L 113 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 17-03-2016

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. marts 2016

20151_l113_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 17. marts 2016

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014, § 33 i lov nr. 994 af 30. august 2015, § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 15. december 2015 og § 4 i lov nr. 1868 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter »§ 54 a,«: »§ 68 a, stk. 4,«, og efter »§ 69, stk. 4 og 5,« indsættes: »§ 69 j, stk. 11,«.

2. I § 13, stk. 11, 1. og 6. pkt., og § 54 a, stk. 1, 1. og 5. pkt., ændres »5 uger« til: »4 uger«.

3. I § 13, stk. 11, indsættes som 7. pkt.:

»En ferieperiode må højst vare 2 uger.«

4. Efter § 13 e indsættes før overskriften før § 14:

»Skærpet rådighedskrav

§ 13 f. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 2. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 1, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-7, og § 34, stk. 3.

Stk. 3. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i integrationsloven, når

1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 4. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar på integrationsydelse, hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, skal dog først have beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse.

Stk. 5. En ægtefælle, der modtager integrationsydelse, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3.

Stk. 6. En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når

1) personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og

2) den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 7. Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen nedsættes dog ikke for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1.

Stk. 8. For så vidt angår ægtepar, hvor kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, og hvor der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 3, sker der nedsættelse i uddannelses- eller kontanthjælpen til denne ægtefælle efter reglerne i stk. 6 og 7. Det samme gælder, hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 a og 6 b.

Stk. 9. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere og igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10, og opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra.

Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår

1) perioder med integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte person har modtaget,

2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a, og

3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-43.

Stk. 11. Opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år efter stk. 10 begynder forfra for ægtepar, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.

Stk. 12. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med

1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,

2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4,

3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,

5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9, og

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 13. Resulterer en forlængelse efter stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.

Stk. 14. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat efter stk. 1-8, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat efter stk. 1-8. Stk. 12, 2. pkt., og stk. 13 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 15. Har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau).

Stk. 16. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6 og 14, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.

Stk. 17. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af stk. 1-8.

§ 13 g. Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6 og 7, nedsættes hjælpen til den pågældende således:

1) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned (2016-niveau).

2) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller mindre end 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr. måned (2016-niveau), dog således, at personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, ikke får nedsat hjælpen.

Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 sker med virkning fra den 1. i måneden efter den måned, hvor betingelserne i § 13 f, stk. 6 og 7, ikke er opfyldt.«

5. Efter § 25 a indsættes:

»§ 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,

4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og

6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.

Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,

4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,

5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.

Stk. 5. I beregningen af den samlede hjælp indgår

1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,

2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 6. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.

Stk. 7. Den samlede hjælp efter stk. 5 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Stk. 8. Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-3 afgørelse om, hvorvidt ugifte personer kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 9. Uanset stk. 8 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 5, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-4, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb.

Stk. 2. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 5, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang, når der udbetales hjælp efter §§ 22-25 for den første hele kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Den særlige støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§ 22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25.

Stk. 4. Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte og boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning og nedsættelse efter stk. 1 og 2 ud fra oplysninger om personens sats for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og loftstørrelse.

Stk. 5. Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.

Stk. 6. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte, og når øvrige oplysninger, der er nødvendige for endelig beregning af nedsættelsen efter stk. 1 og 2, foreligger. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte vedrørende nedsættelsen af den samlede hjælp.

Stk. 7. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af ændret hjælp efter §§ 22-25. Beregningen skal ændres med virkning fra første hele kalendermåned, efter at ændringen i hjælpen efter §§ 22-25 indtræder, dog således, at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den måned, hvor ændringen af hjælpen efter §§ 22-25 indtræder.

§ 25 d. Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4. Kommunen træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 8, og vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 9, 1. eller 2. pkt.

Stk. 2. Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp efter §§ 22-25 og oplysninger, der har betydning for beregningen og for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34 og personens konkrete indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-4, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på beregning og nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-4, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte.

Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp og træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 5-7, og § 25 c, hvorefter de nødvendige oplysninger videregives til kommunerne.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af hjælpen til personer, der er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, herunder den foreløbige beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 4, og ny beregning, endelig beregning og ændret beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 5-7, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og Udbetaling Danmark efter § 25 d.«

6. § 26, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbej­de inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.«

7. I § 26 indsættes som stk. 5-11:

»Stk. 5. Beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1 og 2, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Stk. 6. Beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5, og opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.

Stk. 7. Beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 9. Er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt., og opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle.

Stk. 10. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9 sker, fra den 1. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt.

Stk. 11. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4.«

8. I § 34, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 13, stk. 10«: », og § 13 f, stk. 1-4«.

9. I § 34 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6 og 7, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

10. I § 34 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

11. I § 37 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for integrationsydelsesmodtagere, som alene har ledighed som problem, og som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven.«

12. I § 54 a, stk. 1, indsættes som 6. pkt.:

»En ferieperiode må højst vare 2 uger.«

13. § 68 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 2, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69, stk. 4. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.«

14. § 69, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.«

15. § 69 j, stk. 11, affattes således:

»Stk. 11. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes. Fradraget sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 4. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder.«

16. § 69 k, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien holdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 12, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.«

17. I § 79 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse mindst udgør de i stk. 3 nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.«

18. I § 96 a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Det samme gælder, hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g.«

19. I § 96 a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Fradrag efter stk. 1 kan endvidere ikke foretages, hvis hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-9.«

20. I § 98, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 5 og 6, § 25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.«

21. I § 109, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) § 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid.

3) § 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

4) § 25 b, stk. 1-4, om de øvre grænser for den samlede hjælp.

5) § 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.«

Nr. 2-14 bliver herefter nr. 6-18.

22. I § 109, stk. 3, ændres »nr. 1-3, 6-9 og 13« til: »nr. 1-7, 10-13, 17 og 18«, og »jf. stk. 5« ændres til: »jf. stk. 4«.

23. I § 110, stk. 2, indsættes efter »udsatte«: »integrationsydelses- og«, og som 2. pkt. indsættes:

»Ministeren kan fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp til et ægtepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.«

§ 2

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 5, ændres »§ 42« til: »§§ 13 g eller 42«.

2. Efter § 42 indsættes i kapitel 8:

»§ 42 a. Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik og regler fastsat i medfør af § 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik.«

§ 3

I lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløsheds­kasserne, som ændret ved § 15 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, 2. pkt., ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 5, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivitetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 25, 27 a og 34« ændres til: »§§ 25 og 27 a«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 6, ændres »aktivitetstillæg,« til: »aktivitetstillæg og«, »og særlig støtte« udgår, og »§§ 23, 24 og 34« ændres til: »§§ 23 og 24«.

4. I § 3, stk. 1, nr. 13, indsættes efter »jf.«: »integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, og«.

5. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 15:

»15) Særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik.«

6. I § 5, stk. 3, ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2 og 11,« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1, 2, 11 og 15,«.

§ 4

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014, § 3 i lov nr. 1000 af 30. august 2015 og § 1 i lov nr. 1705 af 21. december 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 23« til: »§§ 23 a og 23 b«.

2. I § 45, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 24 f« til: »§ 24 f, jf. §§ 23 a og 23 b,«.

3. I § 45 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6. Kommunalbestyrelsens udgifter til løntilskud efter § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, refunderes efter reglerne i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne.«

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 7-9.

4. I § 47, stk. 1, ændres »§ 45, stk. 3-7,« til: »§ 45, stk. 3-5, 7 og 8«.

5. I § 48, stk. 1, ændres »§ 45. stk. 3, 6 og 7« til: »§ 45, stk. 3, 7 og 8«.

§ 5

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 20. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 87, stk. 1, nr. 1, ændres »arbejdsindtægt og« til: »arbejdsindtægt,«.

2. I § 87, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og«.

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

3. I § 87, stk. 2, ændres »stk. 1, nr. 2,« til: »stk. 1, nr. 3,«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 3, nr. 1-3, 5 og 6, træder i kraft den 1. oktober 2016.

Stk. 3. § 1, nr. 5 og 10, har virkning fra den 1. oktober 2016. Personer, der forud for den 1. oktober 2016 modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, skal vejledes om virkningerne af § 1, nr. 5, senest 3 måneder før den 1. oktober 2016 eller ved ansøgningstidspunktet, såfremt dette ligger efter den 1. juli 2016. Kommunens vejledning i overensstemmelse med 2. pkt. er en betingelse for, at virkningerne af § 1, nr. 5, kan indtræde.

Stk. 4. § 3, nr. 4, og § 4, nr. 1-5, har virkning for kommunernes refusion af udgifter til tilbud, der dækker perioden fra den 1. januar 2016 og derefter.

§ 7

Stk. 1. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for personer, der før lovens ikrafttræden har opnået ret til 5 ugers ferie. For sådanne personer finder de hidtil gældende regler i § 13, stk. 11, og § 54 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om ret til 5 ugers ferie fortsat anvendelse. For personer omfattet af 1. pkt. finder § 13, stk. 11, og § 54 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3 og 12, anvendelse, medmindre de forud for lovens ikrafttræden har indgået aftale med kommunen om, at de kan afholde ferie i en periode på mere end 2 uger. Ferie, der er afholdt ved lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i §§ 13 f og 13 g i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, anses ægtefæller og ugifte personer i perioden fra den 1. april 2016 til den 30. september 2016 for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter bestemmelsen, selv om den enkelte ikke har dokumenteret at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 13 f og 13 g i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, anses ægtefæller og ugifte personer i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter bestemmelsen, hvis den enkelte dokumenterer at have haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.

Stk. 4. Kommunerne vil ved første opgørelse af finansieringsbeløbet, jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler fastsat i medfør heraf, efter lovens ikrafttræden få reguleret de finansieringsbeløb, som er udbetalt fra den 1. januar 2016 og frem til lovens ikrafttræden, med finansieringsbeløbet for kommunernes udgifter til løntilskud efter integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c.

Stk. 5. Refusion for kommunernes udgifter til løntilskud efter integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, der er udbetalt forskudsvis efter de hidtil gældende regler i integra­­ti?onslovens § 45, stk. 4 og 5, i perioden den 1. januar 2016 frem til lovens ikrafttræden, vil blive krævet tilbagebetalt i 2016.