Fremsat den 31. marts 2016 af forsvarsministeren (Peter Christensen)

Forslag

til

Lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum, lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

(Ændring af sammensætningen af beredskabskommissioner, hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne, ændring af bestemmelse om brandsyn m.v.)

§ 1

I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, 1. pkt., ændres »krigshandlinger« til: »terror- og krigshandlinger«.

2. § 3 affattes således:

»§ 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes på Færøerne, i Grønland eller i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan endvidere bestemme, at udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med statslige og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«

3. § 5, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Beredskabsstyrelsen skal udarbejde en plan for koordination og samarbejde mellem de myndigheder, der har ansvar for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af en nuklear ulykke.

Stk. 3. Planen, jf. stk. 2, skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år.«

4. I § 9, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:

»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.«

5. I § 9, stk. 2, indsættes som 7. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen.«

6. I § 10, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Politidirektøren har ikke stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.«

7. I § 10, stk. 2, indsættes som 6. pkt.:

»Kommunalbestyrelserne kan samlet udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles beredskabskommission.«

8. Efter § 10 indsættes før overskriften:

»§ 11. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.

Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.«

9. I § 12 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens sikring af, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser.«

10. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

11. I § 14 indsættes efter »virksomhed,«: »alarmering,«.

12. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsen skal udtale sig om forslaget til plan, og at Beredskabsstyrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbestyrelsen.«

13. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

14. I § 18, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

15. § 23 a affattes således:

»§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne ved tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifterne for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer i forbindelse med de i stk. 1 nævnte anlæg.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsberedskabet har i forbindelse med tilslutning til og overvågning af brandtekniske installationer samt ved udrykning til blinde alarmer.«

16. I § 36, stk. 1, indsættes efter »oplag«: », af særlige lagerbygninger«.

17. Efter § 69 indsættes:

»§ 69 a. Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og kapitel 16 finder tilsvarende anvendelse, når forholdet er begået mod eller af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark i henhold til multilaterale eller bilaterale aftaler efter § 3, stk. 3, eller aftaler mellem lokale myndigheder i de grænsenære områder efter § 11, stk. 1.

Stk. 2. Erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance.«

§ 2

I lov om beskyttelsesrum, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003, foretages følgende ændring:

1. Efter § 15 indsættes:

»§ 15 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«

§ 3

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 36, stk. 2, indsættes efter »bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger mellem havnebestyrelsen,«: »den fælles beredskabskommission,«

2. Efter § 37 indsættes i kapitel 11:

»§ 37 a. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser og pligter efter dette kapitel til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«

§ 4

I lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29. april 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 6 b indsættes:

»§ 6 c. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser efter denne lov til beredskabskommissionen, jf. beredskabslovens § 9, stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. beredskabslovens § 10, stk. 2.«

§ 5

Loven træder i kraft den 1. juli 2016.

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Der har gennem en årrække været fokus på, at redningsberedskabet skal indrettes effektivt, og at komponenterne i redningsberedskabet - det kommunale redningsberedskab og det statslige redningsberedskab - skal supplere hinanden på bedst mulig vis. Hovedformålet med lovforslaget er på den baggrund at udmønte visse af de anbefalinger, som fremgår af rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg, der blev afgivet i august 2014. Dette udvalg blev nedsat som følge af den politiske aftale om redningsberedskabet 2013-14. Flere af anbefalingerne forudsætter ændringer af beredskabsloven.

Det er således et hovedsigte med lovforslaget at sikre en lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabsenheder, herunder ved at skabe mere fleksible rammer for sammensætningen af beredskabskommissionerne i de fælleskommunale beredskabsenheder. Samtidig fokuseres der i lovforslaget på en række områder på en mere effektiv arbejdsdeling, herunder at udnytte mulighederne for anvendelse af redningsberedskabets ressourcer lokalt på tværs af de kommunale redningsberedskaber og nationalt i forbindelse med større, sjældent forekommende ulykker og katastrofer.

Herudover omhandler lovforslaget Beredskabsstyrelsens rolle som sektoransvarlig myndighed på beredskabsområdet og styrelsens koordinerende opgaver, der understøtter det samlede redningsberedskab, herunder ressourcedisponering og indsættelse. Endvidere præciseres de statslige specialopgaver i forhold til det nukleare beredskab samt muligheden for indsættelse af Beredskabsstyrelsens kapaciteter på Færøerne og i Grønland, bl.a. for at kunne indgå i den arktiske beredskabsstyrke.

Som en konsekvens af de omfattende omlægninger i det kommunale redningsberedskab indeholder lovforslaget ligeledes en bestemmelse, som giver forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler om udarbejdelse af planer for det kommunale redningsberedskab, herunder at Beredskabsstyrelsens udtalelse om et forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab skal forelægges kommunalbestyrelsen.

Lovforslaget indeholder desuden en række bestemmelser, der på forskellig vis understøtter det aktuelle fokus på at sikre fagligt hensigtsmæssige og omkostningseffektive løsninger, herunder mulighed for gensidigt operativt samarbejde hen over landegrænserne såvel på statsligt som på lokalt niveau.

Endelig indeholder lovforslaget bestemmelser om ændring af beskyttelsesrumsloven, havmiljøloven og fyrværkeriloven, da en ændring af disse love er en forudsætning for gennemførelsen af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Ændring af sammensætningen af beredskabskommissionen m.v.

Efter beredskabslovens §§ 9 og 10 er politidirektøren født medlem af beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission.

KL har peget på, at politidirektøren ikke er undergivet kommunalbestyrelsens instruktionsbeføjelse, og at det derfor kan være hensigtsmæssigt i loven at præcisere, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål.

Det foreslås derfor i §§ 9, stk. 2, og 10, stk. 2, at indsætte bestemmelser om, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål. (Lovforslagets § 1, nr. 4 og 6).

KL har endvidere peget på, at hensynet til samarbejdet i redningsberedskaberne taler for at åbne mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan udpege medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen. I samordnede redningsberedskaber vil det være hensigtsmæssigt, at de deltagende kommunalbestyrelser udpeger en eller flere medarbejderrepræsentanter til den fælles beredskabskommission.

Det foreslås derfor, at der i § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, indsættes hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission. (Lovforslagets § 1, nr. 5 og 7).

2.2. Fri disponering

I henhold til beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

Forsvarsministeriet skal bemærke, at det kommunale redningsberedskabs kapaciteter i dag som udgangspunkt disponeres inden for geografisk afgrænsede områder. Der er typisk tale om kommunegrænserne eller grænserne for de kommunale samarbejder. Der er således ikke sikkerhed for, at det er de nærmeste relevante ressourcer, der automatisk disponeres til en konkret hændelse.

Redningsberedskabets Strukturudvalg har anbefalet, at redningsberedskabet baseres på fri disponering, dvs. at nærmeste relevante ressource tilkaldes ved alarmering, således at borgeren sikres den hurtigste hjælp. Det vurderes således, at der kan opnås effektiviseringer ved, at den udrykningsenhed, der er placeret nærmest skadestedet, uanset om skadestedet befinder sig i naboberedskabets udrykningsområde, rykker ud.

Princippet om fri disponering er relevant ved de dagligdags hændelser, som ikke kræver specialmateriel eller mandskab med specialkompetencer. Der er således ikke tale om at indføre fri disponering i de situationer, hvor den tekniske leder af indsatsen tilkalder assistance efter beredskabslovens § 18, stk. 2.

Det foreslås på den baggrund, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser. (Lovforslagets § 1, nr. 9).

2.3. Hjemmel i relation til koordinering af assistancemuligheder på tværs af landet

Redningsberedskabets Strukturudvalg anførte i sin rapport, at det er udvalgets opfattelse, at hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand efter beredskabslovens § 18, stk. 1, bør styrkes, således at en overordnet national myndighed kan kræve redningsberedskabets kapaciteter indsat uden for eget og naboudrykningsområdet. Anbefalingen er begrundet i, at den gældende § 18, stk. 1, ifølge forarbejderne er en mulighed, der kun tænkes anvendt under krigsforhold eller i særlige katastrofesituationer.

Det foreslås derfor at tilvejebringe hjemmel til, at forsvarsministeren i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde. I praksis forventes hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen, som via sin rolle som statslig myndighed inden for redningsberedskabet allerede har erfaring med håndtering af større og/eller flere samtidige indsatser, ligesom Beredskabsstyrelsen har det nationale overblik over både de statslige og kommunale ressourcer inden for redningsberedskabet, som kræves for på en hensigtsmæssig måde at kunne indsætte enheder fra de kommunale redningsberedskaber uden for eget udrykningsområde. (Lovforslagets § 1, nr. 13).

2.4. Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne

Af beredskabslovens § 3 fremgår, at forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Bestemmelsen tjener til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser og sigter på indsættelse af det statslige redningsberedskab. Beredskabsloven regulerer ikke spørgsmålet om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet på kommunalt niveau hen over landegrænserne.

En arbejdsgruppe nedsat af Beredskabsstyrelsen efter bemyndigelse fra Forsvarsministeriet bestående af repræsentanter for Sundhedsstyrelsen, Rigspolitiet, KL, Københavns Brandvæsen, Tønder Kommune, Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen har i en redegørelse af 29. oktober 2015 redegjort for gældende regler og aftaler om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne. Arbejdsgruppen har fremsat en række anbefalinger, herunder bl.a. at der søges tilvejebragt en hjemmel i beredskabsloven, som sikrer, at det gensidige operative samarbejde på kommunalt niveau hen over landegrænserne kan fortsætte, at der tilvejebringes en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at indgå aftale med statslige og regionale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker, at der tilvejebringes en hjemmel til, at vold eller trusler om vold mod udenlandske brandfolk, der opererer på dansk grund under en fælles indsats med det kommunale redningsberedskab, kan straffes i henhold til straffelovens § 119, stk. 1 (skærpet straf), samt at der tilvejebringes en hjemmel til, at erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet land under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance. Indgåede aftaler skal overholde gældende regler på området.

Med lovforslaget tilvejebringes de fornødne lovhjemler i overensstemmelse med arbejdsgruppens anbefalinger. (Lovforslagets § 1, nr. 2, 8 og 17).

2.5. Bemyndigelse til at fastsætte regler om krav til behandling af Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen for den risikobaserede dimensionering m.v.

Efter § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen) skal kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for den risikobaserede dimensionering af kommunens redningsberedskab, som skal indgå i den plan for kommunens beredskab, der udarbejdes i henhold til beredskabslovens § 25.

Beredskabskommissionen eller en fælles beredskabskommission skal indhente en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen til et forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet, inden planforslaget forelægges kommunalbestyrelsen. Der er imidlertid ikke fastsat bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal have forelagt Beredskabsstyrelsens udtalelse.

En gennemgang af kommunernes dimensioneringsplaner for planperioderne 2006-2009 og 2010-2013 foretaget af Beredskabsstyrelsen har vist, at kommunerne kun i begrænset omfang har indarbejdet Beredskabsstyrelsens forslag i de planer, der er forelagt kommunalbestyrelsen.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stykke i § 14, hvori det fastsættes, at styrelsens udtalelse skal forelægges kommunalbestyrelsen. (Lovforslagets § 1, nr. 12).

Beredskabsstyrelsen vil herefter som led i sin tilsynsvirksomhed få bedre mulighed for at følge op på sager, hvor kommunen ikke forholder sig til styrelsens bemærkninger til planforslag. I tilfælde, hvor styrelsens udtalelse herefter ikke forelægges for kommunalbestyrelsen, vil styrelsen kunne indbringe sagen for det kommunale tilsyn.

Planen for den risikobaserede dimensionering vil fortsat skulle godkendes af kommunalbestyrelserne i den enkelte samordning.

Det foreslås endvidere, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere skal indgå i kommunens generelle beredskabsplan i henhold til beredskabslovens § 25, idet der etableres en fælles plan for den risikobaserede dimensionering i de nye og større kommunale enheder (samordninger). Som konsekvens heraf foreslås det at tydeliggøre, at forsvarsministeren fortsat fastsætter regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab.

Efter bemærkningerne til beredskabslovens § 25 (Folketingstidende 1992/1993, Tillæg A s. 4225) skal den kommunale beredskabsplan omfatte en alarmeringsplan for redningsberedskabet. Da planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet med forslaget ikke længere foreslås at være en del af kommunens generelle beredskabsplan, jf. ovenfor, findes det nødvendigt, at pligten til at udarbejde en plan for alarmering af redningsberedskabet indgår i de planer, som forsvarsministeren fastsætter regler om i medfør af beredskabslovens § 14.

Det foreslås derfor, at der i beredskabslovens § 14 tilvejebringes en hjemmel til, at forsvarsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering også omfatter alarmering af redningsberedskabet. (Lovforslagets § 1, nr. 11).

2.6. Ændring af brandsynsbestemmelsen

Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunalbestyrelsen brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.

Højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8 meter) og visse andre lagerbygninger med almindeligt oplag vil efter en igangværende revision af bygningsreglementet ikke længere brandmæssigt være reguleret af beredskabslovgivningen. Disse lagerbygninger vil derfor ikke længere være omfattet af tekniske forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven, og de vil derfor heller ikke længere være omfattet af begrebet brandfarlige bygninger og oplag i bestemmelsen om brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1.

Der foreslås derfor en ændring af reglerne om brandsyn i beredskabslovens § 36, stk. 1, som sikrer, at lagerbygninger, der i dag er omfattet af regler fastsat i medfør af beredskabsloven, men som i fremtiden alene vil blive reguleret i byggelovgivningen, fortsat skal brandsynes.

Der tilføjes derfor en ny betegnelse for lagerbygningerne (»særlige lagerbygninger«) i opremsningen af brandsynspligtige objekter i § 36, stk. 1. (Lovforslagets § 1, nr. 16).

Der tilsigtes ingen ændringer af de forhold, der hidtil er blevet påset m.v. i forbindelse med et brandsyn. Der skal således ved brandsyn også påses de regler, der efter samlingen af visse regler fremover henhører under byggelovgivningen. Et påbud eller et forbud vil fortsat ske med hjemmel i beredskabslovgivningen, dvs. bekendtgørelsen om brandsyn.

2.7. Hjemmel til at indsætte Beredskabsstyrelsen på Færøerne og i Grønland

Ifølge § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Det grønlandske redningsberedskab er et selvstyreanliggende, jf. inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland og om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger. For Færøernes vedkommende gælder, at de færøske myndigheder i henhold til lov nr. 578 af 24. juni 2005 om de færøske myndigheders overtagelse af sager og sagsområder (overtagelsesloven) har overtaget sagsområdet »det civile beredskab«.

I forbindelse med Færøernes og Grønlands hjemtagelse af ansvaret for redningsberedskabet er der ikke i den gældende bestemmelse i beredskabslovens § 3 taget højde for en eventuel indsats fra redningsberedskabet i Danmark til de øvrige dele af Rigsfællesskabet. På nuværende tidspunkt beror hjemlen derfor på en udvidende fortolkning af ordlyden »i udlandet« i beredskabslovens § 3.

Beredskabsstyrelsen har således ikke pligt til at kunne assistere ved større ulykker og katastrofer i Grønland og på Færøerne og har efter § 3 ikke hjemmel dertil. På den baggrund foreslås bestemmelsen i § 3 omformuleret, således at der etableres en hjemmel for forsvarsministeren til at bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter anmodning kan indsættes i Grønland og på Færøerne i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Der er endvidere i bestemmelsen indeholdt en præcisering af, at det alene er Beredskabsstyrelsen, der kan indsættes internationalt samt i Grønland og på Færøerne, hvilket også er afspejlet i formuleringen af bestemmelsens nye stk. 3. Dette medfører ingen ændring i forhold til den nugældende praksis, hvor såvel statsligt som kommunalt personel fra redningsberedskabet kan indsættes til løsning af internationale opgaver. Personel ansat i det kommunale redningsberedskab kontraktansættes i Beredskabsstyrelsen ved denne type udsendelser.

Forsvarsministeriet finder endvidere behov for at indføje en bestemmelse om, at udenlandske redningstjenester kan indsættes i Danmark efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Derfor foreslås indsat et nyt stk. 2, der tilvejebringer en hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at udenlandske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i tilsvarende situationer som nævnt i stk. 1. (Lovforslagets § 1, nr. 2).

Vedrørende forslaget til stk. 3 henvises der til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4, om operativt arbejde på beredskabsområdet hen over landegrænser.

2.8. Det nukleare beredskabs opgaver

Beredskabslovens § 5, stk. 2, giver med den gældende affattelse forsvarsministeren mulighed for at fastsætte regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar 1993 (lov nr. 1054 af 23. december 1992).

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497), at forsvarsministeren kan bestemme, at Beredskabsstyrelsen får det overordnede ansvar for planlægningen og ledelsen af det landsdækkende atomberedskab (nu det nukleare beredskab) inden for redningsberedskabet. Af øvrige myndigheder, der har opgaver inden for det nukleare beredskab, kan nævnes politiet. Det fremgår videre, at der ved uheld i nukleare anlæg vil være behov for en landsdækkende ledelsesstruktur, idet indsatsen i forbindelse med disse uheld kan være så omfattende, at det kræver et specialberedskab på det centrale statslige niveau. Det fremgår yderligere, at den daværende Civilforsvarsstyrelse (i dag Beredskabsstyrelsen) i 1992 har udsendt en plan for det landsdækkende nukleare beredskab, der fastlægger beredskabets organisation og de foranstaltninger, der skal kunne iværksættes for at beskytte befolkningen i tilfælde af uheld i nukleare anlæg. Bestemmelsen er ikke efterfølgende udmøntet i regler.

Beredskabsstyrelsen varetager i dag det nukleare beredskab og er national nuklear myndighed, herunder udarbejder styrelsen en nuklear beredskabsplan. Den nukleare beredskabsplan er i den aktuelle krisestyringsorganisation en delplan til hovedplanen for den Nationale Operative Stab (NOST). Formålet med den nukleare beredskabsplan er at skabe overblik over de involverede sektorers og NOST´ens opgaver og ansvar ved uheld i nukleare anlæg, således at varsling af befolkningen og en eventuel afhjælpende indsats kan iværksættes hurtigst muligt.

Med forslaget præciseres Beredskabsstyrelsens planlægningsopgave for det nukleare beredskab, ligesom der skabes tydeligere sammenhæng mellem Beredskabsstyrelsens rolle i den aktuelle krisestyringsorganisation (NOST'en) og styrelsens ansvar efter beredskabsloven. (Lovforslagets § 1, nr. 3).

Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf. beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare område, og de enkelte ministre skal således hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nukleare hændelser. Hver enkelt myndighed har således fortsat det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndighedsområde.

2.9. Gebyr for tilslutning til og overvågning af lovpligtige automatiske brandtekniske installationer m.v.

Efter beredskabslovens § 23 a kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykning til blinde alarmer fra sådanne anlæg.

KL har foreslået, at der tilvejebringes lovhjemmel til, at kommunerne, ud over et gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandtekniske installationer, kan opkræve et gebyr for tilslutning til kommunernes vagtcentraler samt et gebyr for redningsberedskabets overvågning af sådanne anlæg fra vagtcentralerne.

For at sikre en ensartethed i gebyrberegningerne foreslås det samtidig, at beregningsprincipperne for gebyrfastsættelse ændres, så det fremover er kommunalbestyrelsen, der fastsætter gebyret for tilslutning, overvågning og udrykning til blinde alarmer ud fra de faktiske omkostninger.

Derfor foreslås i § 23 a indsat de fornødne hjemler. (Lovforslagets § 1, nr. 15).

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget sikrer en relevant lovmæssig ramme for de nye fælleskommunale beredskabsenheder, herunder at nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel skal tilkaldes uafhængigt af kommunegrænser eller grænser for de fælleskommunale redningsberedskaber (samordninger).

De økonomiske konsekvenser ved etablering af nye og større kommunale beredskabsenheder er udmøntet i aftalen om kommunernes økonomi i 2015.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Hjemlen til opkrævning af gebyr for tilslutning til og overvågning af lovpligtige automatiske brandalarmeringsanlæg har ikke økonomiske konsekvenser, da kommunerne allerede i dag opkræver gebyr for de udgifter, kommunerne har hertil.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. januar 2016 til 17. februar 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Arbejdstilsynet, Beredskabsforbundet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner, Falck Danmark A/S, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Fagligt Fælles Forbund (3F), Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, KL, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Sønderjyske Frivillige Brandværn.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1, stk. 1, § 7 og § 12, stk. 1 og 2, at bestemmelserne finder anvendelse ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.

Det foreslås at tilføje terrorhandlinger til de nævnte bestemmelser i loven.

Inden for de senere år er terror blevet en fast del af risikobilledet og har en dimensionerende indvirkning på måden, det samlede beredskab tilrettelægges på. Inden for redningsberedskabet planlægges der således allerede nu efter at kunne afhjælpe konsekvenserne af terrorhandlinger.

Med tilføjelse af terrorhandlinger til de nævnte bestemmelser ønskes lovbestemmelserne bragt i overensstemmelse med den planlægning og afhjælpning, der allerede finder sted i dag. Tilføjelsen har ikke til hensigt at ændre den allerede eksisterende planlægnings- og afhjælpningsforpligtelse.

Baggrunden for forslaget om at tilføje terrorhandlinger til redningsberedskabets opgaver er de seneste års trusselsvurderinger og terrorhændelser, både i Danmark og udlandet.

Til nr. 2

Ifølge § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Bestemmelsen giver forsvarsministeren mulighed for - uden at der foreligger en forudgående aftale med anden stat om gensidig bistand - at bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet efter anmodning fra en anden stat eller en international organisation.

Udgangspunktet for en indsættelse af det danske redningsberedskab i udlandet er som hidtil, at dette sker på frivillig basis. I situationer, hvor der er behov for at indsætte ledende personel og personel med viden inden for særlige områder, kan der blive tale om at indsætte dette personel i medfør af beredskabslovens § 49.

Med forslaget om at tilføje Færøerne og Grønland som geografiske områder, hvor redningsberedskabet vil kunne indsættes samt at præcisere, at det er Beredskabsstyrelsen, der kan indsættes de pågældende steder, tilvejebringes en hjemmel for forsvarsministeren til at bestemme, at Beredskabsstyrelsen kan indsættes i Grønland og på Færøerne i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Som ved indsættelse i udlandet er det en forudsætning, at indsættelse i Grønland og på Færøerne sker efter anmodning fra de kompetente myndigheder hhv. på Færøerne og i Grønland. Dette er præciseret i lovforslaget.

Forslaget om i beredskabslovens § 3 at indføje Færøerne og Grønland skal sikre, at der i beredskabsloven er en hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan yde assistance til Færøerne og Grønland, herunder bl.a. gennem deltagelse i Arktisk Beredskabsstyrke. (Lovforslagets § 1, nr. 2).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.7.

Med forslaget til et nyt § 3, stk. 2, tilvejebringes hjemmel til, at forsvarsministeren kan bestemme, at udenlandske redningstjenester vil kunne indsættes i Danmark i tilsvarende situationer som nævnt ovenfor.

Med forslaget til § 3, stk. 3, tilvejebringes hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med udenlandske statslige og regionale redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v. Herved tilvejebringes en hjemmel til, at Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med f.eks. det statslige tyske Technisches Hilfswerk (THW) om gensidigt operativt samarbejde hen over den dansk-tyske grænse. I praksis vil der være tale om, at Beredskabsstyrelsen vil kunne trække på mandskabs- og materielle ressourcer fra THW's operative afdelinger, som ligger tæt på den danske grænse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4 og 2.7.

Til nr. 3

Med forslaget i § 5, stk. 2, præciseres Beredskabsstyrelsens planlægningsansvar for det nukleare beredskab, dvs. den koordinerende planlægning af de samlede opgaver inden for det nukleare beredskab.

Præciseringen ændrer ikke ved sektoransvarsprincippet, jf. beredskabslovens § 24, stk. 1, på det nukleare område, og de enkelte ministre skal således hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder nukleare hændelser. Hver enkelt myndighed har således fortsat det beredskabsmæssige ansvar inden for eget myndighedsområde.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.

Tilføjelsen i § 5, stk. 3, om, at planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år, hænger sammen med, at der ved ændringen i 2014 af beredskabslovens § 24 blev indført en tilsvarende forpligtelse til at revidere de generelle beredskabsplaner, jf. § 24. Formålet med indførelse af en sådan forpligtelse for den nukleare beredskabsplan er at fremme en ensartet revision af beredskabsplaner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.

Til nr. 4 og 6

Efter de gældende regler er politidirektøren født medlem af beredskabskommissionen henholdsvis den fælles beredskabskommission. Politidirektørens kompetence er ikke nærmere reguleret.

Med forslaget om, at politidirektøren ikke har stemmeret i kommunale bevillingsspørgsmål, lovfæstes den praksis, der har været gældende på området.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 5

Efter beredskabslovens § 9, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udpege en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.

Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i beredskabskommissionen er ikke reguleret.

Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af beredskabskommissionen.

Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de kommunale redningsberedskaber.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 7

Efter beredskabslovens § 10, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udpege en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af den fælles beredskabskommissionen.

Spørgsmålet om medarbejderrepræsentanter i den fælles beredskabskommission er ikke reguleret.

Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at kommunalbestyrelserne samlet kan udpege en eller flere medarbejderrepræsentanter som medlem af den fælles beredskabskommission.

Forslaget er begrundet i hensynet til samarbejdet i de fælles kommunale redningsberedskaber.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.

Til nr. 8

Operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænser på kommunalt niveau er ikke reguleret i beredskabsloven.

Med forslaget tilvejebringes en hjemmel til, at der under hensyntagen til de gældende regler på området kan indgås aftaler mellem beredskabsmyndigheder på kommunalt niveau om gensidigt operativt samarbejde henover landegrænser.

Forslaget er begrundet i, at der i praksis allerede foregår et sådant samarbejde mellem danske og tyske samt danske og svenske brandvæsener.

Med forslaget får forsvarsministeren også hjemmel til at kunne fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med lokale udenlandske redningstjenester i de grænsenære områder om ydelse af gensidig assistance i tilfælde af ulykker m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til nr. 9

Efter beredskabslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Beredskabsloven indeholder ikke regler om, hvordan kommunerne skal disponere udrykninger uden for eget udrykningsområde og sikrer dermed ikke, at der sker udrykning med nærmeste relevante kapacitet.

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at redningsberedskabet indsættes med nærmeste relevante udrykningsenhed med de rette kompetencer og materiel uafhængigt af kommunegrænser. Udmøntningen af bestemmelsen vil ske under inddragelse af KL. Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved en ændring af bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (dimensioneringsbekendtgørelsen).

Forslaget har baggrund i anbefalinger fra Redningsberedskabets Strukturudvalg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til nr. 10

Den gældende § 13, stk. 1, 2. pkt., om, at aftaler efter § 13, stk. 1, skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab (planen for den risikobaserede dimensionering) foreslås ophævet. Der henvises til bemærkningerne nedenfor til forslagets nr. 12.

Til nr. 11

Som der er redegjort for under de almindelige bemærkninger pkt. 2.5, skal den kommunale beredskabsplan efter forarbejderne til beredskabslovens § 25 omfatte en alarmeringsplan for redningsberedskabet.

Med forslaget præciseres, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering også omfatter regler om alarmering af redningsberedskabet.

Med lovforslaget vil planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere indgå i de enkelte kommuners beredskabsplaner efter § 25. Alarmeringsplanen skal derfor fremgå af planen for den risikobaserede dimensionering, som fremover vil være en selvstændig plan.

Til nr. 12

Efter beredskabslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsens aftaler med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab.

Forslaget ovenfor under nr. 10 om ophævelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., indebærer, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet ikke længere indgår i kommunalbestyrelsens plan for kommunens beredskab efter beredskabslovens § 25.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om udarbejdelse af planer for den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab vil fortsat blive udmøntet i bekendtgørelsen om risikobaseret dimensionering af det kommunale redningsberedskab. Det vil af bekendtgørelsen komme til at fremgå, at planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen eller i et samordnet redningsberedskab af de deltagende kommunalbestyrelser i et møde.

Forslaget om, at Beredskabsstyrelsens udtalelse om planen om risikobaseret dimensionering skal forelægges kommunalbestyrelsen, svarer til gældende praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i beredskabslovens § 18, stk. 1, kan forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kræve en anden kommunalbestyrelses redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab.

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1992/93, Tillæg A s. 4225) forventes muligheden i § 18, stk. 1, alene anvendt under krigsforhold og i særlige katastrofetilfælde, f.eks. i tilfælde af uheld i nukleare anlæg.

Med forslaget tilvejebringes der hjemmel til, at forsvarsministeren også i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, kan pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale redningsberedskab uden for eget udrykningsområde.

Forslaget har baggrund i, at det i rapporten fra Redningsberedskabets Strukturudvalg anbefales, at hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand efter beredskabslovens § 18 bør styrkes, således at en statslig myndighed kan kræve redningsberedskabets kapaciteter indsat uden for eget udrykningsområde. I praksis forventes hjemlen udmøntet ved, at forsvarsministeren delegerer kompetencen til Beredskabsstyrelsen, som via sin rolle som statslig myndighed inden for redningsberedskabet allerede har erfaring med håndtering af større og/eller flere samtidige indsatser. En sådan bemyndigelse har forsvarsministeren givet til Beredskabsstyrelsen i forhold til beredskabslovens § 18, stk. 1, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 27 af 14. januar 1994 om tilsynet med det kommunale redningsberedskab og om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til Beredskabsstyrelsen.

Det forudsættes, at den foreslåede bestemmelse kun vil blive anvendt i tilfælde af sjældent forekommende ulykker og katastrofer. Den foreslåede bestemmelse vil således typisk blive anvendt i situationer, hvor den nationale operative stab er etableret, og en beslutning om at indsætte det kommunale redningsberedskab i medfør af den foreslåede nye bestemmelse vil blive truffet i samråd med øvrige repræsentanter i den nationale operative stab, og beføjelsen vil normalt også - henset til bestemmelsens forventede snævre anvendelsesområde - blive anvendt efter drøftelse med Forsvarsministeriet.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke anledning til en ændring i kommunernes dimensionering, idet der ved anvendelse af bestemmelsen vil blive taget udgangspunkt i det allerede eksisterende beredskab.

Med forslaget udmøntes Strukturudvalgets anbefaling om at styrke hjemlen til koordineret og prioriteret indsættelse af det kommunale redningsberedskab ud over den almindelige mellemkommunale bistand efter beredskabsloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til nr. 14

Forslagets § 1, nr. 14, er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 15

Efter § 23 a kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra sådanne anlæg. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie.

Med forslaget tilvejebringes lovhjemmel til, at kommunalbestyrelsen, ud over et gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandtekniske installationer, kan opkræve et gebyr fra anlægsejeren til dækning af omkostningerne ved tilslutning til og overvågning af lovpligtige automatiske brandtekniske installationer.

Det foreslås, at det fremover er kommunalbestyrelsen, der fastsætter gebyrernes størrelse svarende til de faktiske omkostninger, som redningsberedskabet har i forbindelse med tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer, der i henhold til lovgivningen er etableret med automatisk alarmoverførsel til redningsberedskabet samt ved udrykning til blinde alarmer fra disse anlæg. Med forslaget ændres således de beregningsprincipper, der hidtil har været gældende i relation til gebyret for udrykning til blinde alarmer.

Ved fastlæggelse af gebyrets størrelse er det en forudsætning, at indtægterne ved gebyret og udgifterne forbundet med de pågældende sagsområder nogenlunde ækvivalerer hinanden i overensstemmelse med reglerne herfor. Kommunerne bør således foretage et skøn på kvalificeret grundlag over redningsberedskabets forventede udgifter i forbindelse med hhv. tilslutning og overvågning af brandtekniske installationer og udrykning til blinde alarmer og fastlægge gebyret, så det svarer til udgifterne forbundet med opgaven.

Som en konsekvens af lovforslaget vil Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer blive ophævet.

Til nr. 16

Ifølge beredskabslovens § 36, stk. 1, foretager kommunalbestyrelsen brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner.

Det følger af den foreslåede tilføjelse af »særlige lagerbygninger« til opremsningen i beredskabslovens § 36, stk. 1, at der fortsat vil være hjemmel til at foretage brandsyn af de lagerbygninger, som i dag er reguleret af regler fastsat i medfør af beredskabsloven, men som i fremtiden alene vil blive reguleret i byggelovgivningen (bygningsreglementet).

»Særlige lagerbygninger« omfatter højlagre (lagre, hvor stablingshøjden overstiger 8 meter) og visse andre lagre (lagerbygninger, hvori der opbevares tilsvarende varegrupper som i højlagre).

Der er ikke tilsigtet en udvidelse af, hvad der påses ved brandsyn, men alene, at de bygninger, der fremover alene vil være omfattet af byggelovgivningen (bygningsreglementet), stadig vil være omfattet af reglerne om brandsyn.

Ændringerne i bygningsreglementet forventes at træde i kraft 1. juli 2016.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 17

Efter de gældende regler vil vold eller trusler om vold mod dansk indsatspersonel kunne straffes efter straffelovens § 119, stk. 1 (skærpet straf). Vold eller trusler om vold mod udenlandsk indsatspersonel under en indsats i Danmark vil efter gældende ret alene kunne straffes efter de almindelige voldsbestemmelser i straffeloven.

Som en konsekvens af forslaget om at skabe hjemmel til operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne foreslås indsat som en ny § 69 a en bestemmelse om bl.a. skærpet straf for forbrydelser mod udenlandsk personel, der udfører redningsberedskabsopgaver i Danmark. Den foreslåede bestemmelse omfatter efter sin ordlyd alle bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 og 16. Det er dog en forudsætning, at den enkelte bestemmelse efter sit indhold kan finde anvendelse. For eksempel vil straffelovens § 148 om den som har domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, ikke kunne anvendes på andre medlemsstaters embedsmænd. Det skyldes, at de aftaler der kan indgås efter de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 2 (beredskabslovens § 3) og § 1, nr. 8 (beredskabslovens § 11) ikke giver mulighed for at tillægge udenlandske embedsmænd sådanne beføjelser her i landet.

Med stk. 2 foreslås indsat en bestemmelse om, at erstatning for skade, der forvoldes af personel fra et andet lands redningstjeneste under udførelse af beredskabsopgaver i Danmark, betales af den myndighed, der har rekvireret den udenlandske assistance. Baggrunden herfor er, at den udenlandske assistance er indsat under instruktionsbeføjelse af den rekvirerende danske myndighed, samt at en skadelidt ikke skal have besvær med at få udbetalt erstatning fra udenlandske myndigheder. Bestemmelsens foreslåede ordlyd fremgår ligeledes af redegørelsen fra 2015 om gensidigt operativt samarbejde på beredskabsområdet hen over landegrænserne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.4.

Til § 2

Til nr. 1

Opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum varetages af kommunalbestyrelsen i henhold til beskyttelsesrumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter beskyttelsesrumsloven af det kommunale redningsberedskab.

På den baggrund - og efter ønske fra KL - foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser i henhold til loven til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Til § 3

Til nr. 1

I henhold til havmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1616 af 10. december 2015, varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver vedrørende beredskab, herunder udarbejdelse af beredskabsplaner for samt sanering af kyststrækninger i tilfælde af olie- eller kemikalieforurening, udarbejdelse af beredskabsplaner for samt bekæmpelse af forurening i havne m.v. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter havmiljøloven af det kommunale redningsberedskab.

Det forelås i lovens § 36, stk. 2 indføjet, at den fælles beredskabskommission indgår i fordelingen af udgifter til beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger.

Nr. 2

Efter ønske fra KL foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser og pligter i henhold til lovens kapitel 11 til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Såfremt den fælles beredskabskommission udarbejder beredskabsplaner, vil disse blive samordnet på samme vis som de kommunale beredskabsplaner i henhold til § 35, stk. 5.

Til § 4

Til nr. 1

I henhold til lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013, som ændret ved lov nr. 267 af 25. marts 2014 og § 40 i lov nr. 525 af 29. april 2015, varetager kommunalbestyrelsen en række opgaver, herunder bl.a. ved at give tilladelse til opbevaring af fyrværkeri og foretage kontrol og tilsyn med placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der fremstilles fyrværkeri. Loven indeholder ikke bestemmelser svarende til bestemmelserne i beredskabsloven om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge opgaver til en beredskabskommission eller en fælles beredskabskommission.

I praksis varetages den daglige administration af kommunalbestyrelsens opgaver efter lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler af det kommunale redningsberedskab.

På den baggrund - og efter ønske fra KL - foreslås indsat en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser i henhold til loven til beredskabskommissionen eller den fælles beredskabskommission, der er nedsat efter reglerne i beredskabsloven.

Til § 5

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2016.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører forholdet til Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret