Skriftlig fremsættelse den 1. april
2016
Christian Poll
(ALT):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
etablering af et uafhængigt, fagligt baseret
biodiversitetsråd.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Forslag til folketingsbeslutning om at
alle politikredse får en natur- og miljøfaglig
specialanklager med særlige kompetencer inden for natur- og
miljøkriminalitet.
(Beslutningsforslag nr. B 122)
Forslag til folketingsbeslutning om
fritagelse af jordskatbeskatning for arealer udlagt til natur med
biodiversitetsformål.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Forslag til folketingsbeslutning om at
øget gødskning forudsætter at jord tages ud af
omdrift.
(Beslutningsforslag nr. B 124)
I januar fremlagde Alternativet en
naturpakke med 42 konkrete forslag til naturpolitikken. Pakken var
tænkt som et idékatalog med konkrete initiativer, som
vi ønsker at samarbejde med Folketingets øvrige
partier om på naturområdet. Vores naturpakke er vores
ideer til de første skridt mod Danmarks mål om at
standse tilbagegangen af biodiversiteten inden 2020 og består
af fire indsatsområder: plads, dynamik, bevarelse og
sameksistens.
Af disse 42 forslag fremsætter vi her
fire, som vi håber at et flertal i Folketinget vil samarbejde
om at føre ud i livet.
De tre første forslag (B 121, B 122
og B 123) handler om at føre naturpolitik på naturens
præmisser. Det sidste forslag (B 124) er tænkt som en
»tillægspakke« til L 68, hvor vi håber at
kunne samle et flertal for at afbøde de negative
konsekvenser for naturen, som følger af den øgede
gødskning i forbindelse med landbrugspakken.
Danmark har gjort sig til et af de få
lande i verden, der nægter at lade blot en begrænset
del af naturen i fred. Selv overopdyrkede og tætbefolkede
Holland har mere vild natur, end vi har herhjemme. Ethvert
vandløb, hvert et bakkedrag og enhver lysning er i Danmark
blevet set som en ressource, som vi kan underlægge vores
traktorer og mejetærskere og udnytte til det sidste. Det har
vi gjort med åbne øjne, fordi antagelsen er, at det
har gjort os økonomisk rigere.
Uden for enhver tvivl er det imidlertid, at
naturen samtidig er blevet fattigere. Flere og flere danske dyr og
planter er truede. Levestederne forsvinder, bliver mindre og mindre
eller bliver så usammenhængende, at flere arter taber
deres kamp for overlevelse. Når naturen bliver fattigere,
bliver også vi fattigere. Sådan ser vi i hvert fald
på det i Alternativet.
Disse fire beslutningsforslag kan
hjælpe den trængte natur nu og her og på sigt,
men bag dem ligger også et natur- og livssyn, vi gerne vil
introducere i den politiske debat. I det natur- og livssyn ligger
nemlig et opgør med den nytteforståelse, der hidtil
har præget naturpolitikken. Vi vil ikke længere se
naturen som en ressource, men snarere give plads til naturen og
sætte den fri. Sådan får vi generøsiteten,
ydmygheden og respekten for livets udfoldelse på jorden
tilbage. Vi mener, at en vild og rig natur har værdi på
et højere menneskeligt niveau. Vi tror nemlig på, at
det er i naturen, at vi drages af livets forunderlighed og
lærer at forstå livets udvikling og tilpasning.
En vild og mangfoldig natur er en del af
livets udfoldelse, og når vi giver plads til den, så
bør det ske i erkendelse og værdsættelse af
livets mirakel. Naturen er et af livets mirakler. Naturen er ikke
vigtigere end kunsten, legen, menneskers liv og død,
forskningen eller kærligheden - men naturen er udfoldelse af
spontant liv uden bagtanke, plan, skyld og dom, og det har vi som
mennesker brug for at give plads til. Det er derfor, vi tager
naturen så seriøst. Det er derfor vi siger, at vi i
Danmark er for rige til at have en fattig natur. Det er derfor, at
vi vil sikre alle samfundsgrupper bedre adgang til naturen. Og det
er derfor, at vi vil integrere naturen og naturhensyn langt bedre i
landbrug, skovbrug og ikke mindst planlægning og udvikling af
byerne. Det er kort sagt derfor, at vi vil føre naturpolitik
på naturens præmisser. Og det er derfor, at vi i dag
fremsætter disse fire forslag.
Essensen af livet er ikke
nødvendigvis, at vi er mætte og sunde og lever
længe. Det er alle vigtige rammer, men vi vil gerne
åbne for en debat om, at det måske ikke er hele
essensen. Essensen er måske snarere, at vi er
nærværende og kreative, så vi får chancen
for at bevidne og deltage i udfoldelsen af livet på jorden.
Det gælder fredfyldtheden ved at være i naturen,
nærværet under barnefødsler, kreativiteten i
teatersalen, skabelsen foran lærred eller papir,
børnenes leg efter skole, den fri forskers undren samt
nysgerrigheden og duften, når man skræller en appelsin.
Alle disse ting lader sig i det dominerende
økonomisk-politiske paradigme svært indfange som de
reelt værdiskabende aktiviteter, de er. Vi håber, at vi
med disse forslag kan åbne for en debat om, hvad der egentlig
giver mening i livet.
I konkurrencesamfundets hamsterhjul tvinges
vi til at leve op til samfundets nyttekrav i en sådan grad,
at der bliver dårligt plads til at dvæle ved havets
farveskift og duften af appelsin. Derfor er der behov for en
seriøs politisk debat om at sikre, at pladsen til den
værdifulde - men ikke nødvendigvis økonomisk
omsættelige - udfoldelse af det levende liv og prioriteringen
af naturen.
To tredjedele af danskerne bruger naturen
mindst en gang om ugen, mens 97 pct. af alle danskere vurderer
deres seneste oplevelse i naturen som positiv. Herudover har
Danmarks Naturfredningsforening 125.000 medlemmer, mens WWF har
19.000 medlemmer og partnerskaber. Danskerne vil gerne naturen.
I en anerkendelse af livets essens skal vi
derfor turde prioritere naturen politisk og økonomisk. Det
betyder, at vi må investere. Men enhver krone investeret vil
komme tifold igen på den sociale og miljømæssige
bundlinje.
Idet jeg i øvrigt henviser til
beslutningsforslagene og de ledsagende bemærkninger, skal jeg
hermed anbefale beslutningsforslagene til det Høje Tings
velvillige behandling.