L 49 Forslag til lov om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven.

(Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.).

Af: Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (RV)
Udvalg: Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 11-12-2014

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2014

20141_l49_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Bygningsudvalget den 11. december 2014

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. oktober 2014 og var til 1. behandling den 11. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforsalget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 21. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB (2013-14) alm. del - bilag 362. Den 30. oktober 2014 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstilling

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 49 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 39, stk. 1, ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg«.«

[Præcisering]

2) Efter nr. 52 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 40, stk. 1, 1. pkt., ændres »offshoreanlæg« til: »anlæg«.«

[Præcisering]

3) I det under nr. 72 foreslåede § 55, stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 3«.

[Rettelse]

4) Efter nr. 92 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 70, stk. 9, ændres »§ 18, stk. 1-5,« til: »§ 18, stk. 1-6,«, og »§ 18, stk. 6« ændres til: »§ 18, stk. 7«.«

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en sproglig præcisering som følge af den foreslåede definition af »anlæg« i offshoresikkerhedslovens § 3, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 3

Der er tale om en rettelse som følge af en forkert henvisning.

Til nr. 4

Der er tale om konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af offshoresikkerhedslovens § 18, hvorefter det gældende § 18, stk. 1-6, bliver § 18, stk. 1-7, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Der er med lovforslagets § 1, nr. 21, tale om en redaktionel omskrivning af § 18, så denne bringes i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens § 30.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Bente Bendix (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)47
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)12
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og bygningsminsiteren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Meddelelse fra statsministeren om, at ressortansvaret for offshoresikkerhedsloven og opgaver i tilknytning hertil overføres fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren pr. 1. januar 2015
4
Ændringsforslag, fra klima-, energi- og bygningsministeren
5
Svar på spørgsmål stillet under 1. behandling, fra klima-, energi- og bygningsministeren
6
1. udkast til betænkning
7
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om at udarbejde en oversigt, der sammenligner offshoreddirektivets krav, dansk implementering og tilsvarende norsk lovgivning, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om ministerens kommentar til artiklen bragt i Altinget den 2/12-14 »Offshore-lovforslag følger ikke EU-direktivets intention«, til klima-, energi- og bygningsministeren, og ministerens svar herpå