Fremsat den 31. marts 2016 af Pia Olsen
Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om reduktion af miljø- og
sundhedsbelastning fra pesticider
Folketinget pålægger
regeringen
a) ikke at godkende
pesticider med utilsigtede, farlige egenskaber,
b) at
indføre krav om Best Available Techniques (BAT) for
sprøjteteknik - med en tidsplan for forbud mod ineffektive
sprøjteteknikker,
c) at opstille en
plan for at gøre retningslinjerne for integreret
plantebeskyttelse obligatoriske (bekendtgørelse nr. 1798 af
22. december 2015 om tilskud til fremme af dyrkning efter
retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse (Integrated Pest
Management, IPM) til primærproducenter inden for landbrug,
gartneri og frugtavl),
d) at gribe ind,
hvis behandlingshyppigheden stiger, selv om
belastningsindikatorerne falder, og
e) at styrke
håndhævelsen af grænseværdier for
pesticidrester i fødevarer, så der gives sanktioner
ved enhver overskridelse.
Bemærkninger til forslaget
Med ophævelse af de obligatoriske
randzoner vil der ske større afdrift af pesticider til
vandløb og søer. Samtidig vil der kunne anvendes
større mængder pesticider i Danmark, fordi
randzonearealet kan inddrages til dyrkning. Forbuddet mod at bruge
pesticider på § 3-arealer er også blevet fjernet,
og der vil derfor ikke være den forventede positive effekt
for miljø, natur og sundhed. Der er behov for straks at
kompensere for disse effekter af landbrugspakken.
Aftalen om sprøjtemiddelstrategien
2013-2015 er forlænget med 1 år. Folketingets partier
skal forventeligt forhandle om en ny strategi i efteråret
2016, inden aftalen udløber. De foreslåede elementer
bør vedtages i foråret, så de med sikkerhed kan
træde i kraft senest den 1. januar 2017.
Det må forventes, at provenuet fra
pesticidafgiften vil falde i takt med mere hensigtsmæssig
brug af pesticider (mindre tab), og ikke mindst som følge af
at pesticidernes belastning vil falde. Derimod kan der forventes
bedre økonomi i landbrug, som anvender mindre mængder
og mindre skadelige - og dermed billigere - midler.
Bemærkninger til de enkelte punkter i forslaget
Ad a) ikke at godkende pesticider med utilsigtede,
farlige egenskaber
Pesticidernes aktivstoffer godkendes i EU, men
det er medlemslandene, der godkender de endelige
pesticidformuleringer, dvs. de produkter, som markedsføres
til erhverv og til private, og som ud over aktivstoffet i
forskellige koncentrationer indeholder forskellige hjælpe- og
fyldstoffer. I EU-reguleringen har hjælpe- og fyldstofferne
indtil for nyelig ikke haft den store opmærksomhed, selv om
disse stoffer kan have negative miljø- og sundhedseffekter,
som er både anderledes og mere skadelige end
aktivstoffet.
Det foreslås, at der indføres et
substitutionsprincip baseret på en farevurdering, så
pesticidformuleringer med CMR-egenskaber ikke kan godkendes i
Danmark. CMR-stoffer er kræftfremkaldende (carcinogene,
mutagene (ændrer arveanlæggene) eller skader
forplantningsevnen (reproduktionstoksiske - f.eks.
hormonforstyrrende)).
Ad b) at indføre for sprøjteteknik
Best Available Techniques (BAT)
Det er teknisk muligt at reducere utilsigtet
spredning af pesticider ved at gøre sprøjteudstyret
mere effektivt. Der er krav om Best Available Techniques (BAT) for
f.eks. staldanlæg (godkendelse af husdyrbrug), men i dag er
der ingen krav om at anvende det mest effektive, og dermed mindst
forurenende, sprøjteudstyr i konventionelt jordbrug. Et
sådant krav er indeholdt i Natur- og Landbrugskommissionens
anbefalinger (»Natur og Landbrug - en ny start«, Natur-
og Landbrugskommissionen, 2013, s. 50):
»Et væsentligt udviklingsspor, der
allerede nu er behov for at forfølge, er udviklingen og
implementeringen af ny sprøjtemiddelteknologi. Det er
velkendt, at den mest moderne udbringningsteknologi kan nedbringe
afdriften af sprøjtemidler, og
præcisionssprøjtning kan begrænse anvendelsen af
sprøjtemidler i de enkelte afgrøder. Teknologien skal
fremmes yderligere og bringes tættere pa at være
tilgængelig for flere landmand. Det samme gælder
teknologiudvikling, der skal medvirke til at afhjælpe de
forventede udfordringer med anvendelse af sprøjtemidler som
følge af kommende klimaforandringer«.
På den baggrund anbefales følgende handlinger:
- »Der
bør senest i 2016 iværksættes nye, konkrete
initiativer, såfremt der ikke er sket en 40 pct. reduktion i
pesticidbelastningen. Initiativerne skal sikre målopfyldelse
inden for to år.
- Der skal ske en
målrettet udvikling af teknologi til reduceret, sensorbaseret
og afdriftsreducerende sprøjtning med henblik på at
kunne fastsætte generelle krav til anvendelse af
»intelligent« sprøjteudstyr inden for en periode
på maksimalt 5 år.«
Der findes en række teknologier, som
væsentligt kan sænke forbruget af sprøjtemidler.
De bruges blot kun i ringe omfang, fordi der i dag ikke er krav om
det. Der er behov for at fastsætte krav om, at
nyindkøbt sprøjteudstyr skal leve op til BAT-krav, og
passende tidsfrister, inden for hvilke brug af forældede
sprøjteteknikker skal være afviklet. Som eksempler
på teknologier kan nævnes:
- Injektion, hvor
man kan dosere og blande aktivstoffer undervejs, når man
kører fra en mark til en anden, så man sikrer
individuel dosering af markerne.
- GPS-styring, som
kan sikre imod, at man doserer dobbelt, når man drejer eller
vender med maskinerne.
Ad c) at opstille en plan for at gøre
retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse
obligatoriske
Der kan i dag opnås tilskud til at
fremme dyrkning efter retningslinjerne for integreret
plantebeskyttelse inden for landbrug, gartneri og frugtavl, jf.
bekendtgørelse om tilskud til fremme af dyrkning efter
retningslinjerne for integreret plantebeskyttelse (Integrated Pest
Management, IPM) til primærproducenter inden for landbrug,
gartneri og frugtavl (bekendtgørelse nr. 1798 af 22.
december 2015). I dag er principperne udmøntet som en
frivillig vejledning om godt landmandsskab for landbrug, der
anvender pesticider.
SEGES er i 2010 blevet udvalgt til at
stå for rådgivning i henhold til
bekendtgørelsen. På landbrugsinfo.dk under
»planteavl« fremhæver SEGES:
»IPM handler især om at opnå
tre ting.
- At forebygge
problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr
- At sprøjte
efter behov
- At få bedre
økonomi - ikke mindst på sigt.
Vigtige IPM-redskaber er bl.a. et godt
sædskifte, resistente sorter, varslinger, opsyn i marken,
nedsatte doseringer, radrensning og at undgå resistens over
for midlerne.«
Miljø- og fødevareministeriet
har i 2015 finansieret en pjece udgivet af SEGES om IPM »IPM
rimer på godt landmandskab«, SEGES, 2015.
Det foreslås, at IPM-retningslinjerne
for godt landsmandskab for pesticidanvendelsen så vidt muligt
gøres lovpligtige, og at regeringen fremsætter forslag
hertil og til en certificeringsordning for de øvrige
elementer i IPM, som ikke findes egnet til obligatoriske
tiltag.
Ad d) at gribe ind, hvis behandlingshyppigheden
stiger
Det er vigtigt, at behandlingshyppigheden ikke
stiger yderligere, idet den er udtryk for det samlede pesticidtryk,
mens belastningsindikatorerne kun udtrykker de i dag kendte
skadevirkninger.
Ad e) at styrke håndhævelsen af
grænseværdier for pesticidrester i
fødevarer
Grænseværdier for pesticidrester i
fødevarer er fastsat af EU, men det er medlemslandene, der
håndhæver dem. Der er i dag en meget lempelig praksis,
hvor der normalt blot gives påtale ved overskridelser. Dette
begrundes med, at der alligevel ikke kan gøres noget, der
gavner folkesundheden, når først måleresultater
foreligger og overskridelser er påvist - idet de
pågældende fødevarer så allerede vil
være spist. Men her ser man bort fra den præventive
effekt. Hvis man giver sanktioner ved enhver overskridelse, vil de
fleste detailhandlere vælge ved deres egenkontrol at
sørge for at holde sig et stykke under
grænseværdierne. Det er der god grund til, da de
EU-fastsatte grænseværdier generelt ligger på et
relativt højt niveau.
Skriftlig fremsættelse
Pia Olsen Dyhr
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
reduktion af miljø- og sundhedsbelastning fra
pesticider.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.