Fremsat den 30. oktober 2014 af erhvervs- og vækstminister (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

§ 1. Danmarks Grønne Investeringsfond oprettes som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning under erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 2. Fonden har til formål at medfinansiere investerin?ger, der fremmer den grønne omstilling af samfundet.

Stk. 3. Fondens formål opnås gennem lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af samfundet, f.eks. inden for følgende områder:

1) Energibesparelser.

2) Vedvarende energianlæg.

3) Større ressourceeffektivitet.

Stk. 4. Fonden kan indgå i samarbejde med net- og distributionsselskaber, el- og gashandelsvirksomheder eller andre kommercielle aktører på energiområdet med henblik på at realisere fondens formål.

§ 2. Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt til offentlige selskaber og institutioner mv., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.

Stk. 2. Fonden kan mod betaling, som modsvarer risikoen på lånet, yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed.

Stk. 3. Fonden kan yde lån på op til 60 pct. af omkostnin?gerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje af lån.

Stk. 4. Fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. og med en løbetid på op til 30 år.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan i fastsætte regler om grænsen for fondens finansiering målt på den samlede portefølje, jf. stk. 3, og øge eller mindske lånestørrelse og løbetid, jf. stk. 4.

§ 3. Danmarks Grønne Investeringsfond ledes af en bestyrelse, som består af op til seks medlemmer, herunder formand og næstformand.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges af erhvervs- og vækstministeren for op til 3 år. Et bestyrelsesmedlem kan genudpeges én gang.

Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål. Bestyrelsens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på kredit- og investeringsområdet samt viden om energi og ressourcer.

§ 4. Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af fonden. Bestyrelsen fastlægger i den forbindelse, efter indstilling fra sekretariatet, fondens lånepolitik og rammerne for bestyrelsens arbejde i en forretningsorden.

Stk. 2. Bestyrelsen skal efter indstilling fra sekretariatet, godkende bevilling af enkeltstående lån, som opfylder bestemte kriterier fastsat af bestyrelsen.

Stk. 3. Bestyrelsens afgørelser er endelige.

§ 5. Fondens sekretariatsfunktion varetages af Vækstfon?dens sekretariat, jf. § 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden.

§ 6. Danmarks Grønne Investeringsfonds kapital tilvejebringes ved indskud fra staten på op til 200 mio. kr.

Stk. 2. Fondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den udgør et forsvarligt grundlag for fon?dens forpligtelser og aktiviteter. Fondens aktiviteter skal bidrage til en opbygning af egenkapitalen i fonden.

Stk. 3. Fonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter.

Stk. 4. Staten yder garanti for fondens forpligtelser inden for en ramme på op til 5 mia. kr. Fonden betaler garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden, jf. § 2, stk. 3, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån.

§ 7. Den del af indskudskapitalen, der ikke anvendes i finansieringen af fondens aktiviteter, placeres i værdipapirer m.v. til højest mulig forrentning kombineret med en betryggende sikkerhed.

§ 8. Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danmarks Grønne Investeringsfond.

Stk. 2. Bestyrelsesformanden holder ministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.

Stk. 3. Fonden offentliggør årligt en status over sine investeringer opdelt efter type.

§ 9. Danmarks Grønne Investeringsfond aflægger regnskab i overensstemmelse med god regnskabsskik.

Stk. 2. Fondens regnskabsår er kalenderåret.

Stk. 3. Regnskaberne revideres af Rigsrevisionen og den statsautoriserede revisor i Vækstfonden, jf. § 8, stk. 1, i lov om Vækstfonden.

Stk. 4. § 3,§ 17, stk. 2 og 3, og § 18 i lov om revision af statens regnskaber m.m. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Det reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til erhvervs- og vækstministeren.

§ 10. Erhvervs- og vækstministeren og revisorerne kan til enhver tid afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren og revisorerne anser for fornøden. Erhvervs- og vækstministeren og revisorerne skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

§ 11. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Grønne Investeringsfonds ledelse, administration, økonomi, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v.

§ 12. Loven træder i kraft den 15. december 2014.

§ 13. I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 og § 4 i lov nummer 403 af 28. april 2014 foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som nr. 11:

»11) Danmarks Grønne Investeringsfond.«

§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

I Aftale om Et grønnere Danmark fra juni 2014 indgået mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, er det blandt andet aftalt, at der oprettes en grøn investeringsfond til finansiering af investeringer, der fremmer den grønne omstilling af samfundet, herunder f.eks. i energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceudnyttelse og andre lignende investeringer.

Det foreslås på den baggrund at oprette Danmarks Grønne Investeringsfond, der skal yde lån til finansiering af offentlige og private virksomheders, fondes, foreningers, almene boligorganisationers m.v. grønne investeringer i den pågældende virksomhed, fond, forening m.v. Den pågældende virksomheds formue skal være adskilt fra offentlige myndigheders formue. Målgruppen er offentlige og private virksomheder, fonde, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås, at Danmarks Grønne Investeringsfond oprettes med en egenkapital på op til 200 mio. kr. i form af statsligt kapitalindskud og med en udlånskapacitet på op til 5 mia. kr.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Organiseringen af Danmarks Grønne Investeringsfond

Lovforslaget indebærer, at Danmarks Grønne Investeringsfond etableres som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren.

Danmarks Grønne Investeringsfond indgår ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki. Erhvervs- og vækstministeren vil således ikke på samme vis som inden for den almindelige statsforvaltning have instruktionsadgang over for Danmarks Grønne Investeringsfond udover de beføjelser, der fastsættes i loven, og der vil ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren, herunder for afslag på lån m.v., men fonden vil henhører under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Det er således bestyrelsen og den daglige ledelse, jf. bemærkningerne til § 5, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån.

Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, at Danmarks Grønne Investeringsfond i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning, kan optræde som en sådan.

Erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med fonden. Ministeren udøver sin tilsynspligt med fonden gennem sine beføjelser til at udpege bestyrelsen, gennem fastsættelse af de nærmere rammer for fondens lånevilkår og administrationen samt gennem fondens årlige fremsendelse af sit regnskab. Ministeren får endvidere fuld adgang til at få udleveret samtlige oplysninger fra fonden, som ministeren anser for fornødne.

Endelig forpligtes bestyrelsesformanden i Danmarks Grønne Investeringsfond til at holde erhvervs- og vækstministeren orienteret om alle væsentlige forhold, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi.

Danmarks Grønne Investeringsfond etableres med en selvstændig bestyrelse på op til 6 medlemmer, der udpeges af erhvervs- og vækstministeren til at varetage den overordnede og strategiske ledelse af fonden.

Vækstfonden varetager sekretariatsbetjeningen af Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktionen og øvrige medarbejdere i Vækstfonden bevarer deres nuværende ansættelsesforhold til Vækstfonden, men i alle forhold vedrørende Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter refererer direktionen i Vækstfonden til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Danmarks Grønne Investeringsfond er ikke omfattet af lov om finansiel virksomhed, idet fonden ikke udøver virksomhed, der består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, jf. lov om finansiel virksomhed § 7, stk. 1.

2.2 Finansiering af Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter

Med henblik på at opfylde Danmarks Grønne Investeringsfonds formål kan der ske et statsligt egenkapitalindskud på i alt op til 200 mio. kr. I første omgang afsættes der et statsligt egenkapitalindskud på 80 mio. kr. i 2014-2016 fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016. Derudover ydes der en statsgaranti til fonden på op til 5 mia. kr., dog i første omgang 2 mia. kr., til fondens optagelse af lån på det private marked, f.eks. i danske pengeinstitutter eller pensionsselskaber, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden. Fonden betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet ultimo året, jf. lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a.

Når den statsgaranterede låneramme nærmer sig fuld udnyttelse er det muligt at gennemføre en udvidelse af egenkapitalen med yderligere op til 120 mio. kr. og af statsgarantien med yderligere op til 3 mia. kr., således at det samlede egenkapitalindskud er på op til 200 mio. kr., og den samlede statsgaranti er op til 5 mia. kr. Sådanne udvidelser forudsætter dog, at der er en tilstrækkelig efterspørgsel efter fondens produkter, og at der opnås finansiering hertil på det pågældende tidspunkt.

Fondens økonomi skal hvile i sig selv. Det vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån over tid skal dække fondens fundingomkostninger til ydelse af lånene, tab på lånene og administrationsomkostninger samt en vis opbygning af fon?dens egenkapital.

2.3 Danmarks Grønne Investeringsfonds opgaver og samarbejder

Fondens opgave er, at yde finansiering gennem lån, hvortil der er knyttet en tilbagebetalingsforpligtelse. Fondens finansiering af projekter skal ske i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler.

Finansieringen skal ydes til projekter, som ikke ville være blevet igangsat uden finansieringen, eller som vil blive fremrykket væsentligt som følge af finansieringen.

Virksomhedernes engagement sikres ved, at fondens samlede finansiering højst kan udgøre 60 pct. af virksomhedernes omkostninger forbundet med projekterne målt på porteføljeniveau for fonden. Den resterende finansiering i de enkelte projekter tilvejebringes af virksomheden selv i form af egenkapital eller ved anden ekstern privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.

Fondens indskudskapital, der finansieres gennem indskud fra staten, skal, i det omfang det ikke er udnyttet til projektfinansiering, placeres i værdipapirer m.v. Afkastet af disse midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fondens egenkapital og kan anvendes til fondens formål.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan samarbejde med net- og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af relevante projekter, som fonden kan have interesse i at medfinansiere. Samarbejdet ændrer ikke på, at fonden bærer kreditrisikoen ved lånene og godkender og kreditvurderer de enkelte lån.

Danmarks Grønne Investeringsfond kan desuden indgå samarbejdsaftaler med el- og gashandelsvirksomheder, som sælger energi til kunder, og som i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne, om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Dermed er der også mulighed for, at rammelånene kan videreformidles til private husholdninger.

Fonden kan indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle aktører inden for energispareområdet, f.eks. rådgivende firmaer og erhvervsorganisationer.

Der vil i 2016 blive foretaget en evaluering af fondens virksomhed baseret på den tilgængelige information.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er et væsentligt bidrag til at forbedre rammerne for danske virksomheders grønne investeringer. Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at der overføres midler fra staten til Danmarks Grønne Investeringsfond, som er en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, i forbindelse med kapitalindskud i fonden og ved, at staten stiller en statsgaranti til rådighed, som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fon?den. Danmarks Grønne Investeringsfond betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a.

Der kan i alt ske et statsligt egenkapitalindskud på op til 200 mio. kr. I første omgang sker der et egenkapitalindskud på 80 mio. kr. i 2014-2016 fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016. Derudover kan der i alt ydes en statsgaranti til fonden på op til 5 mia. kr., dog i første omgang 2 mia. kr., til fondens optagelse af lån på det private marked.

Lovforslaget har ikke nogen økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget vil indebære, at erhvervslivet får mulighed for at få finansieret flere grønne investeringer, som kan medføre varige besparelser i de pågældende virksomheder, der gennemfører investeringerne.

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at have positive, miljømæssige konsekvenser i form af energibesparelser, øget produktion af vedvarende energi, mere ressourceeffektiv brug af vand og materialer samt bedre recirkulation af ressourcerne i affal?det.

Bedre muligheder for finansiering af grønne investeringer i de i lovforslaget nævnte institutioner kan således skabe grundlag for øgede og fremrykkede grønne investeringer, der vil have positive konsekvenser for miljøet, og som kan medføre varige energimæssige besparelser og større ressourceproduktivitet.

7. Forholdet til EU-retten

Danmarks Grønne Investeringsfond vil skulle administreres i overensstemmelse med EU´s statsstøtteregler.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. september 2014 til den 29. september 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advoka?trå?det, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Asfaltindustrien, BL - Danmarks Almene Boliger, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Børsmæglerforeningen, DAKOFA, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affald, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Arkitektvirksomhe?der, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Økologiske Råd, DS Håndværk og Industri, Ejendomsforenin?gen, Emballageindustrien, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energitjenesten, Energinet.dk, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings-Agenturer, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af danske kraftvarmeværker, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Foreningen for Slutbrugere af Energi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin?gen, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gate21, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Green Network, Greenpeace, GXG Markets A/S, HMN Naturgas I/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, KL, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforenin?gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforenin?gen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NEAS Energy A/S, Nets, Noah Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Offshore Center Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornæv?net, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Spildevandsteknisk forening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VedvarendeEnergi, Vindmølleindustrien, VP Securities A/S, Vækstfonden, Western Union, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond etableres som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed inden for den offentlige forvaltning under erhvervs- og vækstministeren. Fonden indgår dermed ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører under erhvervs- og vækstministerens tilsyn, dog uden at der er rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren over beslutninger truffet i fonden. Det er bestyrelsen og den daglige ledelse, jf. bemærkningerne til § 5, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån.

Fonden er omfattet af blandt andet offentlighedsloven, forvaltningsloven og andre generelle love og principper gældende for den offentlige forvaltning, herunder i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om lån.

Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed, at Danmarks Grønne Investeringsfond i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i den lov og regler fastsat i medfør af denne lov, kan optræde som en sådan.

Det er centralt, at Danmarks Grønne Investeringsfond fun?gerer som en virksomhedspræget finansiel institution, der er orienteret mod udviklingen i markedet, med henblik på løbende at kunne vurdere, hvorvidt og på hvilke vilkår virksomhederne har mulighed for at optage lån til grønne investeringer på det private marked.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond skal bidrage til den grønne omstilling af samfundet gennem medfinansiering af mindre og større investeringer i projekter, der fremmer den grønne omstilling af samfundet. Grøn omstilling er ikke et fast defineret begreb, men i forhold til fondens aktiviteter vedrører det f.eks. investeringer i energibesparelser, større ressourceeffektivitet og vedvarende energianlæg. Dette er dog ikke en udtømmende optegning af mulige investeringsprojekter, som fonden kan deltage i, jf. nærmere stk. 2.

I bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at fondens formål opnås gennem lån til investeringer, der fremmer en grøn omstilling af samfundet. Det kan f.eks. være investeringer inden for energibesparelser, vedvarende energianlæg, større ressourceeffektivitet eller andre lignende investeringer i virksomheder, almene boligorganisationer, selvejende institutioner mv. Energibesparelserne kan f.eks. være i produktionsapparat i form af lavere forbrug af el, gas, brændsel, vand eller lignende eller i bygningsmasse, f.eks. belysning, opvarmning, nedkøling og ventilation. Investeringer i vedvarende energianlæg kan f.eks. være i vindmøller, solceller, termiske anlæg eller bølgeanlæg med henblik på en reduceret belastning af natur og miljø pr. produceret enhed. Investeringer i større ressourceeffektivitet kan f.eks. være i effektiv brug af materialer og råstoffer i produktionen, substitution af kemikalier, der hindrer genanvendelse, samt øget genanvendelse og bedre affaldshåndtering. Grøn omstilling er som nævnt ikke et fast defineret begreb, og de nævnte eksempler skal ikke betragtes som en udtømmende liste.

Der skal foreligge en veldokumenteret og sammenhæn?gende beskrivelse af projektet, som sandsynliggør, at projektet kan gennemføres og vil få en konstaterbar effekt. Det vil være en forudsætning, at lånemodtagere bl.a. kan dokumentere en ledelsesmæssig kompetence til at føre projekterne ud i livet, samt at projekterne med passende sandsynlighed kan forrente den foreslåede investering.

Finansieringen må ikke gå til dækning af omkostningerne ved et projekt, der allerede er igangsat eller som virksomhe?den under alle omstændigheder ville have iværksat, eller kompensere for en normal forretningsmæssig risiko, ligesom der ikke gives finansiering til afholdelse af tilbagevendende udgifter, som er et naturligt led i virksomhedens normale drift og udvikling. Projektet skal altså medføre en ændret adfærd, som ellers ikke var sket. Dette afspejler, at hensigten med Danmarks Grønne Investeringsfond er, at lånene skal sikre, at der realiseres projekter, som ellers ikke ville være blevet realiseret, eller som bliver fremrykket væsentligt som følge af, at de opnår finansiering fra fonden.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at fonden skal kunne indgå samarbejder med net- og distributionsselskaberne om formidling og identifikation af relevante projekter. Net- og distributionsselska?berne, som har energispareforpligtelsen, må ikke tilbyde finansieringsordninger. De kan derfor alene være bindeled mellem fonden og de virksomheder, der ønsker at gennemføre energispareprojekter. Fonden bærer således fortsat kreditrisikoen ved lånene, og fonden vil fortsat skulle kreditvurdere og godkende de enkelte lån.

Herudover foreslås det, at der kan indgås samarbejdsafta?ler med el- og gashandelsvirksomhederne, som sælger energien til kunderne, og som også i mange tilfælde har aftaler med net- og distributionsselskaberne om realisering af energibesparelser. Samarbejdsaftalerne kan omfatte rammelån til såkaldte ESCO-projekter målrettet den samlede kundekreds eller videreudlån til virksomhederne. Elhandelsvirksomheder må således gerne tilbyde finansielle ydelser og dermed påtage sig en finansiel risiko, som nogle allerede i dag gør i begrænset omfang - primært gennem et samarbejde med finansielle institutioner (banker mv.). Elhandelsvirksomheder med kommunalt ejerskab kan ikke tilbyde finansiering og vil derfor ikke være omfattet. Gashandelsselskaber med kommunalt ejerskab har mulighed for at udøve anden virksomhed i nær tilknytning til gashandel, og kan dermed godt tilbyde finansiering.

Samarbejdet med energiselskaberne kan medvirke til, at de kan opfylde deres energispareforpligtelser til lavere omkostninger. Modsat vil medregningen af projekterne i forbindelse med net- og distributionsselskabernes energispareindsats også alt andet lige betyde en lavere additionalitet af de af fonden finansierede aktiviteter.

Fonden vil i samarbejdet med energiselskaberne kunne trække på den energibesparelsesfaglige viden, der er opbygget i selskaberne.

Det foreslås også, at fonden skal kunne indgå tilsvarende samarbejdsaftaler med andre kommercielle energi-spareaktører på energiområdet. Det kan f.eks. være rådgivende firmaer. Fonden kan også udvikle løsninger og indgå samarbejde, f.eks. om ESCO-projekter, målrettet specifikke brancher i samarbejde med de respektive erhvervsorganisationer, ligesom fonden kan samarbejde med relevante interesseorganisationer, f.eks. i den almene boligsektor.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at Danmarks Grønne Investeringsfond kan yde lån til private virksomheder, almene boligorganisationer samt til offentlige selskaber og institutioner mv., hvis formue er adskilt fra statens, regionernes henholdsvis kommunernes formue, og som har mulighed for at optage lån på det private marked.

Dette omfatter bl.a. alle private virksomheder, offentligt ejede selskaber, selvejende institutioner med bygningsselveje, fx professionshøjskoler, erhvervsakademier, erhvervsskoler, gymnasier, frie grundskoler, folkehøjskoler og landsdelsscener, visse universiteter og visse museer, der har bygningsselveje og dermed vil have mulighed for at optage lån gennem fonden, almene boligorganisationer samt selvejende institutioner på det kommunale og regionale område i det omfang, låntagningen prioriteres indenfor de kommunale og regionale lånerammer.

Målgruppen er private og offentlige virksomheder, fonde, institutioner, foreninger, almene boligorganisationer m.v. generelt og er således ikke begrænset til små og mellemstore virksomheder. Det afgørende kriterium for om der kan opnås lån fra fonden er således, at låntager er en selvstændig juridisk person med egen separat formue og med mulighed for at optage lån på det private lånemarked.

I stk. 2, foreslås det, at fonden kan yde både sidestillede og efterstillede lån med eller uden sikkerhed, men mod en betaling som afspejler risikoen ved det konkrete lån. Finansieringen kan dermed ydes på forskellige vilkår og til en forskellig rente afhængig af projektets karakter og risiko. Renten og de øvrige vilkår for lånet skal fastsættes efter en individuel vurdering af det konkrete projekt. Rentetilskrivnin?gen vil finde sted fra tidspunktet for lånets ydelse.

Det foreslås i stk. 3, at fonden kan yde lån op til 60 pct. af omkostningerne forbundet med investeringsprojekter målt på den samlede portefølje mod at den resterende finansiering tilvejebringes af låntager. Som udgangspunkt skal fonden ikke bidrage med finansiering af lån for mere end 60 pct. af omkostningerne i det konkrete projekt, men det kan imidlertid af hensyn til at opnå fondens formål bedst muligt, og efter en konkret risikovurdering af projektet, være nødvendigt at bidrage til mere end 60 pct. af finansieringen i visse tilfælde, ligesom det i andre tilfælde kan være tilstrækkeligt at bidrage med mindre end 60 pct. af den samlede projektfinansiering. Derfor stilles det som krav, at fonden målt på den samlede udlånsportefølje ikke må bidrage med mere end 60 pct. af finansieringen i de projekter, fonden på et givet tidspunkt yder finansiering til.

Den resterende finansiering i de enkelte projekter tilvejebringes af låntager selv i form af egenkapital eller ved anden ekstern privat finansiering f.eks. fra banker eller andre finansieringsinstitutter.

I stk. 4 forslås det, at fonden kan yde enkeltstående lån på op til 100 mio. kr. med en løbetid på op til 30 år. Vilkårene for lånene vil afspejle lånenes størrelse og løbetid.

I stk. 5 forslås det, at erhvervs- og vækstministeren i bekendtgørelse kan hæve eller sænke grænsen for fondens finansiering målt på den samlede portefølje, jf. stk. 3, og øge eller mindske lånestørrelse og løbetid, jf. stk. 4, hvis dette måtte vise sig at være nødvendigt i forhold til at opnå fondens formål på baggrund af væsentlige ændringer på det private marked for lånekapital eller i efterspørgslen på lånefinansiering.

Til § 3

I stk. 1 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond vil blive ledet af en bestyrelse. Dette indebærer, at ansvaret for Danmarks Grønne Investeringsfonds virksomhed i form af økonomi, administration, personale, behandling af ansøgninger og ydelse af lån, indfrielse, tilbagebetaling, forrentning, inkasso, produktudvikling, regnskabsaflæggelse, revision m.v. påhviler bestyrelsen. Det er ligeledes blandt andet bestyrelsens ansvar at sikre, at Danmarks Grønne Investeringsfond efterlever love, bekendtgørelser og andre regler, som gælder for fonden.

Bestyrelsen fastlægger de nærmere rammer for sit virke i en forretningsorden, herunder den nærmere opgavefordeling mellem bestyrelsen og sekretariatet, jf. dog § 4, stk. 2. Det foreslås, at bestyrelsen består af op til 6 medlemmer, herun?der formand og næstformand.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges af erhvervs- og vækstministeren for en periode på op til 3 år, og at de pågældende medlemmer kan blive genudpeget én gang. Et bestyrelsesmedlem kan dermed højst sidde 6 år i bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond. Bestyrelsesmedlemmerne vil blive personligt udpeget, hvorfor der ikke udnævnes suppleanter.

I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen samlet set skal have kompetencer til at varetage fondens formål. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet set skal have bred viden og erfaring inden for både kredit- og investeringsområdet samt miljø- og energiområdet. Herudover skal det sikres, at bestyrelsen samlet set har de relevante forretningsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer.

Til § 4

I stk. 1 er det fastsat, at bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af fonden indenfor rammerne fastsat i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bestyrelsen fastlægger i den forbindelse fondens lånepolitik og kriterierne for fondens ydelse af lån efter indstilling fra sekretariatet.

Bestyrelsen skal desuden påse, at fonden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens retningslinjer.

Bestyrelsen er forpligtet til at forvalte fondens midler til størst mulig gavn for fondens formål.

I stk. 2 er det fastsat, at bestyrelsen skal godkende bevilling af enkeltstående lån, der beløbsmæssigt eller ud fra andre kriterier efter bestyrelsens bestemmelse skal forelægges denne til godkendelse. Sekretariatet skal i disse tilfælde udarbejde en konkret indstilling til bestyrelsen om, hvorvidt det enkelte lån skal bevilges eller ej. Den endelige beslutning påhviler bestyrelsen.

I stk. 3 er det fastsat, at bestyrelsens afgørelser er endelige. Der vil således ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.

Til § 5

For at undgå en ressource- og tidskrævende opbygning af en ny administrativ enhed foreslås det, at fondens sekretaria?tsfunktion varetages af Vækstfondens sekretariat, jf. § 3, stk. 2, i lov om Vækstfonden. Dette muliggør også, at den opbygning af grønne kreditgivnings- og investeringskompetencer, der allerede er igangsat i Vækstfonden i forbindelse med bevilling af grønne omstillingslån og vækstlån, kan sikres størst mulig anvendelse. Det vil bidrage til at begrænse administrationsomkostningerne, og at renten på de ydede lån kan holdes lavere end ellers.

Vækstfonden stiller de nødvendige medarbejdere og øvrige ressourcer til rådighed for varetagelse af Danmarks Grønne Investeringsfonds virksomhed, herunder til udførelse af administrationsopgaver, varetagelse af indgåede samarbejdsaftaler samt varetagelse af fondens låneforhold og formueforvaltning, ligesom vækstfondens direktion varetager den daglige ledelse af Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktionen og øvrige medarbejdere i Vækstfonden bevarer deres nuværende ansættelsesforhold til Vækstfonden, men i alle forhold vedrørende Danmarks Grønne Investeringsfonds aktiviteter refererer direktionen i Vækstfonden til bestyrelsen i Danmarks Grønne Investeringsfond.

Danmarks Grønne Investeringsfond betaler Vækstfonden for at varetage de nævnte opgaver. Vækstfonden må ikke oppebære et overskud ved at varetage opgaverne.

Bestyrelsen for Danmarks Grønne Investeringsfond kan rekvirere ekstra ressourcer fra Vækstfonden, men altid mod betaling. Vækstfonden er således forpligtet til at stille de arbejdsmæssige ressourcer til rådighed for Danmarks Grønne Investeringsfond, som Danmarks Grønne Investeringsfond vil betale for. Direktionen skal sikre samme prioritering af opgaver for henholdsvis Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden.

Som sekretariatsfunktion for Danmarks Grønne Investeringsfond vil Vækstfonden bl.a. få til opgave at kreditvurdere indkomne låneansøgninger og udarbejde indstillinger til bestyrelsen, for så vidt angår bevilling af større lån. Herudo?ver vil Vækstfonden få til opgave at bestyre fondens låneoptag, ligesom Vækstfonden vil skulle varetage risikostyringen af fondens samlede aktiviteter. Med henblik på styring af risikoen såvel på porteføljen af forpligtelser som på udestående enkeltfordringer anvender fonden sådanne midler og fremgangsmåder til at minimere risiko eller tab, som er almindeligt brugt af tilsvarende finansielle institutter.

De nærmere vilkår for administration af sekretariatsbetj?eningen af fonden skal fastlægges i en administrationsaftale mellem Danmarks Grønne Investeringsfond og Vækstfonden.

Til § 6

Det foreslås, at fondens indskudskapital vil blive tilvejebragt ved indskud fra staten på op til 200 mio. kr., jf. stk. 1. Indskuddet vil i første omgang blive på i alt 80 mio. kr. fordelt med 15 mio. kr. i 2014, 25 mio. kr. i 2015 og 40 mio. kr. i 2016. Egenkapitalen kan udvides med yderligere op til 120 mio. kr. og statsgarantien med yderligere op til 3 mia. kr., såfremt der er den nødvendige efterspørgsel efter fonden produkter og at der kan tilvejebringes yderligere offentlig finansiering hertil på det pågældende tidspunkt. Opbygger fonden gennem sin almindelige virksomhed egenkapital, vil dette ikke på samme måde medføre, at statsgarantien automatisk udvides.

Udvidelsen sker forholdsmæssigt i forholdet 1/25 mellem egenkapital og statsgaranti, således at for hver gang, der tilføres eksempelvis 10 mio. kr. i egenkapital, så udvides statsgarantien med 250 mio. kr., tilføres der eksempelvis 20 mio. kr. i egenkapital udvides statsgarantien med 500 mio. kr. osv. Et øget aktivitetsniveau i fonden vil først kunne påbegyndes, når indskudskapital i fonden er tilvejebragt. Det foreslås i stk. 2, at fondens egenkapital altid skal være så stor, at den danner et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter. Det vil sige, at fonden ud fra almin?delige investering- og driftsøkonomiske betragtninger skal have en tilstrækkelig egenkapital og likviditet. Det vil være op til bestyrelsen i overensstemmelse med denne lov og regler fastsat i medfør heraf, at sikre overholdelsen af dette til hver en tid.

Det foreslås endvidere, at fondens aktiviteter skal bidrage til en vis opbygning af egenkapital. Det vil sige, at renteindtægterne på de ydede lån skal dække fondens omkostninger til ydelse af lånene, herunder finansieringsomkostninger, tab på lånene og administrationsomkostninger samt bidrage til en vis opbygning af egenkapital i fonden. Afkastet af indskudskapitalen og fondens øvrige midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i fondens drift og opbygning af egenkapital, og kan som sådan anvendes til finansieringen af ydelse af lån til opnåelse af fondens formål. Udgifterne til fondens administration, herunder også bestyrelseshonorarer, afholdes af fondens midler.

I stk. 3 foreslås det, at Danmarks Grønne Investeringsfond får adgang til at optage lån til finansiering af sine aktiviteter med henblik på at skabe mulighed for at finansiere ydelsen af lån til virksomheder.

I praksis vil Danmarks Grønne Investeringsfond anmode private virksomheder, f.eks. pengeinstitutter eller pensionsselskaber, om at give tilbud på priser og vilkår for at optage lån. Med henblik på at minimere fondens omkostninger ved optagelse af lån til finansiering af sine aktiviteter foreslås det, at fonden modtager en statsgaranti på op til 5 mia. kr., som långivere kan få sikkerhed i ved ydelse af lån til fonden, jf. stk. 4. Lånet bliver derudover etableret på almindelige kommercielle markedsvilkår. I første omgang udgør statsgarantien dog 2 mia. kr. Statsgarantien kan udvides med yderligere op til 3 mia. kr., såfremt der kan tilvejebringes finansiering til det påkrævede egenkapitalindskud på det pågældende tidspunkt. Udvidelsen sker forholdsmæssigt i forholdet 1/25 mellem egenkapital og statsgaranti, således at for hver gang der tilføres eksempelvis 10 mio. kr. i egenkapital så udvides statsgarantien med 250 mio. kr., tilføres der eksempelvis 20 mio. kr. i egenkapital udvides statsgarantien med 500 mio. kr. osv.

Fonden betaler sædvanlig garantiprovision til staten for den del af statsgarantien, der er udnyttet af fonden ultimo året jf. lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Garantiprovisionen forventes at udgøre 0,15 pct. p.a.

Til § 7

Det foreslås med bestemmelsen, at indskudskapitalen placeres i værdipapirer m.v. i det omfang, indskudskapitalen ikke anvendes aktivt i finansieringen af fondens aktiviteter. Bestemmelsen skal sikre en betryggende forvaltning og forrentning af den del af fondens indskudskapital, der ikke anvendes til aktiv finansiering, eller som henstår til likviditetsreserve.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren fører tilsyn med Danmarks Grønne Investeringsfond efter blandt andet bestemmelserne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov. Fonden foreslås etableret som en selvstændig, statslig forvaltningsenhed under erhvervs- og vækstministeren. Fonden indgår dermed ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører alligevel under erhvervs- og vækstministerens tilsyn, dog uden at der er rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren over beslutnin?ger truffet i fonden, for eksempel angående ansøgninger om lån m.v. At erhvervs- og vækstministeren har en tilsynsforpligtelse ændrer ikke på, at det er bestyrelsen og den daglige ledelse, jf. bemærkningerne til § 5, som i det hele er ansvarlige for fondens drift, økonomi og administration, herunder ydelsen af de konkrete lån, og således bl.a. løbende har fokus på, at fondens egenkapital til stadighed er af en sådan størrelse, at den udgør et forsvarligt grundlag for fondens forpligtelser og aktiviteter.

Af stk. 2 fremgår, at bestyrelsesformanden skal holde ministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedr. fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi. Dette er for at sikre, at erhvervs- og vækstministeren kan føre tilsyn på et oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 3, at fonden årligt offentliggør en status over fondens investeringer opdelt efter type af investeringer, jf. § 1stk. 2. Offentliggørelsen kan ske i elektronisk form på eksempelvis fondens hjemmeside.

Sigtet med denne status er at give offentligheden en indsigt i fondens virke og hvilke indsatsområder og målgrupper, der medfinansieres.

Til § 9

Der skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskab for Danmarks Grønne Investeringsfond i overensstemmelse med god regnskabsskik svarende til de regler, som gælder for Vækstfonden, jf. § 32 i bekendtgørelse om Vækstfondens virke.

Det foreslås i stk. 2, at fondens regnskabsår er kalenderåret, dvs. den 1. januar - 31. december.

Fondens regnskaber skal efter det foreslåede stk. 3 revideres af rigsrevisor og den til enhver tid værende statsautoriserede revisor i Vækstfonden. Det er forudsat, at der indgås en aftale om rammerne for den statsautoriserede revisors revision af fondens regnskaber og den statsautoriserede revisors samarbejde med Rigsrevisionen.

Med bestemmelsen i stk. 4, foreslås det præciseret, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer, at revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.

Det foreslås, at det reviderede årsregnskab efter godkendelse af bestyrelsen indsendes til erhvervs- og vækstministeren til orientering som en del af ministerens tilsyn med fonden, jf. stk. 5.

Til § 10

Det foreslås med bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministeren og revisorerne til enhver tid har ret til fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger, som ministeren og revisorerne anser for fornødne, og at ministeren og revisorerne til enhver tid skal have adgang til at gøre sig bekendt med fondens bøger, regnskaber og virksomhed i øvrigt.

Bestemmelsen skal sikre, at erhvervs- og vækstministeren og revisorerne som led i henholdsvis tilsyn og revision har adgang til alle relevante og nødvendige oplysninger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at oplysningerne er underlagt de almindelige regler i offentlighedsloven om aktindsigt og undtagelse herfra.

Til § 11

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Danmarks Grønne Investeringsfonds ledelse, økonomi, administration, lånevilkår, tilsyn, regnskab og revision m.v. Hermed kan det blandt andet sikres, at der opnås de størst mulige stordriftsfordele i forhold til anvendelsen af ressourcer og vidensopbygning i administratio?nen og driften af samt tilsynet med fonden.

Til § 12

Det foreslås, at loven træder i kraft 15. december 2014.

Til § 13

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 11 i § 2 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., hvorefter loven ikke finder anvendelse på Danmarks Grønne Investeringsfond.

I henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v § 2, nr. 5, finder loven ikke anvendelse på Vækstfonden.

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (FAIF-direktivet - også kaldet kapital- og hedgefondsdirektivet). FAIF-direktivets formål er at regulere og føre tilsyn med forvaltere af alternative investeringsfonde, for at sikre en sammenhængende tilgang til de dermed forbundne risici og deres betydning for investorer og markeder. Dernæst bestemmer direktivet, at anvendelsesområdet bør begrænses til enheder, der forvalter alternative investeringsfonde som erhvervsmæssig virksomhed.

Danmarks Grønne Investeringsfond er reguleret ved lov. Fondens bestyrelse udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Fonden er endvidere underlagt tilsyn af ministeren. Derudover er Danmarks Grønne Investeringsfonds overordnede formål, i modsætning til andre forvaltere af alternative investeringsfonde, at skabe et samfundsøkonomisk afkast og dermed er det ikke fondens opgave at skabe et maksimalt afkast. I FAIF-direktivet har man undtaget andre fonde, der ligesom Danmarks Grønne Investeringsfond søger et samfundsøkonomisk afkast, herunder Investeringsfonden for Udviklingslande. Henset til ovennævnte konkrete forhold undtages Danmarks Grønne Investeringsfond fra anvendelsesområdet for lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Til § 14

Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for Grønland og Færøerne

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov