Fremsat den 12. november 2015 af miljø- og fødevareministeren (Eva Kjer Hansen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fødevarer

(Ændret finansiering af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol og indførelse af mulighed for rekvireret vejledning)

§ 1.

I lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 45, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, der er autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed, bortset fra primærproducenter, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 467 kr. årligt. Beløbet opkræves for hvert produktions- eller forretningssted. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse. For 2016 opkræves dog 404 kr.«

2. I § 45, stk. 6, 1. pkt., ændres »12.500 kr.« til: » 7.930 kr.«, og «1.000 kr.« ændres til: »634 kr.«

3. § 45, stk. 7, ophæves.

Stk. 8 - 12 bliver herefter stk. 7 -11.

4. I § 45, stk. 9, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 8« til: »Stk. 7«.

5. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »de i stk. 6 og 8 nævnte beløb« til: »de i stk. 5, 6 og 7 nævnte beløb«, og »omfattet af stk. 6 og 8« ændres til: »omfattet af stk. 5, 6 og 7«.

6. Overskriften til kapitel 13 affattes således:

Kontrol og offentliggørelse af kontrolresultater m.v.«.

7. Efter § 56 a indsættes som ny overskrift:

Forhåndsgodkendelse og rekvireret vejledning«.

8. Efter § 56 b indsættes før kapitel 14:

»§ 56 c. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. januar 2015.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Den 16. april 2015 indgik den daværende regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti et forlig for perioden 2015-2018 om fødevarekontrollen (Fødevareforlig 3).

Forliget indeholder en lang række tiltag, der skal iværksættes. Enkelte af tiltagene kræver ændring af lovgivningen, hvilket er den primære baggrund for lovforslaget.

Med det forrige fødevareforlig af 28. juni 2010, Fødevareforlig 2, blev det besluttet, at fødevarekontrollen skulle styrkes gennem indførelse af kampagnekontrol, og at denne skulle finansieres af erhvervet. Der blev derfor til finansiering af kampagnekontrollen ved lov nr. 604 af 14. juni 2011 om ændring af fødevareloven indsat bestemmelser i fødevareloven, som hjemlede opkrævning af et årligt beløb hos fødevarevirksomheder, der havde fødevarenæringsbrev i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, og som i den forbindelse betalte et årligt beløb pr. næringsbrev til næringsbasen.

Som led i den daværende regerings vækstpakke blev lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder ophævet med virkning fra 1. januar 2015. Da der således ikke længere er krav om, at fødevarevirksomheder skal have et næringsbrev, har det fra 1. januar 2015 ikke været muligt at knytte opkrævningen af afgiften for kampagnekontrol sammen med opkrævningen for opretholdelsen af et næringsbrev, sådan som fødevareloven forudsætter, og derfor har det været nødvendigt at tilvejebringe hjemmel til fortsat opkrævning ved tekstanmærkning. Denne tekstanmærknings bestemmelser om opkrævningen foreslås nu indsat i fødevareloven. Samtidig foreslås de hidtidige bestemmelser om opkrævning af afgiften sammen med opkrævningen for opretholdelsen af et næringsbrev ophævet. Endvidere er det som et led i Fødevareforlig 3 besluttet, at kampagnekontrollen skal styrkes ved, at erhvervets betaling fra 2017 øges med ca. 16 %. Da taksterne for dette fremgår af fødevareloven, foreslås disse således ændret.

I 2011 blev der, ligeledes som et led i Fødevareforlig 2, indført en styrket kontrol af kosttilskud. Kontrollen er finansieret af den berørte branche. Med Fødevareforlig 3 er det besluttet, at der skal ske en nedsættelse af betalingen til finansiering af den styrkede kontrol af kosttilskud med ca. 37 %. Taksterne for denne betaling foreslås derfor også ændret.

Det kan oplyses, at Fødevareforlig 3 endvidere indeholder visse ændringer i fødevarekontrollen, som har afledte konsekvenser for virksomhedernes gebyrbetaling. Det drejer sig om lavere kontrolfrekvenser for de planlagte gebyrbelagte tilsyn i engrosvirksomheder, som således medfører lavere gebyrbetaling for de pågældende virksomheder. Desuden medfører kontrolomlægningerne i forliget samlet set, at der forventes lidt færre gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg end i dag. Disse afledte konsekvenser forventes fra 2017 at medføre, at erhvervets gebyrbetaling reduceres med ca. 2,0 mio. kr. årligt samlet set.

Endelig er det som led i Fødevareforlig 3 besluttet, at fødevarevirksomheder skal have mulighed for at rekvirere vejledning af Fødevarestyrelsen mod betaling ud over den vejledning, der allerede gives til virksomhederne, og på en række nærmere afgrænsede områder. Ønsket er tillige blevet rejst af fødevareerhvervet forud for forligsforhandlingerne og i forbindelse med undersøgelser på fødevareområdet, gennemført i 2014 som led i den daværende regerings vækstplan for fødevarer (»væksttjek« og »nabotjek«).

Det foreslås på den baggrund, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om rekvireret vejledning mod betaling på områder inden for fødevarelovgivningen.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Betaling for kampagnekontrol og kosttilskudskontrol

2.1.1. Gældende ret

Fødevarekontrol skal som udgangspunkt finansieres ved afgifter og gebyrer, jf. fødevarelovens § 45.

Efter fødevarelovens § 45, stk. 5, skal fysiske eller juridiske personer, der har fødevarenæringsbrev i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, og som i den forbindelse betaler et årligt beløb pr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen, betale 600 kr. (2011- niveau) årligt pr. næringsbrev til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner. I 2014 udgjorde beløbet 619 kr. Det årlige provenu i 2015 er budgetteret til 15,8 mio. kr.

Betaling for kampagnekontrol er imidlertid siden 1. januar 2015 blevet opkrævet i henhold til tekstanmærkning 166 ad § 24 på finansloven. Tekstanmærkningen blev indsat i finansloven for 2015, fordi lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder blev ophævet med virkning fra 1. januar 2015, jf. lov nr. 1370 af 16. december 2014 om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Da der således ikke længere var krav om, at fødevarevirksomheder skulle have et næringsbrev, har det fra 1. januar 2015 ikke været muligt at knytte opkrævningen af betalingen til kampagnekontrol sammen med opkrævningen for opretholdelsen af et næringsbrev, sådan som fødevarelovens bestemmelser om opkrævning til kampagnekontrollen forudsætter, og derfor måtte hjemmel til fortsat opkrævning tilvejebringes ved tekstanmærkning.

Betalingspligten efter tekstanmærkning nr. 166 er betinget af, at virksomhederne er registreret eller autoriseret til fremstilling eller forhandling af fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer, og at de er momsregistrerede.

Kampagnekontrolbesøg er typisk målrettet et eller flere kontrolemner indenfor et specifikt område, som de tilsynsførende går i dybden med under kontrolbesøget, og som normalt ikke indgår i basiskontrollen. Det kan for eksempel være dokument- og regnskabskontrol, ny lovgivning, ulovlig fødevarevirksomhed og områder, som indebærer en særlig risiko eller er vanskelige at kontrollere, for eksempel svindel. Da kontrolkampagnerne løbende vurderes og målrettes i forhold til den aktuelle situation, kan alle fødevarevirksomheder registreret hos Fødevarestyrelsen i princippet blive undergivet kampagnekontrolbesøg som supplement til basiskontrollen. Alle disse virksomheder bidrager derfor til finansieringen af kampagnekontrollen med undtagelse af de mindste virksomheder med en årlig omsætning under 50.000 kr., som er fritaget ved en regel om, at betalingen kun opkræves fra momsregistrerede virksomheder og fra offentlige institutioner, der er registreret hos Fødevarestyrelsen.

Som definition på offentlige institutioner anvendes den samme definition, som har fundet anvendelse i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Det vil sige, at som offentlig institution betragtes en virksomhed, for hvilken det offentlige er forpligtet til at dække et eventuelt underskud på driften. Drives virksomheden af en selvejende institution med delvis offentlig ledelse og med pligt for det offentlige til underskudsdækning, betragtes institutionen altså som offentlig. Det er derimod ikke tilstrækkeligt, at der ydes tilskud til og føres tilsyn med virksomheden.

Af fødevarelovens § 45, stk. 6 fremgår, at der til finansiering af styrket kontrol af kosttilskud opkræves et årligt beløb på 12.500 kr. (2011-niveau) pr. virksomhed samt et årligt beløb på 1.000 kr. (2011-niveau) for hvert anmeldt kosttilskud.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor af pkt. 2.1.1, er betaling for kampagnekontrol siden 1. januar 2015, hvor lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder blev ophævet, blevet opkrævet i henhold til tekstanmærkning 166 ad § 24 på finansloven. I overensstemmelse med gældende principper om, at tekstanmærkninger snarest bør indarbejdes i lovgivningen, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at tekstanmærkningens indhold bør flyttes til fødevarelovens § 45.

Som et led i Fødevareforlig 3 er det besluttet at tilføre kampagnekontrollen flere midler fra 2017 gennem en takstforhøjelse, således at det årlige provenu søges hævet med ca. 16 % i forhold til 2015, så der i 2017 opnås et samlet provenu på ca.18,2 mio. kr. Der er i taksten fra 2017 indregnet et nominelt højere tab på debitorer, idet der sendes fakturaer ud til virksomhederne for et højere beløb end før 2017, jf. at kontrollen styrkes fra 2017.

I perioden siden den styrkede kontrol af kosttilskud blev indført, er det ministeriets vurdering, at omfanget af overtrædelser af kravene til produktsikkerhed har været faldende. Der ses altså markedsføring af et lavere antal nye produkter med indhold af sundhedsskadelige stoffer. Andre overtrædelser er imidlertid ikke væsentligt reduceret. Det drejer sig for eksempel om, at kosttilskuddenes særlige indhold ikke er godkendt, og at der over internettet markedsføres kosttilskud med helbredsskadeligt indhold, samt at kosttilskud anprises på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til produkternes egenskaber og virkninger.

Det er på denne baggrund vurderingen, at der er grundlag for at halvere produktsikkerhedskontrollen af kosttilskud, mens den øvrige kontrol bør videreføres uændret. Samlet set medfører det lavere kontroltryk, at omkostningerne reduceres fra ca. 3,2 mio. kr. årligt til ca. 2,03 mio. kr., svarende til en reduktion på ca. 37 pct. Det er derfor som led i Fødevareforlig 3 besluttet at nedsætte virksomhedernes takster i § 45, stk. 6 med ca. 37 % med virkning fra 1. januar 2015. Ministeriet finder det acceptabelt at gennemføre denne takstændring med tilbagevirkende kraft, da den er begunstigende for alle de berørte virksomheder.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med den foreslåede affattelse af § 45, stk. 5, at opkrævningen for kontrolkampagner sker pr. P-nummer i overensstemmelse med, at det er de geografiske P-enheder, der er autoriseret eller registreret af kontrolmyndigheden og udsættes for kontrol. En virksomhed kendetegnes ved et CVR-nummer med et eller flere tilknyttede P-numre, eller ved et CPR-nummer, hvis den ikke er momsregistreret. En P-enhed repræsenterer det sted, hvorfra der drives virksomhed. En virksomhed med et CVR-nummer kan have mere end én P-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser.

Der opkræves et fast årligt beløb til finansiering af kontrolkampagner. Beløbet foreslås fastsat til 467 kr. Virksomheder, der ikke er momsregistrerede, opkræves ikke.

Den foreslåede betalingsmodel blev iværksat ved tekstanmærkning nr. 166 ad § 24 på finansloven for 2015, og foreslås nu overført til fødevareloven i overensstemmelse med gældende principper om, at tekstanmærkninger snarest bør indarbejdes i lovgivningen.

Det foreslås endvidere, at beløbet for 2016 fastsættes til 404 kr., svarende til den for 2015 fastsatte takst på 404 kr., idet den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks for 2016 er så lav, at det ikke betinger en forhøjelse. Ved fastsættelsen af taksten er der taget hensyn til, at beløbet skal dække samtlige omkostninger til kampagnekontrol, herunder tab på debitorer.

Herudover foreslås det, at taksten i § 45, stk. 6, for den årlige betaling til kosttilskudskontrol pr. virksomhed, der har anmeldt kosttilskud, nedsættes fra 12.500 kr. til 7.930 kr., og at den årlige betaling pr. anmeldt kosttilskud nedsættes fra 1.000 kr. til 634 kr.

2.2. Rekvireret vejledning

2.2.1. Gældende ret

Fødevarestyrelsen har som offentlig myndighed en pligt efter forvaltningslovens § 7 til at yde vejledning i fornødent omfang til personer og virksomheder, der selv retter henvendelse om spørgsmål inden for styrelsens område, ligesom styrelsen har pligt til at vejlede virksomhederne i forbindelse med afgørelsessager osv. Af god forvaltningsskik følger, at der også bør ydes vejledning udenfor afgørelsessager.

Der er ikke i dag bestemmelser i fødevareloven, der specifikt vedrører styrelsens vejledningsvirksomhed. Af bemærkningerne til fødevareloven, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, spalte 6564, følger dog, at Fødevarestyrelsens vejledning ikke må begrænse virksomhedernes ansvar for at overholde lovgivningen, og at den heller ikke må medføre indskrænkninger i fødevarekontrollens kontrol- og sanktionsmuligheder.

Fødevarestyrelsen yder i dag vejledning, bl.a. i forbindelse med styrelsens kontrolbesøg i virksomhederne. Herudover er der indført en startpakke for nye fødevarevirksomheder, som det med Fødevareforlig 3 er besluttet at videreføre til 2018. Med startpakken giver Fødevarestyrelsens tilsynsførende særlig hjælp og vejledning til nye virksomheder, så de kan komme godt i gang. Det sker bl.a. via udvidet førstegangskontrol, hvor der ved første kontrolbesøg i en ny virksomhed lægges vægt på vejledning. Fødevarestyrelsen holder herudover informationsmøder om fødevarelovgivningen.

Udover startpakken og den almindelige vejledning, der ydes i forbindelse med kontrol af virksomhederne, yder styrelsen en udstrakt vejledning i form af telefonisk vejledning fra styrelsens Kunderådgivning og information på hjemmesiden, herunder guides og et leksikon over aktuelle emner eller områder inden for styrelsens områder eller links til for eksempel relevant lovstof. Fødevarestyrelsen har endvidere udviklet digitale vejledninger på en række områder, bl.a. en vejledning om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v., der udover selve vejledningsteksten linker til en række oversigter, virksomhedsskabeloner mv.

2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor af pkt. 2.2.1, yder Fødevarestyrelsen allerede i dag vejledning på alle områder indenfor styrelsens ressort, både i forbindelse med afgørelsessager og udenfor afgørelsessager. Dette sker bl.a. i forbindelse med styrelsens kontrolbesøg i virksomhederne og i form af den vejledning, som består i information på styrelsens hjemmeside. I forbindelse med undersøgelser på fødevareområdet, gennemført i 2014 som led i den daværende regerings vækstplan for fødevarer (»væksttjek« og »nabotjek«), er der fra virksomheder og brancheorganisationer i 2014 rejst ønske om, at Fødevarestyrelsens vejledningsaktiviteter udvides yderligere, således at det bliver muligt at rekvirere vejledning, som ligger udover den vejledning, der allerede ydes til opfyldelse af styrelsens forvaltningsretlige forpligtelser som offentlig myndighed, for eksempel mere specificeret, individuel vejledning på et givent område.

På denne baggrund er det som led i Fødevareforlig 3 besluttet, at fødevarevirksomhederne skal have mulighed for at rekvirere brugerbetalte vejledningsbesøg, hvor virksomhederne får mulighed for at drøfte konkrete problemstillinger. Det er derfor hensigten at iværksætte en ordning, der åbner mulighed for, at virksomhederne kan rekvirere vejledning mod betaling. Den rekvirerede vejledning vil enten finde sted hos virksomheden eller i en af Fødevarestyrelsens lokaliteter. Vejledningen vil i udgangspunktet blive udført af den eller de tilsynsførende, der normalt fører tilsyn med virksomheden, eller fra den lokale fødevareenhed under styrelsen, hvor virksomheden hører under, men det kan efter en konkret vurdering også besluttes, at andre medarbejdere, for eksempel fra Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup, varetager vejledningen.

Det er hensigten, at ordningen vil blive evalueret efter, at den har været i kraft i en to-årig periode, dog således, at der løbende vil kunne foretages justeringer efter behov, for eksempel af udbuddet af emner og tilpasning af gebyrerne.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget til § 56 c etableres en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om rekvireret vejledning mod betaling på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven.

Det vil blive nærmere fastsat i en bekendtgørelse, hvilke områder der vil blive omfattet af den rekvirerede vejledningsordning. Områderne vil kunne justeres løbende efter behov. Som eksempel på områder, der vil kunne vejledes om, kan nævnes indretning og drift af fødevarevirksomheder, risikoanalyser, egenkontrolprogrammer, kemi og tilsætningsstoffer, økologi, kosttilskud, mærkning, ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer samt forhold om import/eksport.

Et rekvireret vejledningsbesøg vil finde sted i henhold til en særlig aftale indgået mellem virksomheden og Fødevarestyrelsen, og det vil således ikke kunne finde sted i direkte forbindelse med et egentlig kontrolbesøg, der som udgangspunkt skal ske uden varsel. Det bemærkes dog, at kontrolbesøg varsles over for de virksomheder, som er omfattet af udvidet førstegangskontrol, men for disse forventes det ikke, at der vil være behov for at rekvirere yderligere vejledning, da vejledningen i forbindelse med dette besøg allerede er udvidet.

Fødevarestyrelsen vil også ved ydelsen af rekvireret vejledning skulle varetage sine opgaver som kontrolmyndighed. Det betyder, at hvis der ved et besøg i virksomheden som led i rekvireret vejledning observeres overtrædelser af fødevarelovgivningen, skal besøget overgå til et kontrolbesøg med tilhørende kontrolrapport efter sædvanlige retningslinjer, herunder iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige principper for udførelse af kontrollen, f.eks. partshøring i tilfælde af sanktionering af den konstaterede overtrædelse. Som for alle overtrædelser gælder det, at der vil skulle ske en konkret vurdering af overtrædelsen, herunder af overtrædelsens betydning for fødevaresikkerheden. Dette indebærer, at der f.eks. alene vil blive vejledt i forhold til overtrædelser af bagatelagtig karakter. Et kontrolbesøg anses herudover som et tvangsindgreb i retssikkerhedslovens forstand, så også disse regler iagttages i forbindelse med udførelsen af besøget, når dette overgår fra et vejledningsbesøg til et kontrolbesøg. Virksomheden skal således blandt andet oplyses om det faktiske grundlag for at gennemføre kontrollen, og at den kan lade sig repræsentere eller bistå af andre under kontrolbesøget. Desuden skal virksomheden ved besøgets afslutning have udleveret en kontrolrapport, hvor også tidspunktet for, hvornår det rekvirerede vejledningsbesøg overgik til et kontrolbesøg, vil fremgå, bl.a. af hensyn til den endelige prisfastsættelse for den rekvirerede vejledning. Om den rekvirerede vejledning kan videreføres eller afsluttes enten umiddelbart før eller efter kontrolbesøget, afhænger af en konkret vurdering, hvor bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens reaktion indgår. Virksomheden skal informeres fuldt ud om dette, inden der indgås aftale om rekvireret vejledning, og den tilsynsførende vil i relation til kontrolfunktionen i givet fald skulle følge de sædvanlige retningslinjer for kontrol.

Herudover vil det klart fremgå af den aftale, der udarbejdes forud for det rekvirerede vejledningsbesøg, at oplysninger, der tilvejebringes i forbindelse med vejledningsbesøget, vil kunne anvendes som led i Fødevarestyrelsens almindelige tilsyn, herunder til brug for sanktionering af konstaterede overtrædelser. Ved indgåelse af aftalen vil den pågældende virksomhed således have accepteret, at Fødevarestyrelsen kan anvende eventuelle oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med den rekvirerede vejledning, i sanktioneringsøjemed.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvilke områder der vil være omfattet af ordningen. Ordningen vil i princippet kunne omfatte de fleste områder under fødevarelovgivningen, eksempelvis regler for kosttilskud, anprisninger, mærkning, forhold af betydning for import/eksport, fødevarekontaktmaterialer, autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt generelle hygiejnemæssige forhold af betydning for virksomheders drift og indretning. Der vil også kunne ydes vejledning om f.eks. primærproducenters stalddørssalg af visse animalske fødevarer.

Den vejledning, der kan ydes ved et rekvireret besøg, er i princippet den samme som den vejledning, Fødevarestyrelsen allerede i dag yder ved for eksempel et almindeligt kontrolbesøg eller ved henvendelse til Kunderådgivningen i Fødevarestyrelsen. Men hvor kontrolbesøget normalt vil centrere sig om de emner, som naturligt dukker op i forbindelse med kontrolbesøget, vil det rekvirerede vejledningsbesøg centrere sig om de emner, som virksomheden ønsker vejledning om. Herudover vil det rekvirerede vejledningsbesøg finde sted på et tidspunkt, som passer ind i virksomhedens drift, i modsætning til kontrolbesøg, der i udgangspunktet finder sted uden varsel. Det rekvirerede vejledningsbesøg kan også tidsmæssigt være af længere varighed, end der er mulighed for indenfor rammerne af et almindeligt kontrolbesøg. Den opfølgende vejledning, som der kan være behov for i forlængelse af et almindeligt kontrolbesøg, vil ikke være omfattet af den rekvirerede vejledningsordning, men af den almindelige vejledningsforpligtelse, myndigheder har efter forvaltningsloven og efter principperne om god forvaltningsskik.

Den rekvirerede vejledningsordning skal også ses som et tilbud til de virksomheder, som ønsker mere specifik vejledning og hjælp til at finde for eksempel de rette blanketter og vejledninger på hjemmesiden, og hvor styrelsens medarbejdere kan hjælpe med at gennemgå relevante tekster såsom lovgivning, vejledninger m.v. sammen med virksomheden eller vejlede om, hvordan eksempelvis virksomheden kan udarbejde et egenkontrolprogram uden konkret at bistå med selve udarbejdelsen af dette. Fødevarestyrelsens almindelige vejledning berøres derfor ikke af etablering af muligheden for rekvireret vejledning. De to former for vejledning vil supplere hinanden.

Den rekvirerede vejledning giver virksomhederne mulighed for at betale sig til mere vejledning, for eksempel i forbindelse med overvejelser om nye aktiviteter. Der vil alene være tale om vejledning og ikke om godkendelse af for eksempel et givent produkt, eller en given procedure eller lignende. Der vil være stort fokus på ikke at overskride grænsen til den rådgivning, som udføres af private konsulenter og lignende. Dette gør sig særligt gældende inden for bl.a. områderne mærkning, egenkontrol og risikoanalyse. Det bør derfor være en klar forudsætning for ordningen med rekvireret vejledning, at den ikke indholds- og emnemæssigt overskrider grænsen for, hvad der vil kunne rummes inden for Fødevarestyrelsens sædvanlige vejledning, og at det særlige i ordningen alene er, at det tidsmæssigt kan være af længere varighed og på et tidspunkt, der så vidt muligt sker efter ønske fra virksomheden.

Der vil således ikke være tale om rådgivningsvirksomhed, og Fødevarestyrelsen vil eksempelvis ikke kunne rådgive om, hvordan en virksomhed udarbejder et egenkontrolprogram. Hvis der er behov for sådan rådgivning, må virksomheden gøre brug af en privat konsulent eller anden rådgiver.

Rekvireret vejledning vil ikke sætte begrænsninger hverken for virksomhedens ansvar eller Fødevarestyrelsens mulighed for at kontrollere og sanktionere, hvor dette vurderes nødvendigt.

Ordningen med rekvireret vejledning vil være målrettet fødevarevirksomheder og ikke brancheorganisationer eller private rådgivningsfirmaer og lignende. Der er dog intet til hinder for, at virksomheden ved et besøg kan være repræsenteret ved en ekstern part, jf. de almindelige regler om partsrepræsentation, og det kan i princippet være for eksempel en privat rådgiver, en brancheorganisation eller en advokat.

For en hensigtsmæssig administration af ordningen vedrørende et rekvireret vejledningsbesøg er det intentionen, at der vil blive udarbejdet en blanket til bestilling af et rekvireret vejledningsbesøg og et standardiseret aftaleudkast, hvori rammerne af vejledningen efterfølgende kan fastsættes. På baggrund af virksomhedens anmodning beslutter Fødevarestyrelsen, hvornår og hvor et vejledningsbesøg vil finde sted. Herefter sendes et udkast til en aftale med virksomheden, hvoraf det nærmere indhold for vejledningen fremgår. I tillæg til aftalen sendes et prisoverslag, indeholdende det forventede tidsforbrug til den rekvirerede vejledning inkl. planlægning og forberedelse, gældende timetakst, evt. transportomkostninger og den samlede pris under de givne forudsætninger.

Det er som led i Fødevareforlig 3 besluttet, at den rekvirerede vejledning finansieres ved brugerbetaling. Dette er i overensstemmelse med det overordnede princip i fødevarelovens § 45 om, at de virksomheder, der er omfattet af fødevarelovens kontrolordninger eller på anden måde benytter sig af myndighedsydelser på området, også afholder omkostningerne ved disse ydelser. Ifølge lovbemærkningerne til fødevarelovens § 45, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling), tillæg A, spalte 6573, ligger der heri, at der som hovedregel skal opkræves kontrolafgifter og gebyrer, der kan dække myndighedernes faktiske omkostninger ved kontrollens gennemførelse. Taksterne for afgifter og gebyrer skal, medmindre andet er bestemt, fastlægges således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende kontrolområde og således, at der tilstræbes balance over en fire-årig periode. Dette svarer til kravene i budgetvejledningen.

Det er hensigten, at betalingen indtil videre vil bestå af et fast grundgebyr til dækning af administration og forberedelse af vejledningsbesøget, en timesats for tidsforbruget på selve besøget, og et ensartet gebyr for transport, uanset afstanden fra Fødevarestyrelsens lokalitet til virksomheden. Timesatsen, som opkræves for selve besøget, er fastsat ud fra gennemsnitsberegninger og uanset medarbejderkategori, og evt. med tillæg af yderligere tidsforbrug i forbindelse med vejledningsbesøget. Transportgebyret bliver ikke opkrævet i de tilfælde, hvor vejledningen finder sted i en af Fødevarestyrelsens lokaliteter. Rekvireret vejledning vil for nye virksomheder, der endnu ikke råder over egne lokaler, skulle ske hos den lokale fødevareenhed under Fødevarestyrelsen i det område, hvor virksomheden forventer at etablere sig. Dette gælder også for udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere fødevarevirksomhed i Danmark.

Det er hensigten, at ordningen vil blive evalueret efter, at den har været i kraft i en to-årig periode, dog således, at der løbende vil kunne foretages justeringer efter behov, for eksempel af udbuddet af emner og tilpasning af gebyrerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ændringerne i provenu for kampagnekontrol og styrket kontrol med kosttilskud vil medføre, at der fra og med 2015 årligt vil blive realiseret et mindreprovenu på ca. 1,17 mio. kr. vedrørende kosttilskud og fra og med 2017 et årligt merprovenu på ca. 2,5 mio. kr. for kampagnekontrol. Dette indgår som en del af aftalen om Fødevareforlig 3. For kommunerne/regionerne vil det betyde en meromkostning på ca. 0,2 mio. kr. årligt fra 2017 i forhold til betalingen i 2015 som følge af stigningen i kampagnekontrolgebyret.

Det bemærkes, at med den nye betalingsmodel fra 2015, jf. tekstanmærkning 166, bliver offentlige institutioner som noget nyt opkrævet for kampagnekontrol. I 2015 opkræves ca. 1,5 mio. kr. hos offentlige institutioner i forhold til 2014.

Der er ikke opgjort et beløb for økonomiske konsekvenser af erhvervets efterspørgsel efter rekvireret vejledning, idet erhvervets efterspørgsel ikke kendes.

Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have andre økonomiske og administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets ændringer i provenu for kampagnekontrol og styrket kontrol med kosttilskud vurderes at medføre en reduceret økonomisk belastning på 1,17 mio. kr. årligt fra 2015 som følge af reduktionen af kosttilskudsgebyrerne, mens der fra 2017 i forhold til 2015 vil være en øget økonomisk belastning på ca. 2,23 mio. kr. årligt som følge af stigningen i betalingen til finansiering af kampagnekontrol. Det vil sige, at de samlede økonomiske konsekvenser af forslagets ændringer i provenu for kampagnekontrol og styrket kontrol med kosttilskud fra 2017 vil være en øget økonomisk belastning for erhvervet på ca. 1,06 mio. kr.

Det kan oplyses, at Fødevareforlig 3 endvidere indeholder visse ændringer i fødevarekontrollen, som har afledte konsekvenser for virksomhedernes gebyrbetaling. Det drejer sig om lavere kontrolfrekvenser for de planlagte gebyrbelagte tilsyn i engrosvirksomheder og lidt færre gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg end i dag. De afledte konsekvenser forventes samlet set årligt fra 2017 at medføre, at virksomhedernes gebyrbetaling reduceres med ca. 2,0 mio. kr. årligt. Disse konsekvenser er ikke indarbejdet i forslag til ændring af fødevarelovene eller i skemaet under pkt. 9, idet de vedrører gebyrtakster og kontrolomfang, som ikke er fastsat direkte i loven.

Samlet set over forligsperioden 2015-2018 forventes Fødevareforlig 3 således at medføre en samlet reduktion af virksomhedernes gebyrbetaling med ca. 4,0 mio. kr.

Forslaget om rekvireret vejledning vil være en ydelse, som virksomhederne frit vil kunne vælge, om de vil benytte sig af.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet, at lovforslaget ikke medfører nye administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Finansiering af offentlig kontrol af fødevarer er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kontrolforordningen). Det fremgår af art. 26, at medlemsstaterne skal sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til at sikre det nødvendige personale og andre midler til offentlig kontrol. Disse midler kan tilvejebringes fra kilder, som medlemsstaterne skønner passende, herunder almindelig beskatning eller indførelse af gebyrer eller afgifter.

Efter art. 27, stk. 4, i kontrolforordningen må gebyrer, der opkræves med henblik på offentlig kontrol ikke være højere end de udgifter, der afholdes af den ansvarlige kompetente myndighed. De foreslåede ændringer vedrørende afgifter og gebyrer er i overensstemmelse med bestemmelserne i kontrolforordningen.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 11. september 2015 til den 9. oktober 2015 været i høring hos følgende organisationer m.v.:

A-consult a/s, Advokatrådet, ALECTIA, Alternativfondet, Anticimex, Arbejdsgiverforeningen for konditorer, bagere og chokolademagere (AKBC), A/S Mortalin, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, Biodania, Biodynamisk Forbrugersammenslutning, Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen for Kaffe og The (Niels Gade), Brancheforeningen for Lægemiddelvirksomheder i Danmark (LIF), Brancheforeningen SPT, Bryggeriforeningen, Bureau Veritas, Cbfood ApS, Center for Miljø og Toksikologi på DHI Vand-Miljø-Sundhed, CIBIS - Fødevarerådgivning, Coop Danmark, Dacopa, DAKA, DAKOFO, Danish Seafood Association (DSA), Dankost ApS, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Farve- og Lakindustri (FDLF), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Krebseavlerforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Akvakultur, Dansk Akvarieunion, Dansk Erhverv, Dansk Fødevaresupport, Dansk Fåreavl, Dansk Galop, Dansk Gede Union, Dansk Hunderegister, Dansk Kennel Klub, Dansk Kvæg, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Primat Sammenslutning, Dansk Ride Forbund, Dansk Skaldyrcenter, Dansk Supermarked, Dansk Terrier Klub, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Travsports Centralforbund, Dansk Varefakta Nævn, Dansk Åleproducentforening, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier, Danske Lammeproducenter, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Universiteter, Datatilsynet, DAZA (Danske Zoologiske Haver og Akvarier), DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Brancheorganisation for Vitalmidler, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Dyreetiske Råd, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - KU, Det Veterinære Sundhedsråd, DFO - Dansk Flavour Organisation, DHI - Center for Miljø og Toksikologi, DI Fødevarer, DI Handel, Diabetesforeningen, DTU - Fødevareinstituttet, DTU - Veterinærinstituttet, DOSO - DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, Dyrefondet, Dyreforsøgstilsynet, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsforeningen Alle Dyrs Ret, Dyreværnsrådet, E-Branchekoden ApS, Ecscom v/Kim Iversen, EFSA - Effektiv Food Safety Advise, Elite Food Aps, Emballageindustrien, EMCON, eSmiley, Eurofins Steins Laboratorium, Faglig Fælles Forbund 3F, Fairtrade Mærket, FEHA, Felis Danica, Fokus på Dyr, Foodcare, Food Diagnostics ApS, FoodEfficiency, Forbrugerrådet, Force Technology, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Fiskeauktioner og Samlecentraler i Danmark, Foreningen af Tilsynsfunktionærer, Foreningen Fair Dog, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug (biodynamisk), Foreningen Muslingeerhvervet (FME), Forsvarets Bygnings - & Etablissementstjeneste, FS-C.dk (Food Safety Consult), FødevareDanmark, FødevareExperten, Fødevaregruppen, Fødevarekonceptet, Gigtforeningen, Greenpeace Danmark, Grøn Hverdag, Grønlands Selvstyre, Hatting-KS A/S, HELSAM, Helsebranchens Leverandørforening, Hestens Værn, Hjerteforeningen, HORESTA, HygiejneGruppen, Hygiejne Konsulent, Højmarklaboratoriet a/s, International Transport Danmark, Kantineledernes Landsklub, KGH customs services Danmark, KGH customs services Sverige, Kopenhagen Fur, KL, Komply A/S, Kontrolgruppen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kost, Motion & Sund fornuft (KMS), Kost og ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Danske Fugleforeninger (LDF), Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Frie Bønder - Levende Land, Landsforeningen Komitéen mod Dyreforsøg, Landskontoret for Heste, Lolex aps, Lynges E. Kontrol, Marine Ingredients, Mejeriforeningen, Møllers Fødevarerådgivning, Nemhygiejne, Ninkovich Consult ApS v/ Dyrlæge Ognjen Ninkovic, NOAHs Sekretariat (noah), NOPALAX, Nyt Hesteliv, Nærbutikkernes Landsforening, OASA, Plastindustrien i Danmark, Poul Kjaerulff, Professionshøjskolerne, QESH Consult, Q-food ApS, QMS- Consult, Rådet for Dyreforsøg, Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr, Sammark, Sedan, SEGES, Sills & Løndal Rådgivning, Aps, SKAT, Smiley-One, SPF-Danmark, Stop Spild Af Mad, Strømmen Vordingborg Produktionsskole, SundhedsRådet, Teknologisk Institut, Tonny Møldrup, Veterinærmedicinsk Industriforening, Videncenter for Svineproduktion, World Animal Protection Danmark, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Af den gældende § 45 i fødevareloven fremgår, at fysiske eller juridiske personer, der har fødevarenæringsbrev i henhold til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder, og som i den forbindelse betaler et årligt beløb pr. næringsbrev til finansiering af udgifter ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsens administration af næringsbrevsordningen, betaler til finansiering af Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 600 kr. årligt pr. næringsbrev. Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Betaling for kampagnekontrol er imidlertid siden 1. januar 2015 blevet opkrævet i henhold til tekstanmærkning 166 ad § 24 på finansloven. Tekstanmærkningen blev indsat i finansloven for 2015, fordi lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder blev ophævet med virkning fra 1. januar 2015, jf. lov nr. 1370 af 16. december 2014 om ophævelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder og om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. Da der således ikke længere var krav om, at fødevarevirksomheder skulle have et næringsbrev, har det fra 1. januar 2015 ikke været muligt at knytte opkrævningen af betalingen til kampagnekontrol sammen med opkrævningen for opretholdelsen af et næringsbrev, sådan som fødevarelovens bestemmelser om opkrævning til kampagnekontrollen forudsætter, og derfor måtte hjemmel til fortsat opkrævning tilvejebringes ved tekstanmærkning.

Med den foreslåede ændrede affattelse af § 45, stk. 5, foreslås indholdet af tekstanmærkning nr. 166 ad § 24 overført til lov om fødevarer i overensstemmelse med gældende principper om, at tekstanmærkninger snarest bør indarbejdes i lovgivningen.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at alle offentlige institutioner og momsregistrerede virksomheder, som er registreret som fødevarevirksomhed hos Fødevarestyrelsen, bortset fra primærproducenter, skal betale et årligt beløb til finansiering af Fødevarestyrelsens kampagnekontrol. Ved kontrolkampagner forstås kontrol på afgrænsede områder med behov for en særlig kontrolindsats. Kontrolområderne udvælges på baggrund af identificerede risici.

De dybdegående kontrolkampagner adskiller sig fra basiskontrollen på flere områder. Basiskontrollen tilrettelægges, så alle relevante lovgivningsområder kontrolleres indenfor en periode på minimum 3 år. Nogle lovgivningsområder skal kontrolleres mindst én gang årligt og andre skal kontrolleres ved hvert kontrolbesøg. Basiskontrollen gennemføres som udgangspunkt som stikprøvekontrol, således at det ikke nødvendigvis er alle forhold indenfor et lovgivningsområde, som bliver kontrolleret i forbindelse med kontrolbesøg. Dybdegående kontrolkampagner vil derimod typisk være målrettet et eller flere kontrolemner indenfor et specifikt område, som de tilsynsførende går i dybden med under kontrolbesøget i et omfang, som normalt ikke indgår i basiskontrollen. Det kan for eksempel være dokument- og regnskabskontrol, ny lovgivning, ulovlig fødevarevirksomhed og områder, som indebærer særlig risiko eller er vanskelige at kontrollere, for eksempel svindel.

En virksomhed eller institution anses som fødevarevirksomhed, når den er autoriseret eller registreret til fremstilling eller forhandling af fødevarer eller fødevarekontaktmaterialer.

Der opkræves et fast årligt beløb til finansiering af kontrolkampagner. Beløbet foreslås fra 2017 fastsat til 467 kr. Det er hensigten at fastsætte regler om, at opkrævningen indtil videre sker pr. P-nummer i overensstemmelse med, at det er de geografiske P-enheder, der udsættes for kontrol. En virksomhed kendetegnes ved et CVR-nummer med et eller flere tilknyttede P-numre, eller ved et CPR-nummer, hvis den ikke er momsregistreret.

En P-enhed repræsenterer det sted, hvorfra der drives virksomhed. En virksomhed med et CVR-nummer kan have mere end én P-enhed, hvis der drives virksomhed fra flere adresser.

Beløbet foreslås for 2016 fastsat til 404 kr., svarende til den for 2015 fastsatte takst på 404 kr., idet den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks for 2016 er så lav, at det ikke betinger en forhøjelse. Ved fastsættelsen af taksten er der taget hensyn til, at beløbet skal dække samtlige omkostninger til kampagnekontrol, herunder tab på debitorer.

Den fastsatte betaling pris- og lønreguleres årligt i overensstemmelse med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 2

Fødevarelovens § 45, stk. 6, 1. pkt. angiver taksterne, som virksomheder, der har anmeldt et eller flere kosttilskud til forhandling i Danmark, og som har en årlig omsætning på over 50.000 kr., betaler til dækning af omkostningerne i forbindelse med styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed. Det foreslås, at taksterne for denne kontrol nedsættes som følge af et reduceret behov for at foretage den del af kontrollen, som består i produktsikkerhedskontrol. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 3

I medfør af den gældende § 45, stk. 7 i fødevareloven kan Erhvervsstyrelsen fastsætte regler om opkrævning af betaling til kampagnekontrollen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at betalingen blev opkrævet sammen med betalingen for opretholdelse af næringsbrev, indtil pligten til at have næringsbrev blev ophævet. Betalingen opkræves i dag af Fødevarestyrelsen, og § 45, stk. 7 foreslås derfor ophævet. § 45, stk. 8 -12 bliver herefter stk. 7-11. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 4

I medfør af fødevarelovens § 45, stk. 9, der som følge af den foreslåede ophævelse af § 45, stk. 7 bliver stk. 8, finder § 45, stk. 8 ikke anvendelse for primærproducenter og virksomheder, for hvilke ministeren i henhold til stk. 1 har fastsat regler om eller bestemt, at de er helt eller delvis fritaget for at betale omkostningerne ved kontrollen.

Som følge af, at § 45, stk. 7 foreslås ophævet, foreslås henvisningen til stk. 8 ændret til en henvisning til stk. 7.

Til nr. 5

Fødevarelovens § 45, stk. 10 bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om opkrævning af den i lovforslagets § 1, nr. 1, omfattede betaling, herunder skæringsdato samt betalingstermin.

Som følge af, at § 45, stk. 7 foreslås ophævet, foreslås henvisningerne til stk. 7 og 8 i § 45, stk. 10, der som følge af den foreslåede ophævelse af § 45, stk. 7 bliver § 45, stk. 9, konsekvensrettet.

Det er hensigten at fastsætte bestemmelser om, at betaling skal ske for hvert produktions- eller forretningssted. Indtil videre sker det på baggrund af P-nummer-registreringen i CVR-registeret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.

Til nr. 6

Fødevarelovens kapitel 13 har overskriften »Kontrol, offentliggørelse af kontrolresultater og forhåndsgodkendelse m.v.« Der foreslås en konsekvensrettelse af kapiteloverskriften som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås indsat et kapitel 13 a i fødevareloven. § 56 b, som omhandler forhåndsgodkendelser, bliver herefter en del af kapitel 13 a, og ordene »og forhåndsgodkendelse« foreslås derfor slettet fra overskriften til kapitel 13.

Til nr. 7

Med lovforslagets § 1, nr. 8 foreslås det at indføre en mulighed for, at fødevarevirksomhederne mod betaling kan rekvirere vejledning på fødevareområdet. Bestemmelsen foreslås indsat som § 56 c, og loven foreslås struktureret således, at der foreslås indsat et nyt kapitel i fødevareloven, kapitel 13 a, som den foreslåede § 56 c foreslås indsat i.

Til nr. 8

Det foreslås at der indsættes en ny bestemmelse som § 56 c i fødevareloven. Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at ministeren kan fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Der kan herunder fastsættes regler om, på hvilke områder og under hvilke omstændigheder vejledningen kan gives.

Ministerens bemyndigelsesbestemmelse forventes at blive anvendt til at iværksætte en ordning, hvorefter fødevarevirksomheder kan rekvirere vejledning fra Fødevarestyrelsen mod betaling. Den vejledning, der kan ydes ved et rekvireret besøg, er i princippet den samme som den vejledning, Fødevarestyrelsen allerede i dag yder ved f.eks. et almindeligt kontrolbesøg eller ved henvendelse til Kunderådgivningen i Fødevarestyrelsen. Men hvor kontrolbesøget normalt vil centrere sig om de emner, som naturligt dukker op i forbindelse med kontrolbesøget, vil det rekvirerede vejledningsbesøg centrere sig om de emner, som virksomheden ønsker vejledning om. Herudover vil det rekvirerede vejledningsbesøg finde sted på et tidspunkt, som passer ind i virksomhedens drift, i modsætning til kontrolbesøg, der i udgangspunktet finder sted uden varsel. Det rekvirerede vejledningsbesøg kan også tidsmæssigt være af længere varighed, end der er mulighed for indenfor rammerne af et almindeligt kontrolbesøg. Fødevarestyrelsens almindelige vejledning berøres derfor ikke af etablering af muligheden for rekvireret vejledning. De to former for vejledning vil supplere hinanden.

Ved den rekvirerede vejledning får virksomheder nu mulighed for at betale sig til mere vejledning på et tidspunkt, der er aftalt med virksomheden. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med, at virksomheden overvejer nye aktiviteter. Den rekvirerede vejledning kan eksempelvis rekvireres af virksomheder, som ønsker mere specifik vejledning og hjælp til at finde f.eks. de rette blanketter og vejledninger på hjemmesiden, og hvor styrelsens medarbejdere kan hjælpe med at gennemgå relevante afsnit af disse sammen med virksomheden eller vejlede om, hvordan eksempelvis virksomheden kan udarbejde et egenkontrolprogram uden konkret at bistå med selve udarbejdelsen af dette.

Den rekvirerede vejledning vil kunne ske enten i form af et besøg hos virksomheden eller på en af Fødevarestyrelsens lokaliteter.

For en hensigtsmæssig administration af ordningen for et rekvireret vejledningsbesøg er det hensigten, at der vil blive udarbejdet en blanket til bestilling af et rekvireret vejledningsbesøg og et standardiseret aftaleudkast, hvori de nærmere rammer for vejledningen efterfølgende kan fastsættes. På baggrund af virksomhedens anmodning beslutter Fødevarestyrelsen, hvornår og hvor et vejledningsbesøg vil finde sted. Herefter sendes et udkast til en aftale med virksomheden, hvoraf det nærmere indhold for vejledningen fremgår. I tillæg til aftalen er det hensigten, at der vil blive sendt et prisoverslag, som indeholder det forventede tidsforbrug til den rekvirerede vejledning inkl. planlægning og forberedelse, gældende timetakst, evt. transportomkostning og den samlede pris under de givne forudsætninger.

Der vil blive fastsat en minimumsvarighed for en rekvireret vejledning på en time. Det vurderes, at et rekvireret vejledningsbesøg normalt vil kunne afvikles på en til to timer. Varigheden aftales forud for vejledningsbesøget med virksomheden. Vejledningen bør normalt finde sted indenfor normal kontortid, medmindre virksomhedens helt særlige forhold tilsiger noget andet.

Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvilke områder der vil være omfattet af ordningen. Der vil i princippet kunne ydes rekvireret vejledning om de fleste områder under fødevarelovgivningen, eksempelvis regler for kosttilskud, anprisninger, mærkning, forhold af betydning for import/eksport, fødevarekontaktmaterialer, autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt generelle hygiejnemæssige forhold af betydning for virksomheders drift og indretning. Der vil også kunne ydes vejledning om f.eks. primærproducenters stalddørssalg af visse animalske fødevarer.

Den vejledning, der ydes i forbindelse med et rekvireret vejledningsbesøg, vil være omfattet af aktindsigt efter bestemmelserne i lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningslovens bestemmelser om partsaktindsigt med de sædvanlige undtagelsesbestemmelser, herunder hensynet til forretningsmæssige hemmeligheder m.v. og oplysninger, der i øvrigt er tavshedsbelagte.

Med lovforslaget etableres en bemyndigelsesbestemmelse, som bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om rekvireret vejledning på et område, der er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af loven. Et rekvireret vejledningsbesøg vil finde sted i henhold til en særlig aftale indgået mellem virksomheden og Fødevarestyrelsen, og det vil således ikke kunne finde sted i direkte forbindelse med et egentlig kontrolbesøg, der som udgangspunkt skal ske uden varsel. Det bemærkes dog, at kontrolbesøg varsles over for de virksomheder, som er omfattet af udvidet førstegangskontrol, men for disse forventes det ikke, at der vil være behov for at rekvirere yderligere vejledning, da vejledningen i forbindelse med dette besøg allerede er udvidet.

Fødevarestyrelsen vil også ved ydelsen af rekvireret vejledning skulle varetage sine opgaver som kontrolmyndighed. Det betyder, at hvis der ved et besøg i virksomheden som led i rekvireret vejledning observeres overtrædelser af fødevarelovgivningen, skal besøget overgå til et kontrolbesøg med tilhørende kontrolrapport efter sædvanlige retningslinjer, herunder iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige principper for udførelse af kontrollen, f.eks. partshøring i tilfælde af sanktionering af den konstaterede overtrædelse. Som for alle overtrædelser gælder det, at der vil skulle ske en konkret vurdering af overtrædelsen, herunder af overtrædelsens betydning for fødevaresikkerheden. Dette indebærer, at der f.eks. alene vil blive vejledt i forhold til overtrædelser af bagatelagtig karakter. Et kontrolbesøg anses herudover som et tvangsindgreb i retssikkerhedslovens forstand, så også disse regler iagttages i forbindelse med udførelsen af besøget, når dette overgår fra et vejledningsbesøg til et kontrolbesøg. Virksomheden skal således blandt andet oplyses om det faktiske grundlag for at gennemføre kontrollen, og at den kan lade sig repræsentere eller bistå af andre under kontrolbesøget. Desuden skal virksomheden ved besøgets afslutning have udleveret en kontrolrapport, hvor også tidspunktet for, hvornår det rekvirerede vejledningsbesøg overgik til et kontrolbesøg, vil fremgå, bl.a. af hensyn til den endelige prisfastsættelse for den rekvirerede vejledning. Om den rekvirerede vejledning kan videreføres eller afsluttes enten umiddelbart før eller efter kontrolbesøget, afhænger af en konkret vurdering, hvor bl.a. overtrædelsens karakter og virksomhedens reaktion indgår. Virksomheden skal informeres fuldt ud om dette, inden der indgås aftale om rekvireret vejledning, og den tilsynsførende vil i relation til kontrolfunktionen i givet fald skulle følge de sædvanlige retningslinjer for kontrol.

Herudover vil det klart fremgå af den aftale, der udarbejdes forud for det rekvirerede vejledningsbesøg, at oplysninger, der tilvejebringes i forbindelse med vejledningsbesøget, vil kunne anvendes som led i Fødevarestyrelsens almindelige tilsyn, herunder til brug for sanktionering af konstaterede overtrædelser. Ved indgåelse af aftalen ligger vil den pågældende virksomhed således have accepteret, at Fødevarestyrelsen kan anvende eventuelle oplysninger, som er fremkommet i forbindelse med den rekvirerede vejledning, i sanktioneringsøjemed.

Der vil i princippet kunne ydes rekvireret vejledning om de fleste områder under fødevarelovgivningen, eksempelvis regler for kosttilskud, anprisninger, mærkning, forhold af betydning for import/eksport, fødevarekontaktmaterialer, autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt generelle hygiejnemæssige forhold af betydning for virksomheders drift og indretning. Der vil også kunne ydes vejledning om f.eks. primærproducenters stalddørssalg af visse animalske fødevarer. Det er hensigten, at der vil blive fastsat nærmere regler i en bekendtgørelse om, hvilke områder der vil være omfattet af ordningen.

Den vejledning, der kan ydes ved et rekvireret besøg, er i princippet den samme som den vejledning, Fødevarestyrelsen allerede i dag yder ved for eksempel et almindeligt kontrolbesøg eller ved henvendelse til Kunderådgivningen i Fødevarestyrelsen. Men hvor kontrolbesøget normalt vil centrere sig om de emner, som naturligt dukker op i forbindelse med kontrolbesøget, vil det rekvirerede vejledningsbesøg centrere sig om de emner, som virksomheden ønsker vejledning om. Herudover vil det rekvirerede vejledningsbesøg finde sted på et tidspunkt, som passer ind i virksomhedens drift, i modsætning til kontrolbesøg, der i udgangspunktet finder sted uden varsel. Det rekvirerede vejledningsbesøg kan også tidsmæssigt være af længere varighed, end der er mulighed for indenfor rammerne af et almindeligt kontrolbesøg. Den opfølgende vejledning, som der kan være behov for i forlængelse af et almindeligt kontrolbesøg, vil ikke være omfattet af den rekvirerede vejledningsordning, men af den almindelige vejledningsforpligtelse, myndigheder har efter forvaltningsloven og efter principperne om god forvaltningsskik.

Den rekvirerede vejledningsordning skal også ses som et tilbud til de virksomheder, som ønsker mere specifik vejledning og hjælp til at finde for eksempel de rette blanketter og vejledninger på hjemmesiden, og hvor styrelsens medarbejdere kan hjælpe med at gennemgå relevante tekster såsom lovgivning, vejledninger m.v. sammen med virksomheden eller vejlede om, hvordan eksempelvis virksomheden kan udarbejde et egenkontrolprogram uden konkret at bistå med selve udarbejdelsen af dette. Fødevarestyrelsens almindelige vejledning berøres derfor ikke af etablering af muligheden for rekvireret vejledning. De to former for vejledning vil supplere hinanden.

Den rekvirerede vejledning giver virksomhederne mulighed for at betale sig til mere vejledning, for eksempel i forbindelse med overvejelser om nye aktiviteter. Der vil alene være tale om vejledning og ikke om godkendelse af for eksempel et givent produkt, eller en given procedure eller lignende. Der vil være stort fokus på ikke at overskride grænsen til den rådgivning, som udføres af private konsulenter og lignende. Dette gør sig særligt gældende inden for bl.a. områderne mærkning, egenkontrol og risikoanalyse. Det bør derfor være en klar forudsætning for ordningen med rekvireret vejledning, at den ikke indholds- og emnemæssigt overskrider grænsen for, hvad der vil kunne rummes inden for Fødevarestyrelsens sædvanlige vejledning, og at det særlige i ordningen alene er, at det tidsmæssigt kan være af længere varighed og på et tidspunkt, der så vidt muligt sker efter ønske fra virksomheden.

Der vil således ikke være tale om rådgivningsvirksomhed, og Fødevarestyrelsen vil eksempelvis ikke kunne rådgive om, hvordan en virksomhed udarbejder et egenkontrolprogram. Hvis der er behov for sådan rådgivning, må virksomheden gøre brug af en privat konsulent eller anden rådgiver.

Rekvireret vejledning vil ikke sætte begrænsninger hverken for virksomhedens ansvar eller Fødevarestyrelsens mulighed for at kontrollere og sanktionere, hvor dette vurderes nødvendigt.

Ordningen med rekvireret vejledning vil være målrettet fødevarevirksomheder og ikke brancheorganisationer eller private rådgivningsfirmaer og lignende. Der er dog intet til hinder for, at virksomheden ved et besøg kan være repræsenteret ved en ekstern part, jf. de almindelige regler om partsrepræsentation, og det kan i princippet være for eksempel en privat rådgiver, en brancheorganisation eller en advokat.

For en hensigtsmæssig administration af ordningen vedrørende et rekvireret vejledningsbesøg er det intentionen, at der vil blive udarbejdet en blanket til bestilling af et rekvireret vejledningsbesøg og et standardiseret aftaleudkast, hvori rammerne af vejledningen efterfølgende kan fastsættes. På baggrund af virksomhedens anmodning beslutter Fødevarestyrelsen, hvornår og hvor et vejledningsbesøg vil finde sted. Herefter sendes et udkast til en aftale med virksomheden, hvoraf det nærmere indhold for vejledningen fremgår. I tillæg til aftalen sendes et prisoverslag, indeholdende det forventede tidsforbrug til den rekvirerede vejledning inkl. planlægning og forberedelse, gældende timetakst, evt. transportomkostninger og den samlede pris under de givne forudsætninger.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 2, at ministeren kan fastsætte regler om betaling til hel eller delvis dækning af de faktiske omkostninger forbundet med vejledning efter stk. 1.

Det er indtil videre hensigten, at betalingen vil blive tilrettelagt således, at betalingen vil bestå af et fast grundgebyr til dækning af administration og forberedelse af vejledningsbesøget, en timesats for tidsforbrug ved besøget, samt et ensartet gebyr for transport, uanset afstanden fra Fødevarestyrelsens lokalitet til virksomheden. Timesatsen er fastsat ud fra gennemsnitsberegninger og uanset medarbejderkategori, og evt. med tillæg af yderligere tidsforbrug i forbindelse med vejledningsbesøget. Transportgebyret opkræves ikke i de tilfælde, hvor vejledningen finder sted i en af Fødevarestyrelsens lokaliteter. Rekvireret vejledning vil for nye virksomheder, der endnu ikke råder over egne lokaler, skulle ske hos den lokale fødevareenhed under Fødevarestyrelsen i det område, hvor virksomheden forventer at etablere sig. Dette gælder også for udenlandske virksomheder, der ønsker at etablere fødevarevirksomhed i Danmark.

Gebyropkrævningen er i overensstemmelse med det overordnede princip i fødevareloven om, at de, der er omfattet af fødevarelovens kontrolordninger eller på anden måde benytter sig af myndighedsydelser på området, også afholder omkostningerne ved disse ydelser.

Til § 2

I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2016. Dog foreslås det i stk. 2, at § 1, nr. 2, som vedrører nedsættelse af taksterne for betalingen til styrket kontrol af kosttilskud og handel hermed har virkning fra 1. januar 2015 som følge af, at det som led i Fødevareforlig 3 er besluttet, at nedsættelsen af taksterne for betalingen til kosttilskudskontrollen skal have virkning for hele året 2015. Ministeriet finder det acceptabelt at gennemføre denne takstændring med tilbagevirkende kraft, da den er begunstigende for alle de berørte virksomheder.

Til § 3

Lovforslagets § 3 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret