L 43 B Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

(Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport).

Af: Skatteminister Benny Engelbrecht (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 18-12-2014

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2014

20141_l43b_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 18. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

(Harmonisering af afgifterne på personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport)

§ 1

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes hertil,«.

2. § 2, stk. 1, nr. 7, litra c, ophæves.

Litra d og e bliver herefter litra c og d.

3. § 2, stk. 1, nr. 15, ophæves.

Nr. 16-21 bliver herefter nr. 15-20.

4. I § 2, stk. 4, ændres »nr. 17 og 18« til: »nr. 16 og 17«.

5. §§ 6, 6 a og 6 b ophæves.

6. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a og 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 6« til: »og 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a«.

7. § 7 b, stk. 2, nr. 5, ophæves.

8. I § 27, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, § 5 a, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1, § 6 a, stk. 1, eller § 6 b, stk. 1,« til: »§ 5 eller § 5 a, stk. 1 og 2,«.

§ 2

I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, foretages følgende ændringer:

1. § 6, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Benzindrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.«

2. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Af dieseldrevne personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport betales det dobbelte af de i § 3, stk. 1, under B fastsatte satser for udligningsafgift.«

§ 3

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 1, tabelafsnit D, ændres »D. Hyrevogne og sygetransportbiler.« til: »D. Personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter de hidtidige bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 6 a, stk. 1-3, og § 6 b, stk. 1-3, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014. For sådanne køretøjer finder de hidtidige bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 6 a, stk. 4 og 5, og § 6 b, stk. 4 og 5, fortsat anvendelse.

Stk. 3. §§ 2 og 3 har virkning fra den første afgiftsperiode, der begynder den 1. januar 2015 eller senere.