Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 25. maj 2016

1. Ændringsforslag

Der er stillet 50 ændringsforslag til lovforslaget.

Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, 7, 9, 19, 24, 30, 36, 38-40, 42-44 og 47-50.

Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4-6, 8, 10-18, 20-23, 25-29, 31-35, 37, 41, 45 og 46.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2016 og var til 1. behandling den 4. maj 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 8. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 95. Den 27. april 2016 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et høringsnotat og en ligestillingsvurdering til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra 3F.

Beskæftigelsesministeren har kommenteret den ene henvendelse. Beskæftigelsesministeren vil over for udvalget kommenteret den anden skriftlige henvendelse til udvalget inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har 3F mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne vil besvare i et åbent samråd den 1. juni 2016.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Beskæftigelsesministeren har besvaret 13 spørgsmål og vil besvare 1 spørgsmål inden 2. behandling.

3. Betænkningsbidrag fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesministeren har anmodet om, at følgende bemærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret bliver tilføjet betænkningen:

I forbindelse med Beskæftigelsesudvalgets behandling af L 181 ønsker jeg overfor udvalget at fremsætte følgende bemærkninger vedrørende automatisk omforsikring fra deltidsforsikret til fuldtidsforsikret.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 61, med tilhørende bemærkninger foreslået, at et deltidsforsikret medlem fremover skal omforsikres (overflyttes) til fuldtidsforsikring, når arbejdsløshedskassen på baggrund af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret konstaterer, at medlemmet har haft beskæftigelse på mere end 390/360 løntimer indberettet til indkomstregisteret inden for en sammenhængende periode på 3 måneder/12 uger ved henholdsvis månedsindberetninger eller uge- eller 14-dages-indberetninger. Det fremgår videre af lovforslaget, at der med hjemmel i den gældende § 68, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bl.a. vil blive fastsat administrative regler om, at arbejdsløshedskassens automatiske overflytning af et deltidsforsikret medlem til fuldtidsforsikring får virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen konstaterer, at betingelserne herfor er opfyldt.

I forbindelse med udmøntningen af de administrative regler har det i forhold til arbejdsløshedskassernes administration af den automatiske overflytning imidlertid vist sig at være mere hensigtsmæssigt, at overflytningen får virkning fra den 1. i måneden efter, at arbejdsløshedskassen har konstateret, at betingelserne er opfyldt

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overensstemmelse hermed.

Dermed opnås en mere hensigtsmæssig og smidig administration i arbejdsløshedskasserne af den automatiske overflytning af deltidsforsikrede til fuldtidsforsikring.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag på nær de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag nr. 7, 9, 19 og 24.

Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler, at lovforslaget ikke løser de problemer, som blev skabt med de alvorlige dagpengeforringelser i 2010.

Vi har stadig en dagpengeperiode på 2 år og et genoptjeningskrav på 1.924 arbejdstimer. Selv om det netop er halveringen af dagpengeperioden og fordoblingen af genoptjeningskravet, der er årsag til, at mere end 70.000 personer har mistet dagpengeretten siden 2013, og at 16.500 personer mistede dagpengeretten sidste år, har man ikke ønsket at rulle forringelserne fra 2010 tilbage.

Derfor vil man også i de kommende år se tusindvis af ledige falde ud af dagpengesystemet, hvoraf mange vil ende på kontanthjælp, hvor de nu også vil blive ramt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen eller ende helt uden forsørgelse.

Den væsentligste forbedring i lovforslaget er, at de arbejdsløse får mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til 1 år, hvis de er i stand til at skaffe sig nogle arbejdstimer, inden de har opbrugt deres dagpengeret, og at medlemmer på supplerende dagpenge får en lignende mulighed for at forlænge perioden med ret til supplerende dagpenge med nogle uger. Disse ændringer træder dog først i kraft efter et folketingsvalg. Disse nye muligheder hjælper dog kun dem, der er i stand til at finde arbejde med tilstrækkelig mange timer. De mange arbejdsløse, som ikke er i stand til finde arbejde, må stadig nøjes med en dagpengeperiode på 2 år og 30 ugers supplerende dagpenge.

Det er positivt, at forbrug af dagpenge skal opgøres i timer i stedet for uger, og at overskydende timer ikke skal afspadseres, ligesom det er positivt, at ministeren selv foreslår at afskaffe bagatelgrænsen.

Det er også positivt, at hjemsendelser på grund af vejrlig og materialemangel skal undtages fra reglerne om supplerende dagpenge. Men denne forbedring træder desværre først i kraft efter et folketingsvalg.

Det er i alt væsentligt det positive indhold i lovforslaget.

Forbedringerne i lovforslaget bliver betalt af medlemmerne selv. Det sker ved at nedsætte dimittendsatsen fra de nuværende 82 pct. af højeste dagpengesats til 71,5 pct., at indføre 3 årlige karensdage og at indføre en konfiskation af 1 måneds dagpenge fra langtidsarbejdsløse. Det er alt sammen urimelige nedskæringer.

De øvrige ændringer i lovforslaget medfører mange forringelser for medlemmerne, øget bureaukrati og øget administration og omkostninger for a-kasserne.

Man har ensidigt fokuseret på, at det nye dagpengesystem skal være månedsbaseret og digitaliseret. Et sådant system passer på en funktionær med en fast månedsløn, der ligger et pænt stykke over mindstelønnen. Håndværkere, lavtlønnede arbejdere, vikarer og lønmodtagere med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet passer ikke ind i dette system.

Det viser sig tydeligt både i de nye regler om beregning af dagpengeret og i de nye regler om optjening af dagpengeret.

AK-Samvirke har i et notat fra den 17. marts 2016 påvist, at de nye beregningsregler kan medføre, at lavtlønnede, der har haft spredte arbejdsforhold, herunder arbejde på mindre end fuld tid, vil få beregnet en månedlig sats, der ligger flere tusind kroner under den dagpengesats, de ville få efter de nugældende regler. Og i sin yderste konsekvens kan beregningsreglerne medføre, at et medlem kan få beregnet en sats på lidt over 3.000 kr. om måneden.

Optjeningsreglerne medfører forringelser for lavtlønnede og for timelønnede. Hvis man er aflønnet med industriens mindsteløn, skal man bruge mere end 12 måneder på at optjene dagpengeret. Ansatte, der får feriegodtgørelse, når de holder ferie, skal bruge 5 uger ekstra på at optjene dagpengeret i modsætning til månedslønnede, der får løn under ferie og derfor kan optjene dagpengeretten på 12 måneder.

Den månedlige acontoudbetaling med efterfølgende regulering af dagpenge vil give en masse bøvl både for a-kasserne og medlemmerne. Det betyder ekstra arbejde for a-kasserne, og det bliver mere uoverskueligt for medlemmerne, om de får, hvad de har krav på.

Der er indført en alvorlig forringelse for modtagere af supplerende dagpenge. Når retten til supplerende dagpenge er opbrugt, vil 1 dags arbejde medføre, at man mister dagpenge for hele måneden. Det er en ringe trøst, at denne stramning først træder i kraft efter et folketingsvalg.

Under betegnelsen regelforenklinger er der indført en række indskrænkninger af medlemmernes rettigheder. Antallet af forhold, der kan forlænge perioden, hvor man optjener ret til dagpenge, og som kan forlænge referenceperioden, som dagpengeperioden ligger inden for, er reduceret betydeligt.

Herudover er der fjernet en del gyldige grunde til at afslå eller ophøre med arbejde eller tilbud. F.eks. er det ikke længere gyldige grunde, at man ikke vil medvirke til at producere våben og krigsmateriel, at man ikke vil udsættes for passiv rygning, eller at et voldsramt medlem er nødt til at flytte for at komme væk fra sin voldelig ægtefælle eller samlever.

Konklusionen er, at lovforslaget overhovedet ikke retter op på de alvorlige følger af dagpengereformen fra 2010, og at forbedringerne i form af muligheden for at optjene op til 1 års ekstra dagpengeret og tilsvarende på ingen måde opvejer de mange forringelser, der er indeholdt i dette lovforslag.

Enhedslisten vil stille de eventuelle nødvendige konsekvensændringsforslag, hvis et eller flere af Enhedslistens ændringsforslag vedtages ved 2. behandling

Alternativets medlemmer af udvalget udtaler, at regeringen og aftalepartierne havde en historisk mulighed for at lave et tidsvarende og fremtidssikret dagpengesystem, der bygger på de værdier, vi gerne vil forstærke i samfundet, og som tager højde for udviklingen på arbejdsmarkedet. I stedet har man indgået aftale om en model, der bygger videre på den grundlæggende holdning, at arbejdsløshed er de arbejdsløses egen skyld, og at de derfor skal motiveres gennem økonomiske tab og kontrol. Det er så uholdbart et fundament at genopbygge et i forvejen forfejlet dagpengesystem på, at Alternativet ikke kan bakke op om lovforslaget.

Alternativets medlemmer af udvalget finder fraværet af visioner og ønsker om at gøre dagpengesystemet til et opbyggeligt system, der understøtter de arbejdssøgendes egen motivation og drivkraft, beklageligt. Bl.a. havde Alternativet gerne set et langt større fokus på at understøtte muligheder for at skabe eget og andres job igennem iværksætteri, og Alternativet havde gerne set muligheder for at belønne frivillige indsatser og initiativer, der både kommer den enkelte og samfundet til gode. I stedet har regeringen og aftalepartierne valgt en model, der i Alternativets optik nedbryder og demotiverer den enkeltes eget engagement. Desuden er Alternativet kritiske over for sænkelsen af dimittendsatsen, der risikerer at undergrave rekrutteringsgrundlaget til den forsikringsordning, som dagpengesystemet jo er.

Et andet mindretal i udvalget (LA og KF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 6 foreslåede § 46, stk. 6, 1. pkt., udgår ordene », og forskellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned«.

[Bagatelgrænsen ophæves, og der efterreguleres kun for perioder, hvor der foreligger lønindberetninger i indkomstregisteret]

2) I den under nr. 7 foreslåede ændring af § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, udgår »om fastsættelse af bagatelgrænsen,«.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæves]

3) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 48 indsættes i stk. 1, 2. pkt., efter »samt«: »tillagt«.

[Sproglig præcisering]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

4) I den under nr. 9 foreslåede affattelse af § 48, stk. 1, udgår 5. pkt.

[Indtægt fra tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter servicelovens §§ 42 og 120 skal medregnes ved beregning]

5) Nr. 10 udgår.

[Den nugældende 3-måneders-/12-ugersberegningsperiode bibeholdes]

6) Nr. 11 udgår.

[Alle dimittender skal have en dimittendsats på 82 pct. af højeste dagpenge]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, LA, RV og KF):

7) Nr. 11 affattes således:

»11. § 49, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 79 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den 1. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. § 54. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter § 48.««

[Indberetning af indtægt i minimum 3 måneder ved beregning af ny sats for dimittender]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

8) Nr. 12 udgår.

[Medlemmer, der har opnået dagpengeret som værnepligtige, skal alle have en sats på mindst 82 pct. af højeste dagpenge]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, LA, RV og KF):

9) I den under nr. 12 foreslåede affattelse af § 49, stk. 6, affattes 4. pkt. således:

»Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet dog berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten.«

[Præcisering af, at bestemmelsen også omfatter ansættelsen på værnepligtslignende vilkår, og at der skal ske indberetning af indtægt i minimum 3 måneder ved beregning af ny sats for ledige tidligere værnepligtige]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

10) Nr. 13 udgår.

[Konsekvensændring, som følge af at § 1, nr. 11 og 12, udgår]

11) Nr. 14 udgår.

[Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 12]

12) Efter nr. 15 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 50 indsættes som stk. 3-5:

»Stk. 3. Et medlem skal have dagpenge med et fast beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller § 70, hvis den beregnede sats er under 82 pct. af højeste dagpenge, eller hvis der ikke inden for de seneste 5 år er udbetalt dagpenge med en tidligere beregnet sats. Ved vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, kan a-kassen ikke gå længere tilbage end til starten af den seneste medlemsperiode.

Stk. 4. Et medlem, der i mere end 2 år har fået støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller § 70.

Stk. 5. Et medlem, som har været udsendt som ulandsfrivillig i beregningsperioden, kan få udbetalt dagpenge med et fast beløb, der udgør 100 pct. af højeste dagpenge efter lovens § 47 eller § 70. Det er en betingelse, at medlemmet har været udsendt i forbindelse med frivilligprogrammer, hvortil der ydes bistand i henhold til lov om internationalt udviklingssamarbejde, eller private frivilligprogrammer udført for humanitære organisationer, der er godkendt i henhold til ligningslovens § 12, stk. 3.««

[Mindstesatsen på 82 pct. og de faste satser på 100 pct. skal bevares]

13) Nr. 20 udgår.

[Alle uddannede unge under 25 år skal have en sats på 82 pct., når de deltager i tilbud]

14) Nr. 23 udgår.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

15) De under nr. 24 foreslåede § 53, stk. 3, 4 og 6, udgår.

Stk. 5 bliver herefter stk. 3.

[Optjening af dagpengeret skal være baseret på løntimer]

16) Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 53, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som nr. 4 og 5:

»4) har afholdt ferie med feriegodtgørelse eller

5) har haft søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold, hvor der ikke er udbetalt løn, dagpenge eller feriedagpenge.««

[Konsekvensændring]

17) Nr. 25 udgår.

[Perioder med værnepligt skal medregnes fuldt ud til optjening af dagpengeret]

18) Nr. 30 affattes således:

»30. § 53, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Perioderne i stk. 2 og 5, hvori indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

2) perioder med støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

6) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob eller

7) perioder, hvori medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.««

[De nugældende muligheder for forlængelse af optjeningsperioden skal bevares]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, LA, RV og KF):

19) I den under nr. 30 foreslåede affattelse af § 53, stk. 6, der bliver stk. 10, ændres i nr. 3 »og« til: »eller«.

[Teknisk korrektion]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

20) Efter nr. 43 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 55, stk. 4, nr. 1, der bliver stk. 5, nr. 1, indsættes efter »jf. § 62, stk. 3,«: »eller ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb,«.«

[Perioden med ressourceforløbsydelse skal forlænges]

21) Nr. 46 udgår.

[De nugældende muligheder for forlængelse af referenceperioden skal bevares]

22) I den under nr. 49 foreslåede § 56 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperioden.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til forlængelse af dagpengeperioden]

23) Den under nr. 49 foreslåede § 56 a med tilhørende overskrift udgår.

[De foreslåede karensdage skal udgå]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, DF, LA, RV og KF):

24) I det under nr. 49 foreslåede § 56 a, stk. 2, ændres »i perioden« til: »for perioden«.

[Præcisering af, at den beskæftigelse, der skal til for ikke at blive pålagt en karens, skal forekomme i 4-månedersperioden, som karensen skal opgøres på baggrund af]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

25) Den under nr. 49 foreslåede § 56 b udgår.

[Den foreslåede konfiskering af 1 måneds dagpenge udgår]

26) I den under nr. 50 foreslåede affattelse af § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Afholdt ferie med feriegodtgørelse sidestilles med løntimer og medregnes til forlængelse af dagpengeperioden.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

[Afholdt ferie med feriegodtgørelse skal medregnes til forlængelse af dagpengeperioden]

27) Efter det under nr. 55 foreslåede § 60, stk. 1, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. En uge skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge, når medlemmet i ugen

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode.«

Stk. 2 og 3 bliver herfter stk. 3 og 4.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

28) I den under nr. 56 foreslåede ændring af § 60, stk. 2, udgår ordene », samt om at der kan udbetales supplerende dagpenge i den måned, hvor retten til supplerende dagpenge udløber«.

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

29) I den under nr. 57 foreslåede affattelse af § 60 udgår stk. 2, og efter stk. 3, der bliver stk. 2, indsættes:

»Stk. 3. Når retten til supplerende dagpenge er opbrugt, kan der udbetales dagpenge for de uger, hvor der ikke er arbejdstimer. Efter at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, kan der endvidere i de efterfølgende måneder udbetales dagpenge for uger, hvori medlemmet

1) starter eller ophører med arbejde,

2) påbegynder eller afslutter en ferieperiode eller

3) påbegynder eller afslutter en sygdomsperiode.«

[Uger med start eller ophør med arbejde, sygdom eller ferie skal ikke medregnes til forbrug af supplerende dagpenge]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

30) Efter nr. 57 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 63, stk. 1, ændres »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.«

[Konsekvensændring som følge af § 1, nr. 58]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

31) Nr. 58 udgår.

[Produktion af krigsmateriel skal være en gyldig grund til at afslå eller ophøre med arbejde]

32) Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»05. I § 63 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 01. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud, hvis medlemmet udsættes for eller risikerer at blive udsat for passiv rygning på en arbejdsplads, hvor det er besluttet at tillade at ryge efter §§ 13 og 22 i lov om røgfri miljøer.««

[Udsættelse for passiv rygning skal være en gyldig grund til at afslå eller opsige et arbejde]

33) Efter nr. 58 indsættes som nyt nummer:

»06. I § 63 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 02. Et medlem kan opsige et arbejde eller ophøre i et tilbud, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes fysisk vold eller trusler om fysisk vold fra en samboende.««

[Flytning fra hidtidig bopæl på grund af fysisk vold eller trusler om fysisk vold fra en samboende skal være en gyldig grund til at afslå eller ophøre med arbejde]

34) Efter nr. 60 indsættes som nyt nummer:

»07. I § 68 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem har ret til efter anmodning at blive overflyttet til fuldtidsforsikring fra det tidspunkt, hvor medlemmet er gået op i arbejdstid.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.«

[Deltidsforsikrede skal efter anmodning have ret til at blive overflyttet til fuldtidsforsikring, når de går op i arbejdstid]

35) Nr. 65 udgår.

[Arbejde af større omfang end deltidsarbejde er en gyldig grund for et deltidsforsikret medlem til at afslå anvist arbejde]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

36) Efter nr. 69 indsættes som nyt nummer:

»08. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, udgår »og 14«, og stk. 11-13 ophæves.

Stk. 14 og 15 bliver herefter stk. 11 og 12.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

37) I det under nr. 72 foreslåede § 74 e, stk. 3, 5. pkt., ændres »128 timer« til: »145 timer«, og »104 timer« ændres til: »118 timer«.

[Mindsteudbetalingen for efterløn skal være 14,8 timer]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

38) Efter nr. 74 indsættes som nyt nummer:

»09. § 74 l, stk. 1, 2. pkt., ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]

39) Efter nr. 76 indsættes som nyt nummer:

»010. I § 74 l, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »efter stk. 13 og 14« til: »efter stk. 17 og 18«.«

[Konsekvensændring som følge af indsættelse fire nye stykker i § 74 l]

40) Nr. 77 affattes således:

»77. I § 74 l, stk. 13, der bliver stk. 17, ændres »jf. stk. 12,« til: »jf. stk. 16,«, og »jf. stk. 14« ændres til: »jf. stk. 18«.«

[Konsekvensændring som følge indsættelse fire nye stykker i § 74 l]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

41) I den under nr. 79 foreslåede affattelse af § 74 n, stk. 1, ændres »1, 5 og 6« til: »1 og 5«, og efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn for den efterfølgende måned, jf. § 85 e.«

Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.

[Bagatelgrænsen for efterregulering af efterløn ophæves]

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

42) Efter nr. 86 indsættes som nyt nummer:

»011. I § 79, stk. 1, og § 81, stk. 1, nr. 3, ændres »kapitel 9, 9 a og 9 b,« til: »kapitel 9 og 9 a,«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]

43) I det under nr. 95 foreslåede kapitel 12 b udgår § 85 e, stk. 1, 2. pkt.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæves]

44) I det under nr. 95 foreslåede kapitel 12 b udgår i stk. 3, 1. pkt., »eller, når reguleringer ikke gennemføres på grund af bagatelgrænsen på 12 timer, jf. § 46, stk. 6, og medlemmet systematisk har indberettet færre timer, end medlemmet har arbejdet eller forventede at arbejde,«.

[Konsekvensændring, som følge af at bagatelgrænsen ophæves]

Til § 2

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT og SF):

45) Nr. 3 udgår.

[Mindstelønnen på 82 pct. af højeste dagpenge ved ansættelse med løntilskud skal bevares]

Til § 3

46) Paragraffen udgår.

[Der skal være ret til seniorjob efter udløbet af den almindelige dagpengeret]

Ny paragraf

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

47) Efter § 12 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, som ændret ved § 8 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, foretages følgende ændring:

1. § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:

»Godtgørelse efter stk. 1, kan pr. uge højst udgøre fem gange beløbet for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Godtgørelsen ydes pr. arbejdstime med tab af arbejdsindtægt på grund af deltagelse i uddannelse og beregnes på grundlag af en normeret ugentlig arbejdstid og et beløb svarende til dagpengenes højeste beløb for 1 dag, jf. § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ganget med fem.««

[Konsekvensændring, som følge af at arbejdsløshedsdagpenge fra 1. juli 2017 ikke udbetales for en 5-dagesuge]

Til § 13

48) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 61-64, 66-68, 08, 71-73, 09, 010, 77-80, 82, 83, 86, 011, 90, 93-98 og 104-107, og § 01 træder i kraft den 1. juli 2017.«

[Konsekvensændring]

Til § 15

49) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:

»For personer, der er omfattet af 1. pkt., finder de hidtil gældende regler i § 74, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]

50) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, finder den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.«

Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af kapitel 9 b]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslået, at udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Det er videre foreslået, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister.

Når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, sammenholdes oplysningerne på dagpengekortet for udbetalingsmåneden digitalt med oplysningerne i indkomstregisteret.

Det foreslås derudover, at de udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret og forskellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.

Der er ikke altid indberettet løntimer for hele udbetalingsmåneden på det tidspunkt, hvor oplysningerne på dagpengekortet sammenholdes digitalt med oplysningerne i indkomstregisteret.

Det betyder, at der ikke altid er overensstemmelse mellem udbetalingsperioden og lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger og ved forskudte lønperioder fra f.eks. den 20. til den 19. Formålet med bagatelgrænsen er således at sikre, at den månedsvise udbetaling og regulering af dagpenge på grundlag af løntimer og indkomst kan fungere smidigt.

Efterregulering vil efter lovforslaget ske i den efterfølgende måneds dagpengeudbetaling. Hvis ikke det er muligt at modregne i den efterfølgende månedsudbetaling, skal arbejdsløshedskassen opgøre et eventuelt tilbagebetalingsbeløb. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet den efterfølgende måned ikke skal have udbetalt dagpenge. Kravet vil ikke skulle tilbagebetales med det samme, men først hvis medlemmet ikke får udbetalt dagpenge i 3 måneder.

Den foreslåede regulering af udbetaling af dagpenge på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. betyder, at samkøringen med indkomstregisteret vil skulle ske på baggrund af indberetninger om afsluttede lønperioder i den måned, dagpengene er udbetalt for, uanset om der ikke er fuld overensstemmelse mellem udbetalingsperioden (kalendermåneden) og den periode, der reelt er indberettet løntimer for.

Dette vil medføre manuel behandling for både arbejdsløshedskassen og medlemmet, også i de tilfælde, hvor medlemmet oplyser et korrekt antal løntimer på dagpengekortet.

For at gøre samkøringen med indkomstregisteret mere præcis og samtidig skabe en mere smidig samkøring foreslås det, at indberetninger om løntimer og indkomst til indkomstregisteret alene sammenholdes med de af medlemmets oplysninger, som vedrører den periode, som indberetningerne dækker.

Det betyder, at medlemmets oplysninger for hele udbetalingsmåneden ikke altid kan sammenholdes med oplysningerne i indkomstregisteret i den efterfølgende måned. Hvis ikke hele udbetalingsmåneden omfattes af samkøringen, vil den resterende del af udbetalingsperioden blive samkørt i den næstfølgende måned. Alle perioder vil herved blive kontrolleret i forhold til de faktiske oplysninger og højst med 1 måneds forsinkelse. Der vil stadig kun skulle være én samkøring og efterregulering pr. måned. Efterreguleringen skal som udgangspunkt ske i den efterfølgende måneds dagpengeudbetaling. Efterreguleringen skal dermed ske i udbetalingen, der ligger efter den samkøring, der har vist en uoverensstemmelse mellem medlemmets indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret.

Der vil med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, blive fastsat nærmere regler herom.

Det foreslås yderligere, at bagatelgrænsen ophæves. Det betyder, at der ikke kun skal ske en efterregulering, hvis forskellen i antallet af timer overstiger en bagatelgrænse på 12 timer pr. måned.

Forslaget skyldes, at der ikke længere er brug for en bagatelgrænse, idet den månedlige samkøring alene sker for den del af udbetalingsperioden, der på samkøringstidspunktet er indberettet løntimer for. Der vil dermed være uoverensstemmelse mellem den periode, samkøringen sker for, og lønperioden ved uge- eller 14-dagesindberetninger og ved forskudte lønperioder fra f.eks. den 20. til den 19. Det bemærkes, at bagatelgrænsen oprindelig blev foreslået, for netop at disse tilfælde administrativt kunne behandles på en hensigtsmæssig og en administrativt nem måde.

Samkøringen foretages efter den 10. i den efterfølgende måned, når oplysningerne i indkomstregisteret foreligger.

Det vurderes, at ændringsforslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at bagatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efterregulering, ophæves, jf. den i ændringsforlagets nr. 1 foreslåede ændring af lovforslagets § 1, nr. 6.

Ændringen betyder, at den i bestemmelsen foreslåede bemyndigelse ikke vil omfatte nærmere regler om fastsættelse af bagatelgrænsen.

Til nr. 3

Det foreslås, at det i lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk. 1, 2. pkt., sprogligt præciseres, at beregningsgrundlaget opgjort som al A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag skal tillægges værdien af eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Som lovteksten er formuleret i lovforslaget kunne sætningen misforstås således, at eget ATP-bidrag skulle fratrækkes.

Til nr. 4

Der er tale om et reelt arbejde, når man passer sit handicappede eller alvorligt syge barn eller en nærtstående døende. Det er et arbejde, der i mange tilfælde sparer samfundet for langt dyrere døgninstitutionspladser eller hospitalspladser. På den baggrund er det urimeligt, at indtægten ikke kan medregnes til beregning.

Til nr. 5

Den foreslåede nye beregningsmetode kan give nogle helt groteske resultater. AK-Samvirke har i et notat fra 17. marts 2016 påvist, at et medlem kan risikere at få beregnet en dagpengesats på 3.168 kr. om måneden. Det er der ingen mennesker, der kan leve for. Notatet påviser, at mange medlemmer efter de nye regler vil få beregnet en dagpengesats, der ligger et par tusind kroner under den dagpengesats, de ville få efter de nugældende beregningsregler. Det gælder først og fremmest lavtlønnede lønmodtagere. Forslaget modvirker således intentionerne om, at det skal kunne betale sig for dagpengemodtagerne at tage mange lavtlønnede småjobs.

De nugældende dagpengeregler bør derfor bevares, indtil der fremkommer et bedre forslag, der ikke har de uheldige virkninger, som AK-Samvirke har påvist.

Til nr. 6

Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesystemet, som er et forsikringssystem. Herudover er det uacceptabelt, at dimittendsatsen skal yderligere forringes.

Til nr. 7 og 9

Det er i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslået, at dimittender modtager dagpenge med 82 pct. af højeste dagpengesats som fuldtids- eller deltidsforsikrede og med 71,5 pct., hvis de ikke har forsørgerpligt.

Det er videre foreslået, at skift af forsørgerstatus sker fra den 1. i den efterfølgende måned. Ved skift af forsørgerstatus i perioden fra den 2. januar 2017 til og med den 30. juni 2017 sker skiftet af ydelsessats fra den efterfølgende uge, jf. forslagets § 15, stk. 9.

Endelig er det foreslået, at de gældende regler om muligheden for at få foretaget en individuel beregning af satsen efter 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, hvis medlemmet har afsluttet et beskæftigelsesforhold, der kan danne grundlag for en ny beregningsperiode, der giver ret til dagpenge med et højere beløb, opretholdes.

Udgangspunktet for en ny beregning er en beregningsperiode, som dækker 12 måneder med den højeste indkomst inden for de seneste 24 måneder, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, ad § 49, stk. 1-3. Det følger af forslaget til § 49, stk. 1-3, at hvis der ikke inden for de seneste 24 måneder foreligger 12 måneder med den fornødne indkomst, beregnes dagpengenes størrelse på grundlag af indkomsten i alle måneder med indkomst inden for perioden på 24 måneder. Som konsekvens heraf kan et medlem, der modtager dagpenge med dimittendsats, få beregnet en ny dagpengesats forholdsmæssigt på grundlag af indkomsten i de 6 måneder efter opnåelsen af dagpengeretten.

Tilsvarende regler er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12, om nu ledige tidligere værnepligtiges ret til dagpenge.

De foreslåede regler om beregning af en ny sats betyder, at beregningen i princippet kan ske på grundlag af en meget kort periode, bare der i 1 måned inden for 6-månedersperioden er indberettet indtægt til indkomstregisteret én gang. Som i dag skal en ny beregning give ret til dagpenge med et højere beløb end den faste dimittendsats, for at den beregnede sats anvendes.

Der er tale om en utilsigtet ændring i forhold til gældende regler for dimittender og værnepligtiges mulighed for beregning af en ny sats. Ændringsforslaget er således en forudsætning for, at økonomien i aftalen er som aftalt.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at der for dimittender og tidligere værnepligtige kan ske beregning af en ny sats baseret på en meget kort periode inden for 6 måneder efter uddannelsens afslutning henholdsvis værnepligtens ophør. Dette skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at det for andre ledige først er muligt at få en ny beregning, hvis dagpengeretten er genoptjent, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, ad § 48, stk. 3.

Efter de hidtil gældende regler om dimittenders og værnepligtiges ret til beregning af en ny sats er det en betingelse, at der foreligger en beregningsperiode, som omfatter de seneste sammenhængende indberetningsperioder forud for ledigheden, som dækker 3 måneder ved månedsindberetninger og 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger til indkomstregisteret, og for hvilke der er indberettet mindst 320 henholdsvis 296 løntimer (deltidsforsikrede 195 henholdsvis 180 løntimer).

For at sikre hensynet bag reglerne om ny satsberegning, herunder at der er ret til en højere sats, at 6-månedersperioden er udtryk for, at der foreligger et reelt beskæftigelsesforhold, og det forhold, at der er tale om en undtagelse til, hvornår der er ret til beregning af en ny sats, foreslås det, at der stilles krav om, at der i mindst 3 måneder inden for perioden på mindst 6 måneder skal være indberettet indtægt, der opfylder kravet om at kunne indgå i en beregning efter forslaget til § 48, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at have betydning for de berørte, da det allerede efter gældende regler er et krav, at der til indkomstregisteret skal være indberettet mindst 320 løntimer for månedsindberetninger og 296 løntimer for uge- og 14-dagesindberetninger i den seneste sammenhængende indberetningsperiode, som dækker 3 måneder/12 uger. Der skal desuden være gået mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, for at der kan være ret til en ny beregning af satsen.

En gennemførelse af ændringsforslaget skønnes at være udgiftsneutralt for det offentlige sammenlignet med gældende regler, da det allerede har været en forudsætning i aftaleøkonomien.

Af lovtekniske grunde foreslås ændringsforslaget til § 1, nr. 11, gennemført som en affattelse af lovens § 49, stk. 5.

Derudover foreslås det, at det præciseres, at retten til en individuel beregning af dagpengesatsen, hvis medlemmet har haft ansættelse efter værnepligtens afslutning, også omfatter ledige, som har været ansat på værnepligtslignende vilkår. Dette er en videreførelse af de gældende regler.

Til nr. 8

Lovforslagets forringelse af værnepligtssatsen ligger uden for dagpengeaftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesystemet, som er et forsikringssystem. Herudover er det uacceptabelt, at værnepligtsatsen skal yderligere forringes.

Til nr. 10

Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det foreslås, at § 1, nr. 11 og 12, udgår.

Til nr. 11 og 12

Med de nye beregningsregler, hvor beregningsperioden kan være mellem 24 og 36 måneder, kan vi risikere, at medlemmer, der har mange små og lavtlønnede jobs, kan få beregnet meget lave dagpengesatser, som de reelt ikke kan leve af. Derfor er det vigtigt med en mindstesats.

For forældre, der i en årelang periode har passet et handicappet eller alvorligt sygt barn i hjemmet, har det meget alvorlige konsekvenser, at den faste sats på 100 pct. bortfalder. Med dette forslag og forslagene om, at støtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste hverken kan medregnes til beregning eller til optjening af dagpengeret, bliver de reelt frataget deres dagpengeret, og de skal starte helt forfra med at optjene dagpengeret på et arbejdsmarked, som de har været væk fra i en årrække.

Det foreslås derfor med ændringsforslaget, at mindstesatsen er på 82 pct. Og de faste satser på 100 pct. bevares.

Til nr. 13

Lovforslagets forringelse af satsen for uddannede unge under 25 år, der deltager i tilbud, ligger uden for dagpengeaftalen fra oktober 2015. Forsørgerbegrebet hører ikke hjemme i dagpengesystemet, som er et forsikringssystem. Herudover er det uacceptabelt, at dagpengesatsen for uddannede unge under 25 år yderligere skal forringes.

Til nr. 14-16

Den foreslåede indkomstbaserede optjeningsmodel passer kun til fastansatte månedslønnede, der har en indtægt, der ligger over mindstelønnen. Den foreslåede ændring af optjeningskravet fra at være baseret på løntimer til at være baseret på indkomst vil medføre forringelser for et stort antal medlemmer.

Lønmodtagere, der er aflønnede med industriens mindsteløn, skal bruge mere end 12 måneder på at optjene dagpengeret, fordi det er det aktuelle regulerede indkomstkrav, der skal gælde, og når indtægten eller en del af indtægten stammer fra de foregående år er den lavere end det aktuelle gældende indkomstkrav.

Timelønnede, der får 12½ pct. i feriegodtgørelse til at holde ferie for, diskrimineres i forhold til månedslønnede, der får ferie med løn, fordi ferien ikke må medregnes i det år, hvor ferien holdes. Det medfører, at timelønnede skal bruge mindst 5 uger ekstra på at optjene dagpengeret.

Når søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage uden løn ikke kan medregnes, medfører det, at der er op til 13 dage om året, der ikke kan tælles med.

Det vil være en administrativ lettelse for a-kasserne, at både optjeningskravet og genoptjeningskravet opgøres i timer. Det er noget rod, at der skal anvendes to forskellige metoder.

Til nr. 17

Det er en helt urimelig forringelse af værnepligtiges forhold, at der reelt kun kan medregnes langt under halvdelen af perioden med værnepligt, når optjeningen skal opgøres i indkomst. Derfor skal perioden opgøres i timer, og hele perioden skal medregnes.

Til nr. 18

Det er urimeligt, at sygdom og barsel i sig selv ikke er tilstrækkeligt til at forlænge optjeningsperioden, men at det kræves, at man har modtaget sygedagpenge eller barselsdagpenge. Det betyder, at sygdomsperioder, hvor man modtager ressourceforløbsydelse i et jobafklaringsforløb eller revalideringsydelse under revalidering ikke kan forlænge optjeningsperioden. Det er ligeledes klare forringelser, når optjeningsperioden ikke kan forlænges med perioder med voksenuddannelsesstøtte eller ansættelse i seniorjob.

Til nr. 19

Der er tale om en teknisk korrektion, idet alle de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, ikke skal være opfyldt, for at optjeningsperioden kan forlænges. Optjeningsperioden kan således forlænges, hvis ét af forholdene er opfyldt.

Til nr. 20 og 21

Det er urimeligt, at uddannelse med voksenuddannelsesstøtte og unges uddannelse ikke kan forlænge referenceperioden. Perioder med jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse erstatter nu sygedagpenge, når der er gået 22 uger. Disse perioder med jobafklaringsforløb bør forlænge referenceperioden.

Til nr. 22 og 26

Det er urimeligt, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes til den fleksible genoptjeningsret. Der er ingen saglig begrundelse for, at ferieperioden kan medregnes til den almindelige genoptjening af dagpengeretten, men ikke til den fleksible genoptjening.

Til nr. 23

Karensdage hører ikke hjemme i dagpengesystemet. De 3 årlige karensdage er en reel nedsættelse af dagpengesatsen med 1,15 pct. eller 2.508 kr. årligt.

Til nr. 24

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen i stk. 2. I overensstemmelse med aftale om et tryggere dagpengesystem fremgår det af bemærkningerne til § 56 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, at et medlem ikke skal pålægges karens, hvis medlemmet i 4-månedersperioden har haft mere end 148 timer beskæftigelse for fuldtidsforsikrede eller 97 timer for deltidsforsikrede. Det er præciseret, at beskæftigelsen skal forekomme i 4-månedersperioden.

Præciseringen skyldes, at formuleringen i det fremsatte lovforslag kan give anledning til usikkerhed om, hvorvidt det er beskæftigelsens placering eller tidspunktet for indberetningen af beskæftigelsen til indkomstregistreret, der er afgørende, når der skal vurderes, om der skal pålægges en karens.

Med ændringen sikres det, at bestemmelsen i lovforslaget er i fuld overensstemmelse med intentionen i aftalen og bemærkningerne til det fremsatte lovforslag.

Der er i stk. 7 givet ministeren bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler. I lovforslagets bemærkninger er det beskrevet, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om, at i de tilfælde, hvor løntimer er indberettet til indkomstregisteret for en periode, der går henover start- eller slutdatoen for en 4-månedersperiode, vil løntimerne blive delt forholdsmæssigt svarende til forholdet mellem antallet af kalenderdage i den indberettede periode, der er placeret i hver af 4-månedersperioderne. Der kan for en 4-månedersperiode herefter medregnes det forholdsvise antal løntimer i indberetningsperioden.

Det fremgår af aftale om et tryggere dagpengesystem, at der ikke skal pålægges karens for en 4-månedersperiode, hvis medlemmet inden for de 4 måneder har haft mere end sammenlagt 20 dages fuldtidsbeskæftigelse.

I forbindelse med arbejdet med at udmønte lovforslaget i bekendtgørelser har det vist sig, at det er muligt at vælge en udmøntning, der gør ordningen lettere at administrere. Den hidtil foreslåede udmøntning vil betyde, at arbejdsløshedskasserne skal lave en særlig it-understøttelse for at håndtere de tilfælde, hvor der skal foretages forholdsmæssige delinger af løntimer. I arbejdsløshedskassernes system vil ligge oplysninger om arbejde og dets placering i henhold til medlemmets oplysninger på dagpengekortet - eventuelt korrigeret efter samkørsel med indkomstregisteret - men det vil kræve et særskilt understøttelse at hente oplysninger i indkomstregisteret om antallet af løntimer i en periode for derefter at fordele dem forholdsmæssigt og herefter lægge dem sammen med arbejdsløshedskassens oplysninger om løntimer i perioder, der ikke går hen over start/slut på en 4-månedersperiode.

I stedet for den forslåede udmøntning vil der blive taget udgangspunkt i medlemmets oplysninger på dagpengekortet, med hensyn til hvor timerne skal placeres. Dette har betydning både først og sidst i 4-månedersperioden. Disse timer vil for de første måneders vedkommende være kontrolleret via indkomstregistret og vil for perioden med tro- og love-oplysninger via dagpengekort blive kontrolleret efterfølgende. Dermed følger man også princippet fra placering af arbejde i måneder og forbrug af supplerende dagpenge, hvor arbejdstimerne placeres på det tidspunkt, medlemmet har oplyst på dagpengekortet.

Denne udmøntning af reglerne vil gøre det muligt for arbejdsløshedskasserne at bygge administrationen af karens på de sagsgange, der er bygget op omkring administrationen af dagpengekort med hensyn til udbetaling af dagpenge, herunder efterregulering og kontrol.

Denne udmøntning vil også gøre systemet nemmere at forstå for medlemmerne, da den vil afspejle de faktisk præsterede timer i 4-månedersperioden.

Det er vurderingen, at den ændrede udmøntning ikke vil ændre på, hvor mange der får karens, og dermed ikke vil have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

De administrative regler vil derfor blive fastsat i overensstemmelse hermed.

Til nr. 25

Det er helt uantageligt, at dagpengemodtagere skal straffes og fratages 1 måneds dagpenge, alene fordi de er arbejdsløse. Og det er også helt uacceptabelt, at forslaget får tilbagevirkende kraft.

Til nr. 27-29

Når man starter på et arbejde eller ophører med et arbejde midt i en uge, er der ikke tale om arbejde på nedsat tid. Derfor skal en sådan uge ikke tælle med til forbrug af supplerende dagpenge. Det samme gælder, hvis man begynder på eller slutter med ferie midt i en uge eller bliver syg eller rask midt i en uge.

Det fremgår af bemærkningernes punkt 2.7.3.2 og bemærkningerne til § 1, nr. 55 og 56, at hvis man arbejder på nedsat tid, i måneden efter at retten til supplerende dagpenge er opbrugt, mister man retten til dagpenge i denne måned, også for de uger, hvor man er fuldt arbejdsløs. Det er en helt urimelig bestemmelse.

Til nr. 30

Det følger af § 1, nr. 58, at § 63, stk. 3, ophæves, og at stk. 4 herefter bliver stk. 3. Som en konsekvens heraf skal henvisningen i § 63, stk. 1, til stk. 4 ændres til stk. 3.

Til nr. 31

Det er totalt uacceptabelt, at man ikke længere kan nægte at medvirke til at producere våben og andet krigsmateriel. Det enkelte medlem kan have tungtvejende etiske grunde til ikke at ville bidrage til krig og til indirekte at slå andre mennesker ihjel. Retten til at nægte at producere krigsmateriel bør respekteres på samme måde som retten til at være militærnægter.

Til nr. 32

Det er uacceptabelt og dobbeltmoralsk, at Folketinget på den ene side har vedtaget en rygelov for at beskytte ansatte mod passiv rygning og på den anden side vil tvinge arbejdsløse til at udsætte sig for passiv rygning ved at afskaffe reglen om, at et medlem har ret til at afslå eller opsige et arbejde, hvor man udsættes for passiv rygning. Derfor skal den nugældende bestemmelse om, at passiv rygning er en gyldig grund, skrives ind i loven.

Til nr. 33

Når et medlem må flytte fra sin hidtidige bopæl på grund af vold eller trusler om vold fra sin ægtefælle eller samlever, er der tale om en helt nødvendig flytning, der ofte indebærer, at medlemmet må flytte rigtig langt væk for at undgå volden. Det er helt urimeligt, at medlemmet i den situation skal pålægges karantæne, fordi medlemmet på grund af flytningen må ophøre med sit arbejde. Derfor skal den nugældende bestemmelse om, at fysisk vold er en gyldig grund, skrives ind i loven.

Til nr. 34

Tidspunktet for, hvornår overflytningen fra deltidsforsikring til fuldtidsforsikring sker, kan have betydning for medlemmet f.eks. i forhold til ret til fuldtidsefterløn.

Til nr. 35

Reglen om, at deltidsforsikrede kan afslå arbejde på over 30 timer om ugen, bør bibeholdes som lovparagraf. Det er altid bedst for retssikkerheden, at en rettighed er indskrevet i loven og ikke kun i en bekendtgørelse.

Til nr. 36

Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. anses et medlem, som har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter kapitel 9 b, for at opfylde betingelsen i om ret til dagpenge i tilfælde af ledighed ved udstedelse af efterlønsbevis eller ved overgang til efterløn. Efter § 74 a, stk. 12, er det dog en betingelse, medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ved efterlønsalderen efter § 74. Efter § 74 a, stk. 13, er det en betingelse for et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at efterlønsalderen, jf. § 74, er nået, at medlemmet opfylder kravene om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, foreslås det at ophæve § 74 a, stk. 11-13. Endvidere foreslås det at konsekvensændre henvisningen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Med hensyn til retsstillingen for de medlemmer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter forslagets ikrafttræden den 1. juli 2017, henvises til den foreslåede ændring af lovforslagets § 15, stk. 1, 2. pkt.

Som følge af den foreslåede ophævelse af § 74 a, stk. 11-13, foreslås det at konsekvensændre henvisningen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 37

Mindsteudbetalingen for efterløn skal være den samme som for dagpenge.

Til nr. 38

Efter § 74 l, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder, hvor et medlem har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, efter at betingelserne for ret til efterløn, jf. § 74 a, er opfyldt, ikke i opgørelsen af, om medlemmet har ret til efterløn som fuldtidsforsikret.

Som konsekvens af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, foreslås det at ophæve § 74 l, stk. 1, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 15, stk. 2.

Til nr. 39

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i § 74 l, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 16, 1. pkt., som følge af indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 40

Der er tale om en konsekvensændring af henvisningerne i § 74 l, stk. 13, 1. pkt., der bliver stk. 17, 1. pkt., som følge af indsættelse af fire nye numre i § 74 l.

Til nr. 41

Bagatelgrænsen på 12 timer er uacceptabel. Forkerte arbejdsgiveroplysninger vil medføre, at medlemmerne i en måned kan miste efterløn, som de ubetinget har ret til, på op til 1.356 kr. Det samme gælder, hvis man i forventning om arbejde skriver timer på efterlønskortet og det, efter at efterlønskortet er sendt, viser sig, at man alligevel ikke får arbejdet. Pligtopfyldende medlemmer, der sætter en ære i ikke at give a-kassen forkerte oplysninger, vil på den måde blive straffet.

Til nr. 42

Der er tale om konsekvensændringer af refusionsbestemmelsen i § 79 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og bestemmelsen i lovens § 81 om arbejdsløshedskassernes pligt til at indsende regnskabsoplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som følge af forslaget i § 1, nr. 22, om ophævelse af lovens kapitel 9 b om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede § 15, stk. 1, hvorefter de hidtil gældende regler i forhold til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat finder anvendelse efter den 1. juli 2017. Det vil således også omfatte lovens §§ 79 og 81.

Til nr. 43 og 44

Der er tale om konsekvensændringer, der skyldes, at bagatelgrænsen på 12 timer for, hvornår der skal ske en efterregulering, ophæves, jf. ændringsforlaget til § 1, nr. 1, ad § 46, stk. 6.

Konsekvensen af, at bagatelgrænsen foreslås ophævet, er, at den misbrugssituation, bagatelgrænsen kunne give anledning til, ikke længere vil være til stede.

Med det foreslåede ændringsforslag til § 85 e, stk. 3, indarbejdet, skal arbejdsløshedskassen fortsat vurdere, om et medlem med forsæt til at opnå en ydelse med urette har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser, hvis medlemmet på tidspunktet for indberetningen har arbejdet flere timer, end medlemmet indberettede.

Bestemmelsen tænkes anvendt, når en regulering overstiger ydelser for 37 timer, men et misforhold mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret kan bero på undskyldelige forhold hos medlemmet eller forhold hos arbejdsgiveren. I sådanne tilfælde vil der ikke være tale om, at medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder for dermed at opnå en ydelse med urette.

Til nr. 45

Lovforslagets forringelse af vilkårene for ansatte i løntilskudsjob ligger uden for aftalen. Der er ingen, der bør arbejde for en løn, der er lavere end 82 pct. af højeste dagpenge. Derfor er det helt urimeligt at fjerne garantien for en mindsteløn på 82 pct. af højeste dagpenge.

Til nr. 46

Seniorjobbere skal bevare de samme rettigheder, som de har i dag, og skal derfor have ret til seniorjob, når den almindelige dagpengeret er opbrugt.

Til nr. 47

Ændringsforslaget er en konsekvensændring af de foreslåede ændrede regler om beregning og udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

Efter gældende regler i § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015 med senere ændringer, udgør dagpengenes beløb for 1 uge 4.180 kr. (2016). Med lovforslaget foreslås det i § 1, nr. 8, (§ 47, stk. 1), at dagpengenes højeste beløb for 1 måned udgør 18.113 kr. pr. 1. januar 2016. Efter lovforslaget ændres reglerne om arbejdsløshedsdagpenge således til, at udbetalingen af dagpenge fra den 1. juli 2017 går fra at blive beregnet og udbetalt ugevis til at blive beregnet og udbetalt månedsvis. Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 8, (§ 47, stk. 2), at dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes ved, at månedsbeløbet divideres med 160,33 (timer), som herefter ganges med 7,4 (timer).

I § 5, stk. 2, i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (godtgørelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012 med senere ændringer, fremgår det, at beregningen af VEU-godtgørelse beregnes pr. uge under henvisning til § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

For at bibeholde ugeberegningen på VEU-godtgørelsesområdet foreslås § 5, stk. 2, 1 og 2. pkt., i godtgørelsesloven ændret således, at godtgørelsen beregnes under henvisning til dagssatsen i § 47, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., gange fem.

Ændringsforslaget medfører ingen merudgifter.

Til nr. 48

Der er tale om konsekvensændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af forslagene i nr. 36, 38, 39, 40 og 42, som skal træde i kraft den 1. juli 2017.

Det foreslås endvidere, at den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som affattet ved § 01, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017 samtidig med ændringen af § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 49

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 36, at reglerne i § 74 a, stk. 11-13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om retten til at kunne overgå til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves som konsekvens af, at kapitel 9 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophæves fra den 1. juli 2017.

Der foreslås, at der i lovforslagets § 15, stk. 1, indsættes en overgangsregel, hvorefter de hidtil gældende regler i § 74 a, stk. 11-13, fortsat finder anvendelse. Det betyder, at det også efter den 1. juli 2017 vil være muligt for medlemmer, der har modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, at kunne overgå til efterløn.

Til nr. 50

Det er foreslået i ændringsforslagets nr. 38, at reglen om, at perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvor medlemmet har været fuldtidsforsikret, ikke kan medregnes i de medlemsperioder med fuldtidsforsikring, der er en betingelse for at få beregnet efterløn som fuldtidsforsikret, ophæves fra den 1. juli 2017.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stykke i lovforslagets § 15 med en overgangsregel, hvorefter den hidtil gældende regel i § 74 l, stk. 1, 2. pkt., fortsat finder anvendelse. Det betyder, at ved opgørelse af, om et medlem har været fuldtidsforsikret i 10 år inden for de sidste 15 år, heraf mindst 52 uger umiddelbart før overgangen til efterløn, medregnes en medlemsperiode, hvor medlemmet har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse fortsat ikke.

Bent Bøgsted (DF) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Peter Kofod Poulsen (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Marlene Harpsøe (DF) Pernille Bendixen (DF) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Anni Matthiesen (V) Britt Bager (V) Joachim B. Olsen (LA) Laura Lindahl (LA) Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) nfmd. Jeppe Bruus (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Henning Hyllested (EL) Christian Juhl (EL) Finn Sørensen (EL) Josephine Fock (ALT) Torsten Gejl (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.