Fremsat den 3. marts 2017 af Rasmus Nordqvist (ALT), Christian Poll (ALT), Christian Juhl (EL) og Maria Reumert Gjerding (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om konsekvensanalyser af lovforslags virkninger på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål

Folketinget opfordrer regeringen til at foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag med henblik på at afklare lovforslagets positive eller negative konsekvenser for det danske bidrag til opfyldelsen af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Regeringen opfordres til at redegøre for konsekvenserne i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget.

Bemærkninger til forslaget

Alternativet og Enhedslisten ønsker, at regeringen skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget kan have konsekvenser for opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN's 17 verdensmål for bæresygtig udvikling og Parisaftalens klimamål. Det er vigtigt, at Folketinget træffer beslutning om ny lovgivning på et oplyst grundlag, og da opfyldelsen af de internationale forpligtelser går på tværs af politikområder, er det vigtigt, at det bliver en integreret og fast del af lovbehandlingen. Derfor bør der i alle lovforslag være et afsnit, hvor regeringen forholder sig til, om lovforslaget påvirker nogle af de internationale målsætninger - og i givet fald hvordan.

Formålet med beslutningsforslaget er

- en øget fokusering på opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser og

- et bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovforslags konsekvenser og dermed, hvilken udvikling og fremtid Folketinget ønsker i forhold til bæredygtighedsmål og klimamål.

I 2015 og 2016 er der blevet sat nye markante internationale pejlemærker for udviklingen i hele verden. Det er gjort dels med Parisaftalens klare klimamål fra december 2015, dels med FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der forpligter alle lande til at arbejde for målenes opfyldelse både nationalt og internationalt.

Parisaftalen forpligter alle lande til at holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning et godt stykke under 2 oC i forhold til et førindustrielt niveau og arbejde for at begrænse temperaturstigningen til 1,5 oC. Aftalen forpligter samtidig landene til at øge tilpasningsevnen og at gøre finansieringsstrømme konsistente med omstilling til lavemission. En række nationale lovgivningsområder påvirker Danmarks mulighed for at opfylde disse mål.

FN's verdensmål for bæredygtig udvikling påvirkes i endnu højere grad af den danske nationale lovgivning. Bæredygtighedsmålene omfatter alle dele af samfundets opbygning. De 17 mål er:

1) Afskaffe alle former for fattigdom i verden.

2) Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug.

3) Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

4) Sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring.

5) Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.

6) Sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle.

7) Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

8) Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle.

9) Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

10) Reducere ulighed i og mellem lande.

11) Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige.

12) Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.

13) Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.

14) Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer.

15) Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet.

16) Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer.

17) Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene.

Det er meget omfattende for medlemmerne af Folketinget at afkode, hvilke konsekvenser et lovforslag kan have for alle disse områder. Samtidig er det sandsynligt, at de fleste lovforslag vil have en positiv eller negativ konsekvens for et eller flere af bæredygtighedsmålene eller for klimamålene.

Konsekvensvurdering af lovforslag i dag

Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderinger. Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser« fra maj 2005, som er udgivet af Finansministiet i samarbejde med andre ministerier, og som indeholder de nærmere retningslinjer for sådanne konsekvensanalyser.

Statsministeriet har i cirkulære nr. 159 af 16. september 1998 fastsat regler om bemærkninger til og fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag m.v. Det fremgår heraf, at bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nærmere angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal således obligatorisk indeholde

- en vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner,

- en vurdering af væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,

- en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser,

- en vurdering af forholdet til EU-retten og

- en redegørelse for administrative konsekvenser for borgerne.

Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema efter lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konsekvenser, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema.

Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet« fra juni 2005, at lovforslags bemærkninger ud over de obligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære, efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regionalpolitiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. handicappede eller det frivillige foreningsliv, som bør beskrives.

Forslag om nye obligatoriske konsekvensvurderinger

Alternativet og Enhedslisten foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen fremover obligatorisk skal foretage konsekvensvurderinger af lovforslag, hvis lovforslaget har konsekvenser for opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i henhold til FN's 17 bæredygtighedsmål og Parisaftalens klimamål, og redegøre for disse konsekvenser i lovforslagets bemærkninger, som derved bliver en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslaget.

Den obligatoriske konsekvensvurdering er et redskab for både ministre, ministeriet og Folketinget til at sikre, at de internationale forpligtelser bliver en fastintegreret del af arbejdet. Det kan være vanskeligt at få et overblik over, hvordan den nationale lovgivning påvirker målene, medmindre det inddrages i forbindelse med det lovforberedende arbejde.

Det er efter gældende regler det enkelte ministeriums beslutning, om og hvornår der skal udarbejdes konsekvensanalyser ud over de obligatoriske. Beslutningsforslaget pålægger en ressortminister at skønne, om et lovforslag vil have konsekvenser for opfyldelsen af målene. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensanalyse, og lovforslagets bemærkninger skal indeholde en konsekvensvurdering. Hvis ressortministeren skønner, at et lovforslag ikke vil have positive eller negative konsekvenser, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema. Det sammenfattende skema foreslås således udvidet med to rubrikker: »klimakonsekvenser« og »konsekvenser for bæredygtighedsmålene«.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Nordqvist (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyser af lovforslags virkninger på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalens klimamål.

(Beslutningsforslag nr. B 80)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.