Tak for det.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk, hvis ikke jeg havde haft det i forvejen, ville have fået grå hår undervejs, fordi det er relativt komplekst at gennemskue, hvad det er, der egentlig er konsekvensen af det her.
Det vil nok afspejle sig en hel del i det, jeg har tænkt mig at sige om det.
For det, det handler om, er jo at lægge to forskningsinstitutioner sammen.
Det kan sådan set lyde ret uskyldigt, og det kan lyde ret teknisk, og det er jo altså lige præcis i de detaljer, at djævelen ligger, og de detaljer synes jeg faktisk har været ret svære sådan for alvor at få boret ud, altså hvad konsekvensen af det egentlig vil være.
Vi er ret bekymrede for det her forslag, og det er jo selvfølgelig, fordi vi har det formål med forskningen, dels at der er meget fri forskning, dels at der er meget grundforskning, altså meget lidt styret forskning, og vi mener, at de ting, som er blevet leveret på socialforskningsområdet, har været af fuldstændig afgørende karakter for kvaliteten af den samtale, vi har kunnet have med hinanden som samfund, om, hvad vi skal gøre i forhold til samfundets mest udsatte borgere.
Så det her er også noget, der ligger os rigtig meget på sinde.
Den her sammenhæng kan jo så vise sig at være uskyldig.
Det tror jeg vil vise sig lidt mere i udvalgsarbejdet, men min udfordring er egentlig, at vi sidder med en regering, som jo på alle måder har forsøgt at lukke øjnene for de konsekvenser, der er af den politik, som regeringen fører.
Så undskyld mig, hvis vi er en lille smule skeptiske over for dem, der er afsender af præcis det her lovforslag.
Vi har jo med den her regering fået afskaffet fattigdomsgrænsen og fattigdomsredegørelsen.
Det er to redskaber, som efter vores mening i Socialdemokratiet er fuldstændig afgørende for ikke bare at kunne afdække, hvor stort problemet er, men særlig på redegørelsensdelen også at kunne finde ud af, hvor det i vores samfund er vigtigst at vi sætter ind, hvis vi skal afskaffe fattigdom.
På den måde kommer man jo til at fægte i blinde, fordi vi ikke har en del af de redskaber, som vi havde tidligere, i forhold til at afsløre de her ting.
Derfor har vi selvfølgelig vores skepsis over for, hvad det egentlig er, der er hensigten med at slå de her to forskningsinstitutioner sammen.
Og hvis hensigten er, at man skal gøres endnu mere blind og døv for de sociale konsekvenser af den politik, der bliver ført, jamen så er vi selvfølgelig ikke indstillet på at støtte forslaget.
Omvendt kan vi godt se noget ræson i at slå dem sammen, hvis det er sådan, at tingene bliver skruet sammen på den rigtige måde.
Vi frygter, at sammenlægningen af SFI og KORA vil føre til mindre viden og mindre mulighed for at følge udviklingen for de særlige grupper, og mindre kendskab til, hvilke effekter og konsekvenser forskellige rammer og strukturer har for vores samfund, særlig for de udsatte grupper.
Vi har så også noteret os, at en lang række aktører og organisationer på det sociale område deler den bekymring.
De har givet udtryk for, at lovforslaget betyder nedprioritering af den egentlige socialforskning og et nyt forskningscenter, som i mindre grad er uafhængigt af politiske dagsordener.
Det er jo ret bekymrende, hvis det er sådan, at organisationerne har ret i, at vi får et forskningscenter, der er mere afhængigt af politiske dagsordener, altså at forskningen bliver mere politisk styret på socialområdet end hidtil.
Det vil selvfølgelig være noget af det, som vi gerne vil have boret ud.
Vi har noteret os, at der er lavet nogle forandringer oven på høringsprocessen.
Det er vi rigtig glade for, og det mener vi faktisk trækker i den rigtige retning.
Hvis ikke de forandringer havde været der, ville jeg på Socialdemokratiets vegne melde, at vi bare ville stemme blankt nej til forslaget.
Men jeg vil sige, at de forandringer, der er kommet, er en imødekommelse på nogle helt centrale områder, og derfor tror jeg, at jeg i udvalgsarbejdet vil bruge lidt mere tid på at dykke ned i, om der er givet nok.
Flere af høringssvarene, bl.a.
Rådet for Socialt Udsatte og Dansk Socialrådgiverforening har påpeget en bekymring særlig for genstandsfeltet på socialområdet og for, at den egentlige forskning nedprioriteres.
De mener, at sammenlægningen på den måde, som lovforslaget er udformet, vil medføre en mindre egentlig socialforskning i udsatte grupper og mere fokus på anvendelsesorienterede analyser, som i dag er KORA's kerneopgave.
Vi kan så konstatere, at ministeriet på en eller anden måde har imødekommet dele af kritikken og har ændret i det oprindelige lovforslag, og det er vi rigtig glade for.
Det er den rigtige vej.
Det er det, at man har præciseret, at der skal være tale om både forskning og analyse på internationalt niveau, og at det er godt, at der indskrives i formålsbeskrivelsen, at centeret skal omfatte både KORA's formål, altså at fremme kvalitetsudviklingen, bedre ressourceanvendelse, styring i den offentlige sektor, og SFI's formål, nemlig at belyse sociale forhold, herunder arbejdsmæssige, økonomiske og familiemæssige forhold samt andre nationale og internationale samfundsforhold og udviklingstræk af betydning for befolkningens levevilkår.
Vi mener jo, at både det ene og den andet formål har sin berettigelse, så når vi er glade for den her præcisering, er det, fordi den ikke er på bekostning af KORA's formål.
Det skal jo faktisk helst være sådan, at begge dele er omfattet.
Begge dele er afgørende genstandsfelter, og begge kerneopgaver skal fortsætte, fordi vi vil have mere viden om det her end mindre.
Vi har stadig væk et problem med, hvordan bestyrelsen sættes sammen, også selv om man har imødekommet noget på det punkt.
Så det er bare for at sige, jeg synes, at man er kommet rigtig langt.
Men jeg håber, at ministeren vil være indstillet på, at vi får lagt det her i en lidt bredere ramme, så man ikke bare går efter det smallest tænkelige flertal på det her, men at vi forsøger at tale os frem til en løsning, som vi alle sammen kan se os selv i, og hvor vi får den bedst tænkelige forskning på området.