Ændringsforslag stillet den 30. maj
2016 uden for betænkningen
Ny paragraf
Af skatteministeren:
7)
Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret ved § 3 i lov nr.
1884 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 428 af 18. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 65, stk. 3, indsættes
efter 2. pkt.:
»Skatteministeren kan desuden for selskaber,
der skal betale selskabsskat efter § 29 A i
selskabsskatteloven, fastsætte regler om, at der ikke skal
indeholdes udbytteskat i forbindelse med investeringsinstitutters
eller investeringsselskabers udbetaling eller godskrivning af
afståelsessummer til selskaber og foreninger m.v., jf. stk. 7
og 9. Det er en betingelse, at det kan godtgøres, at de
generelle indkomstforhold for selskabet eller foreningen m.v.
generelt vil medføre, at den indeholdte udbytteskat helt
åbenbart vil overstige indkomstårets samlede
indkomstskat.«
2. I
§ 65, stk. 7, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., indsættes efter
»eller godskrivning af udbytte«: »og udbetaling
eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1,«.
3. I
§ 65 A, stk. 1, ændres
»på 27 pct.« til: »med den sats, der
fremgår af § 2, stk. 6, eller af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 3,«.«
[Mulighed for fritagelse for
indeholdelse af udbytteskat for visse selskaber og foreninger m.v.
med særlige indkomstforhold. Hjemmel til, at
investeringsinstitutter skal indeholde kildeskat i
afståelsessummer ved tilbagesalg. Konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om nedsættelse
af indkomstskattesatsen på udgående udbytter]
Bemærkninger
Til nr. 7
Dette ændringsforslag erstatter
ændringsforslag nr. 3 i betænkningen.
Ved lovforslagets § 9, nr. 3,
foreslås det, at afståelse af aktier m.v. eller
investeringsbeviser til det udstedende investeringsinstitut skal
behandles som en udbytteudlodning, medmindre
investeringsinstituttets andele udbydes til offentligheden og
investeringsinstituttet efter national lovgivning, EU-retlig
regulering eller international aftale er undergivet et krav om
risikospredning og pligt til på en deltagers forlangende at
tilbagekøbe eller indløse udstedte andele.
Med dette ændringsforslag
foreslås det, at der i kildeskattelovens § 65, stk. 7 og
9, skabes hjemmel til at pålægge
investeringsinstituttet et krav om indeholdelse af kildeskat i de
afståelsessummer, der efter lovforslagets § 9, nr. 3,
skal beskattes som udbytte, jf. nedenfor. Uden krav om indeholdelse
af kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der skal
beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske investorer
ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig
af, at den udenlandske investor selv selvangiver og betaler
skatten.
Med ændringsforslag nr. 2 i
betænkningen er det foreslået at ændre reglerne
for opgørelse efter lagerprincippet, således at de
afståelsessummer, der er beskattet som udbytte, ikke
indgår i lagerbeskatningen. Dette sikrer, at de
lagerbeskattede investorer ikke risikerer en dobbeltbeskatning. Der
vil hermed ikke være en samlet økonomisk forskel i
beskatningen, i forhold til at der sker almindelig
udbytteudlodning.
Der kan dog være en
likviditetsmæssig forskel i beskatningen, da
kildebeskatningen af udbyttet sker på tidspunktet, hvor
afståelsen sker, mens opgørelsen af avancen sker
ultimo indkomståret efter lagerprincippet. Eventuel
overskydende skat vil herefter kunne udbetales i forbindelse med
skatteansættelsen.
Der vil efter omstændighederne
være mulighed for, at selskabet kan få det overskydende
beløb tilbagebetalt af SKAT før
skatteansættelsen, jf. selskabsskattelovens § 29 D. Hvis
der ønskes tilbagebetaling efter denne bestemmelse, skal
selskabet indsende en begrundelse for anmodningen om
udbetaling.
Fysiske personer vil have mulighed for at
ændre forskud?sopgørelsen, således at der tages
højde for, at den indeholdte kildeskat modsvares af et
tilsvarende tabsfradrag i lagerbeskatningen.
For visse selskaber kan den
likviditetsmæssige belastning efter omstændighederne
være meget stor, fordi den indeholdte kildeskat i
væsentligt omfang kan overstige den samlede
indkomstbeskatning.
Livsforsikringsselskaber kan f.eks.
vælge at placere en stor del af deres investeringsaktiver i
særlige bevisudstedende investeringsinstitutter, hvor det
alene er det pågældende livsforsikringsselskab og
eventuelt øvrige professionelle investorer, der deltager,
med det formål at lette risikostyringen på
investeringsporteføljen og at minimere omkostningerne. I
forbindelse med den løbende porteføljetilpasning vil
der ofte kunne ske tilbagesalg af investeringsbeviser til det
udstedende investeringsinstitut.
På grund af livsforsikringsselskabers
særlige indkomstforhold vil den indeholdte udbytteskat i
væsentligt omfang kunne overstige indkomstårets samlede
skattebetaling. Livsforsikringsselskaber har således fradrag
i den skattepligtige indkomst for de beløb, der udloddes til
pensionsopsparerne.
For disse selskaber vil der ikke være
mulighed for at justere acontobeskatningen, og disse selskaber vil
derfor kunne opleve en stor overskydende skat som følge af
den indeholdte kildeskat. I disse situationer er det heller ikke
hensigtsmæssigt løbende at anvende
selskabsskattelovens § 29 D til at anmode om at få
tilbagebetalt overskydende beløb.
Det foreslås derfor, at der
indsættes en bemyndigelse til, at selskaber, foreninger m.v.,
der har indkomstforhold, der bevirker, at den indeholdte kildeskat
løbende klart vil oversige den skattepligtige indkomst, kan
opnå, at der ikke skal indeholdes kildeskat ved udbetaling
eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9. Fritagelsen for
indeholdelse af kildeskat gælder kun de
pågældende afståelsessummer.
Det foreslås, at der i
kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, skabes hjemmel til at
pålægge investeringsinstituttet et krav om indeholdelse
af kildeskat i de afståelsessummer, der efter lovforslagets
§ 9, nr. 3, skal beskattes som udbytte. Det foreslås
således, at investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
omfattet af ligningslovens § 16 C og investeringsselskaber,
jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, skal foretage
indeholdelse af udbytteskat i afståelsessummer omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1. Uden krav om indeholdelse af
kildeskat i forhold til de afståelsessummer, der skal
beskattes som udbytte, kan beskatningen af udenlandske investorer
ikke sikres fuldt ud, da beskatningen vil være afhængig
af, at den udenlandske investor selv selvangiver og betaler
skatten.
Kravet om, at investeringsinstitutter skal
indeholde kildeskat i afståelsessummer ved tilbagesalg til
det udstedende investeringsinstitut, svarer til det tilsvarende
krav, som er pålagt f.eks. almindelige aktieselskaber ved
tilbagesalg til det udstedende selskab, jf. kildeskattelovens
§ 65, stk. 1.
Det foreslås, at den foreslåede
ændring af kildeskattelovens § 65 har virkning fra den
1. juli 2016 svarende til lovens ikrafttrædelsestidspunkt,
jf. lovforslagets § 16, stk. 1.
Det fremgår af kildeskattelovens
§ 65 A, stk. 1, at begrænset skattepligtige personer og
selskaber betaler en endelig skat på 27 pct. i de
tilfælde, hvor der ikke er sket indeholdelse efter
kildeskattelovens § 65. Den endelige skat kan dog blive
nedsat, såfremt Danmark i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
har aftalt en lavere kildebeskatning af udbytter.
I lovforslagets § 1, nr. 6, er det
foreslået, at indkomstskattesatsen for begrænset
skattepligtige selskaber i selska?bsskattelovens § 2, stk. 3,
nedsættes til 22 pct. Det foreslås derfor, at
kildeskattelovens § 65 A, stk. 1, konsekvensændres,
hvorved beskatningssatserne i bestemmelsen svarer til de
udbytteindkomstskattesatser, der gælder for begrænset
skattepligtige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 2, stk.
3, og begrænset skattepligtige fysiske personer, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 6.
Administrative
konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at muligheden for at
søge SKAT om fritagelse for indeholdelse af kildeskat ved
udbetaling eller godskrivning af afståelsessummer omfattet af
kildeskattelovens § 65, stk. 7 og 9, vil medføre et
løbende ressourceforbrug svarende til 0,5-1
årsværk.
Det vurderes, at der eventuelt kan
være behov for at implementere mulighed for at markere, at
der er tale om en særlig type fritagelse. Den endelige
vurdering heraf beror på antallet af fritagelser. Eventuelle
engangsomkostninger til sådanne systemtilretninger vil med
stor usikkerhed kunne beløbe sig til 1,8-2,5 mio. kr.