L 211 Forslag til ejendomsvurderingsloven.
Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 03-05-2017
1. behandlet / henvist til udvalg 09-05-2017
Betænkning afgivet 24-05-2017
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2017
3. behandlet, vedtaget 02-06-2017
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Ifølge lovforslaget indføres der en ny og moderniseret ejendomsvurderingslov for de grundlæggende vurderingsregler, med henblik på at der kan udsendes nye ejendomsvurderinger for ejerboliger i 2019 og for resterende ejendomme i 2020.

Der foreslås bl.a. en ny vurderingsnorm på plus/minus 20 pct., der skal afspejle den usikkerhed, der er om vurderingerne. For landbrugs- og skovejendomme foreslås en videreførelse af de nuværende vurderinger efter den såkaldte bondegårdsregel i en ny fremskrivningsordning. Desuden foreslås det, at der etableres tilbagebetalingsordninger for ejerboliger og erhverv, der skal sikre, at ejendomsejere, der har betalt skat af en for høj vurdering, automatisk kan få tilbagebetalt skatterne.

Lovforslaget skal udmønte dele af forliget mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om et nyt ejendomsvurderingssystem indgået den 18. november 2016.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 212 (ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.). De to lovforslag sambehandles.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, DF, V, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 9 (EL), hverken for eller imod stemte 0.
Sambehandlet med:

DELING AF:

--:--:--
Her kan du vælge at redigere i dit klip. Det gøres ved at trykke på start og på slut, når klippet er nået til de steder du vil dele fra og til.

Du kan ogås vælge størrelse på afspiller herunder.

Størrelse på afspiller
350 × 255512 × 346768 × 490
Vælg et udsnit af videoen
START
SLUT
Klippets varighed:  
Start: 00:00:00 | Slut: 00:00:00 | Varighed: 00:00:00 | Afspiller: 0 x 0