L 181 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

(Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 27-04-2016

Skriftlig fremsættelse (27. april 2016)

20151_l181_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (27. april 2016)

Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløs­hedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.)

(Lovforslag nr. L 181)

Lovforslaget udmønter Aftale om et tryggere dagpengesystem, som regeringen (Venstre) den 22. oktober 2015 har indgået med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det Radikale Venstre har efterfølgende tilsluttet sig aftalen. Lovforslaget udmønter også Aftale om et tillæg til Aftale om et tryggere dagpengesystem om supplerende dagpenge og overskydende timer, som regeringen og aftalepartierne har indgået den 17. december 2015.

Aftale om et tryggere dagpengesystem bygger hovedsageligt på de anbefalinger, som Dagpengekommissionen offentliggjorde den 19. oktober 2015. Aftalepartierne er enige i Dagpengekommissionens anbefalinger, dog afviger Aftale om et tryggere dagpengesystem på nogle punkter fra anbefalingerne fra Dagpengekommissionen.

Lovforslaget indeholder følgende punkter:

-
Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening.
-
Optjening af dagpengeret baseret på indkomst for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet. Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode og den nye fleksible genoptjening vil være timebaseret.
-
Forbrug af dagpengeret skal fremover beregnes i timer frem for uger.
-
Ny metode for satsberegning.
-
Karensdage ved høj ledighed.
-
Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere. Dimittendsats for forsørgere vil være på 82 pct. af højeste dagpengesats.
-
Antallet af G-dage harmoniseres til to dage.
-
Reduktion af dagpengeperioden for personer med omfattende brug af dagpengesystemet.
-
Øvrige ændringer af dagpengesystemet: Der skal derudover foretages en række ændringer i dagpengesystemet som anbefalet af Dagpengekommissionen:
 
-
Særreglerne for dagpenge til førtidspensionister afskaffes.
-
Folkepensionister får mulighed for et særligt seniormedlemskab af en arbejdsløshedskasse.
-
Reduktion i omfanget af gyldige grunde for selvforskyldt ledighed.
-
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden.
-
Reduktion i antallet af muligheder for forlængelse af optjeningsperioden.
-
Reduktion i antallet af muligheder for optjening med andet end løntimer.
-
Automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret.
-
Reglerne om overskydende timer afskaffes.
-
Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede dagpengesystem.


Det skønnes, at det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbagebeløb) på 10,0 mio. kr. i 2016, 35,3 mio. kr. i 2017, 140,1 mio. kr. i 2018, 307,2 mio. kr. i 2019 og 325,6 mio. kr. i 2020. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 10,0 mio. kr. i 2016, -73,9 mio. kr. i 2017, -81,7 mio. kr. i 2018, -47,3 mio. kr. i 2019 og -46,8 mio. kr. i 2020, og kommunerne vil have merudgifter på 109,1 mio. kr. i 2017, 221,8 mio. kr. i 2018, 354,6 mio. kr. i 2019 og 372,5 mio. kr. i 2020.

Det skønnes, at aftalen svækker den strukturelle beskæftigelse med godt 800 personer.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 2. januar 2017. Det foreslås dog, at de elementer, der kræver omfattende it-tilpasninger, træder i kraft den 1. juli 2017, herunder indkomstbaseret optjening, månedsbaseret dagpengesystem med acontoudbetaling, forbrug af dagpenge i timer og supplerende dagpenge, idet de forligsbundne elementer sættes i kraft af beskæftigelsesministeren efter et folketingsvalg.

Det foreslås endvidere, at forligsbelagte elementer af reglerne om G-dage og supplerende dagpenge bliver sat i kraft af beskæftigelsesministeren efter et folketingsvalg.

Som følge af, at der er tale om en gennemgribende ændring af arbejdsløshedsdagpengesystemet, og der som følge heraf har været behov for opfølgende politiske afklaringer samt en omfattende lovteknisk forberedelse, har det ikke været muligt at fremsætte lovforslaget tidligere. Af hensyn til den videre proces med at implementere ændringerne, herunder den it-mæssige implementering, ønskes lovforslaget færdigbehandlet inden Folketinget går på sommerferie.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.