Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om autorisationsordning for parkeringsselskaber og obligatorisk uddannelse af parkeringsvagter.

Af Kim Christiansen (DF) og Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og vi lægger ud med transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak. Med B 122 ønsker Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti at pålægge regeringen, at der indføres en autorisationsordning for parkeringsselskaber samt krav om uddannelse m.v. Under den nugældende lovgivning findes der ikke meget regulering af den private parkeringsbranche. Det følger alene af færdselslovens § 122 c, at kontrolafgift ved parkering på offentligt tilgængeligt privat område kun kan pålægges, hvis der er skiltet herom. Og så vedtog vi netop i tirsdags L 141 B, som pålægger branchen at oprette et uvildigt klagenævn. Herudover er der ikke regler om, at et parkeringsselskab skal godkendes, inden det kan udføre sit erhverv. Der er ikke krav til uddannelsen af parkeringsvagterne, og der er ikke regler om uniform, synlige id-kort eller lignende.

Det er min grundlæggende holdning, at det offentlige ikke skal blande sig i det private marked f.eks. med reguleringstiltag, medmindre det er nødvendigt. Jeg finder derfor også principielt, at det som udgangspunkt må være op til de private selskaber selv at beslutte de krav, som deres ansatte skal opfylde for at udføre deres arbejde, herunder også krav til uddannelse, uniformering, id-kort, ren straffeattest m.v.

Om baggrunden for forslaget skriver forslagsstillerne bl.a. i deres bemærkninger til forslaget:

»Der er behov for at indføre fælles regler og standarder for parkeringsselskaberne og deres ansatte af hensyn til forbrugerbeskyttelsen og retssikkerheden. Som bilist skal man trygt kunne regne med, at kontrol og udstedelse af parkeringsafgifter sker under ordnede forhold og på en ensartet måde, uanset hvor i landet man parkerer.«

Jeg har sympati med intentionen bag forslaget, men ikke desto mindre rejser forslaget en række spørgsmål, f.eks.: Hvem skal stå for at autorisere selskaberne og deres parkeringsvagter, dvs. udstede godkendelsen? Skal det være en offentlig opgave, og hvordan skal det i så fald finansieres?

Der ønskes med forslaget en regulering af lønforholdene, herunder særlig at hindre akkordaflønning af parkeringsvagter. Jeg er ikke uenig i, at akkordaflønning af parkeringsvagter kan virke som en uhensigtsmæssig motivation for parkeringsvagter til at udstede kontrolafgifter. Men fastsættelse af løn- og arbejdsvilkår er normalt et anliggende mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Jeg vil overordnet appellere til, at Folketinget er tilbageholdende med at gennemføre udtrykkelig regulering af lønforhold på et privat marked og i stedet fastholder det grundlæggende princip om at overlade det til arbejdsmarkedets parter.

Hertil kommer, at kontrolafgifter, der ikke er udstedt retmæssigt, fremadrettet vil kunne påklages til det uvildige klagenævn, som Folketinget netop har besluttet at få oprettet.

Så har jeg altså svært ved at forstå det afgørende hensyn bag, at vi fra statens side skal kræve, at parkeringsvagter skal have en ren straffeattest. Der er mig bekendt ikke ret mange områder af arbejdsmarkedet, hvor der stilles det som krav. Det kan forekomme uproportionalt at kræve det af en person, som skal tjekke, om bilister parkerer i overensstemmelse med fastsatte vilkår.

Jeg tvivler overordnet på, at de elementer, som forslagsstillerne ønsker nærmere reguleret, afgørende gør noget for bilisternes retssikkerhed eller forbrugerbeskyttelse. Jeg tror derimod, at bilisterne hovedsagelig interesserer sig for parkeringsselskaber og deres ansatte i den situation, hvor de har modtaget en afgift, som de ikke er enig i. Her har mange bilister udtrykt frustration over manglende klagemuligheder. Det var netop denne frustration, som et stort flertal i Folketinget imødekom i tirsdags, da lovforslag nr. L 141 B blev vedtaget. Nu har vi pålagt den private parkeringsbranche at oprette et klagenævn, hvor parkeringsafgifter pålagt for parkering på offentligt tilgængeligt privat område kan prøves.

Det er min klare forventning, at etableringen af klagenævnet foruden at give borgerne endnu bedre muligheder for at påklage en afgift også vil give parkeringsselskaberne et stærkt incitament til at sikre, at deres parkeringsvagter udsteder kontrolafgifter retmæssigt. Det må alt andet lige formodes, at parkeringsselskaberne griber ind over for en ansat, hvis de står i den situation, at de igen og igen på grund af uretmæssigt udstedte kontrolafgifter taber sager ved det kommende klagenævn.

Min anbefaling er derfor, at vi nu lader klagenævnet komme i gang, og så vurderer vi løbende, om ikke det vil få en afsmittende effekt på branchens virke, og om der eventuelt måtte være behov for yderligere regulering af branchen. Det synes jeg vi skal blive enige om at holde fælles fokus på. Og så er det da klart, at hvis det måtte vise sig, at der er behov for yderligere regulering for at sikre bilisternes rettigheder på det private parkeringsområde, ja, så er regeringen selvfølgelig indstillet på at kigge på det. Men regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger her.

Tak til ministeren. Det affødte et enkelt spørgsmål fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ministeren, hvilket indtryk det gør, at branchen rent faktisk synes, at det her er en rigtig god idé, altså branchen forstået som det store Q-Park selskab og FDM. FDM mener, at det her vil styrke bilisternes retsstilling, og Q-Park, altså den samme person, der også er formand for brancheforeningen, siger, at det her vil være med til at gøre det til en mere seriøs branche. Så dem, der arbejder med det både på den ene og på den anden side, siger, at det her er nødvendigt – oven i det, at man har et klagenævn, som jo i øvrigt er en rigtig god idé.

Ministeren.

Men det gør mig endnu mere betænkelig ved forslaget, for det, det jo handler om her, er, at man gør det sværere at komme ind i en branche ved at stille højere krav til at komme ind i branchen. Det betyder, at dem, der allerede er i branchen, glæder sig over, at lovforslaget på den måde vil medvirke til at holde konkurrenter ude.

Jeg synes, det skal være nemt at komme ind i alle brancher. Den regulering, der er, skal være der, fordi den er rigtig og nødvendig. I det her tilfælde synes jeg ikke, at den er rigtig og nødvendig, men jeg forstår godt glæden hos de etablerede parkeringsselskaber over, at det bliver sværere for nye konkurrenter at komme ind, fordi man opstiller højere barrierer, end det er nødvendigt af hensyn til forbrugerne.

Så nåede hr. Karsten Hønge lige at komme med. Værsgo.

Tak. Egentlig troede jeg, at jeg havde vænnet mig til ministerens måde at svare på, og alligevel bliver jeg gang på gang overrasket over den arrogance, der bliver lagt for dagen ved simpelt hen straks at tillægge en branche alle mulige negative intentioner, straks tillægge den alle mulige holdninger eller bevæggrunde, som den jo garanteret slet ikke har. Hvad skulle FDM's motivation dog være for at holde folk ude af branchen? Det giver jo ingen mening andet end den der, synes jeg... Nå, men pointen er vel bare, at her tillægger man jo en branche en meget stor autoritet over for nogle kunder, nemlig retten til at pålægge mennesker en økonomisk straf. Derfor kunne man vel sige, at det kunne rydde lidt op i det at få nogle mere seriøse firmaer ind. Det forhindrer vel ikke firmaer i at komme ind, at de ansatte skal have en 3-dagesuddannelse, ligesom man har i vagtbranchen og andre steder.

Ministeren.

Jeg bliver aldrig overrasket over hr. Karsten Hønges villighed til at bruge grimme skældsord om ting, som ikke er grimme. Det er jo meget tit, at det sker, at hvis man har sagt noget helt almindeligt og fornuftigt, siger hr. Karsten Hønge, at det er det ene og det andet grimme. Det er en fast bestanddel af hr. Karsten Hønges måde at argumentere på – eller mangel på måde at argumentere på – at bruge skældsord.

Det er en kendt sag blandt alle, der studerer forskellige brancher og økonomier, at dem, der i forvejen er inde på markederne, har en interesse i at gøre det så svært som muligt for konkurrenter at komme ind på de samme markeder, og det er blot den mekanisme, som jeg redegør for her.

Så er det hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Der er jo ikke sådan noget overraskende, kan man sige, i ministerens holdning. Vi ved jo, at det, ministeren står for, er anarki og liberalisme helt ud over det rimelige, og regelsæt og restriktioner er ikke noget, man hylder. Vi har jo hørt den sang før i forhold til andre brancher. Jeg kunne forstå på ministeren, at det her med vandelskrav, at man kunne stille noget så urimeligt som krav til, at folk ikke havde en eller anden forbryderkarriere i baglommen, når de gik ud og skulle være p-vagter, mener ministeren tilsyneladende er en barriere i forhold til at kunne etablere sig som p-virksomhed.

Ministeren.

Jeg må sige til hr. Kim Christiansen, at den minister, som står heroppe, altså mig, lige har fremlagt og fået vedtaget et lovforslag, der påtvinger parkeringsbranchen selv at oprette og finansiere et uvildigt klagenævn, så bilister kan klage til et uvildigt klagenævn, når de er utilfredse med afgifter. Det, jeg står for, kan slet ikke beskrives som anarki. Jeg står for ordnede forhold.

Angående ren straffeattest synes jeg, at den kan kræves der, hvor det er nødvendigt, men jeg synes ikke, at vi skal pålægge en privat parkeringsbranche at kræve en ren straffeattest af deres ansatte, hvis de ikke mener at det er nødvendigt. Hvis det ikke er nødvendigt, er det faktisk et gode, at folk kan komme ud fra et fængsel og få et job i brancher, hvor det ikke er nødvendigt at have en ren straffeattest.

Spørgeren.

Det kan man så altid diskutere graden af. Jeg er sådan set til dels enig i, at når man har udstået sin straf, skal man ud i samfundet og have en mulighed for også at kunne få et job, men derfor kan man godt stille krav til folks troværdighed osv. Det er jo egentlig bare det, vi gerne vil med det her forslag. Men så siger ministeren også, at det vil være en barriere, i forhold til at det vil være sværere at kunne etablere sig i den her branche. Det har vi også hørt tidligere i forbindelse med en anden lovgivning. Hvorfor er det så stort et problem, at man sætter nogle regelsæt op? Der er jo i forvejen – tror jeg – nogle og tredive p-firmaer. Det her er jo ikke en barriere. Man skal bare søge en autorisation, og så skal man rette sig efter nogle regler. Er det så svært, at ministeren mener, at det virkelig er en barriere?

Ministeren.

Hvis de barrierer, man sætter op, er nødvendige for at få en ordentlig branche og en god betjening af kunderne, er jeg enig i, at så kan man godt have den, men hvis man vurderer, at de er unødvendige for at sikre en ordentlig betjening af kunderne, er de blot unødvendige barrierer, som gør det sværere at komme ind i branchen. Det med at skulle uddanne og søge autorisation osv. er barrierer. Så er spørgsmålet alene, om det er nødvendige barrierer, som sikrer en ordentlig branche, eller om det er unødvendige barrierer, som bare sikrer, at der ikke er så meget konkurrence på det her område. Jeg mener, at det er unødvendige barrierer.

Den næste spørger er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil sige noget til ministerens bemærkninger om, at der ikke er nogen grund til på det her felt at stille høje krav, med en argumentation om, at det vil forhindre konkurrencen. Der er trods alt tale om myndighedsudøvelse, som man udstyrer et privat firma med, nemlig det, at de kan opkræve en bøde eller en afgift. Det er jo en forholdsvis indgribende sanktion, man her udstyrer et privat firma med, og der kan jeg ikke forstå, hvis ministeren synes, at f.eks. et krav om et 3-dageskursus, et krav om uniformering, et krav om en ren straffeattest skulle være sådan voldsomt høje krav, der både vil forhindre folk i at søge ind i branchen, men også vil forhindre konkurrencen – altså stadig væk henset til, at der trods alt er tale om myndighedsudøvelse, at de faktisk er med til at opretholde samfundets krav til, hvordan man parkerer i det her land.

Ministeren.

Jamen det er jo på en måde er rigtigt, hvad hr. Henning Hyllested siger, altså at man udøver en form for myndighed, dog over et privat område, og pålægger en afgift, hvis folk ikke har overholdt de regler, man har sat og skiltet med. Jeg har foreslået det her uvildige klagenævn, som er pålagt branchen, sådan at de ikke selv skal behandle de klager, der kommer over dem, men at det overlades til nogle uvildige. Og jeg er helt overbevist om, at det kommer til at virke. Jeg er helt overbevist om, at private parkeringsselskaber, som gang på gang taber i de nævn, enten vil ryge ud af markedet eller vil disciplinere sine ansatte til kun at udskrive parkeringsafgifter, hvis der faktisk er sket en parkeringsovertrædelse. Det vil løse problemet, er jeg overbevist om, og det, der så kommer i det her beslutningsforslag, synes jeg i bedste fald er overflødigt.

Spørgeren.

Jeg vil bestemt ikke afvise, at den udvikling, som ministeren beskriver kan være resultatet af oprettelsen af klagenævnet, også vil finde sted. Jeg er skeptisk, men jeg kan bestemt ikke afvise, at det vil blive det.

Det er et kraftigt middel, det er et indgribende middel, når man udstyrer et firma med retten til at udskrive en afgift, og jeg holder stadig væk lidt fast i, at jeg synes, at der trods alt er en vis tryghed ved, at vi ved, at dem, man sætter til at udøve myndighed, rent faktisk er uddannet til det her. Det er ikke bare, om jeg så må sige, folk, der er kommet lige fra fængslet, eller hvor de nu kan komme fra, men de har rent faktisk gennemgået et kursus, de har en ren straffeattest – ja, så kan de selvfølgelig ikke komme fra fængslet – men altså, at der er den tryghed i forhold til det, når det nu er sådan et forholdsvis skrapt middel, man har i hænde.

Ministeren.

Man kan jo sige om mange brancher, at det ville være en tryghed, hvis de havde en bestemt uddannelse osv., men vi lader det alligevel være op til branchen selv at vurdere, om de personer, de har ansat, lever op til det med den baggrund, de har, i stedet for at vi pålægger dem bestemte uddannelseskrav eller bestemt tøj, eller at de skal have en ren straffeattest eller lignende. Butiksansatte kunne vel også have godt af at have en ren straffeattest og noget bestemt tøj og måske også en bestemt uddannelse, men vi tænker alligevel, at butikkerne selv må finde ud af, at de har nogle ordentlige ansatte. Så længe vi sikrer, at kunderne bliver ordentligt behandlet, i det her tilfælde via et uafhængigt klagenævn, så må de faciliteter, som sørger for, at virksomhederne udpeger de rigtige ansatte til at kunne leve op til de regler, som er på området, også være til stede.

Tak til ministeren. Så går vi ind i ordførerrækken, og den første er hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak, formand. Jeg tror hurtigt, vi kan blive enige om, at der er ganske få ting i den almindelige hverdag, som så hurtigt og så effektivt kan tage toppen af enhver god stemning som at komme tilbage til sin bil og opdage, at der er en parkeringsbøde i vinduet. Og hvis man ovenikøbet føler, at parkeringsbøden er udskrevet uretfærdigt, ja, så er det virkelig træls. Derfor er det også altid herligt, når nogle, som i det her tilfælde Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti, fremsætter forslag til at kvalificere den indsats, der skal være, i forhold til dem, der udskriver de har parkeringsbøder.

Vi har fra socialdemokratisk side kigget på det her forslag, og vi synes, der er elementer, som sådan set er spændende og positive. Det, at man får noget relevant uddannelse, og det, at der er nogle ordninger, der sikrer nogle rammer, kan være rigtig, rigtig fint.

Omvendt synes vi også, der er nogle knaster, som er mere problematiske i det her forslag. Ministeren har været inde på hele spørgsmålet om det med straffeattest. Som ministeren er inde på, er det altså relativt få områder, hvor vi stiller det krav, at man skal have en ren straffeattest for at kunne passe et job. Om det lige præcis er for at være parkeringsvagt, at der skal være meget nidkære regler, kan vi være usikre på. Vi går i Socialdemokratiet ind for, at der er en chance for, at man kan blive resocialiseret og kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet igen, også selv om man har begået en fejl tidligere i sit liv. Der er det altså noget voldsomt, hvis det er sådan, at man ikke engang kan få lov at være parkeringsvagt.

Det er jo ikke det samme, som at vi så synes, at man skal rekruttere de her parkeringsvagter direkte fra landets fængsler og lukkede anstalter, og at det gælder om at headhunte folk med rygmærker til at varetage de her opgaver. Den retorik vil jeg meget gerne have mig frabedt – at fordi vi ikke lige går ind for det her forslag, er det, fordi vi har et andet syn på de her ting. Vi synes da, det skal være mennesker, der lever op til en vis ære og rimelighed i forhold til at håndtere det her hverv. Men det må også være sådan, at har man begået noget dumt, har man fået en anmærkning på sin straffeattest, så skal man have en chance for at få fodfæste igen. Helt at dømme folk ude til tid og evighed synes vi er problematisk.

Så er der også hele spørgsmålet om aflønning. Jeg kan godt forstå, hvorfor det er, man fra SF's og Dansk Folkepartis side synes, at der kan være et eller andet irriterende og urimeligt i, at man direkte i lønstrukturen ansporer folk til nidkært at jagte rundt for at skrive bøder ud. Men man kunne jo overveje lidt, hvad alternativet egentlig er, hvis folk overhovedet ikke har noget som helst incitament til at udskrive de her bøder. Så kunne det godt være, at vi kunne være i fred for parkeringsbøder, men det kunne også være, at det hurtigt kunne blive meget svært at finde en ledig parkeringsplads, fordi folk ikke overholder det her. Så der er altså et eller andet der. Der er nødt til at være en incitamentsstruktur, tror jeg. Derudover er der også det med arbejdsmarkedets parter – at det er dem, der ligesom på en eller anden måde forhandler løn- og arbejdsvilkår. Det område kan vi også godt være lidt usikre på.

Endelig er det jo få dage siden, vi vedtog et forslag om at lave en ny ordning med et uvildigt klageorgan, nemlig det her L 141 B, hvor vi jo fra socialdemokratisk side heldigvis fik bred opbakning til, at der skal være en evaluering af forslaget, sådan at vi kan kigge på, hvad effekten af det er. Der synes vi, det er rimeligt, at man i den forbindelse også får lejlighed til at se, hvordan udviklingen har været på det her område. Er der behov for, at vi skærper tilsynet med de her parkeringsselskaber, eventuelt med noget mere efteruddannelse og noget mere opkvalificering osv.? Er det nødvendigt at have uniformskrav og andet? De gange, hvor jeg har fået en parkeringsbøde, må jeg nok sige at jeg altså synes folk har haft uniform på. Det har ikke gjort oplevelsen bedre, men jeg kan godt forstå, at man gerne vil have, at der er en vis sådan autoritet omkring de her ting.

Dybest set har vi det på den måde fra socialdemokratisk side, at vi synes, det er positivt, at DF og Socialistisk Folkeparti sætter fokus på det her, og at man gerne vil opkvalificere indsatsen. Men vi synes, det giver mening lige at se tiden an med det udmærkede lovforslag, vi har vedtaget. Så lad os evaluere det, og lad os kigge på, om vi kan skrive noget ind her.

Det gav anledning til et enkelt spørgsmål fra hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Tak til hr. Rasmus Prehn for en jo generelt positiv modtagelse af forslaget. Jeg forstod, at krumtappen i argumentationen er, at fordi vi nu har vedtaget noget, der er rigtig godt, med at lave et ankenævn, så skal man lade være med at lave nogle andre ting, som også er rigtig gode – som jeg forstår det. For der var jo, som jeg hørte det, kun to ting, hr. Rasmus Prehn ikke brød sig om. Det var det med straffeattesten. Jamen lad os da snakke om det. Det her er jo ikke sådan et ultimativt forslag, der er fremsat. Jeg er sikker på, at både Dansk Folkeparti og SF vil være med til at finde en løsning på det, hvis det betyder meget.

I forhold til aflønning vil jeg nu sige, at det er en tydelig anbefaling fra branchen. Altså, de tre store firmaer, der i dag udgør brancheforeningen for parkeringsselskaber, advarer entydigt imod, at man har et aflønningssystem, der unødigt opfordrer til nidkærhed og til måske en overfortolkning af reglerne. Det er simpelt hen deres anbefaling. For der er firmaer – få firmaer, men der er firmaer – der faktisk bruger den aflønningsform, og det giver ofte problemer.

Men var det ikke en idé, at I fra socialdemokratisk side i stedet for at udskyde det på ubestemt tid, fordi vi skal evaluere noget, der ligger i kanten af det her, sagde, at I ville være med til, at vi gennemfører dele af det her forslag?

Ordføreren.

Vi lægger ikke op til, at det her skal udskydes på ubestemt tid. Vi lægger op til, at vi, i forbindelse med at vi om ganske kort tid skal evaluere den ordning, der er, med det uvildige klagenævn – jeg mener, det er en 3-årig periode, vi har til at prøve det her af – får lejlighed til at kigge på, om der er behov for yderligere.

Så siger SF's ordfører, at der kun er to ting, vi er imod i det her forslag. Ja, men det er nu også en hel del, når der er fire forslag i beslutningsforslaget. Så er det halvdelen af beslutningsforslaget, vi har problemer med. Vi har problemer med det med aflønningen, som vi synes bryder lidt ind i den tradition, der er i Danmark, for at det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler de her ting. Vi kan også være bange for, at det, hvis der slet ikke er noget incitament, bliver svært at drive en parkeringsforretning. Og så er der det med straffeattesten, hvor vi sådan set også synes, at det er et lidt underligt nybrud fra Socialistisk Folkepartis side, at man vil udelukke folk, som har lavet noget dumt i fortiden, fra at passe et job som f.eks. parkeringsvagt. Der går vi ind for resocialisering, og jeg havde egentlig håbet lidt på, at Socialistisk Folkeparti også var med på det her resocialiseringselement, der er – at man får en chance for at få et job, selv om man har et hak i tuden på straffeattesten.

Spørgeren.

Nu synes jeg ikke, hr. Rasmus Prehn skal grave grøfterne dybere. Altså, i forhold til det med straffeattesten, sagde jeg udtrykkeligt, at lad os da snakke om det, hvis det betyder noget.

Med hensyn til det andet, er det jo ikke, fordi jeg synes, der skal gives køb på det. Det var mere, om Socialdemokraterne virkelig mener, at man skal lade det være en mulighed at være akkordaflønnet, altså i forhold til at det, som jeg også hører fra branchen, opfordrer til urimelig og overdreven nidkærhed. Og det handler ikke om at blande sig i arbejdsmarkedets parter. Det handler om, at vi da også på andre områder sætter begrænsninger på, hvilke lønformer der er. Det er ikke helt ualmindeligt, det kan vi da godt gøre. Altså, der er brancher som f.eks. sikkerhed eller vagttjenester, hvor vi siger, at her er der andre ting, der overruler retten til at indføre akkord.

Så der er kun et punkt, som jeg hører det, hvor der er noget. Det er det med straffeattesten, og det kan vi sikkert godt finde ud af finde en løsning på.

Ordføreren.

Det er bestemt ikke Socialdemokratiets intention at grave nogen grøfter dybere. Vi vil gerne have et tæt samarbejde, også omkring det her. Vi vil gerne fra socialdemokratisk side være med til at opkvalificere hele den måde, vi håndterer parkeringspolitikken på.

Så det tilbud, jeg vil give forslagsstillerne, er, at vi i udvalget kan kigge på, om man kan fremme det med uddannelse af parkeringsvagterne og prøve at få drøftet det her med lønpolitikken nærmere. Altså i forhold til, om det ansporer til unødig nidkærhed, og om vi skal gøre noget andet.

Vi kan tage den drøftelse meget hurtigt og kan så diskutere, hvad vi kan gøre for enten at fremsætte et nyt forslag eller lande en vedtagelse om det her beslutningsforslag, hvor vi meget præcist skiller ud, hvad for nogle elementer der er mulighed for at gå videre med.

For vi synes, der er nogle knaster, som vi ikke vil være med til. Men der er også nogle elementer, vi gerne vil arbejde konstruktivt videre med.

Så er det hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Se, det sidste her var jo langt mere positivt. Det lugter lidt af en beretning, synes jeg, hvor Socialdemokratiet selvfølgelig så ville få indflydelse. Det undrer mig lidt, for man kunne jo sige, at hvis man skulle finde en pendant til det her, skulle man måske have et færdselspoliti, som var provisionslønnet – det skulle man så tro de var indimellem med den fotovognsstil, de kører. Men det ville jo være helt på månen at have sådan et aflønningssystem, for så skal jeg da hilse og sige, at man ville blive stoppet og der ville blive skrevet nogle bøder ud.

Vi har jo godskørselslovens § 6, og jeg ved i hvert fald, at Socialdemokratiet har værnet meget om lige nøjagtig den paragraf, som foreskriver, at man skal aflønne overenskomstmæssigt. Her i forslaget blander vi os som sådan ikke i, om det skal være den ene eller den anden overenskomst, men vi siger bare: Det her med provisionsløn er måske ikke det bedste, hvis vi skal have en troværdig branche. Men jeg synes, jeg fornemmer en positiv tilgang til det her, og det vil vi i hvert fald gerne invitere til en dialog om.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at vi fra socialdemokratisk side gerne vil være med til at diskutere muligheden for at have nogle klare rammer for uddannelseskrav til de her parkeringsvagter. Vi vil også gerne være med til at diskutere, om den måde, man har skruet lønpolitikken sammen på i dag, ansporer til for meget nidkærhed. Vi er lidt skeptiske over for, at der slet ikke kan være noget element af incitament. Altså, det skal jo også være sådan, at der er et incitament til at gå ud og skrive nogle bøder.

Men lad os tage drøftelsen af det i forbindelse med den videre udvalgsbehandling. Vi synes så, at forslagsstillerne skal tænke meget grundigt over det der med straffeattesten. Der synes jeg, at det kunne være relevant også at få nogle ind og belyse det her: Altså, hvad vil det rent faktisk have af konsekvenser? Jeg ser altså parkeringsvagtjobbet som et, der kunne give en chance for, at også folk, der har været ude i noget snavs, kan komme ind og få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Så der synes jeg lige man skal tænke sig grundigt om, inden man arbejder videre med den del af det.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen, som jeg synes jeg har set i lokalet. Der er nu mulighed for Venstres ordfører for at tale fra talerstolen, og han nærmer sig med hastige skridt, kan jeg se. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkeparti og SF har jo fremsat det her beslutningsforslag, der sætter fokus på at få ordnede forhold omkring parkering, og det skal de to partier have tak for. Det er jo altid godt at få debatteret tingene. De to partier ønsker med egne ord at skabe tryghed og retssikkerhed for danske bilister i forbindelse med parkering, og det motiv kan Venstre bakke op om, og jeg anerkender de gode intentioner i forslaget. Der er givetvis mange bilister, som føler, at de indimellem får en urimelig behandling i forhold til håndhævelse af parkeringsreglerne, når der er tale om betalt parkering. Der er ingen tvivl om, at regler skal overholdes, og det, der er helt centralt, er jo, at man betaler det, man skal betale, og ikke mere – altså at det er en korrekt betaling, og at reglerne overholdes. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi faktisk lige har behandlet og vedtaget L 141, der pålægger parkeringsselskaberne at oprette det her uvildige klagenævn, så folk kan få behandlet deres sag, hvis der sker urimeligheder. Så jeg mener, at nu skal det her klagenævn have lov til at fungere, og så må vi se på det, hvis det viser sig, at det ikke fungerer. Så langt så godt.

Der er jo nogle andre elementer i det her forslag, som også gør opmærksom på nogle bekymrende ting. Eksempelvis tales der om, hvilken aflønning de her parkeringsvagter skal have. Der kan jeg da godt se det problematiske i det, hvis man ligesom er på akkord. Det kunne anspore til at være lidt flittig med bødeblokken. Men det ændrer ikke på, at Venstre grundlæggende er imod, at vi lovgiver om lønforhold. Det er en sag imellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Vi skal ikke til at lovgive om, hvilken aflønning man skal have. Jeg anerkender, at der selvfølgelig kan være en motivation i det, men det ændrer jo ikke på, at reglerne skal overholdes. Så hvis en p-vagt i iver kommer til at udskrive en forkert bøde, får man jo fremover netop en mulighed for at klage over det. Men lønforhold ønsker vi ikke at blande os i.

Så er der det der med den rene straffeattest. Det kan jeg sådan set også godt forstå intentionen bag, men vi skal passe på, at vi ikke devaluerer det her krav om en ren straffeattest, for der er jo en lang række områder, hvor det er højst relevant. Men hvis man forestiller sig den situation, at en borger, der har begået indbrud og måske har været i fængsel nogle måneder og udstået sin straf, så mener jeg ikke, at vedkommende dermed kan være diskvalificeret til at være parkeringsvagt i mange år fremover. Så det der med en ren straffeattest er nok lidt overkill, for det handler jo om, at der er nogle parkeringsregler, og så skal der skrives bøder ud, hvis de regler bliver brudt. Så enkelt er det jo egentlig. Så det der med en ren straffeattest er også lige at stramme den, synes jeg.

Så er der intentionerne om kursus osv. Der skal selvfølgelig være en instruktion. Det er en arbejdsgiver forpligtet til at give. Når man giver en opgave til sine medarbejdere, skal de have en instruktion, og de skal være i stand til at løse opgaven. Ellers er det jo helt urimelige arbejdsforhold. Men det der med at lave sådan et obligatorisk kursus for p-vagter kunne godt gå hen og blive en ret bekostelig affære og måske også lidt bureaukratisk. Det koster penge, og der er kun ét sted at sende regningen hen. Den havner til syvende og sidst ude hos de her bilister. Det må jeg bare sige. Det her er ikke gratis.

Så summa summarum vil jeg sige, at der er gode intentioner i det her, og det er godt, at vi får en debat om og fokus på det, men Venstre kan ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Det gav anledning til et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare lige høre Venstres ordfører om noget. For klagenævnet er vi enige om er rigtig glimrende, men det allerbedste var jo, hvis vi nu også kunne lave en ordentlig og sund branche, som mere eller mindre gjorde det her klagenævn arbejdsløst. Det gjorde jo ikke noget, for så ville borgerne i sidste ende føle sig godt behandlet. Så jeg vil høre Venstre, om det måske ikke også kunne være et mål i sig selv. Det ene udelukker vel ikke det andet?

Ordføreren.

Næh, men det, der er intentionen i L 141, er jo netop at få en sundere branche, for nu får bilisterne rent faktisk et magtmiddel til, at der kan ske mere retfærdighed, og det er jo med til at give ordnede forhold i branchen. Så jeg forstår godt intentionerne, men jeg synes, at vi nu skal se, om L 141 faktisk ikke kommer til at fungere efter hensigten. Og hvis der så stadig væk om et par år er problemer, er vi klar til at tale om det igen.

Den næste spørger er hr. Karsten Hønge, SF.

Jeg skal bare lige høre, om Venstre altid og i enhver sammenhæng er imod, at man fra det offentlige laver begrænsninger i lønforhold. Kunne man forestille sig, at Venstre også ville acceptere, at man i andre myndighedsopgaver indlægger muligheden for at aflønne efter, eksempelvis hvor mange bøder der udskrives, eller hvor mange et vagtselskab kan få smidt ud af et selskab? Mener man, at der i alle mulige andre sammenhænge, hvor man har en myndighed at udøve, skal være frit slag for at lave akkordaflønning?

Ordføreren.

Jeg mener, at der ikke skal lovgives om det. Det må være noget, man aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Jeg har jo selv været inde på det. Hvis de f.eks. inden for politiet laver den ordning, at man får en bonus, hvis man udskriver mange fartbøder, ville jeg ikke synes, det var sundt, og det forstår jeg også at politiet ikke anvender. Men det er jo ikke noget, vi skal lovgive om. Det er noget, arbejdsmarkedets parter styrer ganske udmærket.

At man så kan have en holdning til det, er noget andet, men jeg synes ikke, at vi skal lovgive om arbejdsmarkedsforhold og lønforhold, fordi vi jo så til sidst overflødiggør arbejdsmarkedets parter, og det tror jeg egentlig ikke de er interesserede i.

Spørgeren.

Så bekræfter hr. Kristian Pihl Lorentzen jo altså, at hvis andre brancher kunne finde på at indføre akkordforhold, ville man sandsynligvis gribe ind over for det. Det er jo det, vi har her. Vi har omkring 30 firmaer, og som vi hører det fra branchen, er der nogle stykker, der benytter sig af det. Men dem, der udgør brancheforeningen, de store og de velrenommerede firmaer, gør det ikke, men de opfatter det som en risiko for branchen, at der er nogle, der gør det.

Det er ikke så skråsikkert endda for Venstre. Så der er altså situationer, hvor der er andre ting, der overruler det, man kan have lov til på arbejdsmarkedet, for man kan lave nogle lønstrukturer, der opfordrer til en adfærd, vi ikke bryder os om. Spørgsmålet er i den forbindelse, hvordan Venstre forholder sig til, at forbrugerne, FDM og p-selskabernes brancheforening faktisk synes, det er en god idé, at man går ind og laver nogle reguleringer?

Ordføreren.

Det var et langt spørgsmål, og det er godt klaret at nå det på 30 sekunder.

Jamen jeg har ikke sagt, at jeg ville gribe ind over for lønforhold. Det er en sag imellem arbejdsmarkedets parter. Jeg kan så have en holdning til det personligt, men jeg synes, vi skal lade arbejdsmarkedets parter se på det der med løn. Det er en del af ansættelsesforholdet.

Hvad FDM og andre har sagt om det her, har jeg læst, og det har jeg forståelse for, men jeg mener stadig væk, at vi lige skal afvente at se L 141 virke i praksis, inden vi finder den store forhammer frem.

Med det kan vi sige tak til ordføreren, og så er vi nået til hr. Henning Hyllested, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Fra Enhedslistens side synes vi, at det her er et godt forslag. Vi synes, at myndighedsudøvelse, som der er tale om her, bør ske under ordnede og gennemskuelige forhold. Jeg kan undre mig over, at forslagsstillerne, da vi faktisk behandlede lovforslaget L 141 om bl.a. klagenævnet, i virkeligheden ikke benyttede lejligheden til at stille det her forslag som et ændringsforslag eller en række ændringsforslag til lovforslaget, og når jeg siger det, er det, fordi det giver en anderledes skarp diskussion og stillingtagen til sådan et forslag. Det var måske også til at forudse, at lige nøjagtig oprettelsen af klagenævnet, som blev vedtaget – Enhedslisten stemte i parentes bemærket imod – selvfølgelig ville blive og jo nu også bliver brugt i argumentationen for at sige: Lad os nu lige vente og se. Det havde man jo undgået, hvis man havde stillet det som ændringsforslag. Nå, det er jo ren proces, det var bare sådan lige en tanke, jeg gjorde mig.

Men vi er fra Enhedslistens side enige i samtlige de forslag til indhold i en autorisationsordning, som forslaget indeholder, om end jeg må sige, at jeg lige nøjagtig i spørgsmålet om straffeattesten har de samme overvejelser, som også hr. Rasmus Prehn gjorde sig på Socialdemokratiets vegne. Det er jo princippet om, at når man har udstået sin straf, er man så at sige straffri. Men vi stiller selvfølgelig også vandelskrav i andre sammenhænge, da f.eks. ikke mindst i taxibranchen, som vi jo lige har været igennem en større proces og diskussion om. Jeg har ikke så meget juridisk ekspertise, men jeg tænker, om der måske er noget, der hedder bagatelgrænser i den her sammenhæng. Men det synes jeg bestemt er noget – og det kunne jeg også forstå på forslagsstillerne – som vi kan diskutere i udvalgsbehandlingen. Så det vil jeg da også sige at vi bør gøre.

Men ellers synes jeg jo altså, at specielt forslaget om en fast aflønning, som vi nu allerede har været inde på her, er et rigtig godt forslag. Jeg synes ikke, at man skal have akkordaflønning og provisionsløn på det her område. Det er en absurd tanke, og det fører selvfølgelig til – og det er også grunden til, at branchen bakker op om det – megen, megen nidkærhed hos p-vagterne rundtomkring. Det er klart, at hvis deres tilværelse afhænger af, hvor mange bøder der udskrives, så har det selvfølgelig en kæmpemæssig indflydelse, og det fører sikkert også til meget lidt konduite og indimellem også til tvivlsomme afgifter. Jeg synes, branchen på mange måder har sådan lidt wild-west over sig, og jeg er helt sikker på, at forslaget her vil kunne hjælpe på det.

Jeg vil sige, at der i bemærkningerne til beslutningsforslaget her også er skrevet noget om, at man kan sætte betalingsfristen i bero, og det synes jeg faktisk er et rigtig godt forslag. Sammenholdt med forslaget om så også at frigøre aflønningen fra antallet af udstedte afgifter vil det givet have en præventiv effekt på antallet af udstedte afgifter, og det synes jeg sådan set er fornuftigt. For der er ingen tvivl om, at der klages meget i det her land, og der er rigtig, rigtig mange p-afgifter, som føles uretfærdigt udstedt. Det vil selvfølgelig også betyde, at der vil blive et forstærket incitament, kan man næsten sige, til at klage, og det vil måske føre til flere klager. Så der er sådan lidt modsatrettede effekter i det, tror jeg, og så må man jo se, hvad der kommer ud af det.

Jeg er lidt i tvivl om teksten i bemærkningerne til forslaget, men det kan ordførerne måske afklare, eller også må vi jo afklare det i udvalgsbehandlingen af det. Det er det her med, om autorisationsordningen indeholder et krav om obligatorisk tilknytning til klagenævnet. Der står i bemærkningerne: »Det skal fremgå af parkeringsafgiften, hvortil der kan klages, og at parkeringsselskabet er tilknyttet ankenævnet«. Der er jeg lidt i tvivl om, om det er en obligatorisk tilknytning eller det er en frivillig tilknytning. Jeg synes bestemt, at der skal være en obligatorisk tilknytning, for det her er ikke det samme, som når vi er ude at vælge en håndværker. Der kan man selvfølgelig vælge en håndværker fra, der ikke er tilknyttet en eller anden form for garantiordning. Men man vælger jo ikke selv sit p-selskab. Man parkerer jo der, hvor man parkerer, og der er altså et p-selskab, og der synes jeg det er rart at vide, når man kører derind, uanset hvor man kører ind, og hvilket p-selskab det er, at de så er tilknyttet den her autorisationsordning, som jeg jo altså synes er et ganske fornuftigt forslag.

Tak til ordføreren, og så går vi videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er helt generelt Liberal Alliances holdning, at man som lovgiver skal regulere markedet så lidt som overhovedet muligt, men at der selvfølgelig også kan være situationer, hvor andre hensyn taler for en vis regulering. Og man kan så diskutere, hvorvidt det er tilfældet i den her situation.

Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at formålet er at øge retssikkerheden for bilisterne, og det er sådan set meget fint. Det er noget, som vi i Liberal Alliance bestemt kan bakke op om. Vi har jo også netop stemt for oprettelsen af et uafhængigt klagenævn, som jeg mener er et langt bedre værktøj end at tvinge private virksomheder til at opfylde en hel masse forskellige krav. Ikke nok med at det er en voldsom indgriben i det private marked, men en indførelse af en autorisationsordning vil også medføre ekstra administrative opgaver, som det i beslutningsforslaget ikke står klart hvem der skal udføre eller finansiere.

Jeg har også svært ved at se, hvordan de tiltag, som Dansk Folkeparti og SF foreslår i beslutningsforslaget, højner retssikkerheden for bilister i nævneværdig grad. Om en parkeringsvagt har en ren straffeattest, eller om lønforholdene fastlægges af en offentlig myndighed, har umiddelbart ikke noget med retssikkerheden for bilisterne at gøre.

Derimod er det efter min opfattelse en styrkelse af bilisternes retssikkerhed, at vi netop har besluttet at oprette et uvildigt klagenævn. Det giver bilisterne mulighed for at klage over parkeringsafgifter, som er pålagt af private parkeringsselskaber. For rigtig mange bilister har det været til stor frustration, at det har været enormt vanskeligt at klage over uretfærdige parkeringsbøder, Den frustration kommer man nu i møde, og det tror jeg vil opleves som en langt større styrkelse af retssikkerheden, end hvorvidt en parkeringsvagt har en ren straffeattest.

Det vil også betyde, at parkeringsselskaberne i langt højere grad vil være motiveret til at sikre, at parkeringsbøderne bliver udstedt korrekt, når de ved, at bilisterne har langt bedre mulighed for at klage. Og det er jo på den måde, regulering bør fungere: Man opstiller rammer for virksomhederne, og markedet regulerer derefter sig selv.

Derfor kan Liberal Alliance heller ikke støtte beslutningsforslaget, som pålægger en branche unødig regulering og medfører øget administrativt bøvl for myndighederne.

Så har jeg lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Det gav anledning til et enkelt spørgsmål fra hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Hr. Carsten Bach siger, at det her er en voldsom indgriben i de private firmaer. Hvordan kan det hænge sammen med, at de vilkår, som vi beskriver i beslutningsforslaget, er de vilkår, som de firmaer, som er de dominerende på markedet i dag, allerede lever op til, at det alene handler om, at man ligestiller markedet, at man skaber mere fair betingelser, og at man får de sidste med – at den her voldsomme indgriben altså er den praksis, som de i forvejen arbejder ud fra?

Ordføreren.

Ja, eller at man netop, som hr. Karsten Hønge udtrykker det her, sikrer, at de virksomheder, der allerede er i markedet, får en konkurrencefordel. Det har også været debatteret tidligere i salen, og de argumenter, som ministeren fremlagde i den forbindelse, støtter jeg fuldstændig.

Spørgeren.

Hvordan kan det nu bliver forvredet til, at man har en konkurrencefordel? Det kan det vel ikke. Det handler vel om, at man skaber ens vilkår, vel at mærke til støtte for borgerne. Hr. Carsten Bach siger, at hr. Carsten Bach ikke er i stand til at forstå, hvad aflønning har med retssikkerhed at gøre, men det har rigtig meget med det at gøre, fordi der ikke er nogen grund til at indlægge nogle incitamentsstrukturer i aflønningen, der gør, at man unødigt udskriver bøder til nogle, der ligger lige præcis på kanten. Det er da klart, at hvis man kan stå og kigge på, om der er en, der holder på stregen eller ikke holder på stregen i forhold til at udløse en bøde, og man ved, det har direkte betydning for ens aflønning, ja, så kunne det netop udfordre retssikkerheden. Og det er sikkert også derfor, FDM synes, det er en god idé.

Ordføreren.

Jeg er bange for, at hr. Karsten Hønge misforstod, hvad jeg sagde, nemlig at det netop er de allerede eksisterende virksomheder i den her branche, der med de her autorisationsordninger og andre barrierer for, at nye firmaer kan indtræde i den her branche, vil få en konkurrencemæssig fordel.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre til hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Jeg skal gøre det forholdsvis kort. Jeg er her jo i stedet for transportordfører Roger Matthisen.

Vi er som udgangspunkt meget positive over for det her forslag, og vi synes, det hænger godt sammen med det tidligere L 141 om at skabe en tryg ramme omkring hele parkeringssituationen med vagter og parkeringsselskaber. Vi er positive over for de fleste ting, men vil godt lige i udvalgsbehandlingen spørge lidt mere ind til især det her med ren straffeattest. Hvorfor er det lige netop i den her situation vigtigt at have den med? Og vi vil spørge ind til det her med aflønningsform. Jeg synes, det er helt korrekt, at det ikke bør være sådan, at lønnen er afhængig af antallet af pålagte afgifter. Man kunne måske godt have andre aflønningsformer, hvor det ikke er det, det hænger sammen med, men måske antallet af registrerede biler – der er mange måder at gøre det på. Det er nogle af de ting, vi gerne vil spørge lidt ind til i udvalgsarbejdet. Men ellers er vi positive.

Tak for det. Den næste er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tidligere i dag valgte Radikale Venstre at stemme for et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, og det sker ikke så tit. Nu ser vi så et beslutningsforslag fra SF og DF, som skal gavne bilisternes retssikkerhed. Det tror jeg også er noget af et nybrud i dansk politik.

Vi har selvfølgelig i Radikale Venstre siddet og læst det her forslag igennem, og for dem, der læser eller lytter til den her debat, kan jeg lige sige, at når en regering sender et lovforslag over til Folketinget, har det været i høring, men når nogle partier fremsætter et beslutningsforslag, har det ikke været i høring. Det vil sige, at der er en masse mennesker rundtomkring i samfundet, som ikke har givet høringssvar om det her beslutningsforslag. Vi er simpelt hen for at sige det rent ud i tvivl om, hvor stort et problem det her er. Og i og med at forslaget ikke har været i høring, er det svært for os at vurdere, om der er så stort et problem ude på parkeringspladserne, at det er nødvendigt at sætte et stort statsligt apparat op, hvor man skal have et kursus og en ordning i Transportministeriet eller Trafikstyrelsen, der skal godkende selskaber.

Vi synes sådan af principielle årsager, at hvis man skal begynde at regulere noget, skal man også være sikker på, at det er nødvendigt at regulere og kontrollere et eller andet. Det er vi ikke overbevist om ved at læse de her to A4-sider, som beslutningsforslaget er på. Det er ikke det samme, som at forslagsstillerne eller bilejernes forbrugerorganisation ikke vil kunne overbevise os om noget andet, men det er ikke sådan, at vi i Radikale Venstre er blevet bestormet, hverken af vores egne eller andres vælgere om, at det skulle være så stort et problem, at man er nødt til at sætte et stort apparat op. Derfor er vi ikke umiddelbart tilhængere af de ting, men vi kan godt overbevises, for det er heller ikke sådan en stor ideologisk kamp for også at være imod det. Men vi mangler altså at få beviser på eller få noget, der overbeviser os om, at det skulle være nødvendigt at lave sådan et system.

Sidst, men ikke mindst, synes vi også altid, man skal vide, hvad ting koster. Jeg går ud fra, at det vil koste nogle penge at lave en ordning, hvor staten skal give autorisation til alle firmaer, der vil have parkering, og staten skal vel også lave et eller andet kursus til de her parkeringsvagter og kontrollere, om det kursus er blevet gennemført. Det vil også koste nogle penge, og hvis ikke der er et stort problem, synes vi sådan set, at de penge kunne være brugt anderledes. Det kan også være, at disse vil skulle opkræves hos bilisterne, og det tror jeg heller ikke de er interesseret i.

Så samlet set kan vi godt overbevises, hvis der kommer nogle gode argumenter, men umiddelbart stemmer vi nej til lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

Er der to, der står sammen med bilisterne, i dansk politik, så er det DF og SF. Det er en stor bemyndigelse at give private selskaber, når de får ret til at pålægge borgerne en økonomisk straf. I dag er der ingen kontrol med de firmaer eller de ansatte, som udøver den her kontrol og ret til at stikke bøder ud. Det går sin glade og nogle gange skæve gang derude på parkeringspladserne.

Det er rigtig godt, at vi får et nævn, og SF støttede det. Men hvorfor er det, man mener, at man først skal bekæmpe branden, når man kan konstatere, at der er ild? Det ville da være langt bedre at skabe ordnede forhold, som kan skabe tryghed for bilisterne. Der er i dag alt for mange tilfældigheder, og derfor støtter jo både FDM og Danske Private Parkeringsselskabers Brancheforening da også, at der bliver skabt ordnede forhold i branchen. Det er jo egentlig ret beskedne krav, vi foreslår, i forhold til den myndighed, de her selskaber og deres ansatte har.

Så synes jeg da i øvrigt, at vi kan snakke om udformningen af beslutningsforslaget i udvalget, herunder om, hvorvidt det i den her sammenhæng vil være rimeligt at stille kravet om en straffeattest. Lad os da også snakke om, hvordan vi i øvrigt kan skrue det sammen. Det er ikke det afgørende; det afgørende for os er, at vi tager nogle skridt i retning af at sikre borgernes skråstreg bilisternes retsstilling.

Tak til SF's ordfører. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, en spændende debat, men, synes jeg, overvejende positiv. Nogle har undret sig over, at det lige nøjagtig er SF og DF, der finder sammen om at fremsætte sådan et forslag her, men det viser vel egentlig bare, at når vi taler sund fornuft, er det jo ikke et spørgsmål om rødt og blåt; så handler det bare om, at dem, der vil hylde den sunde fornuft, finder sammen i et samarbejde omkring det. Så det behøver man såmænd ikke at undre sig så meget over.

Nu vil jeg ikke bande på den her fine talerstol, men man hører tit det her om, at det bare er en parkeringsvagt. Der er en meget lav respekt om den her gruppe af ansatte. Så det her handler altså også om via noget uddannelse at øge respekten for de der p-vagter, som jo dybest set bare gør det, som de er ansat til. Og så handler det selvfølgelig også om forbrugersikkerhed. Det, at vi har fået lavet det her klagenævn, synes Dansk Folkeparti er en rigtig god idé, men som jeg sagde i et af mine spørgsmål, kunne det måske også være godt, hvis man kunne stoppe, at der overhovedet kom klager til det her nævn.

Så har nogle hæftet sig lidt ved finansieringen. Vi havde sådan set forestillet os, at det her skulle finansieres af p-selskaberne og af den brancheforening, som man jo så helt automatisk vil generere ud af det her. Jeg går også ud fra, at det er dem, der skal stå for at oprette det klagenævn. Så det med økonomien behøver man ikke at være så bekymret for. Det vil ikke gå fra noget andet.

Jeg synes, at der er mange positive tilgange til det her. Det her med en ren straffeattest vil jeg da personlig godt være med til at kigge på, for hvis folk har udstået deres straf, skal de selvfølgelig også have en chance mere her i livet og mulighed for at blive resocialiseret og få sig et job. Så det vil jeg meget gerne være med til at kigge på, men jeg vil også godt være med til at graddele det en lille smule, for jeg ville nok ikke være tryg ved, at folk, der har fået en voldsdom for at rende og slå folk ned på gaden, måske blev parkeringsvagter. Men lad os kigge på, hvordan det kan gøres, i det fortsatte udvalgsarbejde.

Men tak for en god debat og de trods alt mange positive indgange til det her.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.