Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. maj 2016

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. april 2016 og var til 1. behandling den 24. maj 2016. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV, KF og SIU) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

SF's medlemmer af udvalget ønsker, at regeringen skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af et lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige positive eller negative konsekvenser for retssikkerheden, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Det er SF's opfattelse, at det er det mest naturlige, at borgernes retssikkerhed er i højsædet, når regeringen fremsætter lovforslag. Det vil både øge fokus på retssikkerheden og give Folketinget et bedre grundlag for at vurdere et lovforslags konsekvenser for borgernes retssikkerhed.

I forvejen indeholder bemærkningerne til et lovforslag en oversigt bl.a. med en vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner og for erhvervslivet, en miljøvurdering og en vurdering af forholdet til EU-retten. Endelig er der også en vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne. Sidstnævnte, mener både justitsministeren og en række partier, dækker de retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne. SF er dybt uenig heri. Et konkret eksempel er den omdiskuterede seneste ændring af udlændingeloven (L 87, Forslag til lov om ændring af udlændingeloven). Loven har været kritiseret af organisationer, der beskæftiger sig med menneskerettigheder og retssikkerhed, den har splittet Folketinget og været en af de mest kontroversielle love i de senere år. Under punktet »Administrative konsekvenser« i lovforslagets bemærkninger er der dog kun en kort passus om, at der skal betales et gebyr. Intet andet.

Det er SF's opfattelse, at borgernes retssikkerhed i Danmark er presset af både regering og et flertal i Folketinget. Flygtningekrise, terrortrusler, cyberkriminalitet og meget andet imødegås af forslag, lovgivning og praksis, der har omfattende indvirkning på spørgsmålet om borgernes retssikkerhed. For SF er borgernes retssikkerhed af yderste vigtighed, ikke mindst når Folketinget vedtager love og regler, der har stor betydning for borgernes liv.

Derfor finder SF det ubegribeligt, at et flertal af partierne i Folketinget ikke kan støtte et forslag, der kort og godt illustrerer, hvordan og på hvilken måde vores lovgivning påvirker borgernes retssikkerhed. Det er ikke bureaukratisk eller unødvendigt, som nogle partier hævder, tværtimod. Derfor vil SF gerne takke Enhedslisten og Alternativet, der som de eneste partier støtter forslaget.

Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 2. behandling stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Martin Henriksen (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Torsten Schack Pedersen (V) Henrik Dahl (LA) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Søren Pape Poulsen (KF) Simon Kollerup (S) Kaare Dybvad (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Pernille Skipper (EL) Søren Søndergaard (EL) Josephine Fock (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aleqa Hammond (SIU) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.