hende, jeg taler til, men resten af regeringen lytter vel godt efter, når jeg siger noget – og derfor regner jeg med, at vi vil stemme for ministerens forslag. Der er dog et forslag, hvor vi lige vil vente og se tiden an, for der har vi et bedre forslag selv, nemlig det om at være sikre på, at der er 15 personer i udvalget i fremtiden, og at det udvalg er bredt sammensat. Skulle det mod min personlige forventning blive stemt ned, kan vi jo blive nødt til at stemme for ministerens lille udvidelse fra 9 til 11. Men hun har ikke sikret, at det er et bredt udvalg, som så kommer til at virke.

Vi ser positivt på ministerens ændringsforslag om, at fonden skal anvende relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar baseret på mellemstatslige aftaler.

Med de bemærkninger vil jeg godt indtrængende opfordre til, at vi prøver at samles lidt om det her udviklingssamarbejde. Det har tidligere været kendetegnet af en meget stor og meget bred opbakning i Folketinget, og jeg synes, den her regering burde påtage sig opgaven med at sikre, at det igen bliver noget, som alle synes om, og får en bredde, som også ude i befolkningen vandt stor opbakning, så man ikke kører det der snævre partipolitiske ræs, som man lægger op til med det her forslag til ændring af loven.

Ordføreren bedes blive på talerstolen. Jeg kan oplyse, at ministeren er til stede i salen. Det er nemlig den forhenværende udenrigsminister, der repræsenterer udenrigsministeren i denne sag. Men der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre. Værsgo.

Mange tak. Jeg har lidt svært ved at forstå den her kritik. Danmark er jo et af de lande, der går allerforrest i verden i forhold til udviklingsindsatsen, både rent økonomisk, men også med de programmer, vi har rundtomkring, bl.a. i Syrien, som går meget længere end de fleste andre landes.

Men jeg kunne tænke mig at høre ordføreren om noget. En central del af det her er jo netop, at IFU's formål er at bidrage til en realisering af verdensmålene. Jeg mener at have hørt ordføreren flere gange netop tale om vigtigheden af verdensmålene. Er det noget, som ordføreren stadig væk bifalder?

Ordføreren.

Jamen jeg har ikke talt imod hverken fonden eller for den sags skyld verdensmålene. Tværtimod har jeg understreget over for både den tidligere og nuværende minister, at det er vigtigt, at det er grundlaget for det arbejde, vi laver, ikke kun i Udenrigsudvalget, men i alle udvalg.

Hvad angår det med, at Danmark går forrest, så tror jeg det er lidt lånte fjer. Jeg mener, at det er gået støt tilbage, siden Venstre sad i regering, og siden den nye regering er gået ind i de her spørgsmål. Faktisk er vi gået fra 0,85 pct. til de nok så mange gange nævnte 0,71 pct. Det er jo skændigt, at vi ikke som et af verdens rigeste lande kan holde os på det høje niveau og dermed trække folk opad i stedet for bare at sige, at nå ja, vi holder os på de 0,70 pct., 0,71 pct. Det synes jeg er skændigt, og jeg synes, at vi burde skamme os lidt. Vi har jo råd til tingene, og vi har også råd til at være visionære ud over FN's mindstemål.

Spørgeren.

Jeg mener, at vi i forhold til vores størrelse er et af de fem lande i verden, der bidrager mest. Vil ordføreren mene, at det ikke er at gå forrest?

Ordføreren.

Det lever ikke op til min forventning om, hvad vi kan klare. Vi har i de gode år i 1990'erne, hvor vi var fattigere, end vi er nu, kunnet klare at bruge 1,11 pct. af bruttonationalproduktet til udviklingsbistand, og vores mål var dengang, at vi oveni skulle bruge 0,5 pct. af bruttonationalproduktet til internationalt globalt miljøarbejde. Så det er jeg bestemt ikke tilfreds med. Vi burde have meget finere visioner for vores arbejde.

Tak til ordføreren. Der er en mere, der ønsker ordet, og det er fru Ulla Sandbæk som ordfører for Alternativet.

Tak. Vi har stillet nogle spørgsmål i forbindelse med L 81. Bl.a. har vi stillet et spørgsmål om, hvorfor man ikke skal afrapportere eksplicit om UNGP og OECD – og til det formål har vi stillet et ændringsforslag. Vi har fået et svar, hvor der står, at investeringsfonden skal anvende relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar baseret på mellemstatslige aftaler, herunder UN Guiding Principles on Business and Human Rights. Faktisk er det jo sådan, at UN Guiding Principles on Business and Human Rights laver en årlig afrapportering. Vi spørger så, hvorfor det ikke også kan blive tilfældet med UNGP og OECD, og får det svar, at det vil være for teknisk og bureaukratisk at have en så detaljeret lovtekst som foreslået. Men hvad er egentlig forskellen på, at man afrapporterer for UN Guiding Principles, og at man så også skal afrapportere for OECD? Nej, undskyld, jeg kom til at blande det sammen, det er FN's Global Compact, hvor der sker en årlig afrapportering, og vi ønsker så også, at det skal være for UNGP og OECD.

Så jeg vil gerne bede om et svar på, hvorfor i alverden det skulle være teknisk og bureaukratisk. Vi beder jo ikke om en global afrapportering. Vi kan godt forstå, at hvis man byder ind som firma og gerne vil have del i de penge, som kommer i IFU, så kan man ikke lave en almindelig afrapportering, for der kan være hemmeligheder, som man ikke kan afrapportere. Men lige præcis omkring UNGP og OECD burde det dog være muligt at lave en afrapportering. Det er den ene ting.

Den anden ting er sammensætningen af Udviklingspolitisk Råd. Vi er glade for, at regeringen kommer os lidt i møde og siger, at man kan sætte tallet op fra 9 til 11, men vi mener stadig væk ikke, at det tal vil være højt nok til at sikre en alsidig repræsentation. Der står ganske vist i svaret på de spørgsmål, vi har stillet, at dem, som for nuværende er indstillet som kandidater til Udviklingspolitisk Råd, også fremover vil blive hørt og have mulighed for at indstille kandidater. Men det betyder jo ikke, at de er sikret en plads, som de tidligere var.

Man kan jo godt forestille sig nu, at man f.eks. siger, at erhvervslivet – men det vil nok ikke være tilfældet – har man ikke behov for at høre lige nu, eller at universiteterne har man måske ikke behov for at høre lige nu. Selvfølgelig er det ikke nødvendigt, at man siger, at det skal være tre og tre og tre og fem, altså, man kan godt lave en fleksibilitet i, hvor mange man indstiller fra de forskellige implicerede parter, som gerne vil komme med råd til Udviklingspolitisk Råd. Men man burde vel sige, at i hvert fald de nuværende organisationer skal være sikret en plads, uanset hvor mange der så er.

Så kan man sige, at der er nogle pladser, som skal stå åbne, hvis man synes, at der er nogle interesseorganisationer, som ikke har været repræsenteret, og som man gerne vil have repræsenteret. Så kunne man lave et antal pladser, som de kunne benytte sig af. Men hvorfor ikke sikre, at de nuværende medlemmer – nemlig civilsamfundet, erhvervslivet, fagbevægelsen og universiteterne – er sikret en plads i rådet? Det er sådan set det, som vores ændringsforslag går ud på. Men man kunne jo modificere det ved at sige, at der er et vist antal pladser, som står åbne for andre interessenter. Jeg vil gerne have svar på, hvorfor man ikke kan sikre de nuværende interessenter pladser i rådet.

Tak til ordføreren. Ministeren får ordet. Værsgo.

Det er absolut ikke, fordi jeg ønsker en reprise af min tidligere indsats på området her, men når der nu bliver spurgt så direkte, vil jeg bare gøre to ting. Allerførst vil jeg takke for den meget brede opbakning, der også partipolitisk har været til ændringsforslagene og til den efterfølgende vedtagelse af forslaget til lov om internationalt udviklingsarbejde. Det har jo vist sig, at der med de ændringsforslag, som udviklingsministeren nu har stillet og fået bred opbakning til – bortset fra to af de partier, der har været på talerstolen – er enighed i Folketinget om at bakke op om lovforslaget her.

Når der så bliver spurgt direkte ind til de to spørgsmål, så er det jo sådan, at udviklingsministeren, bl.a. på baggrund af de diskussioner, der har været rejst, er kommet med et ændringsforslag, der siger, at Investeringsfonden for Udviklingslande fremover skal anvende relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar, herunder UN Guiding Principles for Business and Human Rights. Jeg vil jo ikke kunne sige, om der i morgen eller på et senere tidspunkt kommer en anden og bedre retningslinje – en anden og bedre ramme – og derfor mener jeg jo, at udviklingsministeren har fundet den rigtige model ved at sige, at det er relevante internationale standarder. Det giver nemlig en ramme for, at man, hvis der kommer nogle nye og bedre standarder, så kan bruge dem, hvorimod det, hvis man låser sig fast på nogle få konkrete standarder og låser standarderne fast, så vil kræve en lovgivning at ændre det.

Jeg synes, at det er en forbedring af lovforslaget, at man har fået UN Guiding Principles for Business and Human Rights med ind i det her. Tilsvarende synes jeg også, at udviklingsministeren har været kløgtig ved at udvide antallet fra 9 til 11, fordi det giver bedre mulighed for, at relevante grupper kan være repræsenteret, uden at man låser det fast på bestemte grupper på forhånd, og det synes jeg sådan set det er glædeligt, at så stor en del af udvalget og dermed af Folketinget har bakket op om. Jeg glæder mig over, at det er lykkedes udviklingsministeren at få et bredt flertal bag både ændringsforslagene og også betænkningen og indstillingen til vedtagelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Nu vil jeg gerne opfordre ministeren til ikke at holde vejret, hvis han venter på en ny model i morgen. Altså, internationalt samarbejde er jo, som ministeren ved, noget, der tager tid, og der er ikke nogen nye og bedre modeller på vej, der lige bliver vedtaget, i hvert fald ikke i nat, og heller ikke det næste år. Det er den ene ting.

Det anden ting er, at ministeren slet ikke nævnte et ord om, at vi, når vi nu ikke længere binder fonden op på danske virksomheder, jo så godt kunne lade offentlighedsloven gælde fuldt ud og sige, at der nu kunne være en chance for, at alle kan kigge fonden over skuldrene. Det er jo at skubbe udviklingsbistanden et led ud, når man laver en fond. Og han undgik også behændigt at nævne den større politiske styring, der nu kommer ensidigt fra ministerens side – det er nu alene ministeren, der kan sammensætte Udviklingspolitisk Råd – og det var der heller ingen kommentarer til. Det er jo en uskik, at man på den måde trækker beslutninger væk fra Folketinget og væk fra de organisationer, som er nævnt i den gamle lov.

Ministeren.

Det er sådan, at Investeringsfonden for Udviklingslande opererer med private aktører, som forventer, at der i hele dette arbejde forud for en investering er en fortrolighed, for ellers vil de ikke være med i det. Derfor har Investeringsfonden for Udviklingslande ikke været omfattet af offentlighedsloven og bliver det heller ikke med lovforslaget her, da det vil ødelægge hele grundlaget for den. Det vil ødelægge grundlaget for at kunne lave den gearing, hvor vi f.eks. med Klimainvesteringsfonden og Landbrugsinvesteringsfonden får skabt en gearing, der gør, at pensionskasser og andre er med til at skabe udviklingsarbejde til gavn for verdens fattigste.

I forhold til udpegningen er det sådan, at udviklingsministeren udnævner medlemmerne efter at have hørt på en række organisationer, og hvilke indstillinger der er. Jeg vil sige, at den proces, der har været i forbindelse med udviklingsbistanden det seneste år, har været den mest åbne og inddragende proces, der har været på noget tidspunkt, forud for at man har lavet en ny politik, en ny lovgivning og en ny strategi på området.

Spørgeren.

Hvis det har været den mest åbne proces, så lad os da endelig fortsætte med de gamle regler. Der står præcis, hvordan man skal spørge en række organisationer, institutioner og uddannelsessteder her i landet. Så lad os da blive ved med det, hvis det er det, ministeren mener, i stedet for at man afskærer den mulighed, der er i den gamle lov. Det er den ene ting.

Så er der det med de private aktører. Vi har set stribevis af private aktører fifle rundtomkring i verden. Lad mig blot nævne kaffe-, banan-, vin- og vaniljearbejdere, der er i klemme på grund af private virksomheder. Det er på tide, at de bliver kigget over skulderen, og hvis ikke de kan tåle det, skal de ikke have hjælp fra vores fonde.

Ministeren.

Men prøv at høre, vil jeg sige til hr. Christian Juhl, det er jo slet ikke det, der er tale om. Der er jo ikke tale om, at man ikke skal kigge nogen over skulderen, med hensyn til hvad det er for nogle investeringer der gennemføres. Spørgsmålet er, om der skal kigges over skulderen og være en åbenhed, inden investeringerne gennemføres, og om der skal være en åbenhed, sådan at de selskaber, der egentlig gerne vil ind at investere, skal lægge deres planer frem til offentligt skue. Det ville være til skade for deres interesse i at deltage i det. Det ville være til skade for muligheden for at få investeringer, og det ville gøre, at vi får færre investeringer i den høje standard, som IFU har været kendt for at have, altså at vi får færre investeringer til gavn for verdens fattige og ikke flere. Og derfor er det forslag, som hr. Christian Juhl kommer med, direkte kontraproduktivt i forhold til at få skabt udvikling for verdens fattige.

Den næste spørger er fru Ulla Sandbæk, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Som ministeren ganske rigtigt nævnte, har vi fået et svar, hvor der står, at det vil fremgå, »at IFU’s vedtægt vil skulle ændres som følge af lovændringen og at det i den forbindelse vil blive vurderet, om IFU kan styrke rapporteringen om anvendelsen af relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar« .

Hvorfor i alverden skal man til at vurdere det? Hvorfor kan man ikke allerede nu sige, at i lighed med at FN's Global Compact årligt vil rapportere, hvordan man implementerer de ti Global Compact-principper, skal man også afrapportere, hvordan de relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar er blevet anvendt i IFU?

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget som helst til hinder for det.

Ministeren.

Jeg ved ikke, præcis hvilket spørgsmål fru Ulla Sandbæk hentyder til, men jeg går ud fra, det er spørgsmål 7, der hentydes til. I givet fald vil jeg bede fru Ulla Sandbæk læse spørgsmål 9 og svaret på det, hvor man så at sige konstaterer, at nu kommer der et ændringsforslag, hvor det ikke er et spørgsmål om at vurdere, men hvor man direkte skriver i lovteksten:

»Fonden skal anvende relevante internationale standarder for bæredygtighed og samfundsansvar baseret på mellemstatslige aftaler, herunder UN Guiding Principles for Business and Human Rights«.

Så det, fru Ulla Sandbæk spørger efter, altså at man skal springe vurderingen over og direkte skrive det i lovteksten, bliver der faktisk svaret på i spørgsmål 9, og det bliver vedtaget med et flertal nu her lige om lidt.

Spørgeren.

Nej, det her var spørgsmål 8, men der står faktisk det samme, som ministeren lige har læst op. Når man nu skal anvende disse guidelines, så er det, jeg ikke kan forstå, hvorfor man ikke bagefter skal lave en rapport om, at man rent faktisk også har gjort det, og hvordan man har anvendt dem.

Ministeren.

Hvad IFU angår, er der rent faktisk en ret intensiv overvågning. Det er Udenrigsministeriets ansvar. Der er mulighed for folketingsmedlemmer og andre for at stille spørgsmål til deres afrapportering. De er efter de almindelige revisionsretlige principper omfattet af den helt almindelige revision, som vi har, og dermed er der også nogle, der kontrollerer, ikke bare om bøgerne stemmer, men også om de lever op til den lovgivning, der er. Og derfor, når vi lige om lidt stemmer for, at det skrives ind i lovgivningen, at de skal leve op til de her internationale retningslinjer, så vil de naturligvis blive holdt ansvarlige for det.

Den næste spørger er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo. Spørgeren afstår. Så siger vi tak til ministeren. Der er ikke flere spørgsmål. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (EL og ALT). Der kan stemmes.

Afstemningen er sluttet.

For stemte 14 (EL og ALT), imod stemte 93 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL og ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 15 (EL og ALT), imod stemte 94 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 6, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (EL og ALT), og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 15 (EL og ALT), imod stemte 95 (S, DF, V, LA, RV, SF og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 8, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL og ALT), eller om ændringsforslag nr. 9-11, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.