L 173 Forslag til lov om ændring af lov om Energinet.dk, lov om naturgasforsyning og lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat.

(Energinet.dk's varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt økonomisk regulering af naturgasdistributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.).

Af: Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)
Udvalg: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 19-05-2016

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 19. maj 2016

20151_l173_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 19. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. april 2016 og var til 1. behandling den 21. april 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren sendte den 17. februar 2016 dette udkast til udvalget, jf. EFK alm. del - bilag 188. Den 13. april 2016 sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 13 spørgsmål til energi-, forsynings- og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget lægger i tråd med den politiske aftale afgørende vægt på, at det ikke må blive dyrere for gaskunderne i de berørte områder, når gasdistributionsnettet bliver solgt fra DONG Energy til Energinet.dk. For at afklare, hvorledes et salg og en fortjeneste til DONG kunne realiseres uden ekstraregning til gaskunderne, har der været stillet en række spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Vi henviser til svarene på spørgsmål 1-13 og noterer med tilfredshed, at ministeren har bekræftet, at det ikke vil blive dyrere for de 122.000 gaskunder tilkoblet DONG Energys gasdistributionsnet på Sjælland og i Sydjylland. Vi noterer særligt ministerens forsikring om, at Energinet.dk overtager DONG's indtægtsramme og de historiske forhold, der ligger til grund for denne, herunder fastholdelse af den eksisterende restgæld og dennes afviklingsperiode.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mikkel Dencker (DF) Jan Erik Messmann (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Bjarne Laustsen (S) Erik Christensen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S) Karin Gaardsted (S) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Johannes Lebech (RV) Zenia Stampe (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)46
Dansk Folkeparti (DF)37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)34
Enhedslisten (EL)14
Liberal Alliance (LA)13
Alternativet (ALT)10
Radikale Venstre (RV)8
Socialistisk Folkeparti (SF)7
Det Konservative Folkeparti (KF)6
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Tjóðveldi (T)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 173

Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Svar på mundtligt spørgsmål fra Mikkel Dencker (DF) om prisfastsættelsen i forbindelse med handlen mellem DONG og Energinet.dk om aktiverne, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
4
1. udkast til betænkning
5
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173

Spm.nr.
Titel
1
Spm., om distributionstariffen stiger i forbindelse med et salg af DONG's gasdistributionsnet m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om afviklingstidspunktet for gælden og derved afskrivningsbeløbet, der indregnes i distributionstariffen, ændres m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om aktiviteten »gasdistribution« i det nye selskab holdes adskilt, så det kan eftervises, at gældsafviklingen ikke ændres m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om det fastlagte udtrædelsesbeløb af gasnettet ikke ændres som følge af salget af DONG's gasdistributionsnet til Energinet.dk m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om det fastlagte udtrædelsesbeløb ophører med udgangen af 31. december 2020 m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om alle gaskunder uden betaling af kompensationsbeløb kan frakobles naturgasnettet pr. 1. januar 2021 m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvorledes låntagning, gældsafvikling og distributionstariffen blev påvirket, da DONG Energy købte Naturgas Sjælland m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om ministeren vil oversende årlige opgørelser for det økonomiske forløb for naturgasdistributionsnettet m.v., til energi,- forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, hvorledes Energinet.dk finansierer købsprisen på 2,3 mia. kr. for gasdistributionsnettet, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvor mange ekstra år der vil gå, før gastariffen på Sjælland og i Sydjylland bliver reduceret, nu hvor den nye ejer, Energinet.dk, skal finansiere de 2,3 mia. kr., der er købssummen, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om ministerens holdning til det forhold, at gaskunderne i områderne var stillet i udsigt, at gastariffen vil falde efter 2023, når restgælden er betalt, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, hvad det kommer til at betyde for distributionstariffen for de 122.000 gaskunder på Sjælland og i Sydjylland, at DONG Energy opnår en fortjeneste på 1,5 mia. kr., til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, efter hvilke regler Energinet.dk kan indregne ekstraomkostninger ved ejerskifte som »nødvendige omkostninger« i tariffen for gaskunderne, når aktiviteten er nonprofit, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå